SKOLERNE
Som alle andre Steder virkede ogsaa her Degne fra Reformationens Indførelse i 1536. Til at begynde med var det sikkert Løbedegne, d. v. s. Roskilde Katedralskoles ældste Elever, som om Søndagen "løb" ud til det nærmeste Oplands Kirker og forrettede Degnetjeneste. Tid efter anden blev Degnens Gerning saa betydningsfuld for Sognet, at det blev nødvendigt at bosætte ham paa Stedet. Man byggede derfor en Degnegaard og ansatte en Sædedegn, en Degn, som havde Sæde i Sognet.
Vor Degnegaard blev bygget i Kirkerup, og den første Sædedegn, vi kender, var R a s m u s C h r i s t e n s e n Ved d e l ø f, født ca. 1650, Student i Roskilde 1684 og kort efter Degn her. De tre følgende Degne var: A r e n t J e n s e n, L a u r i t z N i e Is e n K i æ r g a a r d og Studenten F r e d e r i k F r e d e r i k s e n F ø d e r h o f. S Ø r e n H a n s e n S t e e n s t r u p, kaldet 1767, blev den sidste Degn i Aagerup-Kirkerup. Han døde 1806.
- Det at være Degn var en ren kirkelig Bestilling; Degnene var i Regelen Studenter, og ofte var det saadan, at deres teologiske Studium af en eller anden Grund ikke var lykkedes. De havde intet med Undervisning at gøre ud over, at de oplærte Sognets Ungdom i den kristne Tro. Først da et almindeligt Skolevæsen blev indrettet, blev Degnene tillige Skoleholdere.
I 1739 udsendtes en kg!. Forordning om Skolevæsenets Indrettelse her i Landet, og det blev vor første egentlige Skolelov. Forinden havde man imidlertid begyndt at forberede Sagen, idet der for vor Kommunes Vedkommende i 1737 afholdtes et Møde i Aagerup Præstegaard hos Pastor Fr. Monrad til Drøttelse af Aagerup-Kirkerup Skolevæsens Indretning. Man blev enig om, at der skulde være Skole i Aagerup for hele Sognet; her boede Degnens Substitut (Stedfortræder) i et Hus tilhørende Justitsraad de Falsen paa Østrupgaard. I Kirkerup Sogn skulde Degnegaarden i Kirkerup tilbygges en Skolestue "imellem det vestre Led og Niels Vævers Hus". Østrup By havde dog temmelig langt til Kirkerup og skulde derfor lægges til Herringløse Skoledistrikt, for det var nærmere.
Vi maa antage, at Substitutten er identisk med den første Lærer ved Skolen Aage Svendsen, som paa dette Tidspunkt ikke var helt ung mere, og at Huset, han boede i, er det Hus paa 15 Fag, der betegnes som en ny Skole given af de Falsen. Duebrødre Klosterdeltog i Bekostningen ved Skolens Indretning. Aage Svendsen var ustuderet, han fødtes ca. 1693 og begravedes 1775. Med dette Embede var forbundet Stillingen som Klokkerved Aagerup Kirke. I 1760'erne afløstes Svendsen af Sønnen Hans Aagesen, som virkede her til c. 1808. Hans Efterfølgere var Studenten Morten Hartmann og Laurits Bache, der 1830 byttede Embede med Søren Peter Olsen i Sonnerup.
En Skolekommission er oprettet c. 1806, fra 1809 holdt den jævnligt Møde. Det vigtigste Problem var Opførelsen af nye Skoler. I disse Aar opstod en stærk Diskussion om, hvorvidt Skolen skulde flyttes til St. Valby eller blive i Aagerup. Efter at have debatteret Sagen gennem flere Aar vedtog man, at Skolen skulde blive, hvor den var.
Aagerup Gamle Skole
1829 indførtes Gymnastikundervisning i Kommunens Skoler, og i Aagerup udlagdes en 800 Kvadratalen stor Plads norden for Kirken til Eksercerplads, som Kirkens Patron J. P. Kornerup i Hove Mølle overlod til dette Formaal mod en Godtgørelse af 1 Td. Byg aarligt efter Capitelstakst. I 1830'erne blev den gamle Skole helt ombygget til den endnu eksisterende. Den ligger øst for Kirken lige op ad Kirkegaardsmuren, gennem hvilken der fører en overhvælvet Laage fra Skolegaarden ind paa Kirkegaarden. Den trelængede Skole bestod mod Nord af Skolelokalet, mod Syd af Lærerboligen og mod øst af Lade- og Staldlængen, der forbandt de to andre. Vestsiden af Skolegaarden dannedes af Kirkegaardsmuren. Lærerboligen var af Egebindingsværk og er endnu velbevaret; de to andre Længer var af Fyrrebindingsværk og er nu meget medtagne. Skolen laa lunt og hyggeligt, men indelukket, "omgivet af rolige Naboer", som en af Lærerne sagde med Henblik paa Kirkegaarden. Dog gav det lidt Afveksling, at en offentlig Sti førte over Kirkegaarden gennem Skolens Gaard og Vognport. Denne Sti skulde Børnene ogsaa benytte, naar de skulde over paa Eksercerpladsen til Gymnastikundervisning eller Leg i Frikvarteret, og dette uheldige Forhold ophørte først, da Matr. Nr. 9 blev udparcelleret, idet Kommunen da lejede et Stykke af dennes Gaardsplads til Legeplads.
Til Skolen hørte en Jordlod (Matr. Nr. 2) paa c. 3 Tdr. Land. Lodden var meget smal og laa langs Vejen mod St. Valby; den begyndte ved Gundsølillevejen og naaede helt til St. Valby Skel. Mellem Skolejorden og Kirkegaardsmuren laa Kirkejorden, der blev solgt af Kirkeejeren, da Kommunen overtog Kirken; paa denne Grund er nu bygget 2 Villaer. Skolens Jordlod overtoges af Kommunen omkring 1910.
I 1837 forflyttedes Søren Peter Olsen til Flyng og afløstes af Anders Petersen. Han var en skattet Gæst ved de festlige Bryllupper, Barnedaabe o. lign., og han forfattede mange Lejlighedssange, af hvilke bl. a. en fra et Soldatergilde i 1850 endnu er bevaret. Gilderne medførte, at han fik mere Smag for de vaade Varer, end egentlig godt var. Petersen tog sin Afsked 1870 og døde paa Sct. Jørgensbjerg 1882. Han var gift med Nicoline Nielsen.
1870 kaldedes Carl Rudolf OIsen til Embedet. Han var Søn af den tidligere nævnte S. P. Olsen. En medvirkende Aarsag til, at netop han blev kaldet, skal være, at Faderen havde været meget afholdt som Lærer i Aagerup. Sønnen blev det ikke mindre paa Grund af sin enestaaende Evne til at omgaas baade Børn og Voksne. Han behøvede bare at se ud over Klassen, saa forstod Eleverne, at der skulde være Ro. I Frikvartererne kunde han more sig over Børnenes Leg, og om Aftenen samlede han Ungdommen til Aftenskole. Han havde forskellige Tillidshverv f. Eks. Kirkeværge og Medlem af Menighedsraadet. Han tog sin Afsked 1916. Han var gift med Antoinette Marie, f. Kragh. I hans Tid, i 1873, opførtes en ny, grundmuret Skolebygning paa Skolens Jordlod. Den nye Skole, der var indrettet efter nogenlunde samme Plan som Rytterskolerne, bruges stadig.
Ågerup skole ca. 1910. Lærer Olsen overvåger børnenes leg skolen set inde fra gården
Skolen set fra Ågerupvej ca. 1915
Skolen er i dag Fritidsklubben "Impulsen"
Billederne er fra 2019 Niels Peter Marius Nielsen kaldedes til Embedet 1917. Allerede aaret efter flyttede han til Gundsømagle som Førstelærer. Sigurd Hjalmar Thorstein Thorglis var derefter Lærer i Aagerup fra 1919 til sin Afsked 1923. Hans Efterfølger Jørgen Christian Jørgensen flyttede allerede 1928 til Vejlby-Risskov. Sofus Jørgensen var Lærer 1929 -35 og blev derefter kaldet til Førstelærer i Slangerup. I Aagerup var han Formand for Sygekassen og Medlem af Menighedsraadet. Siden 1936 har Carl Gotfred Værbak været Lærer. Han er Kirkeværge og Medlem af Menighedsraadet. Lærer Værbak gik på pension 1/8-1964. Han blev efterfulgt af lærer Judith Elmlund som blev den sidste lærer på skolen i Ågerup. Skolen blev nedlagt d. 1/12-1964. Børn og lærer blev flyttet til den udvidede Gundsølille Hovedskole. (Tilføjet af HE) Skolegangsordenen ved Aagerup Skole har hele Tiden været den toklassede med Hverandendags-Undervisning. Siden 1915 har der været Planer fremme 0111 en Nyordning, uden at det dog er lykkedes at faa gennemført en saadan. Endelig efter ca. 25 aars Forhandling blev der i 1940 vedtaget en Ordning, hvorefter Kommunens Skolevæsen skulde samles om en Centralskole i Gundsølille med Forskoler i de nuværende Skoler, men paa Grund af Krigen blev Ordningen ikke gennemført.
Den gamle skole som senere blev til alderdomshjem Billede venligst udlånt af Arkiverne | Roskilde Bibliotekerne
Justitsraad de Falsen lod i 1741 bygge et Hus i Østrup paa 6 Fag til Skole, og her som i Aagerup maatte Undervisningen foregaa i Lærerens Lejlighed. Den første Lærer Christen Ibsen, som var ustuderet, havde vistnok tidligere været Husmand under Østrupgaard. Han virkede i Embedet til sin Død og begravedes 1766. Lærerægteparret kunde umuligt leve af den lille Løn, og Konen supplerede da ogsaa de sparsomme Indkomster ved at spinde. Efterfølgeren i Embedet var Niels Jespersen Øgaard. Hans Enke maatte tilbringe sine sidste aar i Kirkerup Fattighus. hvor hun døde. Det ser ud til, at ogsaa den tredie Lærer, Jørgen Johansen, oprindelig var Husmand.
Endnu i 1817 foregik Undervisningen i Lærerens Stue, og den gamle Bygning fra 1741 havde da ondt ved at staa ene. For at slippe for at bygge ny Skole, foreslog man i Skolekommissionen helt at nedlægge Østrup Skole og realisere den gamle Tanke om, at Børnene i Stedet skulde søge Herringløse Skole. Sognepræsten Just Reimer protesterede herimod og vilde bevare Skolen.
Da der 1829 skulde indrettes Gymnastikplads i Østrup, var det ikke muligt at skaffe den fornødne Jordlod, og derfor tilbød Læreren, at man for indeværende aar kunde benytte noget af hans Have. Det er næppe troligt, at der senere skaffedes en anden Eksercerplads; paa Skolens gamle Eksercerplads, som stadig kan eftervises, ligger nu et Hus.
I 1830 blev Adolph Hansen Lærer, og ham gik det ikke saa godt, han var drikfældig og ligegyldig. Efter 3 aars Forløb fik Hansen sin Afsked med Pension, men blev boende i Skolen til den nye Lærers Ankomst. I Mellemtiden tog man paany og for sidste Gang sin Tilflugt til en Husmand, idet aage Hansen i Østrup vikarierede. Medens Embedet var vakant, fremdrog man for tredie Gang Planen om at indlemme Østrup i Herringløse Skoledistrikt. Men Østrup Skole blev bevaret, dog forhøjede man Lærerens Løn.
1831 fik Proprietær Kornerup paa Østrupgaard Tilladelse til at magelægge den af hans Jorder indesluttede Østrup Skolelod med en Jord af samme Størrelse, men bedre Bonitet og beliggende nærmere Skolen. 1841 anføres det, at Skolelodden var paa Østrup Holme, og at Læreren ikke kunde have Marken i Fred for Naboernes Kreaturer, hvorfor han ansøgte om at faa den indgrøftet.
Johannes Andreas Bech blev Lærer i Østrup 1834, men fyttede allerede aaret efter. Derefter fik Christian Meyer Embedet. Han omtales som en streng Lærer, der ikke sjældent tog Mester Erik i Brug, men hans Flid og Duelighed i Skolearbejdet betegnes som meget god. Han var ugift, og de sidste aar, før han i 1875 søgte sin Afsked, holdt han Hjælpelærer. 1870 var C. F. Lynge Hjælpelærer her, men flyttede til Sengeløse og var der, til han 1876 kaldedes til Lærer i Fløng. Senere var C. L. J. Nyboe Hjælpelærer og kaldedes til Embedet ved Meyers Afsked. Nyboe flyttede 1876 til Taagerup og er omtalt som Lærer der.
Carl Julius Emil Christensen kaldedes til Embedet 1876. og fratraadte 1881. Han var ugift. I Tiden 1881-89 virkede Lærer Nielsen (senere Lundsgaard), om hvem intet vides. Jens Peter Mikkelsen var Lærer 1889-1912. Han skildres som en dygtig Lærer i Dansk og Regning, men han var meget streng, naar han straffede Børnene. Han havde stor Interesse for Dilettantkomedier. af hvilke mange opførtes under hans Ledelse i Gundsølille Forsamlingshus. - 1913-18 virkede Lærer Weber, der tilsidst maatte søge sin Afsked. 1919~23 var Bang Mikkelsen ansat i Embedet. Han var en særpræget Lærer, men dygtig og lod de store Børn lave deres eget Leksikon. Han flyttede til Vardeegnen, hvorfra han stammede, og er senere død. 1923 kaldedes Viggo Lund til Embedet. I Østrup var han Regnskabsfører for Brugsforeningen, Næstform. i Aagerup-Kirkerup Værgeraad og Revisor i Aagerup-Kirkerup Sygekasse. Han afgik ved Døden i 1941. Fra 1925 oprettedes Lærerindeembede ved Østrup Skole og Meta Naurbjerg kaldedes samtidig til dette. Efter Lunds Død er hun udnævnt til Enelærer ved Skolen.
Det er ikke lykkedes at fastslaa, naar der indrettedes Skolestue i Østrup, men det er vel sket i 1820'erne. Den gamle Skole stod saa, til det 1863 blev nødvendigt at undermure den. Ældre Folk har fortalt, at Vandet ved Tøbrud og store Regnskyl løb under Dørtærskelen hen over Skolestuens Lergulv og ud af et Hul i modsat Side. Om Vinteren kunde det hænde, at Gulvet var dækket af et Lag Is, saa man kunde "hale Skred" inde i Skolestuen. I 1917 blev den gamle Skole kasseret og ombygget til Alderdomshjem. Den nye Skole byggedes i Udkanten af Byen og rummer 2 Klasseværelser og 2 Lærerboliger. 1925-41 var Skolen 3-klasset, men man har nu igen indskrænket Klassernes Antal til to
Børn der måske leger den gamle leg "Bro, bro brille". Årstal m.m. for billedet kender jeg ikke.
Læg mærke til at der ikke står "Østrup gamle skole" på facaden. Et navn der er kommet til, efter skolen blev nedlagt i 1964
I forrige aarhundrede holdtes gerne Huslærer(inde) paa baade Østrupgaard og Søgaard, saa Børnene herfra undervistes ikke sammen med Kommunens øvrige. Ogsaa paa Vejlegaard holdt man en Overgang en ung Pige til at undervise Børnene.
I den gamle Degnegaard i Kirkerup blev der 1741 oprettet Degneskole, d. v. s. en Skole, hvor Degnen var Lærer. Degnene følte sig hævede over Lærerne og var bedre lønnede, og det var ret almindeligt, at en Lærer avancerede til Degn. De to sidste Degne i Aagerup-Kirkerup var tillige Lærere. Da den sidste Degn, Søren Hansen Steenstrup, døde i 1806, var man saa langt fremme i Forhandlingerne om Degneinstitutionens Afskaffelse, at man kunde ansætte en Mand, som vel varetog Degneembedet, men som maatte forpligte sig til "kun" at være Lærer og afgive den fastsatte Del af Degneindkomsterne til Kommunens andre Lærere. naar den nye Skoleordning skulde træde i Kraft i 1814. Fra 1806 til 1812 boede Degneenken stadig i Degnegaarden, og Embedet forrettedes af en Interimsdegn. Der er al Grund til at antage, at denne var den i 1801 nævnte Christian Kryger, Degnens Vicarius, som senere blev Lærer i Herringløse. 1812 kaldedes Studenten Peter Hartmann til Lærer i Kirkerup. Han var vist Broder til Morten Hartmann i Aagerup og fik Embedet ved at gifte sig med Steenstrups Datter.
Allerede 1809 var det vedtaget, at Skolen i Kirkerup skulde flyttes til Taagerup, fordi denne By ligger midt i Skoledistriktet; den fik dog Lov til at blive, og man lappede paa de gamle Bygninger. I 1830 foretog man en grundig Reparation, og Børnene havde Ferie imens. Aaret i Forvejen havde Skolen faaet Eksercerplads, som blev udlagt paa en Plads, der altid havde tilhørt Degnegaarden og var beliggende Vest for Ladelængen og Skolehuset. Denne Plads ses endnu - 100 aar efter Skolens Nedlæggelse - tydeligt. Selve Skolen, Matr. Nr.1 a, hører nu under Søgaard og benyttes til Fodermesterbolig. (Se Billedet Side 14).
1837 blev Peter Petersen Hjælpelærer i Kirkerup. Efter Hartmanns Død ansattes han 1842 i Embedet og blev gift med dennes Datter.
I 1847 blev Skolen endelig flyttet fra Kirkerup til TAagerup. Den nye Skole blev bygget af Bindingsværk og blev i 1880 undermuret med Grundmur og gjort højere, Indvielsen fandt Sted 20. Juli. Lærer P. Petersen var en virksom Mand, hvis Flid og Duelighed betegnedes som meget god. Foruden at være Lærer var han ogsaa Kommunalmand og Landmand. I 16 aar var han Formand for Sogneraadet, og foruden at drive Skolelodden paa 6 Tdr. Land ejede han Matr. r. 8 paa 19 Tdr. Land. Ved Siden af Skolebygningen var der to ret store Udlænger, en mod Vest med Lo og Lade og en mod Nord med Stald, Vognport m. m. Han holdt to Heste, seks Køer, to Kvier, to Faar og nogle Grise, og til Hjælp til Pasningen holdt han baade Karl og Pige, hvortil kom at Skoledrengene maatte hjælpe med, især om Vinteren med Tærskningen, han havde nemlig ogsaa Tærskemaskine. Petersen døde 1876.
Tågerup skole som i dag er Roskilde lilleskole
Samme aar tiltraadte C. L. J. Nyboe, som hidtil havde været Lærer i Østrup: han havde dog ikke Jorden, og saa blev de to Udlænger revet ned. Nyboe var en interesseret Lærer, og hans Navn kom i Forgrunden, da der paa denne Tid opstod et stærkt Røre i Skolekredse om Spørgsmaalet Friskole contra Folkeskole. Det begyndte med, at en lang Række af Personer fra Roskildeegnen, deriblandt Mads Pedersen, Lille Vejlegaard, Lærer Christensen, Østrup, Mejeriejer O. Pedersen, St. Valby, og Amtsraadsmedlem R. Larsen, Aagerup, indbød til et Møde i Roskilde til Drøftelse af Sagen. Mange Mennesker mødte op, og de fleste var Tilhængere af Friskolen. Nyboe derimod talte Folkeskolens Sag og skrev kort efter en Artikel i "Roskilde Avis", hvor han skarpt og bestemt tilbageviste Angrebene paa Folkeskolen. Han blev i "Roskilde Dagblad" imødegaaet af H. J. Dønnergaard i Ousager, men svarede med tre Artikler i "Roskilde Avis". De stridende Parter blev enige om at afholde Diskussionsmøde paa "Prinsen", og c. 400 Mennesker fulgte interesseret og vaagent den store Holmgang. En Følge af dette aandelige Røre blev, at Folkeskolens Lærere paa Roskildeegnen sluttede sig sammen og dannede den stadig bestaaende Lærerkreds. Nyboe var blandt Stifterne.
Nyboe virkede ved Taagerup Skole til 1908, hvorefter der var Vikar i Embedet til November 1909, da J. Ravn-Jonsen ansattes. Han virkede kun til Februar 1910, men var senere Journalist og har gjort sig bekendt som Stifter af og Direktør for Koda (Internationalt Forbund til Beskyttelse af Komponist- og Forfatterrettigheder i Danmark). 1. April 1910 kaldedes den nuværende Lærer O. C. Mertz Nielsen til Embedet. Petersen, Nyboe og Mertz Nielsen har alle vist sig som udmærkede Lærere, hvorfor TAagerup Skole har kunnet tælles blandt Egnens bedste.
|
