|
Historien bag en sten i lapidariet fortalt af Jørgen Mortensen født i Østrup Holme på en gård Slettemosevej nr. 3. Her boede han sammen med sin mor Anna Mortensen (1901-1992) og far Hans-Peter Mortensen (1893-1985) og tre ældre søstre. På et tidspunkt var der en svensker John Johnsson ansat på gården, men Jørgen husker ham først, efter han var blevet pensionist og boede på alderdomshjemmet i Østrup, som førhen havde været skole. Jørgens far havde for øvrigt gået på denne skole.
Den gamle skole som senere blev til alderdomshjem Billede venligst udlånt af Arkiverne | Roskilde Bibliotekerne John Johnsson kom på besøg på Slettemosevej 3 og engang havde han chokoladefrøer med. Dem sagde han, at han havde fanget i åen i Østrup.
På et tidspunkt talte han med min mor om, at når han engang ikke var mere, så var han ked af, at der ikke var nogen, der huskede ham. Han kom nok et sted hen på kirkegården, hvor der ikke stod noget om ham. Han ønskede sådan, at der var en sten på hans gravsted. Det tog min mor så til sig, så da John Johnsson døde d. 2-1-1952, cyklede min mor rundt i sognet og spurgte, om ikke de ville være med til at give et bidrag, så John Johnsson kunne få en gravsten. Hun fik samlet nok ind, og som der står nederst på stenen ”Rejst af venner”
En lille anekdote om John Johnsson John var som sagt beboer på alderdomshjemmet. Der var kommet en ny økonoma på plejehjemmet. En dag gik hun helt amok. Hun tog en kulskovl ikke af blik, men af støbejern, og slog svenskeren oven i hovedet. Han overlevede dog heldigvis dette angreb. Sagen kom sognerådet for øre, og der var nogle, der fik rigtig røde øre. Man havde ikke undersøgt hendes tidligere gøren og laden. Det viste sig, at hun var psykisk syg. |
