Kirkeårets liturgiske farver og forklaringer
1. søndag i Advent Klik

Violet:

Symboliserer ånd, alvor, passion og anger.

 

 
2. søndag i advent
3. søndag i advent
4. søndag i advent
Juleaften Klik

Hvid:

Symboliserer renhed, glæde, hellighed og

uskyld og er kirkens festfarve.

Juledag Klik
 Sankt Stefan Klik

Rød:

Symboliserer lidenskab, kærlighed og passion samt ånd, ild og blod.

Julesøndag

Hvid:

Symboliserer renhed, glæde, hellighed og

uskyld og er kirkens festfarve.

Nytårsdag
Helligtrekonger Klik

Grøn:

Symboliserer vækst og håb.

Det er kirkens hverdagsfarve.

 

 

 
1. s. efter Helligtrekonger
2. s. efter Helligtrekonger
3. s. efter Helligtrekonger
4. s. efter Helligtrekonger
5. s. efter Helligtrekonger
Sidste s. efter Helligtrekonger
 Septuagesima Klik

Violet:

Symboliserer ånd, alvor, passion og anger.

 

 
 Seksagesima Klik
Fastelavn Klik
1. s. i Fasten
2. s. i Fasten
3. s. i Fasten
Midfaste
Maria Bebudelse Klik

Hvid:

Symboliserer renhed, glæde, hellighed og

uskyld og er kirkens festfarve.

Palmesøndag Klik

Violet:

Symboliserer ånd, alvor, passion og anger.
Skærtorsdag Klik

Hvid:

Symboliserer renhed, glæde, hellighed og

uskyld og er kirkens festfarve.

Langfredag Klik

Symboliserer sorgen og døden

Påskedag Klik

Hvid:

Symboliserer renhed, glæde, hellighed og

uskyld og er kirkens festfarve.

 
2. Påskedag
1. s. efter påske
2. s. efter påske
3. s. efter påske
Store bededag Klik

Violet:

Symboliserer ånd, alvor, passion og anger.
4. s. efter påske

Hvid:

Symboliserer renhed, glæde, hellighed og

uskyld og er kirkens festfarve.

5. s. efter påske
Kristi himmelfartsdag Klik
6. s. efter påske
Pinse Klik

Rød:

Symboliserer lidenskab, kærlighed og passion samt ånd, ild og blod.

 
2. pinsedag
Trinitatis Klik

 

Grøn:

Symboliserer vækst og håb.

Det er kirkens hverdagsfarve.

 

 
1. s. efter Trinitatis
2. s. efter Trinitatis
3. s. efter Trinitatis
4. s. efter Trinitatis
5. s. efter Trinitatis
6. s. efter Trinitatis
7. s. efter Trinitatis
8. s. efter Trinitatis
9. s. efter Trinitatis
10. s. efter Trinitatis
11. s. efter Trinitatis
12. s. efter Trinitatis
13. s. efter Trinitatis
14. s. efter Trinitatis
15. s. efter Trinitatis
16. s. efter Trinitatis
17. s. efter Trinitatis
18. s. efter Trinitatis
19. s. efter Trinitatis
20. s. efter Trinitatis
21. s. efter Trinitatis
Allehelge Klik

Hvid:

Symboliserer renhed, glæde, hellighed og

uskyld og er kirkens festfarve.

22. s. efter Trinitatis

Grøn:

Symboliserer vækst og håb.

Det er kirkens hverdagsfarve

 
23. s. efter Trinitatis
24. s. efter Trinitatis
25. s. efter Trinitatis
26. s. efter Trinitatis
Sidste s. i kirkeåret

Til Toppen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stefanus (græsk Stephanos, latin Stephanus) eller Sankt Stefan, død ca. 35 e.Kr., var en kristen diakon, helgen og den første kristne martyr. Han nævnes i Apostlenes Gerninger 6,1-8,3[1]. Hans helgendag er 26. december, Sankt Stefans Dag (2. juledag).

Stefanus var én af apostlenes første hjælpere og fungerede som diakon, der drog særlig omsorg for enker og fattige.

Foruden ... tjenesten ved bordene (ApG 6,2) ... gjorde Stefanus store undere og tegn blandt folket. (ApG 6,8). Derfor pådrog han sig nogle græske jøders vrede, og enden på det blev, at blev han dømt af det jødiske råd og stenet til døde, mens han bad for sine mordere: Herre, tilregn dem ikke denne synd! (ApG 7,54-60)[2]. Én af dem, som var med til at stene Stefanus, var Saulus, der senere nævnes som Paulus.

Sankt Stefan er skytshelgen for heste, kuske, staldrenge og desuden for stenhuggere, skræddere, vævere og tømrere. Han anråbes ved besættelse, hovedpine og for en salig død.

Folkelige traditioner

I nordisk tradition er Sankt Stefan blevet forbundet med heste, blandt andet ud fra en folkelig forestilling om, at han havde været stalddreng hos Herodes. Her havde han som den første set Bethlehemsstjernen, da han skulle vande kongens heste. Denne folkelige forestilling om Stefan Stalddreng gav sig udslag i forskellige heste-traditioner på hans dag. Det gjaldt for eksempel traditionelle væddeløb, som blev holdt på landet i Sverige.

Også i dansk folketradition findes Stefan, for eksempel i folkevisen "En jomfru ren oprunden er", hvor et af versene netop omtaler, at han opdager stjernen og underretter Herodes. Der kendes også en folketrosforestilling om det vigtige i at drive hestene til vanding tidligt, så de kan "drikke fedt" af vandet. Man forestillede sig, at vandet var særligt nærende om morgenen på Sankt Stefans dag.

I Jylland har man op til nutiden haft traditioner for at lave særlige staldrelaterede løjer på Sankt Stefans dag. Man stod tidligt op og sneg sig ind og mugede ud i naboen stald. Senere om aftenen lavede man løjer så som at stjæle møgbører, lægge fælder i form af møg op ad døre og i øvrigt stjæle løsøre som havelåger etc. I lidt ældre tider var der forlovelses- og bryllupsridt til kirken denne dag. Myten om Stefan Stalddrengs hestevanding m.v. har ikke belæg i Bibelen. Derimod er det nok et kristent alibi for at fortsætte meget gamle hedenske hestefester 2. juledag til frugtbarhedsguden Freys ære.

Læs hele historien om Sankt Stefan

Tilbage

Kilde: Wikipedia, den frie encykopædi

Trinitatis er latin: genitiv af Trinitas som betyder "trehed" (treenighed eller trefoldighed).

I Kristendommen er treenigheden et udtryk for de tre personer i Guds væsen.

I det danske kirkeår er trinitatis søndag søndagen efter pinse. Den afslutter kirkeårets første halvår, hvor alle de store kirkelige højtider er placeret.

Søndagene efter trinitatis søndag er fortløbende nummereret, så de omtales som 1. søndag efter trinitatis osv. Denne betegnelse benyttes i folkekirkens tekstrækker, som er de bibeltekster, der foreskrives læst ved gudstjenesten på hver enkelt søn- og helligdag.

 

Tilbage

 

Kilde: Wikipedia, den frie encykopædi
Septuagesima (i sin helhed, Septuagesima søndag ) er betegnelsen for den niende søndag før påske, den tredje før Askeonsdag. Udtrykket er undertiden anvendes også til den periode, der begynder på denne dag og slutter på fastelavn , dagen før askeonsdag, hvor fasten begynder. Denne periode er også kendt som den præ-Lenten sæson eller fastelavn . De andre to søndage i denne periode af det liturgiske år kaldes Sexagesima og Quinquagesima , sidstnævnte undertiden også kaldet fastelavn søndag. De tidligste dato, hvor Septuagesima søndag kan opstå, er januar 18 (påsken falder den 22. marts i en ikke-skudår) og den seneste er februar 22 (påsken falder den 25. april i et skudår).

Septuagesima er den 9. søndag før påske; navnet betyder "den 70.", underforstået "dag før påske", selv om dagen kun ligger 63 dage før påske.

Tilbage

Kilde: Wikipedia, den frie encykopædi

Seksagesima

Seksagesima er den 8. søndag før påske; navnet betyder "den 60.", underforstået "dag før påske", selv om dagen kun ligger 56 dage før påske.

Tilbage

Kilde: Wikipedia, den frie encykopædi
Jomfru Marias ubesmittede undfangelse (latin Immaculata conceptio) er den romersk-katolske lære, at Jomfru Maria fra det øjeblik, da hun blev undfanget (altså inden hun blev født), var fri for arvesynd.

I pavebullen Ineffabilis Deus af 1854 vedtog pave Pius IX dogmet om Jomfru Marias ubesmittede undfangelse. Baggrunden for bullen var den tiltagende Mariafromhed, der blomstrede i begyndelsen af det 19.årh, under det som er blevet kaldt restaurationen. Kendetegnende for denne periode er også de mange Jomfru Maria apparitioner. Den mest kendt Maria-åbenbaring fandt sted i Lourdes, hvor Maria skulle have vist sig 16 gange for bondepigen Bernadette Soubirou.

Allerede Jakobs Forevangelium betoner stærkt Marias syndfrie natur.

I folkelig fromhed udtrykker man dette ved at sige, at Maria er den ubesmittede undfangelse.

I katolsk ikonografi er den ubesmittede undfangelse betegnelsen for en bestemt type af Maria-billede.

Tilbage

Kilde: Wikipedia, den frie encykopædi