Påske Palme søndag Skærtorsdag Langfredag Påske søndag St. bededag Kristi himmelfart
Pinse Allehelgen Advent Lucia Jul Helligtrekonger Fastelavn

Påske

Påsken består af flere begivenheder omkring Jesu død og opstandelse:

1. Palme søndag

2. Skærtorsdag

3. Langfredag

4. Påske søndag

Her kan du se hvornår det er påske

 

 

 Til toppen af siden

Palme søndag

 

Jesus ankom til Jerusalem for at deltage i den jødiske

påskefejring. Da han red ind i byen på et æsel, hyldede de ham som en folkehelt, fordi de troede han var kommet for at befri jøderne fra den romerske besættelsesmagt.

 

 

 Til toppen af siden

Tilbage til forklaring

Skærtorsdag

Aftenen før sin død, under påskemåltidet med sine disciple, indstiftede Jesus nadveren, som vi fejrer hver søndag i kirken. Jesus gav dem brødet og vinen som sit eget legeme og blod.

Senere den nat blev Jesus forrådt af sin discipel Judas, og taget til. fange af romerne.

Til toppen af siden

Tilbage til forklaring

 

Langfredag

Langfredag er kirkens sørgedag. Vi mindes, at vi lod Guds søn torturere til døde på et kors.

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

Tilbage til forklaring

Påskesøndag

Påskesøndag er kirkens vigtigste begivenhed. Den morgen kom Maria og Maria Magdalene ud til Jesu grav og fandt den tom. Jesus var opstået fra døden. I kirken tror vi, at Jesus tog menneskehedens synder med sig i døden, og opstod på tredjedagen for at give os håbet om Guds tilgivelse og det evige liv.

Men hvornår er det nu det er påske?

Prøv at klikke her.

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

Tilbage til forklaring

Store Bededag

Den "Store Bededag" var blot én ud af mange bededage. 

Idémanden bag Store Bededag er Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693. I løbet af sine to første år som biskop fik Bagger indført hele 3 faste- og bededage. Den midterste af dem blev lovfæstet ved en kongelig forordning d. 27 marts 1686, og placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine riger og lande. 

Denne lovfæstede Store Bededag var kun en ud af mange. Der var flere mindre bededage som var spredt ud over kalenderen. Fx var hver onsdag bededag på landet. På bededagene bad præsterne i kirken for fred, dagene var bodsdage og man fastede. 

Store Bededags helt korrekte navn var "ekstraordinær, almindelig bededag", og den blev indvarslet allerede aftenen før, ved ringning med kirkens største klokke, - stormklokken. Ringningen var signal til, at kroer m.v. skulle lukke, og at der ikke længere måtte drives handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt (og ædru) i kirke, som forordningen krævede. Man skulle faste indtil gudstjenesterne - inklusive aftensang - var var afsluttede, og i øvrigt afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags "verdslig forfængelighed".

 

Er dagen Struensees idé?

Det var ikke Struensee, der opfandt dagen - men den overlevede hans hellligdagsudrensning. 

Det er en meget populær opfattelse, at det var Christian den Syvendes berømte livlæge m.m. J. F. Struensee, som indførte Store Bededag. 

Dagen fandtes længe før Struensees tid. Men grunden til at han ofte i eftertiden får æren for Bededagen kan skyldes, at dét var én af de helligdage, der overlevede den store helligdagsreform af 20. oktober 1770. 

Forordningen afskaffede halvdelen af årets dengang 22 helligdage. Det var Struensee, der var "arkitekten" bag planen som "efter andre protestantiske landes forbillede" afskaffede bla. Helligtre­kongersdag, 3.Juledag, Kyndelmissedag, Sankt Hans dag, Mortensdag og Mikkelsdag som officielle helligdage. Herefterdags skulle dagene ikke længere være fridage, men bruges til "arbejde og nyttig gerning".

 

Til toppen af siden

Tilbage til forklaring

 

 

 

 

 

 

Kristi himmelfart

Den dag, hvor Jesus for til himmels

Efter korsfæstelsen, opstandelsen og 40 dage på jorden, tog Jesus disciplene med ud på et bjerg, hvor han steg til himmels

40 dage efter påske kommer Kristi Himmelfarts dag. På denne dag husker vi tilbage på dengang, hvor Jesus efter sin opstandelse for til himmels. I Bibelen kan man læse om, hvordan han førte sine disciple op på toppen af et bjerg, hvorefter en hvid sky tog ham bort.
Inden Jesus blev fjernet fra bjerget, forudsagde han Helligåndens komme (det vi fejrer i pinsen) samt påbød disciplene at være Jesu vidner i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens ende.

I Apostlenes Gerninger er himmelfarten beskrevet således:

v9  Da han havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne. v10  Som de nu stirrede mod himlen, mens han fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem. v11  De sagde: »Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen.« v12  Så vendte de tilbage til Jerusalem fra Oliebjerget, som ligger tæt ved Jerusalem, kun en sabbatsvej derfra.

Forudsagde selv dagen
Kristi Himmelfart omtales desuden i Markusevangeliet kapitel 16 og i Lukaseveangeliget kapitel 24. Herudover forudsagde Jesus selv sin himmelfart, blandt andet i Johannesevangeliet kapitel 20 vers 17, hvor der står:

”Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen.”

Et hul i kirketaget
I dag er Kristi Himmelfarts dag en helligdag herhjemme. En dag, hvor vi kan fejre, at Jesus havde færdiggjort sit arbejde her på jorden og var vendt tilbage til sin far i Himlen. Efter jul, påske og pinse er Kristi Himmelfarts dag en af de vigtigste dage i kirkeåret. I gamle dage blev alle kirker fyldt til bristepunktet ved gudstjenester denne dag. Sommetider blev en statue af Jesus eller et krucifiks løftet højt op over folks hoveder. Nogle steder blev det halet op gennem et hul i kirketaget og symboliserede på den måde Jesu himmelfart.

Kilde: "Højtider og helliglande i kristne lande" af David Self.

Af Helle Bastrup

Til toppen af siden

Tilbage til forklaring

 

Pinse

I det gamle testamente er pinsen den begivenhed hvor Moses modtager de ti bud som stentavler. I det ny testamente er det apostlene der modtager Helligånden, så de kan fortsætte deres virke selv om Jesus ikke er iblandt dem længere. I begge tilfælde kan man tale om at Gud sender noget til mennesket for at hjælpe det og vejlede det. I første omgang loven, i anden omgang Ånden.

Pinsen bliver kaldt kirkens fødselsdag, fordi det er dagen, hvor vi begynder vores vigtige opgave over for hinanden; nemlig at forkynde evangeliet og overdrage syndernes nådige forladelse til hinanden. Pinsen er altså Helligåndens fest. Helligånden er ikke noget vi kan føle eller fornemme, men derimod det, der knytter evangeliet til os som kirke, selv i dag!

Til toppen af siden

Tilbage til forklaring

Allehelgen

Den første søndag i november fejrer vi Allehelgen i alle landets folkekirker.

Allehelgens søndag mindes vi de døde. Ved gudstjenesten bliver navnene på dem, der døde i året, læst op. Vi sætter lys på kirkegården og i evangelieteksterne mindes vi om dåbens betydning og opstandelseshåbet.

Til toppen af siden

Tilbage til forklaring

Advent

Advent er kirkens nytår. Advent betyder ”ankomst” og er tiden, hvor vi venter på Kristi ankomst til verden, julen. Advent begynder fire søndage før juleaften. Ligesom december er tiden, hvor vi forbereder julen med julebag, gaveindkøb o.s.v., er de fire søndage i kirken tiden, hvor vi forbereder Jesu fødsel. Advents farve er lilla, samme farve som vi bruger i kirken i tiden op til påsken, og det er ikke tilfældigt. Jesu fødsel er uløseligt knyttet sammen med Jesu død på korset; Jesus kom til verden for at frelse os med sin død på korset. Når vi pynter med stedsegrønt (eviggrønt) i tiden op til jul, symboliserer det at evigheden trådte ind i vores timelige verden. Lysene i adventskransen symboliserer lyset, der blev født i mørket. Gud er det lys, som aldrig kan slukkes i os.

Til toppen af siden

Tilbage til forklaring

Lucia

Lucia fejrer vi den 13. december. Det er en lysets fest i den mørke tid og traditionen fandt da også vej til Danmark fra Sverige under 2. Verdenskrig. Lucia var i flg. Legenden, en ung kvinde som levede i Rom i det 4. århundrede under kristenforfølgelserne. Selv om hun var forlovet, havde hun valgt at vie sit liv til Kristus, og da hun gav sin brudesum til de fattige, angav hendes forlovede hende og hun blev brændt på bålet.

Læs mere her

 

 

 

Til toppen af siden  

Jul

Jul er nisser og Pyrus og gaver og flæskesteg. Men ikke i kirken. I kirken fejrer vi jul, fordi Jesus blev født. Vi fejrer at Gud blev menneske, at han gjorde sig til en af os og dermed lod os få del i hans evighed. Julen er et mysterium, som hænger sammen med påsken. Gud blev menneske, levede som menneske og døde som menneske, men opstod som Gud og lovede os, at vi skal få del i det evige liv. Det uendelige blander sig med det endelige i julen. Det evige blander sig med det timelige. Det guddommelige med det menneskelige. Lyset med mørket og livet med døden. Julen er i sandhed et mysterium!

Her kan du læse "Juleevangeliet"

Til toppen af siden

Tilbage til forklaring

Helligtrekonger (6. januar)

Helligtrekonger er julens afslutning. Den falder 13 dage efter jul og hed i gamle dage trettendagefesten. De hellige tre konger er de tre vise mænd som fandt frem til Jesusbarnet juleaften, og som kirken senere gjorde til konger. I gamle dage tændte man et lys med tre arme og lagde lidt krudt der hvor vægerne mødtes i bunden af lyset. Når ilden nåede dertil lød et lille smæld og så var julen ovre!

 

Til toppen af siden

Tilbage til forklaring

Fastelavn

Fastelavn begynder fastelavnssøndag, hvor man i gamle dage red rundt fra gård til gård og sluttede af med en omgang ringridning og slåen-katten-af-tønden.

Det er også ved fastelavn, at vi har flæskesøndag, flæskemandag, hvidetirsdag og askeonsdag.

Askeonsdag falder fyrre dage før påske og indleder fasten, som er en tid til omtanke og afholdenhed. De fyrre dage skal minde os om Jesu fyrre dage i ørkenen, hvor han modstod djævelens fristelser.

Til toppen af siden

Tilbage til forklaring