|
Påsken består af flere begivenheder omkring Jesu død og opstandelse: Her kan du se hvornår det er påske
|
 |
|
Jesus ankom til Jerusalem for at deltage i den jødiske påskefejring. Da han red ind i byen på et æsel, hyldede de ham som en folkehelt, fordi de troede han var kommet for at befri jøderne fra den romerske besættelsesmagt.
|
|
|
Skærtorsdag Aftenen før sin død, under påskemåltidet med sine disciple, indstiftede Jesus nadveren, som vi fejrer hver søndag i kirken. Jesus gav dem brødet og vinen som sit eget legeme og blod. Senere den nat blev Jesus forrådt af sin discipel Judas, og taget til. fange af romerne. |
 |
|
Langfredag er kirkens sørgedag. Vi mindes, at vi lod Guds søn torturere til døde på et kors.
|
 |
|
Påskesøndag er kirkens vigtigste begivenhed. Den morgen kom Maria og Maria Magdalene ud til Jesu grav og fandt den tom. Jesus var opstået fra døden. I kirken tror vi, at Jesus tog menneskehedens synder med sig i døden, og opstod på tredjedagen for at give os håbet om Guds tilgivelse og det evige liv. Men hvornår er det nu det er påske?
|
 |
| Store
Bededag Den "Store Bededag" var blot én ud af mange bededage. Idémanden bag Store Bededag er Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693. I løbet af sine to første år som biskop fik Bagger indført hele 3 faste- og bededage. Den midterste af dem blev lovfæstet ved en kongelig forordning d. 27 marts 1686, og placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine riger og lande. Denne lovfæstede Store Bededag var kun en ud af mange. Der var flere mindre bededage som var spredt ud over kalenderen. Fx var hver onsdag bededag på landet. På bededagene bad præsterne i kirken for fred, dagene var bodsdage og man fastede. Store Bededags helt korrekte navn var "ekstraordinær, almindelig bededag", og den blev indvarslet allerede aftenen før, ved ringning med kirkens største klokke, - stormklokken. Ringningen var signal til, at kroer m.v. skulle lukke, og at der ikke længere måtte drives handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt (og ædru) i kirke, som forordningen krævede. Man skulle faste indtil gudstjenesterne - inklusive aftensang - var var afsluttede, og i øvrigt afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags "verdslig forfængelighed".
Er dagen Struensees idé?Det var ikke Struensee, der opfandt dagen - men den overlevede hans hellligdagsudrensning. Det er en meget
populær opfattelse, at det var Christian den Syvendes berømte
livlæge m.m. J. F. Struensee, som indførte Store Bededag.
|
|
Kristi himmelfartDen dag, hvor Jesus for til himmelsEfter
korsfæstelsen, opstandelsen og 40 dage på jorden, tog Jesus
disciplene med ud på et bjerg, hvor han steg til himmels ”Hold mig ikke
tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen.” |
|
|
Pinse I det gamle testamente er pinsen den begivenhed hvor Moses modtager de ti bud som stentavler. I det ny testamente er det apostlene der modtager Helligånden, så de kan fortsætte deres virke selv om Jesus ikke er iblandt dem længere. I begge tilfælde kan man tale om at Gud sender noget til mennesket for at hjælpe det og vejlede det. I første omgang loven, i anden omgang Ånden. Pinsen bliver kaldt kirkens fødselsdag, fordi det er dagen, hvor vi begynder vores vigtige opgave over for hinanden; nemlig at forkynde evangeliet og overdrage syndernes nådige forladelse til hinanden. Pinsen er altså Helligåndens fest. Helligånden er ikke noget vi kan føle eller fornemme, men derimod det, der knytter evangeliet til os som kirke, selv i dag! |
 |
|
Allehelgen Den første søndag i november fejrer vi Allehelgen i alle landets folkekirker. Allehelgens søndag mindes vi de døde. Ved gudstjenesten bliver navnene på dem, der døde i året, læst op. Vi sætter lys på kirkegården og i evangelieteksterne mindes vi om dåbens betydning og opstandelseshåbet. |
 |
|
Advent Advent er kirkens nytår. Advent betyder ”ankomst” og er tiden, hvor vi venter på Kristi ankomst til verden, julen. Advent begynder fire søndage før juleaften. Ligesom december er tiden, hvor vi forbereder julen med julebag, gaveindkøb o.s.v., er de fire søndage i kirken tiden, hvor vi forbereder Jesu fødsel. Advents farve er lilla, samme farve som vi bruger i kirken i tiden op til påsken, og det er ikke tilfældigt. Jesu fødsel er uløseligt knyttet sammen med Jesu død på korset; Jesus kom til verden for at frelse os med sin død på korset. Når vi pynter med stedsegrønt (eviggrønt) i tiden op til jul, symboliserer det at evigheden trådte ind i vores timelige verden. Lysene i adventskransen symboliserer lyset, der blev født i mørket. Gud er det lys, som aldrig kan slukkes i os. |
 |
|
Lucia fejrer vi den 13. december. Det er en lysets fest i den mørke tid og traditionen fandt da også vej til Danmark fra Sverige under 2. Verdenskrig. Lucia var i flg. Legenden, en ung kvinde som levede i Rom i det 4. århundrede under kristenforfølgelserne. Selv om hun var forlovet, havde hun valgt at vie sit liv til Kristus, og da hun gav sin brudesum til de fattige, angav hendes forlovede hende og hun blev brændt på bålet.
|
 |
|
Jul Jul er nisser og Pyrus og gaver og flæskesteg. Men ikke i kirken. I kirken fejrer vi jul, fordi Jesus blev født. Vi fejrer at Gud blev menneske, at han gjorde sig til en af os og dermed lod os få del i hans evighed. Julen er et mysterium, som hænger sammen med påsken. Gud blev menneske, levede som menneske og døde som menneske, men opstod som Gud og lovede os, at vi skal få del i det evige liv. Det uendelige blander sig med det endelige i julen. Det evige blander sig med det timelige. Det guddommelige med det menneskelige. Lyset med mørket og livet med døden. Julen er i sandhed et mysterium! |
 |
Helligtrekonger (6. januar) Helligtrekonger er julens afslutning. Den falder 13 dage efter jul og hed i gamle dage trettendagefesten. De hellige tre konger er de tre vise mænd som fandt frem til Jesusbarnet juleaften, og som kirken senere gjorde til konger. I gamle dage tændte man et lys med tre arme og lagde lidt krudt der hvor vægerne mødtes i bunden af lyset. Når ilden nåede dertil lød et lille smæld og så var julen ovre! |
 |
|
Fastelavn Fastelavn begynder fastelavnssøndag, hvor man i gamle dage red rundt fra gård til gård og sluttede af med en omgang ringridning og slåen-katten-af-tønden. Det er også ved fastelavn, at vi har flæskesøndag, flæskemandag, hvidetirsdag og askeonsdag. Askeonsdag falder fyrre dage før påske og indleder fasten, som er en tid til omtanke og afholdenhed. De fyrre dage skal minde os om Jesu fyrre dage i ørkenen, hvor han modstod djævelens fristelser. |
 |
