Den fjerde vismand
-en legende

Han hed Arteban og var fra Persien. Han var en rig mand og kendte de tre vise mænd godt. Han havde også hørt om den stjerne, som skulle komme, og han havde aftalt med de tre vise mænd, at når han så stjernen, så skulle de mødes 10 dagsrejser fra, hvor han boede og sammen rejse efter stjernen. I mellemtiden har han solgt alt, hvad han ejer for at købe gaver til den nye konge. Han har købt en safir, en rubin og en diamant. Og når det er gjort, ser han stjernen, og skynder sig afsted. Men 3 timers rejse derfra, hvor han skal møde de vise mænd, ser han en mand i nød, der ligger midt på vejen og vånder sig. Og Arteban overvejer nu, om han skal skynde sig videre eller han skal hjælpe den mand, som ligger lige foran ham. Men han kan ikke gå fra manden, og han trøster ham i timevis. Da han endelig kommer afsted, og når det aftalte mødested, så er de tre vise mænd draget videre.

Da han ikke kan rejse alene gennem ørkenen, og da han har mistet følgeskabet med de vise mænds karavane, nøde s han til at sælge sin safir for at få råd til at købe en karavane, der kunne hjælpe ham gennem ørkenen. Da dette var gjort, og han nåede frem til Bethlehem, kom han 3 dage efter de vise mænd havde forladt byen.

Det var på det tidspunkt, hvor kong Herodes efterstræbte alle børnene på livet. I Bethlehem finder han en ung mor, der fortæller ham, at Josef og Maria er flygtet til Ægypten. 'Og medens han taler med den unge mor, kommer en af Herodes' soldater bevæbnet, og han spørger ham, hvad han søger. Han siger, at han ønsker at vide, om der er nogle børn i huset. Og arteban siger, at der ingen børn er, men han søger en, der er villig til for en rubin at gå forbi huset. Og det er soldaten. Så den får han.

Arteban drager nu til Ægypten, men da han kommer der, er Jesus draget med sine forældre tilbage igen.

Og sådan går der 33 år, hvor han søger efter Jesus. Han finder ham ikke, men finder masser af sultne, nødstedte og fattige mennesker som han hjælper. Så pludselig en dag hører han, at den mand, som han har søgt hele sit liv, er blevet fanget i Jerusalem.

Og han håber så, at han for sin sidste rigdom, diamanten, kan løskøbe Jesus.

Det sidste spor af Jesus finder han, da han går ud til Golgata med sit kors, og i mylderet for at nå ham, er der en ung pige, der kaster sig ned for hans fødder og beder ham hjælpe sig. Frels mig, frels mig, siger hun, de vil sælge mig som slave. Han kigger på sin diamant, og tænker, at den skulle han bruge til at løskøbe Jesus for. Men så ser han igen på galgen, og han kan ikke bære ikke at hjælpe hende. Og han køber hende fri.

Selv er han blevet gammel, og der i trængslen ebber hans sidste kræfter ud, og han er fortvivlet over, at hans liv er forspildt, fordi han aldrig har kunnet give sine gaver til Jesus. Men pludselig, som han fortvivlet ligger der, kommer der et forklaret skær om hans ansigt, og han hører en stemme tale til ham. Han siger forbavset »hvornår såjeg dig sulten, syg eller tørstig«, men stemmen siger, »alt det du har gjort mod en af disse mine mindste, har du gjort imod mig«,

Og Arteban dør med bevidstheden om, at det var Jesus, han havde tjent hele sit liv.