Referat fra mødet d. 2. marts 2015 i
Kirkerup kirke
Til stede:
Kirkekonsulenterne: Kirsten Trampedach og
Sissel F. Plathe.
Fra Nationalmuseets bevaringsafdeling:
Rikke Bjarnhof, Ida Haslund, Frida Hultén.
Fra
NORDISK KONSERVERING: Peder Bøllingtoft og Hans Frederiksen.
Fra menighedsrådet: Formand for KKU Lene
Plank Vestergaard, menighedsrådsformand Johannes Michelsen og
kirkeværge Hans Elmlund.
Referent: Lene Plank Vestergaard
Det blev understreget at hele
restaureringsarbejdet er afhængig af bevilling fra diverse fonde.
Spørgsmål til udbudsmateriale
- Definition af krav vedr. mandskabsfaciliteter (er dette
velfærdsfaciliteter?), opbevaring af redskaber,
byggepladsstrøm, vand, afløb og stillads, bør udstikkes af
bygherre for at få et ens udbudsgrundlag og dermed
sammenlignelige bud. Det er positivt, hvis kirken kan stille
med toilet, frokoststue, opbevaring af materiale, samt stå
for at opsætte strøm, vand og afløb. Hvis rammerne
fremkommer gennem konstruktiv dialog med byderne, skal
fælles og ens retningslinjer udmeldes til bydere, før bud
gives.
Svar: Kirken kan stille
følgende til rådighed.
- Toilet (det offentlige ved kirken) og brusebad
(graverens).
- Det vil være muligt at bruge sakristiet som
frokoststue
- Der vil blive etableret byggepladsstrøm
- I sakristiet er der håndvask
- Opbevaring af materialer vil kunne være i
tårnrummet
- Det er ikke til at læse ud af udbudsmaterialet, om
stilladset skal være en del af tilbud? eller kirken selv
står for stillads og dets udgifter? Telefonisk har du
bekræftet, at kirken dækker økonomiske udgifter med
stillads, og konservatorer blot definerer stilladsets
praktiske udformning.
Svar: Jeg kan bekræfte det
telefoniske svar, at kirken står for økonomien og
opstillingen af stillads. Udgifterne til stilladset vil
indgå i den samlede vurdering af priserne for
restaureringen.
- (side 1) Kor, sydvæg, punkt Retouchering. Materiale-
og teknik-"valget skal i sidste ende foretages i samråd
med Nationalmuseets konserveringsfaglige kirkekonsulent".
På baggrund af disse retningslinjer er niveau og omfang af
opgaven ikke beskrevet, og derfor skal slutniveau defineres,
så det er muligt at timeestimere opgaven, og så der er ens
grundlag for bydere.
- (side 3) Nordvæg, skibets 1. fag,
Indledningsvis står der "at maleriet efterfølgende skal
udbedres med farve i det omfang afrensningen kræver det."
Omfang af denne proces er svær at gætte sig til, da
rensningen ikke er foretaget endnu og først findes frem til
under arbejdsprocessen. Forskellige bydere vil derfor
sandsynligvis give et uensartede bud renseprocessens omfang,
hvilket ikke giver en sammenlignelig pris.
- "Man kan eventuelt eksperimentere med at bryde det
ensartede udtryk i de umiddelbart tilstødende
ikke-oprindelige overflader". Enten skal det ensartede
udtryk brydes som en del af udbud eller ej. Eller dette kan
være en tillægsopgave.
- (side 5) Korhvælv, korvæg og skibets 1.fag
Udpletning af skader….kalken kan eventuelt tilsættes
inorganisk fillermateriale. og Eventuelt indtoning af
nykalkede områder. Disse processer medfører
forskelligt estimat af tidsforbrug alt efter
forundersøgelsens forslag til valg af proces og
arbejdsmetode. Derfor skal det besluttes, om hvilkenproces
der bydes på for at give et ensartet udbudsmateriale.
- (side 5) Skib, 2.fag Eventuel vådafrensning af
farvede partier. Denne proces medfører forskelligt
estimat af tidsforbrug, hvis det er en del af buddet eller
hvis processen fravælges. Derfor skal det besluttes om det
skal gøres eller ej for at give et ensartet udbudsmateriale.
- (side 6) Skib, 2.fag Der skal udføres en række
forsøg…..eventuelt behandles med….behandlingens effekt skal
vurderes over tid…. Denne proces er en forsøgsrække som
skal lede frem til den bedste behandling. Dvs. det er slet
ikke afklaret hvilken behandling det ender med, at der skal
udføres, og derfor er det umuligt at byde på denne delopgave
ensartet.
Spørgsmålene 3 – 8 blev drøftet.
Det blev understreget, at retoucheringen af kalkmalerierne
skal ende med det samme niveau, som det er i dag, men
ensartet.
- Menighedsrådet fremførte ønske om at "Bygningen af Noahs
Ark" bliver genskabt ud fra gammelt foto. Ønsket vil blive
undersøgt af kirkekonsulenterne.
- Der skal skabes mulighed for vand og afløb på stilladset.
- Det overvejes at udarbejde et moderne formidlingsmateriale
om kalkmalerierne, som bl.a. kan vise deres sandsynlige
oprindelige udseende.
- Menighedsrådet ønsker, at tilbud på arbejdsopgaven afgives
hurtigst muligt.
Venlig hilsen
Lene Plank Vestergaard
|