Tilbage til Register

4. marts 2015


Til Kirkerup Kirkes menighedet, kirkeværge Hans Elmlund


Vedr. Restaurering af altertavle og prædikestol i Kirkerup Kirke (Sømme hrd., Københavns amt). NM j.nr. 613/2015

Nationalmuseets Kirkekonsulentfunktion takker for Deres henvendelse med en forespørgsel om eventuel restaurering af altertavlen og prædikestolen i forbindelse med en kommende restaurering af kirkens kalkmalerier.

Nationalmuseets Kirkekonsulentfunktion har nu sat sig ind i sagen og kan på baggrund af Nationalmuseets Kirkekonsulentfunktions besigtigelsesrapporter fra 2009 og 2010 vedrørende Kirkerup Kirkes historiske inventar, herunder altertavle og prædikestol, vurdere, at der ikke er behov for restaurering af altertavlen og prædikestolen. Begge inventarstykker blev besigtiget af Nationalmuseets Kirkekonsulentfunktion i 2009 (Nationalmuseets besigtigelsesrapport af 19. november 2009 og 4. december 2009 og igen i 2010 (Nationalmuseets besigtigelsesrapport af 30. november 2010) Kirkekonsulentfunktionen vurderede dengang i 2009 og 2010 at altertavlen og prædikestolen er i god bevaringstilstand uden aktuelt behov for restaurering. Dette var imidlertid undtaget prædikestolen og stolestaderne, der havde aktivt angreb af borebiller, men dette borebilleangreb er efterfølgende behandlet af en konservator Ole Dufour i Roskilde i 2009 og 2010. Ligeledes fremgår at sagsakterne fra Kirkerup Kirke, at kirkens indeklima må¨les og reguleres hvorved der næppe er kommet nye skader på altertavlen og prædikestolen siden 2010.

Som svar på deres henvendelse må Nationalmuseets Kirkekonsulentfunktion på ovenstående grundlag derfor vurdere, at der ikke være behov for at altertavlen og prædikestolen restaureres i forbindelse med restaurering af kalkmalerierne.
Det skal derfor blot anbefales, at altertavlen og prædikestolen sikres, dvs. indpakkes og beskyttes af Nationalmuseets kalkmalerikonservatorer forud for restaurering af kalkmalerierne (på baggrund af stiftets godkendelse af kalkmaleriernes restaurering).  Såfremt konservatorerne imod forventning ved indpakningen af altertavlen og prædikestolen skulle observere nye skader vil Nationalmuseets Kirkekonsulentfunktion gerne foretage endnu en besigtigelse, -men som sagt skønnes det ikke nødvendigt i dag. 

Såfremt De skulle have spørgsmål til ovenstående er De velkommen til at kontakte undertegnede for yderligere drøftelse.

PS. Såfremt De ikke længere har Nationalmuseets tidligere rapporter fra 2009 og 2010 er De velkommen til at få dem genfremsendt.


Med venlig hilsen

Karin Vestergaard Kristiansen
Kirkekonsulent, konservator, ph.d.
Nationalmuseets Kirkekonsulentfunktion
Middelalder, Renæssance og Numismatik
Telefon +45 41 20 64 85

Tilbage til Register