Hr. Forvalter Rosted mødte for Retten og fremstillede 2 Mænd, naunlig Hans Hansen og Jørgen Nielsen begge af Gundsømagle, for med dem at bekræfte, at han til i Dag med lovlig 8 Dages Varsel og mundtlig Kald, havde her i Retten kaldet Ungkarl LARS PETERSEN, tjenende hans Moder Christen Madsens Enke i Gerdrup, Vidner og Bevisligheder med Påstand og Irettesættelser at anføre, og derefter Dom at lide.

Angaaende hvorledes bemeldte LARS PETERSEN, Onsdagen den 16. September sidst udi Marken havde overfaldet Pigen Inger Jensdatter, tjenende Gmd. LARS PETERSEN i bemeldte Gerdrup og hende ikke alene udskældt, men endog tilføjede hende Hug og Slag, da hun ommeldte Onsdag var udsendt med Middagsmad til hendes Madfaders Folk i Marken. Med videre Ungkarl Lars Petersen uforsvarlige Forhold, som alt herefter skal vorde oplyst.

Som Vidner i Dag var tilsagt Peter Christensen, Gmd. og hans Karl Christen Mogensen, Jens Petersen, Husmand og Lars Hansen tjenende Gmd. LARS PETERSEN samt Pigen Ane Sørensdatter og Christen Madsens Enkes Folk Jens Petersen og Christoffer Plsen alle af Gerdrup.

Førend videre i Sagen blev foretaget, blev den indstævnte LARS PETERSEN af Hatten paaberaabt om han eller nogen anden paa hans vegne var mødt til at svare i Sagen, hvor da anmeldte sig hans Moder Christen Madsens Enke af Gerdrup, som beklagede, at saadan en Sag som denne skulde blive anlagt mod hendes Søn, hun bad dernæst Forvalter Rosted og Retten vilde se som i Mindelighed og paa bedste Maade afgjort, da LARS PETERSEN gerne for sin Forseelse vil betale og bøde, hvad han være brostfældig til.

Hr. Forv. Rosted som Actor i denne Sag paa Pigen Inger Jensdatters Vegne, imod indstævnte LARS PETERSEN, raadførte sig herom med Citantindens herfor Retten nærværende Morbroder Lars Jensen Gmd. i Rødovre og Ole Jensen, Gmd. i Østrup, som er i Ægteskab med hendes Moders Søster, hvilken sidste har inddraget Sagen for Forvalter Rosted, og givet ham den i Hænde til lovlig Paatale, da Beslutningen mellem disse to Mænd og Forv. Rosted blev: at man i Henseende til Pigens Svaghed paa nærværende Tid, ikke kunde understaa sig i Dag, at forlige Sagen, men i den Sted begærede, at de 2 herværende vidner Peter Christensen og hans Karl Christen Mogensen maa blive som Vidner i Dag afhørt, og bad Forv. Rosted at Dommeren nøje vilde betyde dem Ordenes Vigtighed, og at hver for sig bliver afhørt.

Saa fremstod Feter Christensen og aflagde Ed, med oprakte Hænder efter Loven: Han var paa Vej hjem fra Marken, da han saa Pigen Inger Jensdatter staa paa Enkens Ager, paa hvilken LARS PETERSEN pløjede, men den Tid holdt stille.

Inger I havde sin Hue af Hovedet og Haaret løst hængende. LARS PETERSEN stod lidt fra hende ved siden af sin Plov, og da hørte Vidnet, at Lars Petersen spurgte hende og han skulle være en Kæltring, men hendes Svar hørte han ikke, og idet samme traadte han hen til hende og gav hende 2 Slag af hans Haand under hendes Øre, derpaa hun gik lidt bort og bukkede sig, som vilde hun tage noget op af uorden. Men hvad hun tog efter, eller hun optog noget enten Jord eller Sten saa han ikke.

Derefter gik LARS PETERSEN igen til Pigen greb hende i Haaret og drog hende til Jorden, hvorpaa han gav hende 2 - 3 Slag med den ene Haand i hendes Hoved, hvorefter han forlod hende og gik til sin Plov. Pigen blev liggende paa Ageren og Madkurven blev staaende ved hende. Videre forklarede Vidnet, at Lars Petersen havde intet i sin Haand, men saa vidt han synes, slog LARS PETERSEN med sin flade Haand. Paa Ageren var hverken Vej eller Sti, men langs ad Christen Madsens Enkes Ager faldt nærmest Gang fra Byen ud til hendes Madfaders Folk som pløjede lidt længere ud i Marken.

Den indstævntes Moder bad Dommeren tilspørge Vidnet, om han ikke havde hørt Pigen tale nogen Ord til Lars Petersen Vidnet havde intet hørt.

Christen Mogensen blev derefter afhørt. Han havde staaet i sin Madfaders Lo og fra Lohgen set, at Inger J. stod ude paa Marken ved Byen, med hendes bare Hoved og Haaret hængende løst og Lars Petersen stod ved sin Plov. Idet han blev LARS PETERSEN var, som var nogle Trin fra hende, slog hun til LARS PETERSEN med nogen Jord, sagde saa idet samme til LARS PETERSEN ”Slaa du kun om du tør", dertil han sagde, "tvivler du jeg tør ikke" gik saa straks til hende og tog hende i Haaret og drog hende til Jorden, og gav hende 2 Slag i Hovedet med hans blotte Haand, derefter hun blev liggende paa Jorden paa sine Knæ og Ansigtet mod Jorden. Kurven stod ved hendes Side. Straks derefter gik LARS PETERSEN til sin Plov igen

Da Vidnet vandede Heste til Middag blev han var at nogle fra By gik ud til hende, og da han havde sat Bæsterne i Stald gik han ogsaa derud, og saa Pigen ligge paa sin Ryg, en anden Mand gik til hende og tog hende under Armene for at rejse hende, men hun lod sig aldeles ikke til at staa paa Benene og rørte hverken Haand eller Fod, derefter lagde han hende paa Jorden igen, og gik saa efter Hester og Vogn, de lagde hende paa Vognen og kørte hende til Gerdrup til hendes Madfaders Hus. Han havde ikke hørt at Pigen talte til den der vilde rejse hende eller til andre.

Sagen blev udsat i 3 Uger.

20/10 1761.

Enken mødte med Sagfører Laurits Humlegaard, Roskilde, der anmodede om at faa oplæst Protokollen fra forrige Retsmøde, og kom med forskellige Reservationer.

Forv. Rosted misundte ikke Sag. Humlegaard sine tagne Reservationer, men om de kan tjene ham til noget vil vise sig under Sagens Drift og Udfald. Vidnet Jens Petersen var mødt og forklarede, at den paaskrevne Onsdag gik han med sin Madmoder Chr. Madsens Enke paa hendes Begæring, paa hendes Mark, hvor han saa Pigen INGER JENSDATTER ligge paa Ageren paa hendes Ryg med udstrakte Arme, hvorpaa han med flere hjalp hende paa en Vogn og kørte hende hjem til hendes Madfaders Gaard. Hun rørte hverken Haand eller Fod og heller talede hun nogen Ord, men hun ikke kunde eller ikke vilde røre sig vidste Vidnet ikke. Sagf. Humlegaard vilde gerne vide hvorlænge han havde kendt I. J. Vidnet havde kendt hende det Aar hun havde tjent hos Gmd. Lars Petersen i Gerdrup, han vidste ikke hvor gammel Pigen var, men hun syntes at være et fuldvoksent Kvindfolk. Om det var Vidnet bekendt, at Pigen var halsstarrig og af kood Mundart. Vidnet havde ikke noget Kendskab til hende, han havde talt med hende medens hun laa i Lars Petersens Gaard.

Hun havde sagt at det stod saa haardt for hendes Bryst, og talte hun kun sagte. Hun havde ikke udtalt om hun var avindsfuld eller vredagtig mod LARS PETERSEN de havde ikke talt om LARS PETERSEN hverken godt eller ondt.

Forv. Rosted spurgte Vidnet om Pigen endnu var hos Gmd. LARS PETERSEN Vidnet. Hun var nu hos sin Moder i Kirkerup, hvor hun har været i 3 Uger. Om hun var frisk eller syg endnu vidste Vidnet ikke, men han havde hørt, at hun stadig var syg. Fv. Rosted. Om Pigen da Vidnet talte med hende i Gmd. LARS PETERSEN og da hun blev indbragt fra Marken, aldrig havde beklaget sig til Vidnet om og hvorledes LARS PETERSEN havde slaaet hende.

Hertil anførte Sagf. Humlegaard, at han ikke havde noget imod, at Vidnet med en god samvittighed forklarer Sandhed, men kunde eiheller undlade at erindre det Vidnet forhen fuldstændig har aflagt Vidnesbyrd paa, at INGER JENSDATTER ved hendes Hjemagen fra Marken og Indkomst i LARS PETERSEN Gaard, samt Samtale med Vidnet sammensteds aldrig forklagede eller talte om Ungkarl L.F. ondt eller godt. Vidnet svarede endnu "nej". INGER JENSDATTER havde aldrig klaget over eller imod LARS PETERSEN til Vidnet.

Nu fremstod 4de Vidne Lars Hansen og forklarede, at han sammen med Jens Petersen optog INGER JENSDATTER af Jorden, lagde hende paa en Vogn og agede
hende til LARS PETERSEN Gaard. Hun talte ikke med Vidnet, og siden den Tid har Vidnet ikke talt med hende, men vel set hende nogle Gange liggende i LARS PETERSEN Dagligstue, hvor Vidnet, som tjener der i Gaarden har faaet sin Mad. Videre vidste Vidnet ikke.

Sagen blev udsat til 3/11 1761.

5 Vidne. Jens Pedersen, tjenende Chr. Madsens Enke (hendes Søn) forklarede: Inger J. kom ud af Byen med en Kurv paa Hovedet og en Flaske i Haanden, hun gik først paa sin Madfaders Ager, ligesom hun vilde derudad, men vendte sig saa i det samme og gik ind paa den Ager hvorpaa LARS PETERSEN pløjede og gik hun bagefter ham langs ad Ageren hvorpaa han pløjede og omsider kom lige ved Siden af ham. Da hørte Vidnet LARS PETERSEN sige til hende: "Du kan skønt give Folk Navn", dertil hun svarede ”Jeg giver dig Fanden din Kæltring". Hertil svarede LARS PETERSEN "Skal jeg være din Kæltring, saa skal Dælen sættes i dig din Skit Tøs", og lagde derpaa sin Plovstav fra sig og gik nogle trin fra Ploven imod hende, da Pigen sagde, "slaar du saa din Kæltring, din Skider, og mange andre deslige Ord, som Vidnet ikke alle erindrer sig. Hvorpaa LARS PETERSEN gik nærmere til Pigen, tog Kurven af hendes Hoved med hans venstre Haand og slog hende saa med Fladen af den højre Haand paa Siden af hendes Hoved, hvorpaa Pigen straks slog med Haanden mod LARS PETERSEN Paa hvad Sted hun ramte ham kan Vidnet ikke forklare. Da derpaa LARS PETERSEN igen slog til Pigen, boldt hun Armen for saa han ramte hendes Albue, saa tog INGER JENSDATTER til Jorden og tog noget i Hænderne og slog til LARS PETERSEN sigende i det samme: ”Du skal ske den slemme Syge". Saaledes slog hun to Gange paa ham med Jord og deslige, men han vendte hver Gang Ansigtet fra hende, derpaa tog LARS PETERSEN Pigen oven i hendes Hoved bøjede hende til Jorden, saa at hun kom til at staa paa Knæene gav hende saa et Par Rapper i Nakken med hans flade Haand. Han gik derpaa fra hende hen til sin Plov og begyndte at pløje igen, uden videre at slaa INGER JENSDATTER Sagf. Humlegaard fandt fornødent at begære Vidnet tilspurgt: Om Vidnet saa INGER JENSDATTER kom som forklaret fra Gerdrup By igennem Vangeleddet, da hun gik ud i Marken. Om den Ager LARS PETERSEN pløjede paa var nær ved Gerdrup eller langt derfra. Om der var almindelig Vej eller Gangsti paa den omvendne Ager eller ved dens Ager Ren. Vidnet svarede, at havde hun fortsat ad den Ager hvor hun først gik da hun kom ud ad Vangeleddet, havde hun haft nærmere, men hun vendte sig og gik hen hvor L. P. pløjede, det var til Krogs og af Vejen. Tilspurgt om LARS PETERSEN under den omvendne Uenighed slog INGER JENSDATTER uden med flad Haand, henholdt Vidnet sig til sin forrige Forklaring. Om LARS PETERSEN fodsede eller stødte INGER JENSDATTER nogen Steds paa Legemet. Vidnet "Nej". Forv. Rosted tilspurgte Vidnet: I hvad Forretning han var tilstede paa den omvundne Ager, hvor det passerede, og om der var flere tilstede end Vidnet og LARS PETERSEN Vidnet holdt selv paa en Plov og I.P. paa en anden og havde hver sin Plovkøring, navnlig Christoffer Olsen og Vidnets Søster Kirsten Petersdatter, og pløjede Vidnet og LARS PETERSEN paa samme Ager og udi en Fure efter hinanden, hvilke begge Plovkørere om hvem Vidnet forklarede paa Forv. Rosteds nærmere Spørgsmaal, at de ikke har været til Confirmation eller Alters, og som Vidnet ikke vidste videre efter adskillige tilbragte Spørgsmaal til denne Sags Oplysning at forklare, saa blev Vidnet fra retten dimiteret.

Og fremstod Christoffer Olsen og forklarede, at han var i 17de Aar, men hverken bar været til Confirmation eller Alters og der forinden Eds Aflæggelse gjorde følgende Disposetion, som efter Rettens nøje Examination udfaldt Ord til andet ligesom næstforrige Vidne Jens Petersen forklarede og paa Parternes Spørgsmaal svaret haver, som Deponenten anlovede ved Ed med en god Samvittighed at kunne bekræfte naar han derom bliver paalagt med Tillæg, at Deponenten var den som kørte Ploven for indstævnte LARS PETERSEN hvorpaa udsiges eftersom han ej vidste videre til denne Sags Oplysning at forklare med begge Parters Minde at afskedige.

Og fremstod som 6 Vidne Anne Søfrensdatter, som aflagde sin Ed mod oprakte Fingre efter Loven. Om hun var i Marken den Dag og paa det Sted hvor L. P. af Gerdrup slog Pigen I. J. Vidnet "Nej". Om hun da ikke fra et andet Sted, hvor hun havde været, saa noget af omspurgte Slagsmaal pasere. Vidnet: Hun saa aldeles intet. Om hun da ikke vidste om INGER JENSDATTER til den Dag og Tid var frisk og sund. Vidnet vidste det ikke. Om hun har set INGER JENSDATTER eller talt med hende siden omspurgte Uenighed skal have været mellem hende og LARS PETERSEN Vidnet: Nej.

Sagfører Humlegaard havde paa nærværende Tid ikke noget at tilspørge Vidnet, men efter foregaaende lovlig Omgang reserveredes Vidnets nærmere Examination til Oplysning om INGER JENSDATTERs Forhold imod LARS PETERSEN og anledning til det passende.

Forv. Rosted som af Vidnets Svar paa de tilbragte Spørgsmaal fandt, at hun var aldeles uvidende om det passende, som og at hun ikke havde talt med INGER JENSDATTER siden den Tid, vidste ej heller mere at tilspørge hende, hun blev da fra Retten dimiteret.

Pigen INGER JENSDATTER Paarørende Ole Jensen fra Østrup som i Dag for Retten var tilstede, agtede fornøden, at endnu ydermere blev indkaldt som Vidner i denne Sag: Lars Petersens (gmd.) Hustru Karen Petersdatter som Pigen tjente hos, en Pige navnlig Ellen Mortensdatter, som tjener smstd. derop og Karlen Niels Jakobsen tjenende smstd og endelig Villum Jensen Husmand i Gerdrup, hvilken han beder maa blive indstævnt i denne Sag, og som de alle er dette Godsets Tjenere og sorterer under denne Ret, saa venter Forv. Rosted, at faa dem hid i Retten kaldet, uden just at udstede Stævnsmænd men til deres Indkaldelse alene begærede Sagen udsat i 14 Dage.

Sagf. Humlegaard lovede paa I. P. Vegne at comparere her ved Retten uden foregaaende Stævning eller Indkaldelse ved tilsagte Vidners Eksamination til i Dag 14 Dage.

Retten bevilgede den begærede Opsættelse med Formodning om, at Forv. Rosted selv besørger de angivne Vidner fremstillet til deres Vidnesbyrds Aflæggelse.

Tirsdag d. 17. Nov. 1761.

Efter Opsættelse og Vedtægt i Dag 14 Dage mødte Forv. Rosted og Sagf. Humlegaard udi den mod Ungkarl LARS PETERSEN anlagde Sag. De 5 Vidner som blev holdt fornøden at høre i Sagen var indkaldt. Hvoraf her for Retten fremkom LARS PETERSEN (Gmd.) Hustru Kristen Pedersdatter og Pigen Ellen Mortens datter og bad Forv. Rosted at Lovens Ed med Forklaring maatte blive dem fore læst og de derefter tages i Ed og seperatun aflægger deres Vidnesbyrd i denne Sag. Retten foreholdt disse forbemeldte 2 Vidner at sige og vidne deres Sandhed i denne Sag, efter at Eden tydelig af Lovbogen var oplæst og dens Forklaring dennem betydet, og fremstod 7de Vidne Karen P. og efter aflagde Ed med oprakte Fingre efter Loven vandt og forklarede hun saaledes: At den Dag som Lars Petersen efter Sigende skulde have slaaet Pigen INGER JENSDATTER kom Vidnet med Middagstid uden for Byen og saa der sin Tjenestepige INGER JENSDATTER ligge paa en Ager tæt ved Byen paa sin Ryg uden Hue paa Hovedet. Da Vidnet tillige med sin Tærskemand J.P. som tilforn har aflagt sit Vidnesbyrd i denne Sag, tog hende op fra Jorder og spurgte hende hvorledes LARS PETERSEN havde handlet med hende svarede INGER JENSDATTER at da hun kom gaaende gik LARS PETERSEN til hende og tog Kurven af hendes Hoved da hun sagde til ham: "Jeg giver dig Fanden din Kæltring", da hun saa han vilde slaa hende og saa INGER JENSDATTER videre til Vidnet, at LARS PETERSEN slog hende to Gange til Jorden og lagde siden hendes Hoved imellem hans Ben ned paa Jorden og slog hende i Hovedet, hvorefter LARS PETERSEN skal have forladt hende. Vidnet tog fat paa INGER JENSDATTER og hjalp hende op fra Jorden, men Pigen stod ikke paa sine Ben hvorfor hun straks blev lagt ned igen, men om hun ikke vilde eller ikke kunde staa kan Vidnet ej give nogen Forklaring om. Vidnet blev ellers noget hos hende, medens LARS PETERSEN hentede en Vogn, og hun blev saa indlagt i en Seng i Vidnets Stue, og laa hun i Vidnets Stue nogle Dage, og nogle Dage i et andet Kammer indtil hun blev hjemført til Forældrene i Kirkerup, og var her imidlertid stedse syg, spiste og drak kun meget lidt, naar hun skulde ud i fornødent Ærende, gik hun paa Benene saa godt hun kunde mellem 2 som fulgte hende og havde hende under Armene, og saa Vidnet at hun undertiden spyttede Blod, medens hun var i Vidnets Hus. Sagf. Humlegaard fandt fornødent at spørge Vidnet: Om INGER JENSDATTER ved Samtale med Vidnet sagde hvorledes LARS PETERSEN lagde hendes Hoved mellem hans Ben. Vidnet: Det havde INGER JENSDATTER ikke sagt, og holdt sig iøvrigt til sin tidligere forklaring. Om Vidnet saa hvorledes INGER JENSDATTER kom paa Vognen og blev hjemført, enten baaret eller paa Benene ved Hjælp. Vidnet kan ikke forklare eller give nogen Oplysning herom. Hvad INGER JENSDATTER i sin omvundne Sygdom hos Vidnet spiste og drak. Vidnet: Hun levede ved det som andre Folk i Huset levede af. Om Vidnet saa hvad heller den omvundne Blodspytning kom fra? INGER JENSDATTER Tænder sum Skørbug eller Bryst eller Maven, og INGER JENSDATTER sagde hende heller ikke noget herom. Om det er Vidnet bekendt, at INGER JENSDATTER ved uskikkelig Beskyldning har givet Anledning til den omvundne Dispet og Klammeri imellem hende og L. P.. eller hvad der har været Anledning og Aarsag til saadan uvenlig Klammeri. Vidnet: Det havde hun ikke hørt noget om. Hvem der bortførte INGER JENSDATTER fra Vidnets Hus og hvem der ordinerede sligt. Vidnet: INGER JENSDATTER blev bortført paa Vidnets egen Vogn ved Vidnets anden Pige navnlig Ellen Mortensdatter alene og laa INGER JENSDATTER imellem 2 Dyner i Vognen, og havde Vidnet selv raadet hende til at tage hjem til sin Moder. Om INGER JENSDATTER medens hun var hos Vidnet, som syg bekom nogen Medikamenter eller Lægedomsmidler. Vidnet: Ikke noget saa vidt hun vidste. Om INGER JENSDATTER begærede nogen Lægedom eller Aareladen i omvundne sin Svaghed. Vidnet: Hun begærede ikke noget og heller blev hun Aareladt. Hvorledes INGER JENSDATTER blev bragt paa Vognen da hun blev bortført til Kirkerup. Vidnet: Det saa 'hun ikke. Forv. Hosted tilspurgte Vidnet. Om INGER JENSDATTER endnu var syg da hun blev kørt til Kirkerup eller hun var frisk. Vidnet syntes hun var syg. Om Vidnet talte med hende og saa her de siden i Moderens Hjem. Vidnet har engang siden været i Moderens Hjem og der talt med hende, men kan nu ikke erindre hvorom de talte. Om Vidnet i Kirkerup ikke saa at INGER JENSDATTER laa i Sengen og var syg. Vidnet: Hun laa i Sengen og syntes syg som tilforn. Om Vidnet ikke hørte INGER JENSDATTER klagede at være syg endnu af de Hug hun havde faaet af LARS PETERSEN Sagf. Humlegaard maatte give til Ærinde imod Forv. Rosteds sidste Question, at Vidnet forhen tydelig hen forklaret, at hun ikke erindrede hvad hun og INGER JENSDATTER talte sammen om, saa Vidnet vil nu ikke løbe imod sin forhen gjorde Forklaring. Vidnet referede sig til sit Svar herom paa Fv. Rosteds Spørgsmaal. Om Vidnet ved om INGER JENSDATTER fra den Dag hun blev bortført af hendes Hus og til hun døde stedse var syg eller var frisk imellem, og blev syg igen. Det vidste Vidnet ikke. Om Vidnet da vidste hvad Dag INGER JENSDATTER døde. Vidnet vidste ikke at nævne Dagen. Vidnet blev derefter dimiteret. Og igen fremstod 8de Vidne Ellen Mortensen der efter Edsaflæggelse forklarede: Hun saa INGER JENSDATTER ved Middagstid gaaende paa en Ager udenfor Byen med en Kurv paa Hovedet med Middagsmad i til Vidnet og hendes Madtjenere som var ved at pløje. Lidt derefter saa INGER JENSDATTER ligge paa Jorden og LARS PETERSEN stod hos hende og ruskede i hendes Haar. Derpaa gik LARS PETERSEN fra hende til sin Plov ved næste Ager og begyndte at pløje. Medens INGER JENSDATTER laa paa Jorden var Vidnet henne og tale med hende, og INGER JENSDATTER sagde til Vidnet at da hun fornam at LARS PETERSEN vilde slaa hende sagde hun til ham: Du kan lige vove det din Kæltring, derpaa LARS PETERSEN efter INGER JENSDATTER Sigende skal have taget Kurven af hendes Hoved sat hendes Hoved imellem sine Ben og tærskt hende saa længe han god. Da Vidnet henimod Aften kom hjem fra Marken saa hun INGER JENSDATTER ligge i en Seng i Stuen og syntes at være syg. Medens hun laa her i Gaarden var hun ikke af sin Seng undtagen naar hun fik redt den, 06 ellers maatte ud i nødvendigt Ærende for sig selv, da Vidnet ellers de fleste Tider fulgte hende og havde hende under den ene Arm og INGER JENSDATTER gik ved saadan Hjælp ved Siden af Vidnet, undertiden hjalp Madmoderen hende, men en Gang blev hun fulgt af dem begge.

Da INGER JENSDATTER blev bortført til Kirkerup, tog en anden Pige hende i sin Favn og bar hende ud til Vognen, og Vidnet stod paa Vognen og tog imod hende og lagde hende mellem 2 Dyner, og kørte med hende til Kirkerup. Vidnet var nogle Gange i Kirkerup og talte med hende, men erindrer ikke hvad de talte om. Sagf. Humlegaard spurgte om Vidnet vidste hvad der var Aarsag til Uenigheden mellem INGER JENSDATTER og LARS PETERSEN Vidnet ved ikke andet, end at INGER JENSDATTER nogle Gange havde sagt om LARS PETERSEN at han brystede. Vidnet blev dimiteret og Sagen udsat.

Tirsdag d. l. Dec. 1761.

Sagen optages igen. Sagfører Humlegaard var mødt for at beopagte paa LARS PETERSEN Vegne hvad i Sagen maatte pasere.

Og fremstod som 9de Vidne Rasmus Rasmussen, nu tjenende Gmd. LARS PETERSEN Efter at de andre Vidner fra Retten var udvist aflagde han Eden med oprakte Fingre og forklarede saaledes: Den Dag Pigen INGER JENSDATTER skal være bleven slagen af LARS PETERSEN stod Vidnet paa hans Madmoder C. Madsens Enkes Lo og task og derfra kunde han ikke se noget, men efter at have spist til Middag gik han ud at vande Heste i Byens Gadekær, og da saa han, at INGER JENSDATTER laa paa Toften straks udenfor Byen, og nogle af Byens Folk paa til og fra hende, siden da hun var kommet i Seng, saa han hende, hun laa i en Seng og havde ikke Hue paa Hovedet. Han talede ikke til hende og hun ej heller til ham. Hun saa rødladen ud i Ansigtet og laa og blundede, og kunde har ikke heraf skønne om hun var frisk eller syg. En 8 Dages Tid derefter saa Vidnet idet han kom ud af sin Madmoders Tofteport at Gmd L. P. s liden Pige Ellen kørte for I. J. paa Vej en til Taagerup, og laa INGER JENSDATTER langs i Vognen med en Dyne over sig. Vidnet blev dimiteret.

Og fremstod 10de Vidne Vellum Jensen, Husmand i Gerdrup. Han forklarede, at den Dag INGER JENSDATTER blev slagen af LARS PETERSEN stod han paa sin Madfaders (Peter Christensen) Lo og tærskede, og idet som han hørte nogen ligesom tale udenfor, da saa Vidnet ud af Logluggen og blev var en Kurv ligge væltet udenfor Væggen og Maden at løbe af den. Lidt derfra gik INGER JENSDATTER og LARS PETERSEN i Samtale med hverandre og hørte Vidnet at Pigen sagde disse Ord "Skøt dig selvom du vil vel fare" hvortil LARS PETERSEN svarede "mener Du jeg er bange for det". Derpaa slog LARS PETERSEN hende 2 Rapper i Hovedet med en af hans blotte Hænder, og saa Vidnet kendelig, at den ene Rap var med en flad Haand bag i Hovedet, derpaa greb han hende i Haaret for i Hovedet, bøjede hendes Hoved ned mod Jorden, hvorpaa han slap hende og hun igen tog Hovedet i Vejret og i det samme som stirrede hun hen efter den højre Side og faldt saa paa hendes Knæ med Ansigtet mod Jorden. LARS PETERSEN stod lidt og saa paa hende og gik saa fra hende til sin Plov. Vidnet havde ikke talt med Pigen før eller siden, og blev han dimiteret.

Hvorpaa fremstod 11de Vidne Niels Jacobsen tjenende Gmd. LARS PETERSEN Han forklarede at nævnte Dag ved Middagsstunden var han med sin Madfaders Plov ude paa Gerdrup Mark for at riste, hvor han saa nogle Agre fra sig INGER JENSDATTER ligge paa Jorden, men enten hun laa paa den ene eller anden Side observerede han ikke. I den Tid hun laa i Stuen hørte Vidnet hende ikke tale noget Ord. Sagfører Humlegaard fandt fornødent at spørge, om Vidnet ved eller har hørt, hvad der kan være Anledning til Uenigheden mellem INGER JENSDATTER og LARS PETERSEN Forv. Rosted protesterede imod Svar paa dette Spørgsmaal førend foregaaende lovlig Stævnsmaal, helst Forv. Rosted udsteder Stævnsmaal ikke til slig Question give mindste Anledning. Sagfører Humlegaard som nødvendig i Sagen maatte udsige Contra Stævning til Contra Vidners Føring frafaldt paa denne Tid sin fremsatte Question. Vidnet blev dimiteret.

Efter disse Vidners Føring producerede Forv. Hosted udi Retten Birkedommeren og 2. Mænds under denne Forretning den 23. Okt. sidstleden i Kirkerup, da Pigen INGER JENSDATTER afdøde Legeme blev synet og besigtiget, samt af de 2de Cirugi observeret hvilket givedes læst og paaskrevet og Akten tilført, dernæst Forv. Rosted producerede de 2 Cirugie bemeldte 23. Okt. gjorde og beskreven meddelt Opductionsforretning, hvilke For. Rosted begærede læst, paaskreven til Akten vedhæftet.

Efter dette passerede blev Sagen udsat i 4 Uger.

I Jeres Navn begyndt Aar 1762 d. 12 Januar paaraabt den til i Dag opsatte Sag mellem Pigen INGER JENSDATTER og Ungkarl LARS PETERSEN Forv. Rosted mødte som forskelligt rette Omstændigheder maatte begære i Sagen Anstand til i dag 4 Uger.

Sagfører Humlegaard var mødt med Fuldmægtig Nerup og havde ikke meget imod en begæret Anstand.

Onsdag d; 3. Februar 1762.

Forv. Rosted mødte og producerede det forhen her i Retten erfarede Tingvidne med derved hæftede Cirurg Attest alt til den forventede Dombs Akts Vedhæftelse, hvorefter Forv. Rosted formente med det producerede Tingsvidne lovligen og udforligen at have bevist, at LARS PETERSEN havde overfaldet Pigen INGER JENSDATTER paa Marken, hvor hun gik i lovlige Ærinde, sloget hende saaledes, at hun blev liggende paa Ageren, og formedelst hun ikke kunde gaa eller rejse sig selv, maatte ophjælpes af de tilkommende Folk og ages hjem til hendes Madfader, derpaa hun stedse været syg og sengeliggende baade i Gundsølille og Kirkerup indtil hun 5 - 6 Uger derefter døde, som ikke kan skønnes anden aarsag til end de af LARS PETERSEN hende tilføjede Slag, efterdi hun ikke har været slagen af andre og anden Aarsag til hendes død ej heller er bevidst, der og ikke af Sagen eller de derudi førte Vidners Forklaring kan uddrages Vordes Gerning ej heller Nødværge; Thi paastaar Hr. Forv. Rosted at denne Sag giver LARS PETERSEN i Følge Lovens 6 Bog, 6 Capitel 1ste Ach bør bøde Liv for Liv, have sin Hovedlod forbrudt og betale Sagens paagaaende Omkostninger, hvorefter Forv. Rosted som ingen Sinde tvivlede paa, at Dommeren jo nøje igennemlæste de producerede Beviser og Conferede Vidnernes Udsigende, indlod Sagen under forsvarlig Dom.

Den paagældende LARS PETERSEN var selv personlig her for Retten i Dag tilstede med hans Forsvarer Proenrator H. ved Fuldmægtig Monsji Nerup af Roskilde, som begge anførte den i Dag af Forv. Rosted gjorde Irettesættelse, hvorefter Sagf. Neerup foreviste kgl. allernaadigst Bevilling og Beskrevelsesbrev af Dato 22 Jan 1762 hvor udi Hans kongl. Majestet allernaadigst haver givet og foreendt LARS PETERSEN Kgl. fri og sikker Lejde og Beskrivelse, saa han kan fri og uhindret uden nogen paalæggende Arrest og Tvang sig maa indfinde og være tilstede ved Sagens Udførelse, hvilket lidet Brev begæredes læst og paaskrevet og LARS PETERSEN igen tilbageleveret imod at der deraf blev leveret en Copie til Doms Actens Inddragelse som lyder saaledes: Dernæst blev i Retten proderceret det LARS PETERSEN allernaadigst forundte Beneficium i denne bag under Dato 22 Jan. sidst. Hvorefter Sagf. H. lod begære 4 Ugers Anstand til contra Vidners Bevisføring. Den begærede Anstand blev af Retten bevilget med Formodning at Sagf. H. i Dag 4 Uger her udi Retten foreviste den ham af den høje Øvrighed tillagte Ordre til fremdeles at være LARS PETERSEN Forsvarer i denne Sag.

Onsdag den 2de Marts 1762.

Paaberaabt til i Dag udsatte Sag imellem LARS PETERSEN og INGER JENSDATTER fremstod da personlig for Retten den saggivne LARS PETERSEN men hans beskikkede Forsvarer Sagfører Humlegaard mødte ikke, enten selv eller ved Fuldmægtig ej heller fremkom noget contra Varsel at være udgaaet i denne Sag, som dog var i Dag nu lovet. Thi var Retten beføjet at udsætte Sagen til næste Ret, som er 16 Marts og til den Tid forventede Sagfører Humlegaard at fremkomme med sit agtede.

Tirsdag d. 16. Marts.

Paaberaabt den udsatte Sag mellem LARS PETERSEN og INGER JENSDATTER Sagfører Humlegaard begærede Anstand i Sagen til i Dag 3 Uger til Contra Stævnings Udførelse, som han formedels andre vigtige Forretninger ikke hår faaet Tid eller Lejlighed at lade udgaa. Retten havde ikke noget derimod at erindre.

Tirsdag d. 6 April.

Sagfører Humlegaard foreviste udi Retten en af samme under Dags Dato forfattet Contra Stævning, med Begæring samme udi Retten maatte oplæses og paaskrives, item af Dommeren behageligen overleveredes de ved Retten ordinerede Stævningsmænd til at forkynde bemeldte Stævning lovligen for de derudi navngivne samt bevilge Anstand til næstkommende Tingdag d 20 April.

Tirsdag 20 April.

Udi Sagen mellem velædle Hr. Forv. Rosted paa afgangne INGER JENSDATTER Vegne contra Ungkarl LARS PETERSEN var sidstværender Fuldmægtig og Defensor mødt og producerede sit foranmeldte og i Retten foreviste Contra Stævnsmaal til Læsning, Paaskrivning og Actens Inddragelse. Samt dernæst fremstilledes for Retten de ordinerede Stævningsmænd navnlig Johan Larsen af Rerslev og Hans Hansen af Gundsømagle for at afhjælpe dets lovlige Forkyndelse.

Fornævnte 2 Stævnsvidner fremstod og ved Ed og med oprakte Fingre efter Loven afhjelmede at de det i rettelagde og nu for Retten forelæste Stævnsmaal lovlig havde forkyndt for alle de derudi navngivne. Herefter begærede Sagfører Humlegaard Vidnerne paaberaabt til edelig yderligere Vidnesbyrds Aflæggelse. Retten paaberaabte de indstævnte Vidner, nemlig P. Christensen, Gmd. i G. hans Karl Chr. M. Jens, P Husmand, Lars
H. tjener LARS PETERSEN Pigen Anne Sørensd. Jens P. og Christoffersen, tjenende C. Madsens Enke, Karen Idatter, Ellen M. Ras. Rasm. Villum J. Husmand og N. Jakobsen tjenende LARS PETERSEN hvem alle var mødt undtagen L.H. Landsoldat som er indkaldt i Garnison i KBH. Pigen Anne S og Christ. O. som har haft andet Forfald, og da alle mødende Vidner forhen i denne Sag havde aflagt deres Vidnesbyrd under aflagde Ed.

Vidne P. Chr. fremstod og Aflagde Ed. Sagfører Humlegaard spurgte. Om Vidnet har hørt eller ved Anledning til den forhen omvundne Uenighed imellem LARS PETERSEN og INGER JENSDATTER samt den Urolighed han blev paaført under sit Plovarbejde. Vidnet havde ikke hørt noget. Hvorlænge har Vidnet kendt LARS PETERSEN Vidnet: siden han blev født. Om Vidnet i omvundne Tid har hørt eller LARS PETERSEN opføre sig anderledes end hvad som tjener og anstaar et stille roligt samt fredeligt ungt Menneske. Vidnet: Han kunde ikke sige anderledes om LARS PETERSEN Hvorlænge har Vidnet kendt INGER JENSDATTER. Han havde kendt hende i 4-6 Aar. Om det er Vidnet bekendt at INGER JENSDATTER var rundtalende og Raadmundet om og imod en og anden, særdeles mod LARS PETERSEN Vidnet havde ikke hørt INGER JENSDATTER tale derom.

Forv. Rosted fandt ej videre fornødent at tilspørge Vidnet. Chr. M. fremstod aflagde Ed og blev forelæst sit tidligere afgivne Vidnesbyrd, og svarede til Sagfører Humlegaard Spørgsmaal saaledes som 1ste Vidne har forklaret. Til Spørgsmaal 2 og fl. han havde kendt LARS PETERSEN og INGER JENSDATTER et Aars Tid.

J.P. Husmand fremstod og blev forelæst tidligere Vidnesbyrd. Han havde aldrig hørt noget uanstændigt eller udkikkeligt at være begaaet af LARS PETERSEN og han havde ikke hørt INGER JENSDATTER tale noget om LARS PETERSEN eller andre til Last.

Fremstod Ungkarl Jens P. fik forelæst sin tidligere Forklaring, men han erindrede, at da LARS PETERSEN kom til INGER JENSDATTER og tog Kurven af hendes Hoved slængte hun en Madkrukke og en Ølflaske fra sig ned paa Jorden, da LARS PETERSEN straks gik fra og rejste Krukken op med Maden. Dernæst svarede Vidnet til Sagfører Humlegaard spørgsmaal saaledes: At han havde kendt INGER JENSDATTER 3-4 aar, at havde hørt Folk sige at INGER JENSDATTER skal have sagt om LARS PETERSEN at han brøstede. Selv havde han ikke talt med INGER JENSDATTER om LARS PETERSEN eller andre. Fremstod Karen P. Paa Sagfører Humlegaard Spørgsmaal bl.a.: Hun havde kendt LARS PETERSEN ca. 9-10 Aar og kunde ikke sige andet end som godt var om LARS PETERSEN Hun havde kendt INGER JENSDATTER 6-7 har. Hun havde hørt INGER JENSDATTER sige om LARS PETERSEN at han brystede sig. Andet uskikkeligt havde hun ikke hørt INGER JENSDATTER sige om LARS PETERSEN eller andre. Sagfører Humlegaard spurgte: Om det var hende bekendt at det INGER JENSDATTER udsagde, nemlig at LARS PETERSEN brøstede sig er blevet ham tillagt som et Øgenavn eller Uhædres Navn. Vidnet vidste det ikke.

Fremstod Villum J. til Sagfører Humlegaard Spørgsmaal svarede han bl.s. Han vidste ikke hvoraf omvundne Disput havde rejst sig. Han havde kendt LARS PETERSEN 14-15 Aar og havde ikke hørt andet end godt om ham. Han havde kendt INGER JENSDATTER 3 Aar. Sagfører Humlegaard spurgte, hvorlangt Tærskels og Logluk som Vidnet kiggede ud af var fra LARS PETERSEN og INGER JENSDATTER da Disputten paserede. Vidnet havde for en Visheds Skyld maalt det, og der var' c: 23½ Fv. mellem Lolugen og der, hvor Klammeriet skete og Pigen laa. Om Vidnet havde flere Karle hos sig paa Loen, da det skete og hvem det var. 'vidnet: Det i Dag anførte Vidne Chr. M. stod hos ham paa Loen. Vidnerne Ellen M. Ras. Rasm. og N. Jakb. vidste ikke videre end forhen Vidnet og blev af Retten afskediget. De udeblevne Vidner skulde indkaldes og Sagen udsættes til 4 Maj.

Tirsdag 4. Maj 1762.

Fremstod 10 Vidne Anna Sørensd. som efter Sagfører Humlegaard Begæring afgav følgende Forklaring: At udi sidste Efterhøst var Vidnet i Følge med INGER JENSDATTER tillige med Birthe Olsd. da de alle 3 gik fra Gerdrup By ud paa Jyllinge Mark for at malke deres madfædres Køer, paa hvilken Tid Vidnet hørte INGER JENSDATTER sige om LARS PETERSEN "Den Skider, han skulde brøste lide mere og sætte Bringen noget mere frem, saa gik det fortere for ham". Hvorefter da den snak kom, at det blev tillagt LARS PETERSEN som et Uhædersnavn og Folk i Gerdrup den ene til den anden sagde, kan du brøste noget, kan du sætte Bringen noget frem, alt ligesom INGER JENSDATTER forhen havde sagt om LARS PETERSEN hvilket foruden denne forklarede gang INGER JENSDATTER adskillige gange saaledes til Vidnet baade før og siden havde talt om LARS PETERSEN Vidnet forklarede dernæst at bemeldte INGER JENSDATTER bad Vidnet og den anden medfølgende Pige, de silde sige til LARS PETERSEN. og de andre Folk i Gaarden hvor han er, hvad der blev talt og sagt paa den omvundne Malkning saa skulde de faa noget at høre af hende, og gøre med hende.

Sagfører Humlegaard var foraarsaget at begære dette Vidne tilspurgt. Om Vidnet havde eller saa hvad Anledning INGER JENSDATTER gav LARS PETERSEN da han ved sit Plovarbejde maatte nødes til at afvise hendes kaadmundethed med et Ørefigen med flad Haand. Vidnet var ikke til Stede eller hørte noget derom. Om vidnet havde hørt eller set andet af LARS PETERSEN end et fromt og ærbart Liv og Levned, Vidnet. Den tid hun havde kendt LARS PETERSEN i de 4 Aar, har hun kun hørt godt om omspurgte. Om INGER JENSDATTER var meget for at give Folk Øgenavne og ellers noget kaadmundet af sig. Vidnet havde hørt Folk sige saaledes om INGER JENSDATTER men selv har Vidnet ikke hørt hende tale ilde om andre end LARS PETERSEN og har heller ikke haft megen Omgang med INGER JENSDATTER

Forv. Rosted spurgte: Om Vidnet talte med INGER JENSDATTER siden det passerede mellem hende og LARS PETERSEN og hvad Ord de da talte. Vidnet havde ikke talt med INGER JENSDATTER siden den Tid Folk sagde der var Uenighed mellem INGER JENSDATTER og LARS PETERSEN Vidnet demiterede.

Og fremstod Vidne 11 Birthe Olsd. og forklarede, at forrige Vidnes Ord angaaende Samtalen om LARS PETERSEN paa Malkevejen passede Ord til andet og er det Vidnet bekendt, at det siden den Tid har været tillagt LARS PETERSEN som Smædenavn, at han brøstede sig og satte Bringen frem. Som forrige Vidne var hun ikke tilstede og vidste ikke hvorover INGER JENSDATTER og LARS PETERSEN kom i Uenighed. Hun har i de 1½ Aar hun har tjent i Gerdrup og kendt LARS PETERSEN ikke hørt andet til ham end hvad skikkeligt og vel kunde være. Hun har heller ikke talt med INGER JENSDATTER sider.

Da Vidnet Christof. O. ikke var mødt blev Sagen udsat 14 Dage.

Tirsdag d. 18 Maj 1762.

Christ. Olsen var mødt og blev forelæst sin i denne sag forhen gjorde Deposition, som han endnu tilstod, saaledes i alle Maader rigtig at være, som og hans Svar at være overensstemmende med den af 5te Vidne Jens P. for Retten afgivne Forklaring.

Forv. Rosted spurgte, hvor han er født og hvor gammel han er: Han er født i Isterød paa Hircholm Amt og er 17 Aar.

Om Vidnet formedelst Fattigdom har maattet betle om Brød, indtil hans Legemskræfter tillod ham at fortjene det. Vidnet: Han havde faaet sit Brød paa omspurgte Maade, indtil han noget før sidste Mikkelsdag kom til at tjene Chr. Madsens Enke. Om han havde gjort sig Umage for at blive oplyst i Guds Ord, søgt Herrens Hus og Gerning. Vidnet: Ja og som Bevis herpaa fremlagdes Vidnesbyrd fra Pastor Saabye i Kirkerup. Han vidste ikke videre til Sagens Opklaring, og blev dimiteret. Der blev fremlagt Pastor Saabyes Attest om LARS PETERSEN Liv og Levned. Sagen udsat i 14 Dage.

Onsdag d. 2. Juni blev Sagen udsat til Tirsdag 29 Juni.

Sagfører Humlegaard mødte med 3 Documenter Lit. A.B. og C. til den forventede Domsakts Inddragelse hvorefter han indlod denne Sag til lovlig forsvarlig Doms Afsigelse. Fv. Rosted var mødt og anførte Sagfører Humlegaards Indlæg, hvorpaa han alene retuerede saaledes: Han tvivlede ikke paa at Dommeren ved Doms Afsigelse nøje overvejede, saavel førte Vidners Forklaring, som og den producerende Contionsattest, og altsaa holdt unødig at besvare Sagfører Humlegaard Indlæg, men referede sig til Sagens Noter og Beskaffenhed, samt haves i Sagen forhen gjorde Irettesættelse, og saaledes paa sin Side undlod Sagen til Dom. Sagen optoges til Dom og Paakendelse efter Loven og blev Dommeren udmeldt efter Loven.

8 Domsmænd nemlig. 7 af de førstnævnte Tingmænd, kun er Holger Mathisen, Salløv afløst af Mathias Holgersen, Brordrup. At møde her ved Tinget i Dag 14 Dage betide om Morgenen, for tillige med Dommeren

at gennemgaa Sagens Beviser og Documenter til paa følgende retsindig Doms Afsigelse.

Dommen blev først afsagt 20 Juli 1762.

Hvordan dommen lød vides ikke................... og dog.

I bogen Ågerup-Kirkerup Træk af sognenes historie

findes svaret måske.

Der står:

"Den rige Enke" skal have haft endnu en Søn, men det fortælles. at han kom galt af Sted med en Pige, som tjente der, saa hun skulde have et Barn.

Engang hun var ude paa Marken med Mad til ham, kastede han hende om og lagde sit Knæ saa haardt paa hendes Bryst, at hun blev syg og døde.

Han blev saa for at undgaa Straf sat ind i et Kammer paa Loftet, hvor han maatte opholde sig et helt aar, til Affæren var glemt.

Den rigtige afslutning skulle være følgende:

Da det ikke kunne bevises, at Lars direkte var årsag i pigens død, og da hun ikke selv var uden skyld i det passerede, afgøres sagen ved domsafsigelse af 8 udtagne domsmænd, med at Lars slipper med at betale 40 lod sølv, som var 20 rigsdalere, samt betale processens omkostninger, i alt inden 15 dage.

Læs meget mere om "Den rige enke fra Gerdrup"