TRÆK AF LIVET I GAMLE DAGE

Brændselet paa Landet - og tildels ogsaa i Byerne - var Tørv og Brænde. Kul og Koks kendtes ikke paa Landet. Havde man en Mose paa sin Mark, blev Tørvene skaaret her, ellers blev de skaaret i Moserne paa Østrup eller Gundsømagle Holme. Fra Gjerdrup skar vi Tørven paa Østrup Holme, vi gav 2 Kr. for 1
Kvadratfavn Eng og deraf blev i Reglen et godt Læs Tørv.

Her fra Kommunen, men dog især fra Gundsømagle og Ølstykke, blev der kør t mange Tørv til Roskilde. Det var mest fra mindre Steder, hvor de havde en Hest. Paa et saadant Enspænderlæs havde de 10 Tdr. Tørv, de fik 50 øre pr. Td. Naar de havde læsset Tørvene af, kørte de hen paa Torvet. Den Gang var Torvet i Roskilde langt mere bebygget end nu, i en af Ejendommene var der Købmandsgaard og Beværtning. Om Sommeren stod Hestene paa Torvet med Mulepose paa, om Vinteren blev de sat ind i Købmandens Stalde. Mændene gik ind i Beværtningen, der var indrettet som en Krostue med lange Borde og Bænke. Her spiste de den medbragte Mad og fik dertil i Reglen 2 Snapse Brændevin, 1 Glas Øl og 1 Kop Kaffe uden Brød. 2 Snapse kostede den Gang 4 Øre, 1 Glas Øl ogsaa 4 Øre og 1 Kop Kaffe 6 Øre, ialt 14 Øre; Drikkepenge kendtes ikke. Vil vi nu købe dette paa en Beværtning, kommer vi op paa 4-5 Kr.

Oven for Skænkestuen var der en finere Stue med Sofa og stort rundt Bord, den kaldtes "Værsgo'stuen". Der kom de op, der skulde have varm Mad. Jeg husker, at jeg som lille Dreng var med min Fader derinde og fik varm Mad: Steg med Kartofler, Franskbrød og øl. Det kostede kun 33 Øre, og der var rigelig med Mad.

Hvad benyttede de saa Fritiden til i ældre Tid? ja, om Vinteren var jo Kvinderne fuldt optaget af at karte, spinde, væve og sy Hedebosyning om Aftenen. Kl. 8 skulde Pigerne ud at natmalke. som det hed, saa for deres Vedkommende blev der ikke megen Fritid. Ogsaa Mandfolkene lavede i de lange Vinteraftener forskellige Husflidsgenstande som Rivetænder, Pølsepinde. Træskeer, Simer til Tækkearbejde, men ogsaa finere Ting blev lavet af de fingernemme. Et Slag Kort fik de vel ogsaa en Gang imellem; men her kneb del jo med Belysningen, de havde jo kun Tranlamper og Tællelys.

Paa Søndag Eftermiddage og Sommeraftenerne samledes Karlene vel tiest om en Pibe Tobak og fortalte Bynyt; men ogsaa al Slags Idræt blev Øvet selvfølgelig i det Fri, de havde jo ikke Forsamlingshuse den Gang. Min Fader var en stor Idrætsmand. Han kunde løbe hurtigere end de fleste, han kunde hoppe i to Reb paa en Gang. To Mand holdt i hver sin Ende af et langt Reb og selv havde han et Reb, de svingedes skiftevis over hans Hoved, naar det ene var oppe, var det andet nede, men Fader klarede det hele med Glans. Han kunde tage et Læssetræ paa den ene Haand og balancere med det, og derefter kaste det med den øverste Ende mod jorden, saa det slog en Kolbøtte. Vi havde nogle aar en ung Mand hos os, han samlede tit om Søndagen nogle Unge hos os, saa gik det rigtig løs med forskellige Idrætter: Kapløb, Længdespring, Bukspring, trække paa Kæp. To Mand satte sig ned med Fødderne mod hinanden, Kæppen laa paa Tæerne. De tog fat samtidig i Kæppen. Det gjaldt om, hvem der kunde trække den anden op. Kaste Krage: To Mand laa paa Ryggen med Benene modsat, de holdt hinanden om Armene, nu gjaldt det om at faa fat med Benet i den andens Ben og vippe ham over. jage Høns ned: Et rundt Træ (4 AI. langt) blev lagt op paa to Stole, paa hver Stol blev lagt to Bræddestykker, der ragede med den ene Ende ud over Stolens Kant, et Brædtstykke laa paa hver sin Side af Træet. En Mand satte sig op paa Træet med Benene krydsede, og med en Stav i Haanden gjaldt det om at slaa alle Brædtstykkerne ned. Som oftest endte det med, at han styrtede ned til stor Morskab for Deltagerne. Sadelmager: En Flaske blev lagt paa jorden,
en Mand satte sig paa den, ligeledes med Benene krydsede. Nu
gjaldt det om i denne Stilling at traade en Naal.

Af andre Øvelser kan nævnes Hammer- og Flaskekastning. Veje Bismer op, man tog i Krogen og den ene Hank, det gjaldt om at veje de fleste Pund op. En Øvelse, som ikke var helt ufarlig, var at staa i en Skæppe og lægge en Tønde Sæd paa Nakken. Den, der kunde lægge en Tønde Ærter op, blev betragtet som en rigtig Kraftkarl, hvilket han jo ogsaa var, ham gjaldt det om at vare sig for. - Staa paa Hovedet, gaa paa Hænder, hoppe Skadehop, Brydning, tage Livtag og mange andre Idrætter øvedes. Ogsaa Keglespil Øvedes paa en Vej eller i en Gaard. Kaste nærmest, Trille paa Bræt: de trillede med er. Daler, senere en Krone, det gjaldt om at faa sin Mønt til at ligge' saa nær ved en andens Mønt, at et Maal kunde naa; saa maatte Vedkommende give en Skilling, gik Mønten over en andens Mønt, var det 2, og lagde den sig oven
paa, var det 3 Skilling.

Tilbage til register