Taagerup

Denne Landsby findes nævnt 1384 og skrives da Thogorp, som er Mandsnavnet Toki med Endelsen Torp (Udflytterby) .

Taagerup er en idyllisk gammel By, der har bevaret sit Præg fra ældre Tider. Den ligger paa Vognes Bakke og bestod oprindelig af 7 Gaarde og 4 Huse, der alle henhørte under Duebrødre Kloster i Roskilde. Bebyggelsen laa samlet om Gadekæret, saaledes at de to Gaarde Matr. Nr. 6 og 7 laa Syd og Resten Nord for dette. Beplantning var der ikke meget af, kun lidt Poppel og nogle haardføre Frugtsorter, derimod hegnede de gamle Stengærder overalt Haver og Møddingssteder. Til Byen hører nu ialt 408 Tdr. Land, men Arealet i 1838 angives til 377 Tdr. Ld.

S m e d i e n opførtes som et Aktieforetagende 1859 af fire Gaardmænd i Byen; den laa paa Gadejorden, og Opførelsen kostede 500 Rdl. En af Smedene var der i mange aar, men kom ulykkeligt af Dage, idet en Cyklist en mørk Aften kørte imod ham paa Vejen mellem Taagerup og Gundsølille. Denne Smed var noget af en Altmuligmand, han slagtede for Folk og var fast Bedemand ved Begravelser og festlige Lejligheder. Hans Kone, Karen, hjalp ham tit i Smedien baade med at ringe Hjul og med at "slaa op" med den store Hammer, naar han udførte større Arbejder. Ved Smedien var rejst en meget stor Slibesten, saa stor, at der maatte to Mand til at trække den.

I ældre Tid gik en Vej fra Taagerup over Matr. Nr. 4-a og 4-b, over Gundsøgaards og Anders Madsens Mark i Vigen ud til Landevejen lidt Syd for Vigens Mejeri; denne Vej kaldtes "Vendevej". En anden Vej gik Syd for Gerdrup til Landevejen ved Gerebro; disse to Veje nedlagdes for mange aar siden, da der blev anlagt en ny lige Vej fra Landevejen over Gerdrup til TAagerup. Paa Grund af de store Mosestrækninger mellem TAagerup og Gerdrup fik Vejen fire meget bratte Sving, der nu i 1944-45 rettes ud. Samtidig reguleres Vejen i Taagerup By, hvor Kommunen har købt og nedrevet et Hus. Ligesaa gik en Vej tidligere fra Byen lidt Vest for Skolen over Matr. Nr. 6's Mark og stødte til Vejen mellem
Gundsølille og St. Valby lidt Syd for Gundsølille Mølle. Lige Syd for Skolen var der en Mose, hvor Børnene i Frikvarteret løb paa Is. Nuværende Gaardejer i Gerdrup H. P. Nielsens Moder har fortalt, at der en Dag, mens hun gik i Skole, druknede en ung Mand fra Gundsølille her, idet han kom løbende over Isen, og denne brast' under ham. Paa Matr. Nr. 9-a's Mark et Stykke Syd for Vejen
fandtes en Kilde, der var fælles Vandsted for hele Byen; Stedet ses endnu, skønt Kilden er udtørret. Matr. Nr. 9-b udskiltes 1823 fra 9-a og overtoges af Per Voldt; denne var Spanier og kom her til
Landet i Krigen med Englænderne i 1807; han fik Ejendommen ved at gifte sig med en Pige fra TAagerup. Deres Søn, Hans Pedersen, som derefter arvede Stedet, var ogsaa Spillemand og spillede ved Egnens Gilder. Han havde bl. a. to Sønner, Hans, der blev Snedker, og Rasmus, som blev Murer. Snedkeren arbejdede sig frem til at blive Københavns største Bygmester paa sin Tid og gik altid under Navnet "H e II i g H a n s e n". Dette Navn havde han faaet paa et Værksted, hvor han arbejdede som Svend og viste sine Kammerater sin Afsky for raa Talemaader. Efter at have løst Borgerskab som Snedkermester i København begyndte han i det smaa med at opføre og sælge Ejendomme; dette gik godt, og snart voksede Virksomheden med rivende Hast, til' den blev den
eneste, der kunde paatage sig Arbejder i den helt store Stil. Han opførte "National", .Dagmarkomplekset" med Teater og Hotel, "Cirkusbygningen" og mange andre Bygninger.

Før Forsamlingshuset i Gundsølille opførtes boede der i Taagerup i Huset Matr. Nr. 13 en Mand ved Navn Jens Andersen; han var baade Væver og Musiker og indrettede i Huset en stor Stue, hvor man holdt baade Møder og Baller.

Se flere billeder

Tilbage til register