|
STORE VALBY
Store Valby nævnes i 1257 som "Walby Østre", der kommer af gammeldansk w a I "græsbevokset Mark".
Ved Udskiftningen fandtes i Byen 8 Gaarde og 10 Huse, deraf l jordløst. 4 Gaarde og 4 Huse hørte under Københavns Magistrat, 3 Gaarde og 4 Huse under Roskilde adelige jomfrukloster, l Gaard under Duebrødre Kloster, l Hus var Selveje, men havde hørt under Duebrødre Kloster, og det sidste Hus, det jordløse, var Selveje. Byens samlede Areal udgjorde 683 Tdr. Land. De tre af jomfruklosterets 4 Huse, Matr. Nr. 13, 14 og 15 er endnu ikke udskiftet, men stadig delt i fire Vange, og de var Fæstehuse til Begyndelsen af vort aarhundrede. Paa Magistratsgaardene havde man Pligt til at græsse en Ko fra et af Husene, "at have Kogræs" , som det kaldtes. Ved Udskiftningen fik disse Huse i Stedet tillagt 3 Tdr. Land jord, som Regel i den yderste og daarligste Ende af Gaardens Mark. Da Gaardene senere blev købt til Ejendom, blev Husene ogsaa Ejendom, men uden nogen særlig Købesum. Fra 2 af disse Huse er jorden købt tilbage til Gaarden og Husene nedrevet. Det var nemlig meget generende for Gaarden at skulle holde Vej ud til den yderste Ende af Marken for disse 3 Tdr. Land. 2 andre er flyttet ud paa jorden, mens et tredie Hus er solgt til Fodermesterbolig og jorden indgaaet i en anden sammenkøbt Ejendom.
M a t r. N r. 1 deltes i 1880 i to Ejendomme og dertil hører en af de tilbagekøbte Huslodder, der ejedes af en gammel Væver. Det var nu ikke saa meget for sin Vævning som for sin Ø1brygning, han var kendt. Dengang bryggede Folk selv Øllet, men det traf sig jo somme Tider, at det slap op, navnlig for Husmændene, og saa gik de hen til Væveren og købte en Pot eller to, som det nu kunde passe. Det var heller ikke noget stort Bryggeri, for hans Bryggerkedel var en almindelig Kobberkedel, som ogsaa blev brugt til Vaskekedel. Foruden Huslodden købte Gaarden ogsaa et jordstykke paa ca. ½ Skp. Land for l Td. Rug fra Huset Matr. Nr. l0-b. Dette Hus laa lige ved Bygaden, og paa dets Grund, som Vejen skar igennem, var der i forrige Tider en Branddam; paa den modsatte Side af denne laa dette lille Stykke jord, der aldrig blev dyrket af Husmanden. Dengang bagte Folk selv deres Brød, og saa kneb det et aar, da Rugen var dyr, for Husmanden at skaffe Brødkorn, hvorfor han afhændede dette Jordstykke til Gaardmanden for l Td. Rug. Branddammen er senere fyldt og jorden kommet til at tilhøre den gamle Smedie. Mellem Gaarden og Byen var der en Plantage af Asketræer, som kaldtes Viet, og mellem disse Træer fandtes en Park (Dam), som kaldtes Vieparken; den er endnu Branddam.
M a t r.
N r.
2 er Nabo til Nr.
1 og
som denne en tidligere Magistratsgaard.
Det fortælles, at en Ladefoged paa Bidstrup Gods i Tiden
omkring
Stavnsbaandets Løsning blev
gift med
en Enke paa
denne
Gaard. Gaardens Areal er godt 80 Tdr.
Land. Lige
uden for Byen laa en
Eng, kaldet Thorskær,
som Byvandet fra
den halve By løb ud
over; derfor var der
her en frodig Græsvækst, men om Vinteren
var
det en hel Sø, saa naar Frosten kom, var der altid Liv
paa
Isen,
hvor Børnene legede med Slæder
og
løb
paa Skøjter;
disse var dengang -
i 1870erne - netop kommet frem. Ude i Marken var der en anden Eng, Stenen gen,
der
var saa fuld af Sten; den havde
aldrig
været opdyrket før 1888.
Ikke langt fra
M a t r. N r. 3, kaldet St. Valbygaard, blev ikke udnyttet ved Udskiftningen, men er nu flyttet ud midt i Marken. Den grænser op til Aagerup Præstegaards Mark, der tidligere var paa ca. 100 Tdr. Land, og Ejeren af St. Valbygaard var en Tid Forpagter af Præstegaardsjorden, saa det var en temmelig stor Bedrift, da han selv havde ca. 85 Tdr. Land. Manden havde 4 Sønner, og en af dem har fortalt, at Befolkningen i den Tid skulde udføre Pligtarbejde paa Præstegaarden, og at Tienden blev betalt in natura. Denne Søn maatte saa rundt hos alle Bønderne for at tælle Negene paa Markerne, og Sæden kunde ikke køres hjem, før Tienden var udtaget. Han maatte ogsaa omkring for at tilsige til Pligtarbejde og var saaledes en hel lille Ridefoged. Gaarden er nu en Del udstykket. Da den blev flyttet ud paa Marken, blev der bygget et Hus paa Gaardspladsen inde i Byen. Et Vandløb skar ca. 5 Tdr. land fra op mod Byen, og paa denne Jord blev der bygget et Hus. Der var dengang ingen Bro over Vandløbet, men Vadested; senere er her bygget Bro, hvorover Vejen fører til Aagerup. Aagerupvejen skar ogsaa et Stykke Jord fra, og paa dette er bygget en mindre Gaard, ligesom ogsaa Andelsmejeriet Brokilde, er opført her.
M a t r. N r. 4 .Toftegaard" ligger i den Østlige Side af Gaden og er nu udstykket. Den grænser til Nr. 2, og tidligere dannede Vejen til Gundsølille Skel mellem disse to Gaarde. I 1870'erne var der flere Kilder paa denne Gaards Marker, og selvom Kilderne nu er uddrænede er Undergrunden stadig meget vandrig; derfor har Københavns Vandsforsyning ogsaa lagt flere Boringer her. Toften var det Jordstykke, hvorpaa Gaardenes Bygninger stod, og dette Jordstykke var uden for Fællesdriften. Bakken bag Gaarden kaldes Toftebakken.
M a t r. N r. 5 grænser op til Nr. 3 og er udstykket noget. I 1874 afgaves herfra en Grund, hvorpaa senere Bogholder paa Roskilde Slagteri Ole Pedersen byggede et Fællesmejeri. Til at begynde med var dette et Vandmejeri, det vil sige, der var boret en artesisk Brønd, hvorfra Vandet løb op gennem et Rør og ind i et Vandbassin, hvor Mælken blev afkølet og stod og satte Fløde, der saa senere blev skummet af og syrnet, til den skulde kernes. Det var i disse aar, at Centrifugen blev opfundet paa Maglekilde Maskinfabrik i Roskilde, og saa vidt vides kom den første til St. Valby Fællesmejeri. Dette Mejeri bestod kun i 5 aar og i 1888 byggedes Brokilde Andelsmejeri i Nærheden. Fællesmejeriet blev nedlagt og omdannet til Beboelse.
M a t r. N r. 6 .Landbogaard" bærer i sit Navn Mindet om Bebyggelsen Landbobool", der er nævnt allerede 1298. Det er den eneste Gaard, der blev udflyttet ved Udskiftningen. Det meste af den var Enge, og Gaarden var derfor længe et daarligt Landbrug. Udflytteren var en dygtig Mand, som fik Landhusholdningsselskabets Sølvbæger for Indhegning af Gaarden med Stengærder. Man kan godt forstaa, at han indhegnede, naar man tænker paa, at det meste af hans Jord var Enge, og at han tillige kørte kongelig Postvogn. I denne Egenskab havde han et stort Hestehold, der græssede paa Engene, og saa havde han ikke saa langt at gaa efter dem, som hvis han skulde have hentet dem ca. ½ Mil borte, hvor Byens andre Heste græssede. Der var dengang tre Veje til Gaarden, en til St. Valby, en til Roskildevejen og en til Københavnsvejen, saa naar han skulde møde Postvognen eller aflevere denne, benyttede han den bekvemmeste af disse Veje. De fleste af Gaardens nuværende Bygninger stammer fra Udflytningen.
M a t r. N r. 7 .Herlandsgaarden" udflyttedes 1898 og grænser op til Nr. 8. Den var som Nr. 5 og 6 Fæstegaard under Jomfruklosteret. Saa længe disse Gaarde var Fæstegaarde, blev en Del af Afgifterne betalt in natura, idet man afleverede Lam, Gæs og Havre og Resten i Penge efter Kapiteltakst. Et Stykke jord midt i Marken kaldes Herlandsstykker, deraf Gaardens Navn. En anden Lod kaldes Kildeengen og er først opdyrket i de senere Aar, efter at den er uddrænet. Bag denne Eng ligger Pengeholmen; her fandt UngkarI Anders Olsen fra St. Valby i 1840' erne, da han brækkede Sten op af Marken, en Krukke staaende i jorden. Den var fyldt med Sølvmønter med Chr. 5.s og Frederik·4.s Billeder, 8 af Mønterne fandtes endnu 1932 hos Anders Olsens Dattersøn, Ole Olsen i Haarløv. (Nilaus Pedersen i aarbog for Kbh. Amt 1932-33, S. 337).
M a t r. N r. 8 paa ca. 80 Tdr. Land er Nabo til Nr. 1 og grænser til Veddelev Mark. Den yderste Ende af Marken er meget sandet, og ogsaa her var udlagt 3 Tdr. Land for Græsningsretten. Vejen derud skulde gaa langs Skellet mod Lille Valby og blev derved dobbelt saa lang som nødvendig. Men da Huset (oppe i Byen) laa og generede Gaardens Indkørsel, købte Gaardejeren Hus og jord og rev Huset ned. Gaarden hørte under Duebrødre Kloster og er ikke udstykket. Midt i Marken er et Vandhul, Ellekær, som senere har givet Gaarden Navn. I Skellet mellem Nr. 1 og 8 laa i gamle Dage Bagerhuset (Bav'erhuset), der kun rummede Bagerovnen, som var til fælles Brug for de to Gaarde; saa sent som 1876 foretoges her Bagning af Bred til Julen. Om Efteraaret, naar man havde bagt, og Hørren var tjenlig til Brydning, blev den lagt ind i Ovnen for at tørres,
Ved Vejen mellem St. og Lille Valby ligger Bakken, .Baunen", hvor der i Ufredstider skal være tændt Baal. I 1870' erne blev Sct. Hansblusset brændt her; medens Ungdommen morede sig ved Baalet, laa de ældre i Græsset i Vejgrøften og nød den medbragte Solbærrom og Punchessens
|