SLÆGGERUP

Slæggerup er den yderste og sydligste Del af Aagerup-Kirkerup Kommune; det er egentlig ikke nogen By, men en spredt Bebyggelse af Gaarde og Huse langs den gamle Kongevej Roskilde - Hørsholm, kaldet Hørsholmvejen. Af Bynavnets Form tør vi udlede, at Bebyggelsen maa være grundlagt i Vikingetiden. Navnets Forled synes sammensat med Ordet gammeldansk Slæggia, der betyder stor Hammer. Ordet bruges i Oldnordisk som Tilnavn (SIeggia) og skal vel ogsaa opfattes saaledes her.

Ifølge gamle Udsagn har der her ligget en stor By, som fuldstændig uddøde af Pest paa Dronning Margrethes Tid; indtil for ca. 30 aar siden kunde man især paa Løjebakken pløje Munkesten op. Der hører knapt 300 Tdr. Land jord til Slæggerup. I meget gammel Tid har Jorden maaske været i Kronens Eje, men senere vides det, at Bistrup Gods, Universitetet, Roskilde Domkirke og Katedralskole samt Cathrinebjerg har ejet jorderne.

Det fortælles, hvordan man i længst svundne Tider fra Herregaarden Cathrinebjerg sendte BØnderne paa Hoveri for at høste Hø paa "Slets Enge", som Slæggerup da kaldtes (slet = flad, jævn). En meget gammel Kone kunde huske, at hendes Oldemoder havde fortalt, at man den Gang vandede Hestene ved en Kilde, som var ret dyb, og det saa ud, som om der stod et Kar paa Bunden af den. Denne Kilde kom igen til Syne omkring 1885 og vældede sikkert op igennem en gammel Egestamme; nu bruges den som Brønd til tre smaa Huse. Slæggerups jorder er fordelt paa 23 Matr. Nr.; heraf hører de 13 i Dag til Slæggerupgaarden. Loddernes Størrelse varierer fra 4 til 16 Tdr. Land, og nogle af dem har særprægede Navne, der i flere Tilfælde fortæller noget om, hvor de har hørt til. "Himmelagrene" har saaledes hørt til Himmelev, "Valbyholmen" har en Gang hørt til Matr. Nr. 2 i St. Valby, og man kan gøre sig sine Tanker om, hvortil "Fiskerjorden", "Møllerengen", "Universitetsjorden", .Lercheengen", "Galschiøtlodden" har hørt til. Af andre Navne kendes "Slegslodden" og som allerede nævnt "Løjebakken" .

Der er i Tidernes Løb handlet meget med disse jorder, nogle er blevet bebygget, og andre Steder har man revet Huse ned og lagt jorden sammen med andre Lodder. Slæggerupgaarden, som nu er paa ca. 120 T dr. Land, grundedes i 1825, da Husmand Anders Jensen i Marbjerg erhvervede "Lodden" paa 12 Tdr. Land og rev sit Hus i Marbjerg ned og byggede det op igen her. Derpaa købte og mageskiftede han, til han havde samlet den nuværende
Gaard, som han ombyggede fire Gange, sidste Gang i 1868, hvilket aarstal endnu staar paa Stuelængen. De sidste 12 Tdr. Land var de besværligste at faa fat i, da Ejermanden, Peder Jensen, ikke vilde sælge til ham. Sælge skulde han imidlertid, da han var meget gammel. Det var Anders Jensen meget om at gøre at erhverve denne Jord, da den strakte sig lige hen til hans Port; derfor fik han en Prokurator og en Købmand i Roskilde til at købe Ejendommen til sig. Morgenen efter Handelen vaagnede gamle P. [ensen op og saa Anders Jensens 4 Spand Heste ifærd med at plaje Jorden, og den gamle udbrød da til Konen: "Saa i Herrens Navn, nu har Stodderen dernede snydt os alligevel".

Slæggerupjorden er gennemgaaende god Jord. Bortset fra "Valbyholmen" og "Universitetsjorden" var den fritaget for Tiende og Landgilde. FØrstnævnte Lod hørte under Bistrup Gods, og sidstnævnte, der er paa 16 Tdr. Land, er nu en Del af Ejvin Andersens Gaard og ligger midt i Slæggerupgaardens Mark; tidligere hØrte den til en Gaard i Aagerup By. "Valbyholmen" er nu et selvstændigt Brug, idet der her er optør t et Statshus, som bærer Navnet "Valbyholrn".

For mange aar siden gik der en Vej fra Slæggerup over Maglemoseaaen forbi Landbogaard til St. Valby, Vadestedet ses endnu i Aaen.

Se mere om Gerebro

Tilbage til register