|
Skikke i Store Valby
Byen havde Oldermand og baade Byhorn og Husmandshorn. Tudningen foregik ud for Smedien, der laa midt i Byen. Naar Bymændene var samlede, behandlede de Sagen paa Gaden eller i Tilfælde af daarligt Vejr hos Smeden, hvor de alligevel altid sluttede af; for som Regel skillingede de sammen til Brændevin, som Smeden skaffede. Det var ikke altid vigtige Sager, der behandledes; engang i 1870'erne blev der tudet i Byhornet, og som altid mødte naturligvis Børnene først op; da 3-4 Bønder var samlet, sagde Manden, som havde ladet tude: "Jeg kedede mig derhjemme, vil I med ind hos Smeden, saa giver jeg en Flaske Brændevin". Det var ikke alle, som mestrede den Kunst at tude i Hornet, og saa tudede Smedens Søn for dem. Paa Byhornet var skaaret Bymændenes Navne, og det var et meget primitivt Horn, paa hvilket der dog i de senere aar er sat Sølvmundstykke .
Husmændene havde deres eget Bylav, hvor de engang om aaret, ved Kyndelmissetide, samlede Kirketienden sammen hos deres Oldermand, hvor der saa var Fest det meste af Natten. Man holdt saa længe ud, for at Oldermanden ikke skulde være ene med Pengene om Natten, for næste Morgen skulde han aflevere dem tit Gaardmændenes Oldermand, og saa kom Kirkeejeren og hentede dem. Husmændenes Horn var meget flottere end Gaardmændenes, blanktpoleret med Tinmundstykke, og ogsaa her var Navnene indskaaret. De skiftedes til at være Oldermand og havde saa en Festaften, naar de skulde "flytte Horn". Saa samledes de hos Oldermanden og spiste til Aften; derefter spillede de Kort til henad Midnat, medens de drak nogle Glas Punch. Naar man naaede Midnat, fulgtes alle hen til den nye Oldermand og overrakte ham Hornet og Laugets Ø1kande. Paa samme Maade samledes Gaardmændene hos deres Oldermand; de samlede Kirketienden og Skolejordspengene til Aagerup By, en Afgift, der formodentlig udrededes, fordi Skolen laa i Aagerup.
Ved Begravelser, Barnedaab og Bryllup var der altid stor Fest. Ved Begravelser fik Folk Frokost før Højtideligheden, og efter denne spistes Risengrød og Klipfisk; men for at skaffe Spisegrejer maatte Folk selv tage Ske og Kniv med hjemmefra. Drikkekar var det bedre med, for flere Mænd drak af et Snapseglas eller Snapsestob af Horn, og Øllet blev drukket af Krus; disse kunde være meget forskellige, nogle var af Sølv, andre af Porcelæn med Sølvlaag, og saa var der endelig Trækanderne; disse kunde ogsaa være meget forskellige, nogle havde Tud og Mundstykker enten af Horn, Bly eller Tin. Til Begravelsen blev Husmændene indbudt HI at ringe med Kirkeklokkerne, og der ringedes 3-4 Timer. En Karl fra, hver Gaard var indbudt til at bære Liget og til at jorde Graven. Efter at Følget var kommet fra Kirke, spiste Gaardmændene og afdødes Familie i Stuerne, medens Husmændene og Karlene spiste i Loen eller Vognporten, hvor der var lavet Borde af lange Vognbunde lagt paa Tønder eller Bukke; Bænkene var Brædder, Kæpskinner o. lign. lagt paa mindre Øltræer. Paa Brædderne var lagt Dækkener, ligesom Loen ogsaa gerne var beklædt med Dækkener. I dette Lokale blev navnlig Trækanden brugt som Drikkekar. Ved Begravelse i Husmandshjem blev der ogsaa spist efter Hjemkomsten fra Kirken, og dette Maaltid fremkom for største Delen ved frivillige. Gaver fra Byens Beboere. Efter Spisningen gik der en Tallerken rundt ved Bordet, hvor de tilstedeværende gaven Mønt.
I gamle Dage var der hverken Gymnastik, Fodbold eller Brydning; men selvom det ikke kan regnes for Idræt, saa fik de Unge rørt sig, bI. a. naar der tærskedes med Plejl. Om Søndagen i Vintermaanederne skulde Plagene reres, og det var en Regel, at man om Formiddagen red paa de Plage, der kunde rides paa. Var der FØl paa Gaarden, red man paa en ældre Hest og tørte Føllet ved Siden. Turen gik gerne til Gundsølille, Aagerup og tilbage til St. Valby, en Tur paa ca. 3/4 Mil. Efter Middag tog de, som skulde til Vaskekone med deres Tøj afsted: fik man ordnet Tøjet hjemme hos Forældrene, tog man hjem til dem. Resten af Ungdommen samledes ved Smedien, og naar der var sludret lidt, fandt man gerne paa et eller andet. Hvis en Gaard havde Sæd paa Loen i Sække, blev der straks Enighed om at gaa derhen, hvor man spændte en Dækkengjord om et Par Tønder Sæd, saaledes at de hang sammen. Sækkene sattes op paa en Forhøjning, saa man lige kunde gaa ind under og prøve, om man kunde bære dem. Den, der kunde bære 2 Tdr. Sæd paa sin Ryg, var en pokkers Karl. Karlene øvede sig ogsaa i den Kunst at staa i et Skæppemaal og lægge 1 Td. Rug paa Nakken.
Om Sommeren foretog man sig andre Ting; f. Eks. skulde en Karl løbe et Stykke Vej, medens en anden skulde løbe et langt Reb om en opstaaende Støtte. Dersom der var 8 Karle eller unge Knægte, deltes disse i to Hold; det ene Hold stod paa hans Side, som skulde løbe Vejen frem og tilbage, og det andet Hold holdt med ham, som løb Rebet rundt om Støtten. Væddemaalet gjaldt et eller andet Nydelsesmiddel, som alle fik Part i, men det tabende Hold skulde betale.
I Fastelavnstiden skulde en Karl spise en 2 Skillings Bolle, medens en anden løb et Stykke Vej og tilbage igen. Desuden dyrkedes Keglespil, men uden Keglebane. For at faa et Spil Kegler samlet skulde hver Karl levere en Kegle, een Forhjørnet, en anden Baghjørnet. en tredie Nikongen o. s. v. Man trillede ikke, men slog Keglerne med en kort Træklods, der blev kastet fra et Maal et bestemt Stykke fra Keglerne. Skoledrengene tjente sig gerne en Skilling som Keglerejsere.
Ogsaa Husmændene kunde lave Løjer. I Byen var en Husmand, som regnede sig for lidt mere end de andre Husmænd. Han havde i Fastelavnsugen inviteret en Del Gaardmænd hen hos sig at spise Ærter; han havde fortalt dem, at disse Ærter var saa udmærkede, at de absolut maatte smage dem. Nogle Gaardrnandssønner og unge Husmænd, som ikke var bedt med, bestemte sig da til at lave lidt Grin med Manden. Efter at Gæsterne var indviet i Spøgen, blev der lavet Løjer i en Have modsat Værtens Indgangsdør. Konen i Huset, som skulde servere Ærterne, løb ind i Stuen for at betragte Løjerne, mens hun satte en 12 aars Pige til at passe paa Gryden. Krog havde hun ogsaa sat for Døren, for at ingen skulde overraske dem; thi det var jo i Fastelavnen, og Optrinet udenfor kunde gerne faa Følger. Men da Konen gik ind for at se Løjerne, tog en af Gaardmændene Krogen fra Døren, og ind traadte to Mand, som tog Ærtegryden og løb med den. Pigen gik straks ind til Konen og fortalte hende det skete, men hun svarede: "Ja, det ser jeg nok", for hun troede, at Pigen gjorde en Bemærkning om Optrinet udenfor. Da Karlene havde spist Ærterne, kom de tilbage med Gryden og sagde: "Tak for Mad". |