|
SKIKKE I AAGERUP
I 1870'erne var det Skik, at Husmændenes Oldermand tudede i sit Horn hver Søndag, i den Tid Kreaturerne var paa Marken, saa skulde de Koholdere melde sig, hvis Kreaturer havde løsrevet sig fra Tøjret. Bymændenes Navne var skaaret i en firkantet Stok, og havde der været et Kreatur løst, blev der skaaret et Hak i Stokken, og for hvert Hak skulde der bødes en vis Sum. Ved Kyndelmissetide samledes saa Husmændene hos Oldermanden, Bøderne betaltes, og Pengene fordeltes ligeligt, saa den, der ikke havde haft noget Kreatur løst, fik Penge for at komme til Gilde.
I gamle Dage holdtes der Mikkelsgilde 2 Dage i Træk; nogle af Gaardmændene syntes, at det var for galt at sinke 2 Søgnedage til denne Fest, og fandt paa, at den ene Dag godt kunde være en Søndag. Det skulde saa være Søndagen nærmest Mikkelsdag. Første Gang, dette skulde gennemføres, bestemte disse Gaardmænd, at den rigtige Mikkelsdag skulde der renses Branddam - det var .Kroagershule" paa Mat!". Nr. 5. Alt Mandskabet mødte om Morgenen, men ved Frokosttid kom Gaardmændene fra Matr. Nr. 5 og 6 ned til Branddammen og sagde til deres Folk: "Nu kommer I hjem til Frokost", og samtidig sagde de til de andre Arbejdere: "Ja, vi vil lade jer vide, at de kommer ikke de to første Dage, for vi holder Mikkelsdag nu. De efterladte Arbejdere vilde ikke rense Branddam, mens de andre holdt Fridag, og gik ogsaa. De Gaardrnænd, som vilde forandre Skikken, vilde ikke give efter for dem, som holdt paa den gamle Skik, og saaledes gik det til, at man i Aagerup holdt Mikkelsdag i fire Dage.
Løjerne var somme Tider lovlig grovkornede, set med vore øjne. I Aagerup var der engang en Lærer, som holdt meget af Snaps. Lidt uden for denne By boede omkring Midten af forrige Aarhundrede en Gaardmand, som handlede med Brændevin. Parallelt med Vejen til S1. Valby var et Gærde, der dannede Skel mellem Præste- og Skolejorden. Som Regel skulde en Dreng fra St. Valby sidde efter for et eller andet; men saa snart Læreren var gaaet ind i sin Lejlighed, stak Drengen af. Naar Læreren hørte Kirkegaardslaagen smække, vidste han, at Drengen var væk, han satte saa efter Synderen, men denne løb bag Diget inde paa Præstemarken, og Læreren fulgte Vejen. Naar han naaede til Gaarden, hvor der handledes med Brændevin, standsede han Farten og gik derind; her nød han som Regel œ Pægl Brændevin, medens han tordømte de uvorne Unger, som løb fra Skolen, naar de skulde sidde efter. Samme Lærer kom meget sammen med Gaardmændene i St. Valby, som ogsaa satte Pris paa en god Snaps. Engang han var dernede, var han blevet meget beskænket, og da lavede Gaardmændene Spas med ham. De gav ham en Hestegrime paa, satte ham op paa en gammel, skikkelig Hest og bandt Fødderne til Hesten, saa han ikke kunde falde af. En af Gaardmændene red paa en anden Hest og førte Læreren ved Siden af i Tøjlen. Det vakte megen Opsigt i Byen, da Læreren paa denne usædvanlige Maade blev transporteret hjem.
Høstgilde og Mikkelsdag var store Dage for Høsttolkene. og her skal fortælles lidt om, hvorledes det gik til paa Gaardene Matr. Nr. 5 og 6 i 1870'erne. Høsten kunde være streng, naar Vejret var uheldigt, saa man maatte hænge i, naar det var godt og tit holde ud i Marken til Klokken var baade 11 og 12 om Aftenen; men saa vankede der Snaps til Maden og Punch bagefter, saa Klokken blev tit l ·og derover, før det var Sengetid. Naar man saa skulde op om Morgenen igen KJ. 4, var der ikke lang Sovet id, men alt gik med Liv og Lyst, og man glædede sig til Høstgildet. Naar Folkene paa Gaarden: 2 Karle, 3 Høstmænd og saa Drengen, traadte ind i Stuen, mødte Husbonden med Brændevinsflasken i den ene Haand og et œ Pægleglas i den anden, og hver fik en halv Pægl (1,2 dl), inden de gik til Bordet. Her serveredes Lammesteg, og de skulde have en Snaps for hver Sædstak, der var høstet, og bagefter Punch og Æbleskiver. Det blev somme Tider nødvendigt at følge en af Deltagerne hjem, og dette besørgedes gerne af en af de unge, som ikke var blevet presset saa haardt.
Mikkelsgildet var en meget stor Dag; da blev Høstmændenes Koner og Børn inviteret til Middag den tørste Dag og til at være der hele Dagen. Den anden Dag kom de ogsaa, men gik tidligere hjem. Paa Matr. Nr. 5 og 6 var det Skik, at hver Gaards Folk blev paa den Gaard, hvor de hørte hjemme, til de havde spist til Aften, men derefter var Folkene paa begge Gaarde sammen til Kortspil. Naar de havde spist til Aften, gik de en Tur uden for Gaarden til den Side, der vendte mod Nabogaarden; var denne Gaards Folk saa ikke kommet udenfor, gik man ind for at se, hvorledes det stod til, og saa blev man der til Sengetid og spillede Kort. Havde man Besøg af Naboens den første Aften, saa skulde man selv til Frokost hos ham Andendagen, hvorefter man spillede Kort til Middag. Saa gik hver til sin Gaard, og efter Middagen spillede man Kort hos sig selv til Aften. Efter Aftensmaden var Mikkelsfesten forbi.
For Kvindernes Vedkommende gik Dagene paa en anden Maade; Husmandskonerne hjalp Pigerne med Opvasken efter Middagen, og naar Kaffen var overstaaet, gik Kvinderne som Regel paa Kirkegaarden og betragtede Gravene, og var der nogle nye Grave, blev Kransene rigtig efterset. Senere gik de hjem i Gaardens Have og sad der, hvis Vejret var til det, ellers viste Husmoderen sit og Børnenes Tøj frem og viste, hvor mange Ruller Lærred og Vadmel hun havde liggende usyet. Saadan gik Tiden for dem til Aften.
Ungdommen tog det paa en anden Maade; de faste tjenende Folk skulde jo passe Kreaturerne, og Pigerne skulde malke; deres Tid kom først rigtig om Aftenen, hvor alle Byens Karre og Piger samledes paa Gaden og legede forskellige Lege og dansede paa Gadepladsen. Sommetider fik man fat i en, som spillede Harmonika, ellers sang man til Dansen.
Fastelavnen var ogsaa en straalende Tid for Ungdommen. Paa de to nævnte Gaarde var det almindelig Skik, at man ikke bestilte andet end passe Kreaturerne i Fastelavnsugen, forudsat der ikke skulde kastes Sne paa Landevejen. Traf det sig saaledes, skulde Frederiksborgvejen først ryddes af Hensyn til Postvognen (det var før Frederikssundsbanens Tid). Naar Snekasterne var for hjemadgaaende, gik de gerne om ad Byerne Lille og St. Valby, hvor der saa vankede enten Brændevin, Rom eller Cognak. Fastelavnsgildet holdtes ogsaa gerne i 2 Dage; Karlene var gerne pyntede med brogede Baand, mange af dem havde høje Silkehatte paa, og nogle af dem var klædt ud som Kvinder og sad paa en Vogn med to "Musikkere" ved Siden af Kusken. En eller to Mand havde en Pengebøsse at rasle med, og man samlede Penge og Æg ind til Gildet. Et Fastelavnsgilde i Aagerup holdt engang ud til om Morgenen, og Humøret var højt, een blev da klædt ud som Præst og fik høj Silkehat paa; som Præst skulde han køre i lukket Vogn, og i Mangel af bedre benyttede man en gammeldags Mælkevogn - en Vogn, hvor der hang en stor Tønde bagi. Man puttede saa "Præsten" ned i Tønden, saa kun den hØje Hat stak ovenfor. Der blev fortalt, at da Vognen kom hjem, var kun den høje Hat med hjem.
|