|
SAGN II
Ovenfor er refereret, hvorledes Folk i Gerdrup opfatter Troldkællingen og Bolundsmanden, til Sammenligning skal saa her anføres, hvorledes de opfattes i St. og Lille Valby.
I Strandengen ligger en meget stor Sten, om hvilken det siges, at en Troldkvinde fra Hornsherred engang kastede den mod Aagerup Kirke. Stenen naaede ikke saa langt, men faldt i Strandengen, hvor man i Stenen endnu kan se Aftryk af hele Haanden.
Paa en Vinge af Engen, der gaar ud i Fjorden, ligger en stor Bakke, der kaldes Bolund, og her bor Bolundsmanden selvfølgelig, nu som i gamle Dage. Det er dog væsentlig Beboerne i Lille Valby, som kender ham. Hans Indgang er ved Stenen i den østre Side, og naar man lægger øret til, kan man tydeligt høre, at han smækker med Kistelaagene. Der fortælles, at Folk fra Lille Valby vilde dyrke Bakken, for de syntes, at det var Synd, at den Jord skulde ligge udyrket hen, men saa snart de satte Ploven i Jorden, saa det ud, som hele Lille Valby stod i Flammer, og man skyndte sig at komme hjem, men saa var der alligevel ikke noget i Vejen. Bolundsmanden kunde skabe sig om. Der fortælles, at han engang havde skabt sig om til en flot Hest og gik mellem de andre Kreaturer i Engen. Folk, som kom og saa den, beundrede den flotte Hest og fik Lyst til en Ridetur paa den. Naar Rytteren havde sat sig op, satte Hesten straks i Galop ud mod Bolund, og naar den omtrent naaede derud, skabtes den om til et Knippe Halm, som saa Rytteren sad paa, og selv stod Bolundsmanden hjemme i Døren og grinede. Det fortælles ogsaa om en Mand, som boede paa Gaarden Matr. Nr. 2, at han skulde ud at invitere Bolundsmanden til Barnedaab. Da han kom derud, blev han budt indenfor hos Bolundsmanden, hvor de sad og talte sammen, indtil Manden rejste sig og skulde hjemad, saa sagde Bolundsmanden: .Hvorlænge tror du, du har været her?". "Aah, vel en halvanden eller to Timers Tid", svarede Manden. "Nej, du har været her i 16 aar", sagde Bolundsmanden; "men nu kan du gaa hjem, for i Dag skal din Datter have Bryllup. Og naar du kommer hjem skal du· spænde en Hest for en Vogn og køre ud at hente det, der ligger her uden for Døren; men du maa ikke tale et Ord, naar du kommer hjem. Da Manden kom udenfor, saa han, at der laa en stor Bunke Hestepærer; han tog en Del i Lommen og gik hjem og opdagede da, at det, han havde i Lommen var Guldpenge. Han fik nu spændt for Vognen, men maa velsagtens have talt et Ord, for da han kom ud til Bolund, var alt forsvundet.
|