|
SAGN I
Om Bakken Bolund gaar der mange Sagn. Pløjer man derude, ser det ud, som helt Lille Valby brænder. Bygges der derude, dØr en Mand i Byen. Da der for nogle aar siden blev bygget et Badehus derude, døde virkelig en af Gaardmændene i Byen.
I Bolund boede i gamle Dage en Trold. Paa den anden Side af den Bugt, der fra Fjorden gaar ind mellem Bolund og Vejlegaards Marker, i en Bakke, som hedder Agernakke, boede ogsaa en Trold. Disse to Trolde laa altid i Klammeri med hinanden; men saa hændte det, at de blev enige om at faa Mellemværendet afgjort een Gang for alle, og dette skulde ske ved en Kamp. De vilde dog ikke selv kæmpe, men Kampen skulde afgøres af to Tyre. Bolundsmanden fik en Tyr hos Manden i den fØrste Gaard i Lille Valby, Trolden i Agernakke fik Bytyren i Gerdrup, og denne Tyr var en stor og svær Rad. Bolundstrolden blev bange og gik op til den Mand i Lille Valby, han havde laant Tyren af, og bad ham hjælpe sig. Manden vilde nok, men kunde ikke forstaa, hvordan og hvori Hjælpen skulde bestaa. "jo", sagde Trolden, "Tyrens Styrke sidder i Tungen eller i Halen, hvis du under Kampen kan k0111me til at skære disse Dele af Tyren, saa vinder vi, og du skal ikke gØre det for intet, du skal faa det godt betalt". Manden lovede saa at komme. Dagen, da Kampen skulde foregaa, stillede han ved Stranden med en stor Kniv i Haanden, og langt om længe fik han ogsaa Held til at skære Halen af Gerdruptyren. Dermed var den færdig, og Bolundstrolden havde vundet. Men at Kampen var haard, ses af, at hele den Bugt, der gaar ind mellem Bolund og Agernakke, blev mudret op af Tyrene under Kampen, og den blev omkring l km baade lang og bred. "Men nu skal du have din Belønning for Hjælpen", sagde Trolden, "naar du kommer op til Landevejen, ligger der noget, det maa du tage". Der laa ogsaa en Bunke, da han kom derop, men han syntes, det var Hestepærer. Han tog dog saa meget, han kunde have i Lommerne, men da han kom hjem, viste det sig at være Guldpenge. Han raabte saa ud til en Karl: "Skynd dig at spænde for en Vogn, at vi kan komme ned at hente det øvrige, for der er meget endnu". Men da de kom derned var Bunken forsvundet
Og saa det sidste Sagn om Bolund: Der boede en Mand i den Gaard, B. Gantsel nu har, han skulde have en Datter døbt. I den Tid holdtes der efter en Barnedaab store Barselsgilder, der godt kunde vare flere Dage. Denne Mand var imidlertid fattig og havde ikke Raad til at holde saa stort et Gilde. Han gik saa ud til Bolund og bankede paa Bakken. Trolden kom saa ud og spurgte, hvad han vilde. Manden forklarede ham Situationen og sagde: "Nu har du boet her i saa mange aar uden at betale Leje, nu kunde du godt hjælpe mig, saa jeg kan holde det Gilde, som mine Standsfæller holder det". "Kom inden for", sagde Trolden, "saa kan vi jo snakke om det". De gik saa ind i Bakken. Da Manden havde været der nogen Tid, han syntes selv nogle Dage, sagde Trolden: "I Dag kan du gaa hjem, for i Dag har den Datter Bryllup, som du ikke kunde faa Festlighed nok for, da hun skulde døbes". Saa mange aar havde Manden været hos Trolden. "Du skal dog ikke have været hos mig for intet", sagde Trolden. Han maalte saa en Skæppe Guldpenge og gav ham, og tillige gav han ham det Løfte, at fra nu af skulde Lille Valbys Beboere være rige og have Overflod af alt; og det har passet siden.
Der ligger i Fællesengen, der hører til Lille Valby, en meget stor Sten, ca. 3 Alen høj med over 10 Alen i Omkreds. Denne Sten er efter Sagnet kastet af en Troldkvinde paa den anden Side af Fjorden efter Aagerup Kirke. Den naaede altsaa ikke, men det var dog et ganske godt Kast, da Fjorden her er over 8 km bred. Troldkvinden blev nu vred, fordi hun ikke ramte Kirken; nu tog hun en mindre Sten, bandt sit Strømpebaand om den og kastede den efter Kirkerup Kirke, men da hun kastede, knækkede Baandet, og Stenen faldt i Fjorden lige ved Land ved Skellet mellem Vejlegaards og H. P. Nielsens Marker. Ogsaa denne Sten har en' anselig Størrelse.
Paa Gerdrup Bymarker gik i gamle Dage et Lam; dette var ikke til at fange. Engang fik man gennet det ind i Gaarden Matr. Nr. 2-b; man lukkede alle Porte og Døre og mente, at nu havde man Lammet, men man tog Fejl, Lammet sprang ud over den ene Længe.
Paa en Markvej paa Matr. Nr. 2-a i Gerdrup red i gamle Dage en hvid Mand paa en sort Hest, alle, som saa ham blev vildfarende og maatte flakke om hele Natten. Fortælleren (H. P. Nielsen, Gcrdrup) er selv to Gange blevet vildfarende her, men har dog aldrig set den hvide Mand.
En Trold, som boede i en af de mange Høje, der laa langs Fjorden, bortførte en Kone fra en af Gaardene i Gerdrup. En Nat vaagnede Manden ved, at noget gik og klagede sig ude i Gaarden. Han syntes, det var en Kalv, men skyndte sig dog op og ud for at se, hvad det var. Inden han naaede ud, kom Trolden og hentede Kalven. Manden mente, det var Konen, som var kommet bort fra Trolden og havde søgt hjem; men senere saa man hende aldrig mere.
Bekendt er Nissen og Julegrøden, men der er ogsaa andre Sagn om dette Folkefærd. Paa en Gaard fik Manden mere og mere Velstand uden at han rigtig kunde forstaa det. Han saa da en Nat, at Nisserne kom bærende med Sæd og lagde den i hans Lade, men en Nisse havde kun et eneste Straa. Det lo Manden af, men en af Nisserne sagde: "Det skal du ikke le af, for han er kun een Nat gammel, men du skal herefter faa mindre". Og lidt efter lidt blev han en fattig Mand.
I Aagerup-Kirkerup brugtes det ogsaa i gamle Dage at sætte Grød ud til Nissen om Julen. I en af Byerne var der en Mand, som beværtede Nisserne særlig godt; i Nabobyen boede en Mand, som aldrig gav Nisserne noget. Nissen hos Manden, som beværtede godt, sagde saa til Karlen der: "Skal vi ikke gaa hen til den fornærede Mand i Nabobyen og hente nogen Sæd". Det blev de enige om. Da de kom derhen, sad der 3 "Spænder" Byg i Laden. Nissen tog de 2 "Spænder", men Karlen tog kun 10 Neg. Paa Vejen hjem sagde Karlen: "Skal vi ikke hvile en Gang?". "Hvile", sagde Nissen, "hvad er det?" "Ja", sagde Karlen, "det er, at vi lægger Sæden paa Jorden lidt og staar stille og puster". Det gjorde de saa, og da de atter kom i Gang, sagde Nissen: "Havde jeg troet, at Hvilen var saa god, havde jeg taget det sidste "Spænde" Sæd med ogsaa".
|