PRÆSTERNE

1. Jacob Eriksen 15-

2. Hans Jørgensen Faxøe (Fokius) 1585-1626 (Gravsten i Vaabenhuset) .

3. Knud johansen 1626-48.

4. Carsten Lauribsen (elI. Christen L. Bleching) 1648-55 (Gravsten i Vaabenhuset).

5. Thomas Rasmussen Ranch 1655-89.

6. Hans Pedersen Lundt 1689-1731.

7. Frederik Eriksen Monrad 1731-58 (Epitafium paa Kirkeskibets Nordvæg, nedenunder staar Gravstenen).

8. Jørgen Nielsen Saabye 1758-67 gift med Hans Egedes Datter PetronelIe.

9. Johan Daniel Antonsen just 1767-85.

10. Just Reimer 1785-1828 gift med Kirstine Thye, Søster til den daværende Frue paa Østrupgaard.

11. Lorents Andreas Hjorth 1829-38 Provst. (Paa Kirkens Nordvæg, inde i Kirken, er der opsat en Kobberplade med Provst Hjortlis og Hustrus Navne, Fødsels- og Dødsdage. Pladen har oprindelig været anbragt paa Gravstedet Syd for Taarnet. Det siges, at der ogsaa har været en Plade over en Datter, som tog sig selv af Dage).

12. Jeppe Christensen Qvistgaard 1838-50. Consistorialraad. Formand for Sogneforstanderskabet 1842-51.

13. Laurits Smith 1851-71. Formand for Sogneforstanderskabet 1851-56. (Gravsten paa Kirkegaarden).

14. Carl August, Olivarius 1872-85.

15. P. N. Petersen 1886>--1901. Han blev forflyttet til Trinitatis Kirke i København, afgik ved Døden i 1916 og blev begravet paa Aagerup Kirkegaard, hvor Gravstedet med Mindestene endnu findes. Af hans SØnner skal her nævnes: Stiftsprovsten i Odense Johannes Fog-Petersen og' Politikeren Gunnar Fog-Petersen, Forfatter til Værket "Den danske Regering og Rigsdag", død 1939. Gunnar Fog-Petersen ejede et digterisk bevæget Sind, det har bI. a. givet sig Udslag i den smukke lille Bog "Stæren er her igen" (1921), der rummer en Række smaa Naturbilleder, hvis dybeste Inspirations-Kilde er Barndomstiden i Aagerup Præstegaard.

16. Gustav E. F. Thygesen 1902-1914.

17. Hans Peter Hansen-Lavind 1914-1930.

18. Vilhelm Munch 1930-1945.

19. Harry Christian Sjælland Borup 1946-1973

20. Preben Hansen 1973-1999 (tilføjet af HE)

21. Marianne Leonhard Ring-Andersen 1999-2008 (tilføjet af HE)

22. Kristian Gylling 2008 - (tilføjet af HE)

23. Gunder Christian Gundersen 2015 - (tilføjet af HE)

Af disse har utvivlsomt Frederik Monrad stærkest formaaet at fæstne sit Navn. Han var tødt 1702 i Thoreby paa Lolland, hvor han Fader, Nordmanden Erik Monrad, "en lærd og kunstforstandig Mand", var Præst. Kun 29 aar gammel fik Fr. Monrad det ret anselige Kald Aagerup-Kirkerup, i hvilket han forblev indtil sin Død 1758. Han var Medarbejder ved den danske Bibeloversættelse under Christian VI og skrev flere mindre, exegetiske Skrifter. En lille Katekismusforklaring, som han udgav i 1756, blev, skønt den var godkendt af det teologiske Fakultet, beslaglagt af Regeringen, da der i den "fandtes en Del mod Ærbarhed stridende Spørgsmaal".

Pastor Monrad var blandt de ortodoxe Modstandere af Pietisterne og deltog i Parternes indbyrdes Stridigheder (se Kirkehistoriske Samlinger 5. R. IV, S. 312).

Fr. Monrad havde i sit Ægteskab 8 Børn, den næstældste Søn, Hans Diderik Monrad, blev Generalkrigskommissær i Norge. Fra hans Haand haves en Samling Optegnelser og Anekdoter fra 1600- og 1700- Tallene, trykt i Personalhistorisk Tidsskrift 3. R. II. Flere af disse Anekdoter, bl. a. om Christian IV og om Griffenfeldt, synes at hidrøre fra hans Fader, Præsten i Aagerup. - Fr. Monrad var Oldefader til Politikeren og Biskoppen D. G. Monrad.

Den latinske Indskrift paa Marmor-Epitafiet over Frederik Monrad har Pastor P. N. Petersen ladet aftrykke i Kirkehistoriske Samlinger 5. R. V, S. 620 sammen med et karakteristisk Brudstykke i dansk Oversættelse. Det lyder:

Du spørger: hvem var han? Vid da, at han, udrustet med alle de Gaver, der fuldkommengør en Christi Tjener, har gjenhævdet sin Slægts ældgamle Ry - hvor stort har ikke altid Monradernes Navn været, i Kirken, Staten og Litteraturen! Eller rettere: han har Øget dette Ry! Han var en Mand, en bedre Tidsalder værd. Om end død, lever han dog stedse i alle gode Menneskers Minde o. s. v

Tilbage til register