ØSTRUPGAARD

Østrupgaard, der en Overgang altid kaldtes "Store Østrupgaard", er ikke nogen særlig gammel Gaard. Den skal være dannet af tre sammenlagte Bøndergaarde, og dette er vel sket i Tiden lige efter Enevældens Indførelse 1660, da der opstod en ny ikke adelig Godsejerstand, væsentlig paa Grundlag af Kronens store Salg af jordegods. Den tidligst kendte Ejer af Gaarden er Falle Pedersen, født 1625 og død 1702; han var gift med Elisabeth Eskildsdatter Dalhuus, født 1661 og død 1725. Deres Søn Enevold Fallesen blev en meget kendt Embedsmand. Han fødtes 1686 og blev Direktør for det "perpetuerede" københavnske Lotteri, Raadmand og senere Borgmester i København, Medlem af Missionskollegiet og Direktør for Waisenhuset, desuden Medlem af en lang Række Kommissioner og 1754-56 Medlem af Teaterdirektionen. Han skal have næret stor Interesse for Scenen. Han steg hurtigt paa Rangstigen fra Kammerassessor over Titlerne justitsraad og Etatsraad, til han 1758 adledes under Navnet d e F a I s e n; endelig udnævntes han til Konferensraad aaret før sin Død i 1761. Fra hans Søn nedstammer den ogsaa i vore Dage kendte Slægt de Falsen, der dog særlig er knyttet til Norge, og hvis mest kendte Navn er Digteren Enevold de Falsen 1755--1808.

Vi ved ikke, naar Enevold Fallesen solgte Østrupgaard, men den ejedes senere af Kancelliassessor Anders Dinesen, som senere oprettede Herregaarden "Gyldenholm" i Sorø Amt; i 1776 afhændede han Østrupgaard til Byfoged senere Cancelliraad Frederik Gram for 13.300 Rdl. Gram var gift med Lene Klarup Thye, som var Datter af Sognepræst Laurits Thye til Hvedstrup-Fløng og Hustru Karen Weldingh, Datter af Herremanden paa Edelgave. Efter Grams Død i 1784 giftede Enken sig med Cancellisekretær F r ed e r i k L a n g e b e k, som var Søn af den berømte Historiker Jacob Langebek. Grams Datter blev i 1794 gift med Universitetsforvalter Christian Weldingh Kruuse, og dette Ægtepar boede i 1808 i et Hus paa Østrupgaardens Mark, og samme aar anføres han tillige som Fuldmægtig hos Birkedommer Dalstrøm paa Falster. Frederik Langebek var Indehaver af Gaarden til sin Død i 1808; han og hans Svigermoder, Præsteenken Karen Weldingh, angives at være begravet i Aagerup i den nu nedlagte Langebekske Familiebegravelse. Fra en af Langebeks Døtre nedstammer en lang Række nulevende Personer paa Roskildeegnen. Efter Langebeks Død giftede Enken sig tredie Gang med August Jensinius Brasch fra Heinstrupgaarden, og denne blev saaledes ogsaa Ejer af Østrupgaarden.

Nogle aar senere rykkede Slægten Kornerup ind paa Østrupgaard. Denne Slægt stammede fra Kornerup og kom via Allerslev til Roskilde, hvor Peder Kornerup arbejdede sig frem fra at være en Bondesøn i Købmandslære til en af Byens mest velhavende og ansete Købmænd og tillige Overformynder, deputeret Borger m. m. En Søn af ham, P e d e r H a n s K o r n e r u p, giftede sig med Karen Brønniche i 1819, hvorefter de bosatte sig paa Østrupgaard, og en Tid ejede de ogsaa Søgaard i Kirkerup, ligesom de var Indehavere af Kirkerup Sogns Kirketiende. I Sterms Beskrivelse at Kirkerup Sogn fremhæves, "at man paa Østrupgaard og Søgaard er begyndt at saa Raps, men ellers ikke i Sognet kender noget til Handelsplanters Dyrkning". Kornerup var ogsaa den eneste af Sognets jordbrugere, som holdt Staldfodring, antagelig med de ca. 4000 Tdr. Kartofler, der aarligt avledes paa Gaarden. Der er ingen Tvivl om, at Gaarden i Kornerups Tid var meget veldreven, og samtidig var den Samlingssted for en Skare højt begavet og kunstelskende Ungdom, af hvilken mange senere i Livet naaede frem til store Stillinger. Saaledes kom Kunstakademiets Direktør, Kammerherre Meldahl og Professor Jacob Kornerup her i deres unge Dage; dette skildres smukt af Historiemaleren, Professor F. C. Lunds Enke Axelline Lund i Bogen: "Spredte Erindringer"; Fru Lund tilbragte flere Sommer- og juleferier her. En jul først i 1850'erne var Ungdommen til Bal paa Heinstrup, og Strækningen tilbagelagdes i Slæde. Ud paa Aftenen blev det Snestorm, og alle Veje føg til, saa det var umuligt at befare dem. Sønnen fra Østrupgaarden vilde saa køre hjem over Gundsømaglesøens Is, og i den frygtelige Snestorm fik den ene af Hestene et Ben i et af de mange aalehuller, der var hugget i Isen, men det lykkedes at faa Hest og Slæde paa ret Køl igen og naa velbeholdne hjem til Østrupgaard.

Efter Peder Hans Kornerups Død i 1859 beholdt hans Enke Gaarden, til hun i 1863 solgte den til jægermester R u d o I f D a h l i hvis Slægts Besiddelse den siden har været. Rudolf Dahl kom 1868 ulykkeligt af Dage ved et Tærskeværk, og hans Enke Hedevig Sophie født Comtesse Petersdorff drev Gaarden videre, senere bistaaet af sin Søn, Proprietær W i I h e I m B u c h a r d D a h l, som saa overtog den. I 1928 kunde han fejre 50-aars jubilæum som Bruger af sin Fødegaard. Nu drives Gaarden af hans Søn, Forpagter K a i R. D a h l. "Gamle Dahl" - saaledes kaldte Østrupperne gerne W. B. Dahl - følte sig vel i Pagt med den gamle Herremandstype, men han var en god dansk Mand, som nok krævede Respekt for sig, men som ogsaa viste sig retfærdig og forstaaende over for sine undergivne. Han omfattede altid sine Arbejdere med opofrende Interesse, og ingen, som var i Nød, gik forgæves til ham. Saaledes var en Arbejder, hvis Kone havde været længe syg, kommet bagud med Huslejen; han naaede imidlertid at faa skrabet Pengene sammen og kom op til Dahl for at betale. Her fik han til Svar: "Du har vist mere Brug for de Penge end jeg, saa gaa du bare hjem, og god Bedring med Konen". Saadan var Dahl i mangfoldige Tilfælde. For at hædre ham valgte alle Østrupperne ham i 1913 ind i Sogneraadet, uanset politisk Anskuelse, for de vidste jo alle, at han var stokkonservativ. Efter eget Ønske ligger han begravet paa Kirkerup Kirkegaard mellem to af sine gamle Husmænd.

Østrup By ligger ved Gundsømagte Søs østlige Bred, og denne Sø kaldes paa dette Sted for Østrup Sø. Fra Syd og Nord er den omgivet af høje Bakker og helt omkranset af et værdifuldt Rørskær. Fra gammel Tid hørte den med alle dens "Herligheder" til Østrupgaard, der saaledes var Indehaver af Jagt- og Fiskeret, Rørskær o. s. v. I Bøndalsbugten mod Syd ud for Ræveskoven er der meget dybt Vand; i Søen findes en Mængde Fisk, og i ældre Tid var der fast Fisker paa Østrupgaard: han boede i Fiskerhytten, et gammelt Hus ved Skellet mellem Østrup og Kirkerup Marker lige op til Kirkerupvejen. Huset blev nedrevet efter Udstykningen i 1908. Den sidste Gang Dahl drev Fiskeri var Isvinteren 1912; da trak man Vod under Isen, og der blev fisket store Mængder af Gedder, Suder, Brasen o. s. v. De blev kastet op paa Isen i store Dynger og derefter med Roegrebe læsset paa Vogne, kørt til Roskilde og eksporteret til Tyskland. Paa Søen findes ogsaa et rigt Fugleliv, saaledes er her adskillige rugende Svanepar foruden et Utal af Ænder og andre Svømmefugle, og i de stille Sommeraftener høres Rørdrummens Pauken viden om. I 1941 var der stærke Kræfter i Gang for at faa afvandet Søen, og der blev holdt et Møde, hvor alle Lodsejere og de forskellige Myndigheder var repræsenteret. Der hævede sig Røster baade for og imod, og Sagen udsattes. I vide Kredse rejste der sig Harme og Modstand mod dette Projekt, der vil have til Følge, at denne Egn mister noget af det skønneste af sin dejlige Natur.

Tilbage til register