|
LILLE VALBY
Byen nævnes aar 1300 som .Walby wæstræ", og hvad Navnets Tydning angaar henvises til, hvad der findes anført om St. Valby.
Fra gammel Tid var der i Byen 3 Gaarde og 4 Huse, alle hørende under Københavns Magistrat; jordernes samlede Areal angives til 411 Tdr. Land. Det ene af Husene var Smedien, der laa ved Frederiksborgvej ved hele Byens fælles Græsning, kaldet Strandengen, ud mod Fjorden; til dette Græsningsomraade hører ogsaa Banken Bolund. Smeden havde Græsningsret til en Ko paa Betingelse af, at han talte Kreaturerne i Engen hver Morgen; manglede der noget Kreatur, skulde det meldes til Ejermanden, og det var let for Smeden, for han kendte hvert Dyr. Græsningen var omgivet af Stengærder og fra disse og et Stykke ud i Fjorden var der hegnet med Pæle og Lægter, men alligevel skete det, at Kreaturerne, naar der var meget Lavvande, vadede uden om Hegnet og gik ud paa Naboernes Marker. Dette skulde Smeden se efter, og samtidig skulde han se efter, om Hegnet var i Orden.
Den ene af Gaardene i Lille Valby skal have hørt til det Gods, som Frederik 3. skænkede København efter Belejringen 1660; derimod er de to andre Gaarde i 1774 af Magistraten købt af General Chr. Lerche. Paa Veddelev Bys Marker i Himmeelev Sogn ligger jordstykket .Ypperland", som brugtes i Fællesskab af 2 Gaarde i Veddelev og 1 i Lille Valby, Matr. Nr. l; det var en Særjord, der fra gammel Tid havde været uden for Fællesskabet, og som ved Tradition blev benyttet paa denne Maade, mod at de paagældende Gaarde svarede en særlig Afgift. Den Part, der hørte til Gaarden i Lille Valby, er senere delt i 2 Parceller og 3 Huslodder. Efter at Bidstrup Gods i 1760'erne havde indført Arvefæste gik to af Byens Gaarde, Matr. Nr. 1 og 2 over til dette, og de vedblev at være Arvefæstebønder uden Ret til Pantsætning, til de blev tvunget til at købe Gaardene til Ejendom. Matr. Nr. 3 derimod blev Arvefæste m e d Ret til Pantsætning og maatte som Følge heraf svare højere Afgifter; disse forhøjede Afgifter skulde dog først træde i Kraft ved næste Indehaverskifte, og dette indtraadte i 1905. Svigersønnen. som hidtil havde drevet Gaarden, saalænge de gamle Folk levede, vilde ikke gaa ind paa forhøjede Afgifter, men kunde saa
Bolund.
heller ikke beholde Gaarden. De fik Lov at bo i den gamle Gaard, men Jorden blev solgt fra, og Køberen byggede en ny Gaard, Fjordgaarden, ved Frederiksborg Landevej. Gaarden brændte derefter 1913 og blev solgt til Udstykning.
M a t r. Nr. 1 grænser op til St. Valbys Jorder. Skellet udgøres af et Stengærde, og hvor Vejen til St. Valby passerer dette, var i ældre Tid et Led, som kaldtes Kirkeleddet. Ved dette stod en Sten med Aars- Tallet 1792 og Bogstaverne M. P. S., hvilket betyder Morten Pedersen, som havde Gaarden 1780-1835, og man antager, at Stenen er indsat i Gærdet for at fortælle, at dette er opsat det nævnte aar. Byens Udskiftning fandt Sted i 1798. Gaardens nuværende i gule Sten grundmurede Bygninger opførtes 1843 -44, og det berettes, at Murstenene sejledes hertil fra Flensborg og prammedes i Land ved Lille Valby Strandeng. Gaarden er en gammel Slægtsgaard, hvis Brugere er kendt siden 1661, da Morten Jensen af Magistraten fik Besked paa, at han inden Kyndelmisse skulde skaffe vederhæftige Forlovere for, at han inden Sommer opbyggede Gaarden (der var Øde) og hvert Aar svarede Landgilden, da Gaarden ellers vilde blive bortfæstet til en anden. Gaarden kom ind i Slægten 7.-6.-1726, og dens Indehavere siden da er: Peder Mortensen 1726-61, Enken Karen Ibsdatter 1761-63, Niels Hansen, gift med Karen Ibsdatter 1763-73, Enken Karen Ibsdatter 1773-80, hendes Søn Morten Pedersen 1780-1835, hans Søn Niels Mortensen 1835-64, hans Søn Ole Nielsen 1864 -98, hans Søn Niels Olsen 1898-1928, Enken Elna f. Frederiksen havde Gaarden nogle Aar, og den er derefter overtaget af Sønnen Oluf Olsen. Gaarden købtes til Selveje 1923.
Paa Roskilde Museum findes en Sølvske. der har hørt til paa denne Gaard. Det er en almindelig Spiseske, 18,5 cm lang, men afviger noget i Formen fra de moderne; den hører hjemme i Tiden omkring aar 1700. Skaftet ender foroven i et Par smaa Flige, der er dannede ved to fine Indskæringer og løber ned i en kraftig Torn, der støtter Skeens Blad. Bag paa Skaftet er indprikket : M: P: S. B: P: D. Anno 1790; det er den tidligere nævnte Morten Pedersen og hans Hustru Bodil Pedersdatters Navnetræk. Paa Skaftet er indslaaet et Mærke, der ikke mere er saa tydeligt, men som dog viser sig som M. T., det vil sige Guldsmeden Michael Torbech, som boede paa Amagertorv i København og nævnes i Tiden 1691-1701. Desuden bærer Skeens Blad paa Bagsiden to indgraverede Vaaben og derover Navnene Hans Key og Hedewich Keyen. Dette Ægtepar boede i Furiendal, hvor han var Ritmester og døde 1703. Det bliver velsagtens aldrig opklaret, hvilken Skæbne Skeen havde fra dette Tidspunkt, til den i 1790 kom til Lille Valby. (Victor Hermansen : Fra Roskilde Museum 1933).
Gærdet om Bolund Strandenge
M a t r. Nr. 2 var som Nr. 3 fritaget for Hoveri, antagelig fordi Gaardene senere tilkøbtes Godset og ikke tidligere har været behæftede med denne Forpligtelse. Derimod skulde man fra disse Gaarde køre Herskabsrejser. Den tidligere omtalte Ypperlandsjord er nu delt mellem Matr. Nr. 1 og 2 og 4 Huslodder, af hvilke Huslodder de 2 nu hører under en Smedie, der er bygget paa Ypperlandsjorden. l Huslod tilhører Matr. Nr. 3 ag den sidste er fælles for alle Gaardene.
Som Gaard Nr. l er ogsaa Nr. 2 og 3 gamle Slægtsgaarde. Slægterne paa disse tre Gaarde er saa indgiftede i hinanden, at de nuværende Indehavere af Gaardene har fælles Forfædre paa alle tre Gaarde.
Matr. Nr. 2 er Slægtsgaard fra 1772 og har haft flg. Indehavere: Holger Nielsen 1772-88, Andreas Pedersen, gift med Holger Nielsens Enke, 1788-1831, Bodil Mortensdatter, Enke af Andreas Pedersens 2. Ægteskab, 1831-35, Peder Jensen, gift med Bodil Mortensdatter, 1835-82, Jens Olsen, gift med Andreas Pedersens Datter, 1882-. Derefter overtages Gaarden af deres Søn, Ole Peder Jensen, gift med Holger Nielsens Oldebarn. Nu ejes den af Bakken Gantzel, gift med O. P. Jensens Datter.
Matr. Nr. 3 er Slægtsgaard fra 1750 og Besidderne er: Peder lbsen 1750-98, Sønnen Jens Pedersen 1798-1840, Enken Karen Mortensdatter 1840-44, Sønnen Morten Jensen 1844-1903, Svigersønnen Andreas Holgersen 1903-23, Enken Karen f. Mortensen siden 1923.
Deri fælles Græsning paa Strandengen varede fra 20. Maj til 1. Oktober, og Sagnet fortæller, at den, der kom først til Leddet, havde bedst Held med sine Kreaturer. Engang skulde Præsten i Aagerup, Konsistorialraad J. C. Qvistgaard (Sognepræst 1838- 50), have en Kvie ned at græsse i Strandengen, men den kom ikke derned før 8 Dage efter de andre Kreaturer og døde da ogsaa.
|
