KIRKERUP
Tidligst findes denne By nævnt i et udateret Brev fra Biskop Absalon, Bisp i Roskilde 1158-77, som Kyrkethorp, og det er øjensynligt, at Navnet er sammensat af Orden" Kirke og Torp (Udflytterby) .
l Kirkerup ligger 3 Gaarde og 5 Huse. Søgaard, Matr. Nr. 2-a, Frode Sivertsens Gaard, Nr. 3-a, og Oluf Olsens Gaard, Matr. Nr. 4-a. Matr. Nr. 2-b hørte indtil 1906 til 0strugaard, da den udstykkedes i 9 Parceller, foruden et Stykke Jord paa 10 Tdr. Land, der solgtes til Matr. Nr. 4-a. Til Søgaard hører store Tørvemoser, hvor der i Krigsaar skæres Masser d TØrv. Søgaard hørte oprindelig under Universitetet og er Kirkerups største Gaard. l 1838 ejedes den af Hr. Kofod til Kongstedgaard ved Frederikssund, som havde Forpagter paa den. Derefter købte Kornerup paa Østrupgaard den og overlod den først til sin Svigersøn Proprietær P. M. Q v i s t og derefter til sin Søn H. E. K o r n e r u p. Til Søgaard hørte dengang fire af Byens Huse med Jord. De to andre Gaarde og Resten af Husene hørte under Københavns Magistrat.
Paa Vejen til TAagerup findes en stor Bakke, som kaldes Have Bakke, og et Stykke længere fremme paa Søgaards Mark ikke ret langt fra Skellet mod Gundsølille Mark stod der for godt 100 aar siden en Sten med Bogstaverne T. K. S. og Frederik 5.s Navnetræk med Krone over og aarstallet 1763. Saadanne Sten - sagdes der - skulde have staaet med visse Mellemrum helt til Vallensbæk og alt, hvad der laa Nord for denne Linie, var Kongens Vildtbane, og der maatte ingen andre drive Jagt. Stenen blev fjernet og indsat i et Gærde om Skolelodden. For nogle aar siden ryddede Kommunen dette Stengærde og slog Stenene til Skærver. Tilfældigvis kom P. C. Sivertsen fra Kirkerup forbi; han saa Stenen, købte den og satte den paa Gaden hjemme foran sin Gaard; men i 1920 maatte den vige Pladsen for Genforeningsstenen, der fik sin Plads her, og nu staar .Vildtbanestenen" paa den modsatte Side af Gaden ved det nordvestlige Hjørne af O. Olsens Have.
l Midten af det 18. aarhundrede levede der i Gerdrup en klog og dygtig Kvinde ved Navn Kirsten Jensdatter, hun var Enke efter Gaardmand Christen Madsen paa Københavns Magistrats Gods. At hendes Personlighed ragede betydelig op over hendes Standsfællers, viser den Omstændighed, at hun omgikkes daværende Kancelliassessor Anders Dinesen til Østrupgaard. Den 12. Juni 1754 indsendte hun et Brev til sit Herskab, Københavns Magistrat, hvori hun forklarede, at hun havde i Sinde at bygge et nyt Hus i Kirkerup og indrette det til fri Beboelse for ,,2'de fattige Lemmer", som skulde have hver sit Kammer. Hun forbeholdt sig Ret til i dette Hospital at indlægge, hvem hun vilde, saa længe hun selv levede. Efter sin Død overlod hun denne Ret til Magistraten efter Sognepræstens Indstilling. Hvis nogen af hendes Efterkommere skulde blive trængende, skulde de have tørste Ret. Videre paatog hun sig at vedligeholde Huset, saa længe hun levede, og desuden lovede hun at skænke 100 Rdl., hvis Renter skulde anvendes til dette Formaal og til Brændselshjælp for "Lemmerne". Endelig bad hun Magistraten om at skænke Byggeplads og Have i Kirkerup By. Hun fik til Svar, at Magistraten intet havde mod denne rosværdige Stiftelse og gerne stillede Byggeplads til Raadighed, ligesom den tillagde Stiftelsen saa meget Tørveskær; at hvert Kammer kunde faa 2-3 Læs. Efter disse Retningslinier virkede Hospitalet de næste 48 aar, saa oprettedes der Fattigkommissioner i Sognene, og Hospitalet kom under Bestyrelse af en saadan, der senere afløstes af Sogneraadet. Selve Hospitalet var allerede opført længe før Kirsten Jensdatters Død og stod uforandret til 1829.Da var det saa forfaldent, at det ikke kunde betale sig at reparere ret, hvorfor man i 1830 af Amtsfattigdirektionen fik Tilladelse til at bygge et nyt Hus, der allerede samme aar opførtes paa Kirkerup Mark. I 1890'erne udvidedes det, saa det kunde rumme 6 Familier. Kirsten Jensdatters Legat udgør i Dag 96 Kr. 98 Øre og er underkastet de sædvanlige Regler for Legater under Sogneraadenes Bestyrelse.
Ved den store Kunstauktion i København i Januar Maaned 1944 over afdøde Filmsdirektør Ole Olsens Samlinger solgtes en meget smuk og sjælden Sølvkande for 14.700 Kr. Denne Kande har sin egen interessante Historie. Omkring 1850'erne fik Gaardejer Niels Andersen og Hustru i Kirkerup den i Bryllupsgave. Den er forarbejdet 1732 af Guardeinen Peter Nicolai v. Haven og er af overordentlig stor Skønhed. I 1886 solgte Niels Andersens Enke Kanden til Datidens mest kendte Kunsthandler, Fru Verdier, som videresolgte den til Czar Alexander 3. og Kejserinde Dagmar, og gennem længere Tid havde den sin Plads i Vinterpaladset i Leningrad. Senere blev den anbragt i Erimitage-Museet ved Leningrad, hvor den stod, til den i 1932 blev udtaget af Sovjetregeringen og solgt i Berlin. Her fandt Ole Olsen den, og han erhvervede den for en anselig Pris. Derefter henvendte han sig i Kirkerup hos Familien for at forvisse sig om, at det var den rigtige Kande, og den blev straks genkendt. Familien fortalte da Ole Olsen, at de ikke havde solgt den for Pengenes Skyld, men fordi Pengene var lettere at dele mellem de mange Søskende, og at Fru Verdier i sin Tid havde maattet betale den med 800 Kr.
|