|
Gundsølille er allerede kendt fra 12. aarhundrede, og der kan ikke være Tvivl om, at Navnet staar i Forbindelse med den nærliggende Sø, Guthænsø, som maa formodes at være afledt af Ordet Gud. Vi har da her en Bebyggelse, der strækker sig meget langt tilbage i Tiden og maa antages at være blandt Kommunens ældste.
Fra gammel Tid var Gundsølilles jorder delt mellem tre Besiddere: Roskilde Domkirke med 9 Gaarde og 9 Huse, Københavns Magistrat 1 Gaard og Roskilde adelige jomfrukloster l Gaard. Indtil Udskiftningen 1799 laa al Bebyggelse samlet i Byen, men nu udflyttedes 3 Gaarde, Matr. Nr. 4, 8 og 9, henholdsvis Vest, Nordøst og Sydøst for Byen, saaledes at deres jorder intet Steds naaede ind til Byen. Ved denne Udskiftning vægrede Bønderne sig ved at flytte ud, og det var ikke saa underligt, for tidligere havde de haft Del . i baade den gode og daarlige jord, nu skulde de i Stedet nøjes med de sumpede og sandede Udmarker. Paa Matr. Nr. 4, der beboedes af to gamle Søskende, var disse ikke til at formaa til at flytte, og de drev da Jorden inde fra Byen i nogle aar, men maatte saa give op. Herefter solgte Domkirken jorden, der deltes i fire Dele, hvoraf det meste dog igen er blevet samlet til een Gaard. jomfruklosterets Gaard var Matr. Nr. 9 og Magistratens Matr. Nr. 10 (nu Jacob Nørhave).
Indtil Udskiftningen laa Gaarde og Huse grupperet om de to Gadekær, og overalt hegnedes Bebyggelsen af Stengærder langs Bygadens bløde Krumninger - en Færdselsvej, der fuldt saa godt som vore Dages elektriske Hegn holdt Kvæget i den rette Bane, naar Byhyrden om Morgenen drev det ud gennem Vangeledet ud til Overdrevet. Som andre Landsbyer havde ogsaa denne sin Bysten, hvor Bymændene samledes for at drøfte Fællesskabets Anliggender; denne Sten fjernedes desværre i Slutningen af 1860'erne fra sin Plads ved Huset Matr. Nr. 23-a, hvor den stod paa modsat Side af Gaden. Det ene Gadekær blev opfyldt i 1934, da Vejen blev lavet bredere.
Ved Udskiftningen var Byens jorder delt i fire Vange: Bymarken, Lille Marken, Aagerupsmarken og Nyvang, men af den sidste var næsten intet opdyrket. Imellem Vangene gik Vangeskellene, hvoraf adskilligt er bevaret til vore Dage; saaledes er Skellet mellem Matr. Nr. 2 og 3 for den halve Stræknings Vedkommende, der ligger nærmest Byen, i det væsentlige det gamle Vangeskel.
De gamle Marknavne: Lunderøgle, Lundevang, Lundestumper og Nordlunds Agre minder om den Tid, da der fandtes Skove i Kommunen. Paa Johs. Meiers Kort fra 1670 ses en Del Skov her, og paa Kortet fra 1698 vises en temmelig stor Skov, der strækker sig fra Taagerup over Aagerup og Fløng mod Sengeløse, mens en anden Skov begynder et Par km Nord for Roskilde og ender ved Lille Valby.
Før Udskiftningen gik Vejene omtrent som nu med Undtagelse af Vejen til Roskilde, der da udgik ved Gaarden Matr. Nr. 2's Nordside og passerede Nr. 3's Mark lige Syd for Bavne Mose, hvorefter den gik mellem Møllen og Bøgegaard til Broen ved Valby Mark. I sit Udspring havde Vejen til Aagerup ogsaa en anden Beliggenhed, idet den udgik fra Strædet mellem nu Jakob Nørhaves Gaard og Matr. Nr. 1, hvorfra den gik Vest om Vandværkshøjen. Vore Dages Gundsølille er ganske forskelligt fra Udskiftningstidens. I 1887 oprettedes Brugsforeningen, der er Mejeri, 1890 byggedes Forsamlingshus, 1901 fik Byen Vandværk og i 1922 Elektricitet. Der er Mølle og Bageri, Manufakturforretning og Haandværkere af næsten alle Slags. I 1921 rejste Byens Beboere i Fællesskab en Genforeningssten paa en Plads midt i Byen. Stenen blev afsløret den 10. Juni ved en Festlighed.
Byens Smedie laa tidligere paa det Sted, hvor Stenen rejstes, og senere har man lavet et lille Anlæg, hvorved det dog blev nødvendigt at flytte Stenen lidt mod øst. Paa vor Konges - Chr. X's -70 aars Fødselsdag i 1940 plantede Byens Folk en Kongeeg i dette Anlæg. I Besættelsesaarene vantrivedes den og truede med at gaa ud, men i Befrielsesaaret skød den efter 5. Maj friske Skud.
Den 5. Maj 1945 paa Danmarks Befrielsesdag blev der atter holdt en Festlighed ved Genforeningsstenen med Deltagelse af 150 Mennesker. Ved Stenen nedlagdes en Krans i røde og hvide Farver til Minde om Krigens Faldne. Til Kongens 75 aars Fødselsdag anskaffedes en Flagstang og et Flag; dette hejstes første Gang paa Fødselsdagen den 26. September 1945 ved en Fest paa denne Kommunens nationale Festplads i Overværelse af mange Mennesker.
Udskiftningskortet fra 1799 over Gundsølille By reddedes i 1914 ved et Tilfælde fra at gaa til Grunde; Finderen overgav det til Gdr. N i l a u s P e d e r s e n paa Bøgegaard, som sikrede det værdifulde Dokument, der kun findes i dette ene Eksemplar, for Efterverdenen. Denne Mands levende Interesse for sin Bys og Egns Historie og Minder har givet sig Udslag i, at han i aarenes Løb optegnede en lang Række værdifulde Folkeminder fra Kirkerup og omliggende Sogne. Disse Optegnelser samt Udskiftningskortet overgav han i 1935 til Dansk Folkemindesamling. Desuden har Nilaus Pedersen skrevet to lokalhistoriske Artikler i aarbøger for Københavns Amt, henholdsvis i aargangene 1927 og 1932-33; i Forbindelse med den tørste Artikel offentliggjorde Gunnar Knudsen en Afhandling om Stednavnene i Gundsølille (aarbog for Køb. Amt 1927).
Amtsraadssekretær F. Bruun samt Amtsraadets Vejudvalg:
Grd.
Ole
Pedersen,
Ølby,
Grd. Niels Hansen,
Gundsølille,
og
Forpagter
J.
Ulrich,
aastrup,
I Slutningen af forrige aarhundrede kom Gaardejer i Gundsølille, senere Landstingsmand og Justitsraad N i e I s H a n s e n til at betyde meget for Aagerup-Kirkerup Kommune. Han forstod fra sin Ungdom at gøre sig gældende blandt sine Standsfæller og udførte et utrætteligt og betydningsfuldt Arbejde i det offentliges Tjeneste. Efter forgæves at have søgt at opnaa Valg som det moderate Venstres Kandidat i Roskilde og derefter i Lejrekredsen blev han i 1882 indvalgt i Landstinget, og dette Mandat holdt han til 1918, da han efter eget Ønske trak sig tilbage paa Grund af Alder. Paa Rigsdagen var han Medlem af Finansudvalget, Tuberkulosekommissionen og den dansk-islandske Kommission m. m. Hjemme i sit eget Sogn var han i en aarrække baade Sogneraadsformand og Sognefoged.
Den l. Januar 1896 holdt han 25 aars Jubilæum som Sognefoged. Paa denne Dag mødte en Deputation af Sognets Mænd med Proprietær Jensen fra Søgaard som Ordfører og overrakte ham en Hyldestadresse underskrevet af samtlige Husfædre i Sognet. Der udtaltes heri en varm Tak og Paaskønnelse for, hvad han havde været for Beboerne i de svundne aar, og man betonede det gode forhold, der altid havde været mellem Jubilaren og Befolkningen. Ordføreren indbød N. Hansen og Hustru til en Fest i Gundsølille Forsamlingshus. Ved Festen Ugedagen derefter holdt Lærer Nyboe Festtalen og fremhævede Jubilarens milde, hjælpsomme og hjertelige Færd. Videre hyldedes N. Hansen af Amtet og Sognefogedforeningen samt af sin Kollega Bryggeriejer R. Larsen, Aagerup.
Ogsaa fra andre Sider havde man Brug for hans Indsats, saaledes var han i en halv Snes aar Bestyrelsesmedlem i GI. Roskilde Amts Landboforening og Delegeret i "De samvirkende sjællandske Landboforeninger", i en aarrække Amtsraadsmedlem, Kontordagsbestyrer i "Den sjællandske Bondestands Sparekasse" og Vurderingsmand i .Kreditkassen for Østifterne". Han døde i 1927 i en Alder af 84 aar.
Kammerherre, Amtmand H a n s A n d e r s e n fødtes i Gundsølille 7. Marts 1868; hans Forældre var Gaardmand Anders Larsen og Hustru Sidse, f. Hansdatter. Efter at have taget juridisk Embedseksamen 1891 udnævntes han 1894 til Assistent i Indenrigsministeriet, 1907 til Fuldmægtig i Ministeriet for offentlige Arbejder og 1909 til Kontorchef i Indenrigsministeriet. Derefter konst. Amtmand over Skanderborg Amt og 1910-38 Amtmand over Randers Amt. Han opfordredes til at indtræde i Ministeriet Neergaard som Indenrigsminister efter Sigurd Bergs Død 1921, men afslog det. Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Foruden sit Embede havde han en lang Række andre Hverv, hvoraf skal nævnes: Sekretær i Ædruelighedskommissionen 1903-07, Formand for Bestyrelsen for Ryomgaard-Gjerrild-Grenaa Banen, for danske Privatbaners Pensions- og Enkekasse, for Repræsentantskabet for det kommunale Andelsselskab aarhus-Randers elektriske Jernbane, Formand i Bestyrelsen for Randers Amts og Bys Arbejdsanvisningskontor og i Tilsynsraadet for Sparekassen for Randers By og Omegn. Du kan også se "De gamle huse i Gundsølille her
|
