Aagerup

Aagerup er tidligst nævnt som Akætorp i det ved Kirkerup By omtalte Brev fra Biskop Absalon, og Bynavnet maa tolkes som sammensat af det gamle Mandsnavn Aki, det nuværende Aage, og Torp (Udflytterby) .

I Aagerup var der ved Udskiftningen 9 Gaarde, Præstegaarden medregnet, og 9 Huse med og 6 uden Jord; det samlede Areal var 884 Tdr. Land. I 1838 var Antallet af Huse og Gaarde stadig uforandret. Duebrødre Kloster ejede 5 Gaarde og havde ejet 7 Huse, der nu var frasolgt. Københavns Magistrat ejede 2 Gaarde, og 2 Fæstehuse hørte under Præstegaarden; desuden var der l Selvejergaard og 3 jordløse Selvejerhuse.

Præstegaarden, Matr. Nr. l, der oprindelig var paa 98 Tdr. Land, er nu delt i 8 Parceller.

Selvejergaarden, M a t r. N r. 4, var Byens største Gaard med 138 Tdr. Land, og den har altid, saa længe man ved, været fri Ejendom. Med en Selvejergaard fulgte i gamle Dage Forpligtelse til at stille en Rytter til Krigstjenesten. Gaardmanden maatte da, som sine ligestillede andre Steder, opføre et Hus og bosætte en Rytter der. Rytterhuset laa lige op til Gaarden, og her boede han da, eller nærmest hans Kone, og hun hed i 1870'erne "Sidse Rytters". Ved denne Tid rev Byens Drenge det ned, da det var meget forfaldent og tilsidst ubeboet. Gaarden er nu delt til 2 Gaarde. En gammel jordvej. der kommer fra Gundsølille og fører ud til den gamle "Hørsholmvej", deler Marken i to Dele. Denne Jordvej kaldes "den gamle Københavnsvej". "Hørsholmvejen" er en Vej, der fra Roskilde fører over Slæggerup og Aagerup Marker og videre mod Hørsholm. (Se J. P. Jørgensen: Ledøje-Smørum Sogne, Side

15).

M a t r. N r. 5 var oprindelig paa 102 Tdr. Land, men er nu delt i 3 Ejendomme. I Hovedparcellens Have ligger en Kæmpehøj umiddelbart op til Stuehuset, og det fortælles,· at man vilde lave en Kartoffelkælder i Siden af Højen, men saa mistede de 3 Børn paa Gaarden; derfor holdt Manden op med at grave i den, og der blev sat en stor flad Graasten for Hullet. Siden er der ikke rørt ved Højen.

M a t r. N r. 6 er paa 92 Tdr. Land og er den eneste Gaard i Aagerup, der ikke er udstykket. Kildemoseaaen, der skiller mellem Aagerup og Slæggerup, slaar en lille Krumning ud for denne Gaards Mark og afskærer derved et lille Stykke Jord fra den Øvrige Mark; dette Jordstykke kaldes Skomagerholmen.

M a t r. N r. 7 er paa 102 Tdr. Land og laa oprindelig midt j Byen, men havde ingen Mark op til Gaarden. Da denne brændte i Begyndelsen af dette aarhundrede, blev den flyttet ud midt paa Marken paa Grynbjergbakke og kaldet "Grynbjerggaard". Paa denne Gaards Mark, inde ved Byen, ligger Baunebakken.

M a t r. N r. 8 er paa 114 Tdr. Land og brændte i Begyndelsen af dette Aarhundrede, men blev opført paa Brandtomten og kaldet .Kildebjerg" efter en udtørrer Kilde paa Skraaningen af Kildebakken. Kilden randt, indtil Københavns Vandforsyning lavede sine Boringer. I den yderste Ende af Gaardens Mark er frasolgt en Parcel.

M a t r. Nr. 9 har 112 Tdr. Land og laa oprindelig inde i Byen ved Siden af Nr. 8; disse Gaarde var saa tæt sammenbyggede, at Tærskemændene kunde række hverandre Haanden, naar de aabnede Lolemmene. Gaarden er nu delt i 7 Parceller, og paa Bygningernes gamle Plads ligger 3 Huse, mens Marken er delt i 4 Landejendomme. I den nærmest Byen havde Aagerup Bryggeri til Huse; men det nedlagdes, før Bryggeren selv døde. I den anden Parcel regnet fra Byen var der en Tid Brændevinshandel ; men det hørte ogsaa snart op, saa det kunde næsten se ud til, at de vaade Varer ikke kunde trives i Aagerup.

M a t r. N r. 10 paa 84 Tdr. Land (den ene af de to Magistratsgaarde) ligger i Byens nordre Side og har ingen Mark op til Gaarden. Den hedder nu "Bukkehøjgaard'' og er delt i 4 Parceller; de tre andre er Smedien, Møllen, der ligger ved "Hørsholmvejen", og Landejendommen "Møllevang" i Markens yderste Ende. Ved Møllen ligger Bukketornshøj.

M a t r. N r. 11 paa 4 Tdr. Land er Byens Tyrejord. I gamle Dage var Bytyren fælles for hele Landsbyen, og den Mand, som havde den paa Stald, fik som Vederlag Tyrejorden til Dyrkning. Husmændene i Aagerup maatte dog erlægge 4 Mark, naar de fik en Ko tyret. Denne Ordning er nu lavet om; Tyrejorden er lejet ud og Indtægten delt mellem Gaardmændene. I 1877 var der baade Bytyr og Byorne i Aagerup. Tyren stod hos Oldermanden, hvor Gaardmændene samledes til Kyndelmisse- og Majdagsgilder for ved det ene Gilde at dele Tyrepengene og ved det andet at skifte Oldermand.

De 3 Tdr. Land Gadejord var fordelt paa Byens mange Stræder. Paa en Trekant midt i Byen ligger Sprøjtehuset, og ved dettes søndre Ende findes Gadestenen; det er en stor flad Granitsten, der er lagt oven paa nogle mindre Sten, og her holdtes Bystævnet I gamle Dage.

I Hjørnet, hvor Vejene gaar til St. Valby og Gundsølille, paa daværende Gdr. Ole Sivertsens Mark, rejstes i 1921 en Genforeningssten.

Tilbage til register