AAGERUP-KIRKERUP KOMMUNE
I ALMINDELIGHED

Aagerup-Kirkerup Kommune begynder ca. 6 km Nord for Roskilde og strækker sig lidt over 3 km mod Nord; Bredden er altsaa ca. 3 km, hvorimod Længden fra Roskilde Fjord i Vest til Østrup i øst er 7 km. Aagerup Sogn er, skønt det mindste, Hovedsognet og havde i 1945 et Indbyggertal paa 465 fordelt paa
Byerne St. og Lille Valby, Aagerup og Slæggerup. Annexet Kirkerup havde samtidig 641 Indbyggere i Byerne Kirkerup, Østrup, Gundsølille, TAagerup og Gerdrup. Selvom Kirken ligger i Kirkerup, maa dog Gundsølille regnes for Hovedbyen; den er størst og her ligger desuden Forsamlingshuset og et lille saakaldt "Posthus", hvorfra Landpostbudet gaar ud til de omliggende Byer, efter at Postsagerne med Rutebil er bragt hertil fra Roskilde. Fra gammel Tid var her som andre Steder intet Postvæsen. Kom der Breve til en Mand, blev de adresserede til den Købmand i Roskilde, som Manden plejede at handle hos, naar han kom til Byen. Der laa det saa, til Manden kom derop, eller til Købmanden kunde faa sendt det med en anden Mand hjem. Der blev somme Tider skrevet uden paa Brevet "Haster" eller "Haster meget", men tit skete det jo alligevel, at Brevet kom for sent til sit Bestemmelsessted, saa hvis det drejede sig om en Indbydelse til et eller andet, var dette som Regel foregaaet, inden Brevet kom. Derefter lavedes den Ordning, at Postvognen fra Roskilde til Frederikssund tog Postsagerne med ud til Lille Valby Smedie, hvorfra der gik et Postbud omkring med Aviser og Breve, men ikke til hvert Hjem. I hver By var et Sted, hvor alle Aviser og Breve til hele Byen afleveredes; der maatte hver saa hente sit. 1876 kom saa den Ordning, hvor Posten blev bragt ind i hver Mands Hus, og det Første Postbud efter denne nymodens Ordning var Ole Hansen, Lille Valby. Han hentede Forsendelserne i Roskilde og bragte ogsaa den fra Sognet afsendte Post tilbage dertil om Aftenen, saa han havde hver Dag en Tur paa over 4 Mil. Han havde dog kun Byerne: Gundsølille, Kirkerup, TAagerup og Gerdrup at bringe Post til.

Kommunen gennemløbes af to Vandløb. l den sydlige Del løber Maglemoseaa, der paa en lang Strækning danner Skel mellem Aagerup og Kirkerup Sogne. I den nordlige Del løber Hove aa, der afvander Gundsømagle Sø. Hvor Landevejen passerer disse aaer, er der to Broer, mod Syd Gerebro og mod Nord Salvadsbro. Den vestlige Del af Kommunen gennemskæres af Frederiksborgvejen, nu Hovedvej Nr. 6. Vejen er ikke langt fra Fjorden, men i gammel Tid gik den over denne paa en kort Strækning ud for Matr. Nr. 2-c af Gerdrup og Nr. 3 af Lille Valby. Da Vejen omkring 1770 blev indgrøftet og paakørt Grus, kom den ikke til at gaa ud over Stranden, men fik to meget bratte Sving og kom ca. 200 Meter længere fra Stranden, og der blev i 1771 bygget en Bro over aaen, den før nævnte Gerebro; men denne var saa smal, at to Vogne ikke kunde mødes paa den. Den blev derfor udvidet i 1919 med knapt to Meter i Bredden. Disse to aarstal staar paa en af de lange Sten, der ligger over Broen. Stenene er hentet fra en Dysse paa Matr. Nr. 13 af Gundsølille. De to nævnte bratte Sving har gennem Tiderne været aarsag til adskillige Færdselsulykker, indtil Vejreguleringen i 1931 fjernede Svingene.

Fra Tvillingehøjene Nord for Taagerup

Langdysse Nord for Taagerup

Kommunen er nu helt uden Skov, men saadan har det ikke altid været, dog herom under Gundsølille By.

Men som Landskabet har forandret sig og skiftet Karakter, har ogsaa alt andet forandret sig, især paa det økonomiske Omraade. Kommunens Budget var i 1845 kun paa nogle faa Tusinde Kroner, i 1945 - 100 aar efter - 126.000,00 Kr. Dengang var der jo heller ikke saa meget for Kommunen at give Penge ud til, alt Kommunearbejde udførtes gratis af Beboerne. Hver Gaard havde et eller to Vejstykker, de skulde holde vedlige. De fik Bud fra Sogneraadet om, naar Vejen skulde være i Orden, og hentede saa Grus i Kommunens Grusgrav. Sten fik Vejene kun i de værste Huller, hvorefter Gruset paafyldtes, Rabatten jævnedes, og Grøfterne gravedes op. Sluttelig foretog Sogneraadet Syn. Alle Rejser for ubemidlede efter Læge og Jordemoder kørtes af Gaardmændene, der ogsaa hentede Brænde og Tørv til Skolerne. Ogsaa Snekastning saavel paa Landevejen som Sognevejene var paalignet Huse og Gaarde. Kommunen skulde saaledes kun bruge Penge til Skole- og Fattigvæsen. Man siger endnu om en Person som faar Fattighjælp: "Han er paa Sognet", og i gamle Dage var dette virkelig Tilfældet. Enlige Mænd og Koner gik paa Omgang i Gaardene, hvor de fik Kost og Logi og saa bestilte, hvad de kunde overkomme. De var paa et Sted nogle Dage, eftersom Gaardene var store til, og de fik vel ogsaa lidt Penge for det Arbejde, de udførte, men det var frivilligt, om man vilde give noget. Til Skolerne gik heller ikke mange Penge fra Kommunen. Læreren i TAagerup fik ca. 1860 flg. i Løn: Degnetrave 13 Tdr. 7 Skp. Rug, 13 Tdr. 7 Skp. Byg, Smaaredsel 12 Tdr. 2 Skp. 1% Fdk. Byg, Skolesæd 2 Tdr. Rug, 6 Tdr. 6 Skp. 3 Fdk. Byg og 300 Tdr. TØrv. l Kirkesangerløn havde han 10 Rdl. og i Kirkebylærerløn 14 Rdl. Desuden fik han 128 Lispund Hø, 192 Lispund Halm, fri Bolig og Benyttelse af en Jordlod paa 6 Tdr. Land.

Af de gamle Pligtarbejder er nu kun Brandvæsenet tilbage; Kommunen er inddelt i 5 Branddistrikter, hvert med sin Brandfoged og en Branddirektør over det hele. I Sprøjtehusene i Aagerup og Gundsølille findes de to Brandsprøjter, og tillige har man 5 Haandsprøjter. løvrigt har Kommunen den Ordning med Roskilde Brandvæsen, at dette kan tilkaldes.

Det første Valg til Sogneforstanderskabet, som Sogneraadet dengang kaldtes, blev holdt paa Søgaard i Kirkerup 9. December 184l. 28 Vælgere var mødt og flg. valgtes: Gdr. Jørgen Klemmensen. TAagerup (26 Stemmer), Gdr. Ole Jensen, Gerdrup (24), Gdr. Ole Hansen, St. Valby (24), Niels Hansen, Østrup (24), Gdr. Lars Olsen, Aagerup (22), Gdr. Otto Kornerup, Gundsølille (22), Gdr. Peter Jensen, Lille Valby (21), og Gdr. Niels Andersen, Kirkerup (21). Præsten var født Medlem af Sogneforstanderskabet til 1867, da Navnet forandredes til Sogneraadet. Det nye Sogneforstanderskabs Første Møde holdtes i Aagerup Præstegaard 24. Januar 1842, og Sognepræsten valgtes til Formand. Listen over Aagerup-Kirkerup Kommunes Sogneraadsformænd ser saaledes ud:

Pastor J. Qvistgaard, 1842-50.

Pastor L. Smith, 1851-56.

Lærer Peter Petersen, TAagerup, 1856-73.

Gdr. N. Hansen, Gundsølille. 1873-76.

Gdr. Ole Nielsen, St. Valby, 1876-83.

Gdr. Anders Nielsen, Aagerup, 1883~86.

Gdr. Jens Larsen, Aagerup, 1886-89.

Gdr. A. O. Rasmussen, TAagerup, 1889-92.

Brygger Rasmus Larsen, Aagerup, 1892-190l.

Gdr. A. O. Rasmussen, TAagerup, 1901-10.

Gdr. Hans Petersen, TAagerup, 1910-17.

Gdr. H. Henriksen, Gundsølille, 1917-22.

Gdr. J. Nørhave, Gundsølille. 1922-46.

Der har saaledes i over 100 aar kun været 12 Formænd, og af disse blev Gdr. A. O. Rasmussen valgt to Gange. I forrige aarhundrede besørgede Sogneraadets Medlemmer selv alle Forretninger, kun til Brandsynet valgtes 2 Mænd i hvert Distrikt til sammen med Brandfogeden at gaa omkring og syne, om alle Redskaber og Skorstene var i Orden, hvilket skete to Gange om aaret, Skorstenssynet blev i Reglen godt beværtet, og før Arbejdet var endt, kunde det godt knibe med at komme op paa Loftet de sidste Steder. Brandsynet foretages nu af Skorstensfejeren. To Gange aarligt holdtes Sprøjteprøve, og Mandskabet var inddelt i 2 "Roder", hver paa flere Hold, og havde Bestillingerne: Redningsmandskab, Vandbærere, Kørepligtige, Sprøjtemandskab og Straalemester. - Brandfogeden var Næstkommanderende og Direktøren Øverstkommanderende. Sprøjteprøven var en stor Begivenhed, især for Drengene, som samledes fra hele Omegnen for at se til.

Til Bekendtgørelser brugte Kommunen ingen Penge; hver Bys Oldermand blæste i Byhornet paa Gaden, og Folk kom saa løbende fra alle Sider og fik at vide! hvad det drejede sig om. Da dette med at "tude paa Gade" ophørte, blev alle Kommunens Bekendtgørelser oplæst i Vaabenhuset efter Gudstjenesten, "Kirke-stævne" kaldtes det.

Tilbage til register