|
KIRKERUP KIRKE
Sømme
herred,
Undersøgelse af relief.
I kirkens gamle våbenhus, der nu benyttes som ligkapel, er ophængt et relief med et opstandelsesmotiv. "Danmarks Kirker" mener, at det 86 x 102 cm store relief, som på sarkofagens endestykker er dateret 1583, stammer fra et alterbordspanel. Det er skåret i fire tværstillede egeplanker, hvori også det indrammende bueslag med fyldingsmotiver er tildannet. I 1870 er relieffet indsat en ramme med kraftig hulkehlprofil, påhæftet fodplade og gesimstykke med topgavl. Hertil er benyttet fyr, og med samme materiale er lavet en bagklædning for relieffet. Totalmål udgør 137 x 113 cm.
Bevaringsstanden er præget af opholdet i et fugtigt rum, som næsten til stadighed står tillukket. Ikke blot er limfuger sprungne og fodpladen løsnet fra rammen, men de jernsøm, som med så stor flid er benyttet til den nyere ramme, er alle rustne og har skudt bemalingen af. På gavlstykket er nogle listeprydelser sprængt, og lignede sprængninger finder man i relieffet, hvor der optræder sprængninger i de to nederste planker, medens der i øverste til venstre er sprængt et hjørne fra, som nu er fæstnet med jernsøm. Spredt på både relief og ramme bemærkes en del flyvehuller fra borebiller. Enkelte er så store, at man må tro Egens borebille har været på spil. Men denne er dog næppe mere virksom, hvorimod den almindelige anobium uden tvivl trives i bedste velgående i fyrretræet.
Den nuværende bemaling er nok fra 1870. På relieffet er blege karnationer, medens dragterne er cinnoberrøde, ultramarinblå, gule rødchatterede og metallisk grønne. Kristi kappe er rødlaseret på forgyldning, sarkofagen sort og baggrunden med gråtonede skyformationer. På rammen er blegrøde og grønne marmoreringer ledsaget af staffering med rødt, brunt og guld. I gavlstykket er malet et øje, og langs dets underkant læses en række initialer i sort skriveskrift: PPS. PAS. NAS. RAS. FAS. PPS. OOS. NHS.
Relieffet har et ældre farvelag, som ligger tyndt og direkte på træet. At det forekommer ret spredt kan vel skyldes, at der er tale om en delvis staffering, eller at stafferingen er stærkt afgået. Snarest må man tro, at begge dele er tilfældet. Man finder her det noget besynderlige indslag, at krigerne i flere tilfælde har fået dragtens farve ført ud på dele af figuren, som retteligt burde have haft karnationsfarve. Denne er i øvrigt rigt bleg rødtonet. Kristi kappe er delvis forgyldt og krigernes dragter har cinnober og grøn lasur på grønt.
En istandsættelse gør først og fremmest krav på en snedkermæssig behandling, som nok vil kræve en total adskillelse af relief og ramme. De mange rustne jernsøm bør søges fjernet og de sprungne limfuger må limes. Det vil nok være hensigtsmæssigt, om man kan fæstne relieffet således i rammeværket, at der opnås en vis bevægelsesfrihed for træet under skiftende klimatiske forhold. Med hensyn til bemalingen vil der næppe være stort vundet ved at søge ældre bemalinger fremdraget. Det skal derfor anbefales, at den nuværende staffering renses og udbedres i fornødent omfang. Efter endt restaurering kan man overveje, om ikke relieffet med fordel kan anbringes et sted i kirken, hvor vilkårene for en videre bevarelse af relieffet nok er gunstigere.
En istandsættelse som her foreslået skønnes med de i dag gældende omkostninger at kunne udføres for ca. kr. 7.000. Hertil kommer merværdiafgift til staten. Den anførte pris er dog kun orienterende og kan revideres af det værksted, som til .s in tid måtte få istandsættelsen overdraget.
København, den 18. juni 1975.
Til Nationalmuseets 2. afdl.
Relieffet, som det ser ud i dag
Se meget mere om forkortelserne over relieffet
|
