|
Følgende optegnelse er af Ellen Marie Nielsen, Grynbjerggård, Ågerup: "En mørk aften kom to brødre kørende fra købstaden, den ene hed Hans, og den anden hed Peder. Peder var kusk. De sad just og talte om Peders forestående bryllup.
Pludselig blev hestene meget urolige, da de to mænd så frem ad vejen, så de en rytter komme ridende imod dem. Da rytterne var fa alen fra dem, standsede hestene for vognen, og de var ikke til at formå at gå frem.
Næsten samtidig med, at vognen standsede, vendte rytteren og red foran dem hen ad vejen. Lige så snart dette var sket, begyndte hestene for vognen at gå. Da de kom til en bivej, håbede Hans og Peder, at rytteren ville ride ned ad den, men det gjorde han ikke. Derimod begyndte han at ride stærkere, og i løbet af kort tid var han forsvundet for deres blik. Ved hjemkomsten var hesten badet i sved. Da Peder nogle dage efter skulle have bryllup, havde det været me-ningen, at de samme to heste skulle have været for, men siden den aften, de havde været i købstaden, havde han bestemt sig til at tage et par andre for. Thi både han og Hans mente, det var et varsel på noget ondt, de havde set, da de mødte den mærkelige rytter" 36). Tilbage til Indholdsfortegnelsen
|