|
Et vaskeægte eventyr er meddelt af H. P. Nielsen, Gerdrup, i 1945: "Min fader fortalte os børn mange eventyr, også om nisser og trolde. Jeg genfortæller et her. Et par folk havde en mindre gård og mange børn. Da den ældste dreng var 12, sagde faderen til ham. "Nu må du gå ud for at søge en tjeneste og sørge for dig selv". Så gik han, men han søgte forgæves hele dagen, ingen havde brug for ham. Han turde ikke gå hjem, hvorfor han mod aften lagde sig ved en høj og græd. Lidt efter kom en trold ud af højen og spurgte ham, hvorfor han græd. Han fortalte så, at han søgte tjeneste, men kunne ingen få. "Vil du da ikke tjene mig?" sagde trolden. "Jo", sagde drengen, "lige så godt dig som nogen anden".
De blev så enige om, at drengen skulle tjene trolden, til gøgen kukkede i det træ, der stod lige uden for højen. "Men" sagde trolden, "hvis du ikke gør alt, hvad jeg forlanger, krammer jeg dig, ligesom jeg klemmer denne sten." Dermed tog han en sten og klemte den, så den splintrede. Dette var drengen ikke så glad for, men nu var han jo fæstet, og lønnen var en skæppe penge, når gøgen kukkede. Om søndagen fik drengen lov at gå hjem og fortælle om sin tjeneste. Han bad da sin moder om at lave ham en ost, men hun måtte ikke klemme vallen af den. Denne ost lagde han uden for højen, da han kom hjem.Trolden kunne ikke ret godt se, han var meget nærsynet. Næste morgen, da trolden og drengen kom udenfor, sagde drengen til trolden. "Du sagde, at hvis jeg ikke gjorde alt, hvad du forlangte, krammede du mig, ligesom du krammede stenen, der splintrede". Men nu siger jeg: "Hvis du ikke gør alt, hvad jeg siger, klemmer jeg dig, som jeg klemmer denne sten". Så tog han osten op og klemte den, så vallen flød af den.
Trolden tog mange sten og klemte dem så de splintrede, men han kunne ingen klemme, så vandet flød af dem. Så troede han, at drengen var den stærkeste, og fra den dag var de bange for hinanden. Tilbage til Indholdsfortegnelsen
Drengen havde det godt, trolden turde intet forlange af ham, men da han havde været der to år, sagde trolden til ham. "I dag skal vi brygge øl", vil du bære vand i bryggerkedlen. Det ville han gerne, men da han kom ud, hvor spandene stod, var de så store, at han ikke kunne rokke dem. Han gik så ind, og sagde til trolden: "Har du ikke andre spande, for de små jættespande vil jeg ikke gå med. Hjemme bar vi altid, når vi skulle brygge, brønden ind og hældte vand af den i kedlen". "Kan det gå," sagde trolden, "så må vi prøve". De tog så hver ved sin side i brønden og fik den også ind.
To år efter sagde trolden: "I dag skal vi i skoven og fælde træer. Du vil vel nok tage økser og save med." "Det vil jeg gerne," sagde drengen, men det gik, ligesom da de skulle brygge. Han kunne slet ikke løfte hverken økse eller sav. Han sagde så til trolden, at hvis han ikke havde større ting, ville han ikke i skoven. Hjemme løber vi altid træerne om." "Kan det også gå", sagde trolden, så prøver vi. Da de kom ud i skoven, udså trolden sig et temmeligt stort træ. Drengen skulle løbe mod træet først. Han løb forbi. Det kunne trolden ikke se, og så sagde han: Se, hvor det ryster, se hvor det ryster". Trolden løb mod hver gang, og ved middag havde han løbet træet om. Tilbage til Indholdsfortegnelsen
De spiste så den medbragte mad. Trolden var træt og tog en middagslur. Drengen derimod plukkede nødder. Nu skulle træet slæbes hjem. Trolden tog i roden, drengen satte sig op i grenene og sang og fløjtede. Trolden sagde: "Hvor kan du være så glad, jeg syntes træet er tungt?" "Vi kan jo bytte og vende træet om". Det gjorde de, men da trolden fik den ende med grenene stod de imod, så han ikke kunne slæbe det.
De måtte så vende igen, men nu troede trolden atter, at drengen var den stærkeste. Hen imod aften fik han dog slæbt både træet og drengen hjem.
Nu gik der atter to år. Drengen var nu 18 år, så sagde trolden. "Nu syntes jeg nok du kunne tærske sæden". "Det vil jeg gerne", sagde drengen, men heller ikke plejlen kunne han rokke.
Gerebro set mod vest. Vejbro for den gamle Frederiksborgvej frem til begyndelsen af l 930'rne. Derfor sagde han til trolden, at hvis han skulle tærske, måtte huset rives ned og bygges større, og der måtte anskaffes en større plejl. "Nej", sagde trolden, "så vil jeg hellere selv tærske min sæd".
Der gik atter to år. Trolden og konen skulle hen at besøge nogle andre troldfolk, der boede på den anden side af en å, der løber forbi. "Det bliver sent, inden vi kommer hjem", sagde trolden til drengen. "Du vil nok sørge for, at broen er i god stand, og lygten pudset, at den kan lyse godt, at vi kan se at komme over".
"Det skal jeg nok", sagde drengen. Han gik nu ud på marken og slog 8 af troldens køer ihjel og slæbte dem ned i åen til broen. Han har jo været en kraftkarl, men nu var han jo også 20 år. Da tiden nærmede sig og trolden skulle komme hjem, stak drengen ild i 8 af de største sædstakke. Han ventede nu ved broen. Da trolden kom, sagde han: "Det var dog en dejlig bro, du har lavet". "Ja", sagde drengen", men jeg har også brugt 8 af faders de bedste køer". Det sagde trolden intet til. Tilbage til Indholdsfortegnelsen
"Du har også pudset lygten godt, så dejligt den lyser", sagde trolden. "Ja", sagde drengen, "men jeg har også Sat ild på 8 af faders de bedste sædstakke". Trolden turde intet sige, men drengen havde alligevel en fornemmelse af, at han var gået for vidt, og han hørte også trolden sige til konen, at i nat ville han slå drengen ihjel. Tilbage til Indholdsfortegnelsen
Da drengen skulle i seng, lagde han derfor en langhalmskær (stort neg af langhalm) i sengen, gav den sin nathue på, og satte en syltemælkebøtte under, der hvor hovedet skulle være. Selv krøb han ind under sengen.
Ved midnat kom trolden med en stor økse, konen holdt lygten. Trolden huggede nu 3 gange mod den formodede dreng og sagde: "Nu er han da vel død"! "Ja", sagde konen, "det er han, for jeg så hjernen sprøjte op på væggen".
Næste morgen var drengen jo spillevende. Trolden sagde til konen: "Det går aldrig med den dreng, skab dig om til en gøg og kuk i træet". Det gjorde hun, og trolden målte en skæppe penge med top på til drengen. Så rejste han, og da han var både klog og snild, gik det ham godt senere i livet" 33). Tilbage til Indholdsfortegnelsen
Også fra Gundsø findes der folketro om korsveje. Nedenstående er optegnet i en højskolestil af Johanne Hansen, Kranieenggård, Slæggerup: "Ikke langt fra højen løber vejen ud til Slæggerup. En aften da min bedstefader gik denne vej, kom der et dyr, eller hvad det var. Han syntes, at det lignede en ræv. Det blev ved at kredse om ham til korsvejen, da forsvandt det. Der siges, at overnaturlige ting ikke kan komme over korsveje. Engang hørte jeg nogen fortælle, at der på et stykke vej gik noget, der lignede en bjørn. Den gjorde ingenting, når man lod den gå i fred, men der var en, der havde lyst at tale med uhyret. Han gik derfor ud ad den vej, hvor han kunne træffe det. Han traf det og sagde: "Er du et menneske så tal, er du en djævel så vig". Manden fik en af labben og var død" 35).
|
