|
Nilaus Pedersen, Gundsølille, fik overleveret følgende om udskiftningen af Ågerup: "Da jorden i Ågerup skulle udskiftes, var bymændene imod det. Den tilvante måde at have ager om ager passede dem bedst. Præsten derimod ville helst have jorden udskiftet snarest muligt, og derved opstod der gnidninger mellem ham og bymændene.
Der blev holdt flere møder, hvor bymændene enedes om at blive ved det gamle. Og hver gang gik en fra bymændenes egen kreds, bonden fra gården matr. nr. 5a, til præsten og fortalte ham det hele, så han var vel underrettet. Bønderne kunne dog spare sig ulejligheden. Jorderne skulle udskiftes og blev det. Præsten fik en stor og god lod og meget af den bedste jord. Det passede selvfølgelig ikke bymændene, og forholdet til præsten blev ikke bedre.
Nogen tid efter døde præsten, og ved begravelsen indtrådte der den mærkelighed, at der ikke var jord nok til at fylde graven med - der bliver jo ellers jord tilovers. Omkring graven stod hele følget: Omegnens præster og provster, herredsfogeden og andre fine folk og en del af sognets beboere. Pludselig trådte en mand frem ved graven og udtalte højt og tydeligt: "Denne mand har i levende live pinende aldrig kunnet la jord nok, og det kan han heller ikke i dag". Manden, der udtalte dette, boede i gården matr. nr. 6a. Jeg har meddelelsen fra min moder, der har hørt den af sin moder, Birthe Hans Klaus', der boede i Ågerup" 29).
H.P .Nielsen, Gerdrup, har berettet om følgende oplevelse: "På en markvej på matr. nr. 2a i Gerdrup red i gamle dage en hvid mand på en sort hest. Alle, som så ham, blev vildfarende og måtte flakke om hele natten. Fortælleren er selv to gange blevet vildfarende her, men har dog aldrig set den hvide mand" 30). Tilbage til Indholdsfortegnelsen
|