|
Lige så mange versioner, der findes af sagnet om Bolunds pløjning, lige så mange varianter forekommer der af sagnet om Bolundstenen.
Med datidens manglende geologiske kendskab, kunne der ikke gives en naturlig forklaring på, hvordan det store stykke skandinavisk grundfjeld var havnet på engen ved Bolund. Stenen og Bolund ligger der stadig. Der er adgang til begge fra parkeringspladsen ved hovedvej A6. Ved hegnet vest for parkeringspladsen ud mod engene lå i sin tid Lille Valby smedje. Tilbage til Indholdsfortegnelsen
Kirkeklokkerne i Ågerup
Da hun nu ikke nåede kirken blev hun vred, tog en langt mindre sten og bandt sit strømpebånd om den. Da hun kastede den mod Kirkerup kirke knækkede båndet, og den nåede knapt i land. Den ligger ude i fjorden i skellet mellem Vejlegård og min mark.
Hun tog nu en større sten end Bolundstenen og kastede efter GundsømagIe kirke. Heller ikke den nåede målet. Stenen ligger lidt oppe på land på Jyllinge mark og kaldes Oddestenen. I den ses riller af rebet, hun kastede med" 12). En anden, Marie Poulsen, Lidemark, havde sin version fra en landmand, der stammede fra Himmelev. Hun skrev i 1934: "Der boede i Bognæs en heks, Hun blev en dag så gal, da hun hørte Ågerup kirkeklokker ringe, at hun tog en stor sten og kylede den ind over fjorden for at ramme kirketårnet.
Hun kastede imidlertid for kort, så stenen faldt ned ½ mil fra kirken, og der ligger den endnu med tydelige mærker af alle heksens fingre" 13).
Også Nilaus Pedersen kendte sagnet 14). I 1933 skrev han følgende herom til Dansk Folkemindesamling: "Der var i gamle dage en heks, som boede i Horns Herred. Hun kunne ikke lide at høre kirkeklokkerne ringe i Ågerup. Hun tog sit hårbånd og gjorde deraf en slynge, og med den kastede hun stenen imod Ågerup kirke, men den kom ikke længere end lige over fjorden". Tilbage til Indholdsfortegnelsen
I Ågerup-Kirkerup sognehistorien berettes om både Bolundstenen og endnu en kæmpesten: "Der ligger i fællesengen, der hører til Lille Valby, en meget stor sten, ca. 3 alen høj med over 10 alen omkreds. Denne sten er efter sagnet kastet af en troldkvinde på den anden side af fjorden efter Ågerup kirke. Den nåede altså ikke, men det var dog et ganske godt kast, da fjorden her er over 8 km. bred.
Troldkvinden blev nu vred, fordi hun ikke ramte kirken; nu tog hun en mindre sten, bandt sit strømpebånd om den, og kastede den efter Kirkerup Kirke, men da hun kastede, knækkede båndet, og stenen faldt i fjorden lige ved land ved skellet mellem Vejlegårds og H.P. Nielsens marker. Også denne sten har en anselig størrelse" 15). Tilbage til Indholdsfortegnelsen
To gamle mennesker, født i henholdsvis Herringløse og Østrup, fortalte i 1939 om heksens stenkast mod Fløng Kirke. Mon ikke Odsherred i fortællingen skal være Horns herred?
"I et engdrag i Lille Valby i Ågerup sogn, ligger en stor sten. Ja, den er større end den halve stue her. Da Fløng kirke var bygget, og klokkerne hængt op, skurede deres klang for meget i ørerne på en heks i Odsherred. Hun tog da en sten og kastede efter kirken og tænkte:" Nu skal den lige godt smadres " , men stenen kom ikke så langt, den faldt i engdraget i Lille Valby. I stenen sidder mærket af en mægtig hånd, stammende fra, at heksen tog på den" 16).
Rigmor Jensen var i 1925 på Krabbesholm Højskole og gjorde da følgende optegnelse om trold, heks og Bolundsten til Dansk Folkemindesamling: "Ude i Roskilde fjord på den østre side, ca. 5 - 6 km. fra Roskilde, skyder der sig en lille klint ud, som hedder Bolund. Fem minutters gang, langs strandbredden herfra syd på, står der en kæmpe stor sten. Prøver nogen på at flytte den, kommer der en gammel fæl trold frem for dagens lys. Thi efter et gammelt sagn, stod der her for lange tider siden en trold og råbte spottende ord over til en heks på den anden side af stranden.
Længe havde han drillet hende, men nu tog hendes raseri overhånd. Hun greb den største sten, hun kunne finde, og slyngede den tværs over vandet, ramte trolden lige i hovedet, så han blev slået helt ned i jorden. Stenen står på samme sted endnu, og trolden skal leve nede under den" 17). Tilbage til Indholdsfortegnelsen
Den tidligere omtalte høj skoleelev, Ellen Marie Olsen, kendte også sagnet om Bolundstenen:"I samme strandeng ligger der en stor sten. Sagnet fortæller, at den i gamle dage er kastet af en heks, som stod på den anden side af fjorden. Hensigten var, at stenen skulle ramme Ågerups kirketårn. Hun manglede en finger på den ene hånd, derfor kunne hun ikke nå kirken. Man kan på stenen også kun se aftryk af 4 fingre" 18). Tilbage til Indholdsfortegnelsen
De fantasifulde fortællinger fra fortiden havde god tiltrækning hos børn og unge. Det er nok ikke mindst derfor, at indtrykkene er blevet bevaret i erindringen. Kristen Olsen, St. Valby, nedskrev i 1945 følgende: "Sagnet fortæller om Ågerup kirke, at en trold fra Horns herred ville slå kirken ned. Han kastede en meget stor sten over Roskilde fjord, for at slå den ned, men den nåede ikke længere end tværs over fjorden, hvor den faldt ned i fjordengen. Jeg husker det fra min barndom, jeg var ca. 8 år. De voksne fortalte dette sagn, og de viste mig fingeraftrykket, hvor trolden havde taget på stenen. Der sad alle 5 fingre, dette kunne ses" 19). Tilbage til Indholdsfortegnelsen
Sognefoged J. P. Hansen, Udlejre, kunne i 1911 meddele sin version af, hvorledes Bolundstenen var havnet i Lille Valby enge: "En stor sten ved Lille Valby skal være kastet af en kvinde. Hun havde bundet noget af sit hår om den, og det har snæret sådan, at man endnu kan se spor af det" 20).
Ellen Marie Nielsen fortæller i sin højskolestil om folkeminder på hjemegnen: "Mit hjem ligger på den sjællandske hedeboegn nord for Roskilde, i en by som hedder Ågerup. Fra Ågerup til Roskilde fjord er en halv mil. I Roskilde fjord bader vi om sommeren. Der, hvor stien fra landevejen fører ned imod fjorden, er en sten, der er noget højere end en mand. Til denne knytter sig følgende sagn: En jættekvinde som boede i Skåne, blev meget vred, da hun hørte Roskilde Domkirkes klokker ringe første gang. I sin vrede tog hun en sten og kastede den efter den smukke domkirke, men hun ramte da heldigvis ikke. Endnu kan man se mærkerne af en håndflade og fem fingre. Det er jættekvindens hånd, der har sat disse mærker" 21). Tilbage til Indholdsfortegnelsen
|