|
Der fortælles, at folk fra Lille Valby ville dyrke bakken, for de syntes, at det var synd, at den jord skulle ligge udyrket hen, men så snart de satte ploven i jorden, så det ud, som hele Lille Valby stod i flammer, og man skyndte sig at komme hjem. Men så var der alligevel ikke noget i vejen.
Bolundmanden kunne skabe sig om. Det fortælles, at han engang havde skabt sig om til en flot hest og gik mellem de andre kreaturer i engen. Folk, som kom og så den, beundrede den flotte hest og fik lyst til en ridetur på den.
Når rytteren havde sat sig op, satte hesten straks i galop ud mod Bolund, og når den omtrent nåede derud, skabtes den om til et knippe halm, som så rytteren sad på, og selv stod Bolundmanden hjemme i døren og grinede.
Det fortælles også om en mand, som boede på gården matr. nr. 2, at han skulle ud at invitere Bolundmanden til barnedåb. Da han kom derud, blev han budt indenfor hos Bolundmanden, hvor de sad og talte sammen, indtil manden rejste sig og skulle hjemad, så sagde Bolundmanden. "Hvor længe tror du, du har været her?".
"Åh, vel en halvanden eller to timers tid", svarede manden. "Nej, du har været her i 16 år", sagde Bolundmanden. "Men nu kan du gå hjem, for i dag skal din datter have bryllup. Og når du kommer hjem, skal du spænde en hest for en vogn og køre ud og hente det, der ligger her uden for døren; men du må ikke tale et ord, når du kommer hjem". Tilbage til Indholdsfortegnelsen
Da manden kom udenfor, så han, at der lå en stor bunke hestepærer. Han tog en del i lommen og gik hjem og opdagede da, at det, han havde i lommen, var guldpenge. Han fik nu spændt for vognen, men må velsagtens have talt et ord, for da han kom til Bolund, var alt forsvundet" 3). Tilbage til Indholdsfortegnelsen
Bolund og dens enge har igennem århundreder været græsningsarealer for heste og kreaturer fra Lille Valby. Det fortælles, at kongens heste græssede på engene, når der blev gjort ophold ved Lille Valby smedje på vejen til og fra Frederiksborg, den nuværende hovedvej A6. Resultatet af de kongelige hestes ophold sammen med hopperne fra Lille Valby skal efter sigende have givet de lokale bønder en meget finere hestebestand end det ellers var almindeligt på egnen.
Og nu til sagnene om Bolunds pløjning: "Hvis de pløjer på Bolund, ser det ud, som hele Lille Valby brænder. Bygges der noget der, så dør der en mand i byen.
For nogle år siden byggede de et badehus derude, men samme år døde også 4 en af gårdmændene i byen. Det var måske en tilfældighed, men Badehuset blev omgående revet ned" 4).
Anders Vedel, Roskilde Højskole, berettede i 1913 efter en anden højskoleelev, der havde tjent på Fjordgården, Lille Valby: "Der er et sted her ude ved Lille Valby, hvor der fortælles, at halvøen Bolund ikke må pløjes, dersom den bliver pløjet, så vil der brænde en gård oppe i Lille Valby" 5).
Også G. Knudsen, København, havde hørt om sagnet på højskolen i 1913, men hans meddeler var den 19-årige frøken Eli Olsen, Fjordgården. Indholdet er ganske det samme: "Bolund en bakke, en halvø i Roskilde fjord, må aldrig pløjes. Man havde engang begynde at pløje den, men så opdagede man, at Lille Valby stod i lys lue, man holdt da straks op, og det viste sig at være blændværk"
Nilaus Pedersen, Gundsølille, gav i 1933 følgende udlægning af sagnet: "En gang for mange år tilbage i tiden, bestemte bønderne i Lille Valby sig til, at ville opdyrke Bolund. Men da de begyndte at pløje på den, så det ud som byen brændte, de holdt så op med at pløje, og med det samme var ildebranden forbi, og siden er der aldrig forsøgt på at pløje Bolund" 7). Følgende antydninger af sagnets alder og standhaftighed blev indsendt til Dansk Folkemindesamling i 1939: "Nedenstående sagn, som måske er kendt i forvejen, findes i en fortælling udkommet med "Roskilde Tidende" 1887:
En god mils vej nord for Roskilde skyder der sig en halvø ud i fjorden, en høj lerknold med stejle skrænter ud mod vandet og ved højvande helt skilt fra land. Den hører til landsbyen Lille Valby, hvor gårdene er fælles om den vist nok den dag i dag.
Bønderne har 2 gange prøvet at pløje og dyrke den op til agermark. Men hver gang når folkene kom i gang med arbejdet, opdagede de, at Lille Valby stod i flanuner. Når de så fik spændt fra og i huj og hast var kommet hjem, stod landsbyen der, og der var intet sket. Siden har arbejdet været opgivet".
I Roskilde fjord ligger der en ø, "Bolund", den ejes af gårdmændene i Lille Valby. Da bønderne ville begynde at dyrke den, så det ud, som det begyndte at brænde oppe i byen, og de måtte da hurtigst muligt tage hjem, men når de kom hjem, var der ingenting.
Dette syn gentog sig nogle gange, og til sidst måtte de opgive det og lade den være uopdyrket, og det er den endnu den dag i dag" 8) Tilbage til Indholdsfortegnelsen
Om livet i Gundsøs mange gravhøje berettede H.P .Nielsen, Gerdrup, bl.a. følgende i 1945: "I ældre tid har der været en mængde gravhøje og stendysser her omkring. På min mark har ligget ikke mindre end 5 høje og 3 dysser. I disse høje boede der også trolde. Engang forsvandt en kone her fra byen. En nat hørte hendes mand nogen tid efter noget pusle ude i gården. Han stod op, gik ud i gården og så, at det var hans kone, der var kommet hjem. Men før han fik hende ind, kom trolden og tog hende, og siden så han hende aldrig mere" 9).
Og H.P.Nielsen fortsætter: "I alle disse høje jeg har fortalt om, boede der trolde, som især søgte at fange frugtsommelige kvinder. Fra en af gårdene i byen blev en sådan kvinde bortført. Nogen tid efter vågnede manden om natten, ved at noget gik i gården og klagede sig.
Manden syntes, det var et dyr, men stod skyndsomt op, men inden han nåede ud i gården, kom trolden og tog dyret, der var konen, siden så de hende aldrig. Nisser boede der jo også i byerne" 10).
Følgende variant af fortællingen bringes i Aagerup-Kirkerup sognehistorien i 1946: "En trold, som boede i en af de mange høje, der lå langs fjorden, bortførte en kone fra en af gårdene i Gerdrup. En nat vågnede manden, ved at noget gik og klagede sig ude i gården. Han syntes, det var en kalv, men skyndte sig dog op og ud for at se, hvad det var. Inden han nåede ud, kom trolden og hentede kalven.
Manden mente, det var konen, som var kommet bort fra trolden og havde søgt hjem; men senere så man hende aldrig mere" 11).
|