|
H. P. Nielsen, Gerdrup, er en af de forholdsvis få, der fra gammel tid har nedskrevet deres erindringer om kulturlivet i Gundsø.
H. P. Nielsen var i årene omkring 2. verdenskrig en flittig
meddeler til Dansk Folkemindesamling.
Senere skrev han også meget til Nationalmuseets
Etnologiske Undersøgelser.
H.P.Nielsen boede i ejendommen på østsiden af
hovedvej A6 umiddelbart nord for Gerebro.
Ude i fjorden ligger der en bakke, der hedder Bolund, kun landfast med engen med en ganske smal strimmel eng. Bakken er 4 td. land stor og 8-10 meter høj og ligger omkring 100 meter ude i fjorden.I bakken boede i ældre tid en trold, men i en klint på Vejlegårds mark, der hed Agemakke og lå lige ud mod fjorden, boede der også en trold. Disse to trolde kunne aldrig forliges, men lå altid i klammeri med hinanden. De blev dog enige om, at nu ville de slås og den, der vandt, skulle den anden rette sig efter i fremtiden. De ville dog ikke selv slås, men have en tyr til at slås for dem.
Bolundtrolden gik så op til Lille Valby og fik lov til at låne en tyr i den første gård i byen. Trolden i Agemakke gik ind til Gerdrup og fik lov til at låne bytyren, men denne var en mægtig stor krabat. Bolundtrolden blev bange og gik op til den mand, som han havde lånt tyren af, og bad ham om at hjælpe sig, "Du skal fa god betaling for hjælpen", sagde trolden. Manden ville godt hjælpe ham, kun vidste han ikke, hvori hjælpen skulle bestå.
"Jo", sagde trolden, "tyrens styrke består enten i tungen eller halen, og hvis du kan komme til at skære en af de dele af tyren under kampen, så vinder vi". Han gik så ind på at hjælpe trolden.
Da dagen kom, og kampen skulle foregå, stillede manden nede ved fjorden med en stor kniv i hånden. At kampen blev hård, ser vi af, at hele den bugt, der går ind mellem Bolund og Agernakke mudrede tyrene op, den dag de sloges. Tilbage til Indholdsfortegnelsen
Manden kom alligevel til at skære halen af bytyren under kampen, og så var den færdig. Bolundtrolden vandt og var meget glad. "Når du nu kommer op tillandevejen", sagde han til manden, "så ligger der en bunke. Den må du tage som betaling for hjælpen, men du må ikke sige et ord, før du far den hjem, for gør du det, så går det galt" .
Da han kom op til landevejen lå der også en bunke, men han syntes, det var hestepærer. Han tog dog så mange, som han kunne have i sine lommer, men da han kom hjem viste det sig, at det var ene guldpenge. Han blev så glad og råbte ud til en karl: "Afsted skynd dig at spænde for en vogn, at vi får hentet bunken hjem". Men da de kom derned, var bunken væk. Han havde for bare glæde glemt, han intet måtte sige, før han fik bunken hjem". Tilbage til Indholdsfortegnelsen
H.P.Nielsen fortsætter om Bolundtrolden: "I den samme gård, hvor trolden lånte tyren, boede der en gang en mand, der skulle have et barn døbt. Ved en barnedåb blev der i ældre tid holdt store gilder, men denne mand var fattig og havde dårlig råd til at holde sådan gilde. Han gik da ud på Bolund og bankede i bakken, og så kom trolden ud og spurgte, hvad han ville. Han fortalte det og sagde til trolden: ''Nu har du boet her i så mange år og aldrig givet noget i leje, nu kunne du godt hjælpe mig, så jeg kunne holde gilde ligesom mine standsfæller". "Kom indenfor", sagde trolden, "så kan vi tale om det".
Da nogen tid var gået, sagde trolden til ham: "Hvor længe tror du, at du har været hos mig"? "Vel 14 dages tid," sagde manden. "Nej", sagde trolden, "i dag har den datter bryllup, som du ikke kunne fa fest nok for, da hun skulle døbes. Nu kan du gå hjem, så kan du komme med til bryllup, du skal dog ikke have været her for intet. Her er en skæppe guldpenge, den må du have, og så giver jeg dig det løfte, at de folk, der for fremtiden bor i Lille Valby skal være rige og have overflod. Det passer vist nok den dag i dag" 1).
Da Ellen Marie Nielsen, "Grynbjerggård" i Ågerup, var på Frederiksborg Højskole i 1923, blev hun inspireret til at nedskrive de folkeminder, hun havde hørt i barndommen. Det blev bl.a. til følgende om Bolundtroldens hest: "Bolund er en stor sandbakke, der som en halvø rager ud i Roskilde fjord. På sydsiden af bakken er græsset i en stor ring meget mere mørkt end noget andet sted på bakken. Den ring er fremkommet, ved at trolden, der bor i bakken, hver aften tøjrede sin hest der. Når hesten så løber rundt, bliver græsset nedtrampet, og det er derfor, om morgenen og hele dagen, meget kortere og mørkere end noget andet sted" 2). Tilbage til Indholdsfortegnelsen
H.P.Nielsen har også sin udlægning af sagnet om troldens hest: "Trolden kunne skabe sig om, til hvad han ville. Tit skabte han sig om til en hest og gik sammen med de andre heste på engen. Kom der nu folk derud, gik den og gned sig op af dem, som ville den tilbyde dem en ridetur, satte sig op, for i rasende fart fra den ene ende af engen til den anden, og så gjaldt det for dem, der red, at holde sig godt fast. Til sidst for den ud til Bolund, skabte sig om til en trold igen og stod henne ved døren og grinede af ham, som havde redet, for han sad nu på jorden og red på et knippe halm". Mens folk i Gerdrup opfattede Bolundvæsenet som en trold, omtalte man ham i Store og Lille Valby slet og ret som "Bolundmanden" . Herudover var der ingen væsentlige forskelle i opfattelse. De fleste sagn og fortællinger er varianter
Bolundstenen. Bolund til venstre, Agemakke til højre.
af hinanden. Nilaus Pedersen i Gundsølille optegnede således i 1933 følgende versioner vedr. Bolundmanden: "På en vinge af engen, der går ud i fjorden, ligger en stor bakke, der kaldes Bolund, og her bor Bolundmanden selvfølgelig, nu som i gamle dage.
Det er dog væsentlig beboerne i Lille Valby, som kender ham. Hans indgang er ved stenen i østre side, og når man lægger øret til, kan man tydeligt høre, at han smækker med kistelågene.
|
