Tilbage til register

Afskrift fra Aabøger, udgivet af Historisk Samfund for Københavns Amt (med gamle Roskilde Amt) 1930-1934

 

På Roskilde-Egnen vil en Præsentation af Bogholder O l e P e de r s e n være ret overflødig, men da det kan forudses, at hans Bog naar ud til videre Kredse, skal der her gives et Par Oplysninger om Forfatteren.

Ole Pedersen er født 3. Februar 1849 paa Vejlegaard i Kirkerup Sogn, Sømme Herred. Vejlegaard, der er på 120 Tdr. Land, er udflyttet fra Gerdrup By og optaget sammen med en mindre Gaard et smukt kuperet Næs, der en god Milsvej Nord for Roskilde buer sig ud i Fjorden. Det er Livet paa den store og frit beliggende Bondegård, forfatteren har skildret. Tidsrummet er på det nærmeste 1854 til 1870. I modsætning til saa mange andre "Bondelivsskildringer", der ofte er et Sammenpluk af, hvad forskellige Mennesker fra forskellige Tider og forskellige Steder har kunnet berette, faar Ole Pedersens Skildring af Vejlegaard og Livet dér sin særlige Værdi, fordi det er en bestemt Person, der fortæller om, hvad han selv har set og oplevet paa denne bestemte Gaard inden for et fast afgrænset Tidsrum.

Efter at have aftjent sin Værnepligt som Gardist vendte Ole Pedersen tilbage til sin Fødeegn. Da han havde lært Mejerifaget, rejste han et Fællesmejeri i St. Valby og drev det i 5 Aar. Derefter gik han over i Møllerfaget og blev Ejer af Gundsølille Mølle. Fra 1880 begyndte han at tage Del i det politiske Liv. Han kom i Sogneraadet, og i Maj 1881 opstilledes han som Vestres Kandidat i Roskilde-Kredsen. Ole Pedersen opnaaede ikke Valg, men to Maaneder senere kom der Bud til ham fra Storehedinge-Kredsen, om han havde Mod til at stille sig imod Kultusminister Jacob Scavenius. Ole Pedersen sagde ikke Nej, og skønt han først kom med i Kredsen 5 Dage før Valget, opnaaede han at samle 1058 Stemmer mod Scavenius´ 1164. Aldrig før var nogen naaet Kammerherren saa nær ind på Livet, først 14 Aar efter faldt han for Svend Høgsbro.

Senere har Ole Pedersen ikke været Valgkandidat, men politisk interesseret var han vedblivende. I juni 1882 overtog han sammen med N. P. Hansen Redaktionen af "Roskilde Dagblad", der indtil da var blevet trykt i Hillerød. Ole Pedersen skaffede Bladet eget Trykkeri og øget Udbredelse. I 1887 traadte han tilbage som Redaktør og købte en Manufaktur-Forretning i Roskilde, som han drev til 1895. Siden har Ole Pedersen med dygtighed arbejdet i Roskilde Andelssvineslagteris Bogholderi, hvor han den Dag i Dag bestrider sin Post, skønt han snart fylder 82 Aar.

Ole Pedersen bære sin Alder, saa det er en Lyst at se. Nok er den høje, ranke Skikkelse begyndt at kroges lidt, men Haar og Skæg er tæt endu, som på ovenstaaende Billede fra Halvhundredaarene. Og at Hukommelsen er stærk og usvækket og Lunet endnu lever friskt i ham, herom er hans Afhandling det allerbedste Vidnesbyrd.

Først da han var omkring de 80 begyndte Ole Pedersen at nedskrive Indtrykkene fra sin Ungdom. Det blev et fyldigt og smukt Arbejde. Gennem Samtale med Udgiveren viste det sig dog, at Ole Pedersen sad inde med betydeligt mere Stof, og der kom et Tillæg, der var næsten lige saa stort som det første Manuskript, og stadig kom der Tilføjelser. Det har derefter været Udgiverens Sag at sammenføje Manuskripterne og indsætte Tilføjelserne paa forhaabentlig passende Steder, og endelig har det været Udgiverens Lod at maatte beskære for at Aarbogens engang givne Rammer ikke skulde sprænges. Hovedsageligt er der dog kun udskudt Stof af mere personlig Art, der vilde have givet Afhandlingen et Præg af Levnedsskildring, mens den var anlagt som en Skildring af en Hedebogaard i gamle Dage. Forf. har selv givet Udkast til Grundplanerne, hvorefter de er tegnet af Maleren Peter Holm, der også efter Ole Pedersens Anvisning og paa Grundlag af Planen har genskabt den gamle "Vejlegaard".

Paa Udgiverens Anmodning har Redaktør N. S. K r i s t e n s e n, "Tidsskrift for Biavl", vist den Venlighed at gennemse det lille Afsnit om Bierne.

Selv om baade Forfatter og Udgiver har været kede af, at der skulde bortskæres Stof, saa skal Ole Pedersen Afhandling i sin her foreliggende Form nok hævde sig gennem sin Vederhæftighed, Grundighed og Friskhed.

R o s k i l d e, i November 1930

ARTHUR FANG

 

 

 

Rekonstruktion af  "Vejlegaard", udført af Peter Holm efter Ole Pedersens Anvisning.

Ved udskiftningen 1805 blev den flyttet ud på marken og fik navnet Vejlegård, vel nok fordi den ligger i en lavning, en såkaldt Vejle.

 

Ole Pedersens Forældre. Faderen: Peder Olsen født 17. januar 1816 Mor: Karen Nielsdatter født 24 januar 1826

Efter et fotografi på glas fra 1851. Billedet viser datidens klædedragt: Konernes trekantede Nakkehue, den brede håndsyede Særkelinning, Poseærmerne og det ternede Silkeforklæde og Mændenes sølvknappede Vest og den toradede Klædestrøje med Faldkrave og Sølvknapper.

 

Læs hele Ole Pedersens fortælling om

"En Hedebogaard i gamle Dage" i

Aarbøger

udgivet af

Historisk Samfund

for Københavns Amt

(med gamle Roskilde Amt)

1930-1934

Tilbage til register