En vise vil jeg synge og den

er splinter ny...

 

                              En vise vil jeg synge og den er splinter ny.

                              Den handler om de karle fra Gundsølille by.

                              Om de karle, jeg tror, som i Gundsølille bor

                              om dem så vil jeg synge, skønt jeg aldrig kan et ord.

 

                              To karle de ganger sig til sprøjtehuset hen

                              at tømme brændevinsflasken, vi fylder den igen.

                              Når vi ej mer´ kan få, ja til Østrup vi går,

                              at prygle svenske karle, det er noget vi forstår.

 

                              Og træffer det en aften at frelsermådet er,

                              så møder byens piger, vi har dem alle kær.

                              Med en bajer i sin hånd og med pigen i sin favn

                              så er vi mere lykkelig´ end kongen i sit land.

 

                              På Østrups gade der stod et vældigt slag

                              den 23. juni, det var en voldsom dag.

                              For til Roskilde vi kom, og så der vi fik vor dom:

                              En mulkt på 20 kroner, for det synes vi ej om.

 

                              Og om I nu vil vide, hvem visen digtet har.

                              Det haver en karl som i Gundsølille var.

                              Og om I nu vil spørge og kende hans person,

                              så mangler han navn og en lille halv million

Hør melodien