7/7-1950

Udvidelse af skolerne i Aagerup-Kirkerup vil koste 412.000 kr.

Ågerup-Kirkerup sogneråd holdt i aftes et møde, hvor man drøftede kommunens skoleproblemer. Foruden sognerådet deltog skolekommissionen, kommunens lærere, amtsskolekonsulent Ebbe Stephansen, Roskilde, og arkitekt Knudsen Petersen Slagelse.

Efter opfordring fra sognerådet havde arkitekten udarbejdet retningslinjer for en eventuel udbygning af de tre bestående skoler i kommunen, og han redegjorde nærmere for, hvad der vil kræves af nybygninger ved disse. Nybygninger ved Østrup skole vil med inventar koste omkring 125.000 kr. minus statens tilskud, der bliver 40.000 kr., og så skal der endvidere erhverves jord til boldbane.

I Aagerup kan indrettes en lærerindebolig i det nuværende klasseværelse og en ny skolebygning opføres bag ved den nuværende. Nybygninger med inventar anslås til 176.000 kr. efter fradrag af tilskud.

I Taagerup kan opføres en skolebygning omtrent som i Aagerup. Prisen bliver her 141.000 kr. netto plus køb af jord til boldbane.

I alt vil udbygningen af de bestående skoler koste omkring 412.000 kr. plus køb af jord, men den tidligere påtænkte Hovedskole i Gundsølille kan opføres for omkring 404.000 kr.

Amtsskolekonsulenten gav derefter en oversigt over hvad driften af to skoleformer vil koste, og det viste sig, at udgiften vilde blive omtrent 24.000 kr. til begge. Der kan ved den store skole blive tale om cykelgodtgørelse til enkelte børn, og hertil betaler skolefonden halvdelen.

Trafikminister Carl Petersen, Aagerup, udtalte, at der ikke er udviklingsmuligheder ved de tre skoler, og at man heller ikke kan løse spørgsmålet om bibliotek, 8. skoleår og ungdomsundervisning, hvis man holder fast ved de bestående skoler.

Gdr. Aage Andersen, Taagerup vilde også holde fast ved planen om Hovedskolen i Gundsølille.

I diskussionen deltog endvidere mejeriejer Albertsen, Gundsølille, landpostbud Ejnar Nielsen, Aagerup, Konsulent Holger Rasmussen, St. Valby, lærer Værbak, Aagerup, Gdr. A. Bisgaard, Slæggerup, sognerådsformand Holger Larsen med flere, men mødet gav intet endeligt resultat med hensyn til, hvilket skolebyggeri man skulde foretrække, og det vil blive sognerådet, der skal afgøre, hvor vidt der skal fortsættes med planen om Hovedskole i Gundsølille eller man vil udbygge de tre nuværende skoler. Der var dog fra næsten alle sider enighed om, at spørgsmålet snarest skal løses på grund af det voksende børnetal i de nærmeste år.

Aagerup-Kirkerup sogneråd besluttede i sit møde i aftes at søge gennemført den af tidligere sogneråd vedtagne plan om skolebyggeri.

Inden for kommunen har man i adskillige år drøftet skolespørgsmålet, og allerede i 1942 nåede man i sognerådet til enighed om en plan, der gik ud på at opføre en Hovedskole i Gundsølille og bibeholde de tre gamle skoler som forskoler. Man var så vidt med planen – der dengang var anslået til 240.000 – 250.000 kr. – at man havde købt grund og henvendt sig til håndværkerne. Så kom imidlertid byggerestriktionerne og satte en stopper for det hele, og planen måtte skrinlægges for en tid lang.

I 1946, da det nye sogneråd var valgt, tog man sagen op igen, og man nåede inden for sognerådet til enighed om at søge 1942-planen gennemført. Det viste sig dog på grund af den vedvarende materialemangel umuligt at få den realiseret, og da sognerådet i fjor gjorde sig endnu en anstrengelse ved at søge ministeriet om materialebevilling, fik man afslag.

Det nuværende sogneråd har nu også for sit vedkommende taget stilling til spørgsmålet.

Der forelå i mødet i aftes et af arkitekt Petersen Knudsen, Slagelse, udarbejdet overslag, der lyder på 580.000 kr. Herfra går et beløb på 180.000 kr., som vil kunne opnås i tilskud. Planen er i overensstemmelse med den, der vedtoges allerede i 1942. Den går ud på at bygge en 4-klasset Hovedskole i Gundsølille og som nævnt at bibeholde de tre gamle skoler i kommunen so forskoler.

Ved afstemningen blev planen vedtaget med fem stemmer mod tre, mens et medlem undlod at stemme.

Under forhandlingerne gjorde sognerådsformand Holger Larsen gældende, at det efter hans mening vilde koste 100.000 kr. mere at gennemføre planen, idet han mente, at arkitektens overslag ikke omfattede alle de ting, som det vilde blive nødvendigt at tage i betragtning, og desuden var der næppe heller taget tilstrækkeligt hensyn til prisstigningen. Den bestående ordning vilde efter sognerådetsformandens opfattelse blive betydeligt billigere, også i drift.

Man vil nu med det første søge ministeriet om materialebevilling. Byggeriet vil tidligst kunne komme i gang til foråret.

30/3-1951

Efter indbydelse af lærer I.C. Nielsen og frue afholdtes forleden forældremøde om aftenen i Taagerup skole. Trods snevejret havde mange af forældrene i skoledistriktet givet møde, og der var hver aften så mange deltagere, som pladsen i skolestuen tillod. Lærer Nielsen fortalte om historieundervisningen, og tilhørerne fulgte med interesse fremstillingen, der belyste hvorledes der kan undervises i dette fag i den to-klassede skole. Endvidere gennemså man børnenes skriftlige arbejder og pigernes håndarbejde.

Der var fælles kaffebord, og begge aftener sluttede med, at lærer Nielsen viste nogle lysbilleder, der også havde tilknytning til historieundervisningen. Til sidst blev der af henholdsvis mejeriejer Albertsen og Gdr. Verner Andersen på deltagernes vegne rettet en tak til lærerparret for den forbindelse der med dette møde knyttes mellem hjem og skole.

10/4-1951

Uddrag fra sognerådsmøde

Efter ansøgning fra kommunens fælleslærerråd vedtog man at forhøje det kommunale tilskud til særlig undervisningsmidler fra 100 til 150 kr. til hver skole.

4/1-1951

Aagerup-Kirkerup skolekommission holdt i går møde, hvori deltog amtsskolekonsulent E. Stephansen, sognerådsformand Holger Larsen og kommunens lærere.

Man drøftede, hvad der kunne gøres for at afhjælpe det store børnetal i Taagerup skole, og amtsskolekonsulenten foreslog, at der burdes rettes henvendelse til ministeriet om byggetilladelse. Et eventuelt skolebyggeri kunne strække sig over flere år, så det derved blev mere overkommeligt for kommunen.

Som midlertidig ordning foreslog amtsskolekonsulenten, at man benyttede det ledige klasseværelse i Østrup til undervisning af nogle af børnene fra Taagerup og Aagerup skoler. Det skulle være børnene fra 9 til 11 år, som på denne måde kunne danne en mellemklasse, og en fast vikar skulde forestå undervisningen af denne klasse. En anden udvej var at henvise tilflyttende børn i Gundsølille og Kirkerup til Østrup skole.

Ingen af disse ordninger er tilfredsstillende og kunde kun være rent midlertidige nød foranstaltninger. Man drøftede indgående de forskellige muligheder, og mødet sluttede med, at skolekommissionen enstemmigt vedtog at henstille til sognerådet at tage skolesagen op til ny behandling.

15/4-1952

Aagerup-Kirkerup sogneråd holdt forleden et møde, hvor man på nydrøftede kommunens skoleplaner. Til stede ved mødet var også skolekommissionen, amtsskolekonsulenten E. Stephansen, Roskilde, og arkitekt Højgaard Jensen, Himmelev.

Sognerådsformanden Holger Larsen redegjorde for den seneste udvikling i skolespørgsmålet. Allerede i januar måned fremsendte arkitekt Carl Møller, Roskilde uopfordret et projekt, hvorefter den påtænkte Hovedskole i Gundsølille vil kunne bygges adskilligt billigere end tidligere antaget. Dette medførte, at sognerådet blandt andet også opfordrede sin hidtidige arkitekt i skolesagen, Knudsen Pedersen, Slagelse, til at udarbejde et lignende forslag.

Forhandlingerne med arkitekterne er nu resulteret i, at man har kunnet samles om et forslag, udarbejdet af Højgaard Jensen, som også havde lavet en smuk model af skolen, således som den vil blive, når den er færdigbygget. Dette projekt vil kunne gennemføres ca. 300.000 kr. billigere end det tidligere vedtagne.

Arkitekt Højgaard Jensen gennemgik derefter forslaget punkt for punkt. Skolelokalerne vil blive indrettet i en T formet bygning med klasseværelserne vendende ud mod legepladsen og landevejen, og der opføres de nødvendige lærerboliger mellem legepladsen og landevejen. Til denne plan fremkom amtsskolekonsulent Stephansen med forskellige mindre ændringsforslag, der vil bevirke, at bygningerne bedst muligt vil kunne egne sig til formålet, blandt andet vil sløjd og skolekøkkenlokalerne blive anbragt i kælderetagen og gymnastiksalens størrelse ændres, så den kan benyttes til badminton.

Man var indenfor sognerådet enige om at arbejde videre med planen og skolekommissionen gav ligeledes sin tilslutning til dennes gennemførelse, hvorefter der nedsattes et udvalg bestående af formanden og Ejner Nielsen fra sognerådet samt Aage Andersen og Carl Petersen fra skolekommissionen, som sammen med amtsskolekonsulenten umiddelbart efter påske skal forhandle med ministeriet om at få kommunens ansøgning om materialebevilling overført til dette nye billige projekt. Samtidig vil kommunens fælleslærerråd holde møde med arkitekten for at tage stilling til planerne, og endelig vil der sidst i denne måned blive afholdt et samlet møde, hvor alle de stedlige myndigheder vil kunne slutte drøftelserne og vedtage de endelige udarbejdede planer.

25/4 1952

Aagerup-Kirkerup sogneråd holdt onsdag aften møde sammen med skolekommissionen, fælleslærerrådet, amtsskolekonsulent E. Stephansen, Roskilde og arkitekt Højgaard Jensen, Himmelev, for at få de nye skoleplaner endelig gennemdrøftet.

Efter at sognerådsformanden Holger Larsen havde budt velkommen, meddelte han, at det udvalg, der sammen med amtsskolekonsulenten havde været inde i ministeriet for at sikre, at der kunne gives materialebevilling til dem billige byggeplan, ikke havde opnået noget endeligt tilsagn derom.

Derefter redegjorde arkitekt Højgaard Jensen for de ændringer, der var blevet foretaget ved planerne, og der var fra alle sider enighed om, at den nye skolebygning vil blive fuldt ud tidssvarende.

På fælleslærerrådets vegne foreslog lærerinde, frk. Naurbjerg, at den ene lærerbolig blev gjort lidt større, så at boligspørgsmålet ikke senere skal bevirke, at der skal skiftes lærer alt for tit. Dette forslag affødte en dl diskussion, men fra flere sider fremhævedes, at det var planen, at der skulde bygges billigt, hvorefter man ikke kunne gå med til en udvidelse af lærerboligen, uden at den projekterede bolig for skolelederen samtidig blev gjort mindre, så den samlede byggesum blev den samme.

Efter at sognerådet og skolekommissionen derefter hver for sig drøftede spørgsmålet, ud talte Holger Larsen på sognerådets vegne, at man var enige om at bygge boligerne i den størrelse, der kræves i loven og ikke mere, og på skolekommissionens vegne tiltrådte Gdr. Aage Andersen dette.

Amtsskolekonsulenten E. Stephansen redegjorde derefter for, hvorledes byggeriet kan fordeles over flere år.

Holger Rasmussen, Ll. Valby, udtalte, at da man nu havde bygget kommunekontor og skulle i gang med alderdomshjemmet, burde man tage skolebyggeriet med ro, og på et spørgsmål til amtsskolekonsulenten, om der ikke var andre steder, hvor skolebyggeriet var mere påkrævet end her i kommunen, svarede denne, at det er Taagerup skole, der trænger sig hårdest på i hele Roskilde Amt, og Aagerup vil følge efter om kort tid.

Forhandlingerne sluttede med at Holger Larsen rettede en tak til deltagerne for forhandlingerne. Byggeplanerne vil nu blive fuldt udarbejdet til endelig godkendelse, så de kan blive indsendt til ministeriet inden længe

6/9-1952

Aagerup-Kirkerup sogneråd holdt møde.

….

…….

Endelig havde Arkitekt Højgaard Jensen, Himmelev, afsluttet udarbejdelsen af de nye tegninger og overslag til skolebygningen i Gundsølille. Disse blev endelig godkendt og færdigbehandlet af sognerådet. På grund af de svingende priser på byggematerialer havde arkitekten ikke opgivet nogen endelig byggesum, men denne ansloges til at blive ca. 500- 550.000 kr.

Umiddelbart inden sognerådsmødet indløb der for øvrigt meddelelse fra undervisningsministeriet om, at kommunen vilde kunne forvente at komme i første række, når den nye ekstra-tildeling til skolebyggeri træder i kraft. Arbejdet skulle så begynde som beskæftigelsesarbejde i vinterhalvåret. Det ser altså ud til, at tilladelse til skolebyggeriet kan blive givet indenfor en overskuelig tid. Men sognerådet var dog enige om, at der først må gå den nødvendige tid med at få de nye tegninger godkendt af alle myndigheder, og først da kan det afgøres, hvorvidt man vil gøre brug af den forventede materialebevilling.

11/11-1952

…..

og efter ansøgning fra Lærer Nielsen Taagerup, bevilliges et klassesæt af den af justitsministeriets udvalg for større færdselssikkerhed udgivne "min egen færdselsbog".

1/4-1953

I Taagerup skole har der efter indbydelse af lærer Nielsen og frue været holdt forældremøder mandag og tirsdag aften. Deltagelsen var begge aftener så stor, at skolestuen ikke kunne rumme flere, og man påhørte med megen opmærksomhed den fremstilling, sognerådsformand, Gdr. Holger Larsen, Gundsølille, gav af planerne for det skolebyggeri i Gundsølille, og der blev fra deltagerne stillet mange spørgsmål, som viste den interesse, det kommende skolebyggeri omfattes med.

Derefter fortalte Lærer Nielsen om, hvorledes undervisningen kan omlægges fra den nugældende hverandendags-undervisning til hverdagsundervisnijng, og det viste sig, at der blandt forældrene var udelt stemning for indførelse af hverdagsundervisning, og at denne skulde begynde snarest. Skolekommissionen, der deltog i mødet tirsdag aften, vedtog at lade udarbejde en ny undervisningsplan for Taagerup skole efter de skitserede retningslinier.

Børnenes skriftlige arbejder samt pigernes håndarbejder var fremlagt til gennemsyn, og endvidere vistes filmen "Den danske Landsbyskole", som gav et godt indtryk til af den udvikling, der er foregået med skolen på landet fra rytterskolerne i 1721 til de moderne centralskoler.

På deltagernes vegne rettede sognerådsformand Holger Larsen og Gdr. Verner Andersen en tak til lærerparret for den årligt tilbagevenden forældreaftener, der altid følges med interesse af forældrekredsen.

8/5-1953

Skolebyggeriet i Gundsølille påbegyndes med det samme.

Aagerup-Kirkerup sogneråd har på et møde i aftes drøftet det nye skolebyggeri i Gundsølille. Fra ministeriet var de ud arbejdede tegninger kommet tilbage, og der er kun foretaget nogle småændringer i indretningen af bygningerne. Der er endvidere givet materialebevilling, beregnet efter en byggesum på 300.000 kr. og gældende fra 1. september 1953,så at en stor del af arbejdet som vinterarbejde. For tiden efter 1. april 1954 er yderligere bevilget 125.000 kr. til arbejdets fuldførelse.

Formanden, Gdr. Holger Larsen, gjorde i øvrigt udførligt rede for de nu godkendte planer og foreslog derefter, at sognerådet skulde gå i gang med skolebyggeriet i indeværende år.

Holger Larsen anbefalede at udsætte byggeriet, til der har været holdt valg til det nye sogneråd, og Aage Petersen sluttede sig til.

Bigaard anbefalede at begynde nu, og kommunesekretær Holten-Hansen redegjorde for den økonomiske side af sagen. Kommunens økonomiske forhold ligger således, at skolebyggeriet ikke vil komme til at påvirke skatteudskrivningen i væsentlig grad.

Derefter foretoges afstemning, og der var 7 stemmer for at bygge straks, medens 2 (Holger Rasmussen og Aage Petersen) stemte for udsættelse til efter sognerådsvalget.

Det er herefter meningen, at arkitekt Højgaard Jensen, Himmelev, nu skal i gang med udarbejdelsen af detailtegningerne, og der nedsættes et byggeudvalg, bestående af formanden, Dorthea Petersen , Otto Willumsen, Albertsen og Kr. Petersen.

5/9- 1953

Aagerup-Kirkerup sogneråd har holdt møde og heri deltog arkitekt Højgaard Jensen, Himmelev.

Han fremviste de færdige tegninger til skolebyggeriet i Gundsølille. Alle enkeltheder vedrørende skolebygningernes indretning er nu fuldt udarbejdede, og alt er klart til, at byggearbejdet kan påbegyndes i oktober i henhold til skrivelsen fra ministeriet, der har ønsket, at arbejdets igangsættelse skulle vente til den 15. oktober. Sognerådet vedtog at lade byggearbejdet udføre efter regning fra de håndværkere, der antages af kommunen, da man ikke ønsker arbejdet udbudt i offentlig licitation, og det bliver formentlig de samme håndværker, som har bygget det nye alderdomshjem i Aagerup, der vil få arbejdet overdraget. Arbejdet her er nu så vidt fremskredet, at hjemmet vil kunne tages i brug i løbet af en måneds tid.

4/11-1953

I eftermiddag holder Aagerup-Kirkerup sogneråd møde med de håndværksmestre, der er antaget til at opføre den nye Hovedskole i Gundsølille. Håndværkerne vil afgive deres tilbud i henhold til de foreliggende tegninger og beskrivelser, og arbejdet vil derefter kunne påbegyndes straks.

13/11-1953

Aagerup-Kirkerup sogneråd holdt i går eftermiddag møde, hvori deltog arkitekt Højgaard Jensen, Himmelev, og de håndværksmestre, som er antaget til at opføre den nye Hovedskole i Gundsølille.

Håndværksmestrene havde afgivet tilbud i henhold til de foreliggende tegninger og beskrivelser, og det viste sig, at den samlede byggesum vil blive i alt 616,315 kr. I øvrigt skal tilbudene følge pristallet, og det er derfor muligt, at den endelige sum vil kunne blive lavere end opgivet nu.

Murerarbejdet ved Carl Johansen, Roskilde, koster i alt 237.562 kr., tømrerarbejdet Aage Jensen, Gundsølille, 89.350 kr., snedkerarbejdet, Anders Hansen, Roskilde, 107.033 kr., glarmesterarbejdet, Halvor Hansen, Roskilde 11.387 kr., elektrikerarbejdet, Harald Andersen, Roskilde, 19.275 kr., gulvbelægninger, Regnar Jørgensen, Roskilde Betonvarefabrik, 37.725 kr., centralvarme, W Schmüser, Roskilde 53.719 kr., blikkenslagerarbejdet og sanitet, samme, 20.975 kr., tagarbejdet, samme 14,289 kr., malerarbejdet. B. Ilsøe, Aagerup, ca. 25.000 kr.

Det aftaltes, at udgravningsarbejdet på byggegrunden skal påbegyndes førstkommende tirsdag. Det er kommunens egne arbejdere, der antages til at udføre gravearbejdet.

29/7-1954

Arbejdet på den nye Hovedskole i Gundsølille skrider nu godt fremad. Allerede for nogen tid siden kom den nye gymnastiksal under tag, og nu er murerarbejdet på den egentlige skolefløj i gang igen efter nogen stilstand, der delvis skyldtes den knappe tilførsel af mursten.

I går indmuredes et dokument indeholdende en redegørelse for skolens tilblivelse og opførelse og er underskrevet af sognerådet samt skolekommissionens formand og amtsskolekonsulenten. Det var sognerådsformanden Holger Larsen, skolekommissionens formand, Aage Andersen og amtsskolekonsulent Ebbe Stephansen, der indmurede dokumentet, idet de udtalte smukke ønsker for den nye skole.

13/10-1954

Ågerup-Kirkerup sogneråd har holdt møde.

Ved mødet oplystes det, at skoledirektionen havde godkendt indstillingen af lærer Chr. Nielsen, Taagerup, som leder af den nye centralskole i Gundsølille.

Aagerup skole skal fungere som forskole, når enelærer Carl Værbak afgår.

18/12-1954

Aagerup-Kirkerup skolekommission har på et møde sammen med kommunens fælleslærerråd drøftet den nye undervisningsplan for kommunens Hovedskole i Gundsølille.

Der vil ved skolen blive fire klasser for børnene fra 10 til 14 år, og det samlede timetantal efter skoleloven bliver så stort, at der skal være tre faste lærerembeder samt et halvt timelærerembede ved skolen.

20/1-1955

Aagerup-Kirkerup skolekommission holdt i aftes møde i Gundsølille forsamlingshus, hvori deltog sognerådet, kommunens lærer og amtsskolekonsulen E. Stephansen, Roskilde.

Mødet lededes af skolekommissionens formand, gdr. Aager Andersen, Taagerup, der bød velkommen og redegjorde for udarbejdelsen af det forslag til kommunens nye undervisningsplan.

Amtsskolekonsulent E. Stephansen udtalte sig om planens enkeltheder. Det samlede timetal for et barns undervisning gennem 7 år er ansat til 6800, hvilket ligger nær det minimum, der er fastsat i loven, og da der i den sidste klasse ikke må være over 30 elever, skal der i Hovedskolen være to lærere og to lærerinder, men det har man søgt at undgå, og derfor foreslås det, at der foruden de tre faste lærerkræfter ansættes en timelærerinde med 18 timers undervisning om ugen, og det er også den billigste lærerkraft, der kan fås. Da Hovedskolen i sin tid blev vedtaget, var det tanken, at lærerinden fra Østrup forskole skulde kunne undervise nogle timer i Hovedskolen, men nu har Østrup langt flere børn, så dette kan ikke lade sig gøre nu. På undervisningsplanen er ikke afsat timer til

Særundervisning, men denne skal kunne gives i forskolerne allerede fra 8 årsalderen og fortsættes i Hovedskolen til 12 årsalderen, og her skal denne undervisning kunne gives som overtimer, hvis der ikke er mulighed for at slå klasserne sammen i enkelte timer og derved frigøre en eller flere lærere til særundervisningen.

Sognerådsformand Holger Larsen udtalte, at der i det hidtil fremkomne udkast ikke havde været tale om mere end tre lærer til Hovedskolen, og at sognerådet gerne vilde spare udgifterne til en timelærerinde, så længe det kunne lade sig gøre ved at slå de klasser sammen, hvor børnetallet tillader det.

Dette forhold blev nu nærmere drøftet og flere af deltagerne udtalte sig samstemmende med Holger Larsen. Forhandlingerne mundede ud i, at man vedtog, at Hovedskolens to ældste klasser, hvis børnetal tilsammen bliver 31, det første skoleår sammenlægges i nogle af fagene, så de 18 timer, der skulde overtages af timerlærerinden spares indtil videre.

Derefter gennemgik lærer Nielsen, Taagerup, skoleplanen og undervisningsplanens forslag til skolebøger. De fleste af disse bliver dem, der fortiden benyttes i kommunens tre skoler, og kun, hvor det er nødvendigt, udskiftes bøgerne med andre.

8/3-1955

Aagerup-Kirkerup sogneråd har holdt møde, hvor man blandt andet drøftede forskellige spørgsmål vedrørende skolen i Gundsølille. Man vedtog at købe skoleborde med løse stole fra aktieselskabet Bjerringbro Savværk, og det overlodes til byggeudvalget og lærer Nielsen, Taagerup, at ordne dette indkøb.

Endvidere vedtog man at lade aktieselskabet Niels Larsen, Valby montere gymnastiksalen og at forhandle med sløjdinspektøren og skolekøkkenkonsulenten om montering af sløjdsal og skolekøkken.

Da man ikke ønsker at installere den påtænkte fjernvarme fra skolens centralfyr til lærerboligerne, var indhentet tilbud fra firmaet Willy Schmüser, Roskilde, om levering af tre selvstændige centralfyr i de tre lærerboliger. Tilbudet, der lød på i alt 5.970 kr. for tre koksfyr med tilbehør, blev antaget. Endvidere vedtoges det at opføre tre garager til lærerboligerne og lade lærerne betale 300 kr. årligt i leje af hver.

26/8-1955

Skolegangen efter sommerferien begynder således:

Aagerup Østrup forskoler: Torsdag d. 1. september

Tågerup forskole: Mandag den 5.september.

Gundsølille hovedskole: Mandag den 5. september.

Mødetid i alle skoler kl. 8.

26/8-1955

5. september.

Den nye Hovedskole i Gundsølille er nu ved at være færdig. I klasseværelserne mangler kun de sidste afpudsninger, og den del af skolen vil derfor være klar til brug i løbet af en uges tid. Kælderetagen med skolekøkken og sløjdlokale bliver først monteret i næste måned, men skolekommissionen ha besluttet at den almindelige undervisning alligevel kan påbegyndes snarest, hvorfor det er vedtaget at lade børnene møde mandag d. 5. september, jævnfør omstående annonce.

17/12-1955

I går eftermiddags blev den smukke Hovedskole i Gundsølille officielt indviet. Ganske vist har en del af selve undervisningslokalerne været i brug i nogen tid, nemlig siden sommerferien, men først nu er de sidste af skolelokalerne, nemlig skolekøkkenet og sløjdlokalet blevet færdige og dermed hele skolebyggeriet, således at den endelige indvielse kunne finde sted.

Med den nye Hovedskole har skoleforholdene i Aagerup-Kirkerup kommune fået den bedst tænkelige og smukkest mulige ramme, men det har også været en lang og til tider trang vej, inden man er nået så vidt. Det er således omkring 40 år siden, der første gang blev tale om at oprette en centralskole i Gundsølille, og såvel i 1938 som umiddelbart efter krigen var man nået så lang med planerne, at byggeriet kunne realiseres, men hver gang er der kommet hindringer i vejen, først krigen og senere materialemangelen, så skolebyggeriet måtte opgives, og først i dag for 2 år siden nåede man så langt, at den første mursten kunne lægges på plads.

Den nye skole vil antagelig komme til at koste omkring 800.000 kr. Selve opførelsen af bygningerne er projekteret til at koste 616.000 kr. og dertil kommer inventar og lignende til små 200.000 kr. Den nye skole er tegnet af arkitekt P. Højgaard Jensen, Gl. Himmelev, og resultatet er ikke alene blevet en smuk skolebygning, men også så praktisk og velindrettet, at den skulle svare til alle de krav, der i dag kan stilles til en moderne skolebygning.

Som bekendt er det ikke en centralskole, men en Hovedskole, der er opført, idet man har bevaret de tidligere små skoler i Aagerup, Taagerup og Østrup som forskoler, således at undervisningen i de første tre skoleår foregår i forskolerne, mens de sidste fire skoleår henlægges til Hovedskolen i Gundsølille, hvilket skaber bedre klassefordeling og en undervisningsmæssig forbedring af betydelig værdi samtidig med, at man har fået plads til de nye fag som sløjd og husgerning med videre.

Det er et yderst tiltalende indtryk man får, når man kommer ind i den nye skolebygning. Alt er holdt i lyse festlige farver lige fra den store forhal til selve undervisningslokalerne. Alene skolestuernes vægge har tre forskellige farver, der imidlertid er sammensat på en sådan måde, at de supplerer hinanden, således at kontrastvirkningen bliver smukt og dæmpet. Samtidig er alt inventar og undervisningsmateriel i mest moderne og praktiske udførelse.

De nye sløjd- og husgerningslokaler er blevet anbragt i kælderetagen, og her skulle være alt, hvad der overhovedet kan blive brug for til undervisningen. Op gennem midterbygningen går der moderne terrezzotrappe, og i stueetagen har selve de egentlige undervisningslokaler til huse, mens blandt andet skolens bibliotek har fået lokaler på 1. sal. Bag selve skolebygningen er den store moderne gymnastiksal opført, og ikke mindst den vil blive modtaget med glæde ikke blot af skolebørnene, men også af hele sognets ungdom, der her har fået et ideelt sted til at udøve vinterens idræt som gymnastik, badminton og så videre.

Ved indvielsen i går deltog foruden sognerådet og skolekommissionen, medlemmer af Roskilde Amts skoledirektion med Stiftamtmanden Ove Larsen i spidsen, amtsskoleinspektør Ebbe Stephansen, kommunens lærerpersonale, en række tidligere sognerådsmedlemmer, repræsentanter for forældre og en række andre af kommunens beboere samt arkitekten, de håndværkere, der har været beskæftiget ved skolebyggeriet, med flere.

Selve den officielle indvielse foregik i skolen nye forhal, hvor sognerådsformand, Gdr. Holger Larsen bød velkommen, og derefter foretog Stiftamtmanden Ove Larsen selve indvielsen, idet han blandt andet udtalte, at den nye Hovedskole var et godt eksempel på en kommunalbestyrelses bestræbelser på at opfylde tidens krav. Hans lykønskede sognerådet med, at deres anstrengelser og gode vilje var resulteret i den smukke skolebygning. Vi håber, sagde Stiftamtmanden videre, at bygningen fremtidig vil tjene det formål, den er skabt for, og at den vil kunne opfylde de forventninger, der stilles til den. Samtidig håber vi, ar lærerpersonalet her vil finde den ramme, som kan give dem glæde og tilfredsstillelse i deres fremtidige gerning.

Dermed sluttede stiftamtmanden idet han erklærede skolen for indviet, og sognerådsformanden takkede for de smukke ord og for skoledirektionens velvilje.

Derefter fik gæsterne lejlighed til at se den nye skoles indretning ved en rundgang gennem lokalerne, og senere samledes man til en sammenkomst i forsamlingshuset, hvor kaffebordet var pyntet med blomsterdekorationer, som var sendt i anledningen af skoleindvielsen.

I forsamlingshuset bød Holger Larsen atter velkommen, og efter en sang gjorde han kort rede for byggeriets forhistorie. Indvielsen af den nye skole, udtalte Holger Larsen blandt andet, var noget man i kommunen havde set frem til i mange år, men jeg synes, at vi kan være glade for det resultat, der er nået. Vi har mødt megen velvilje og forståelse fra såvel skoledirektionens som skolekommissionens side, og nu, da skolen er en kendsgerning, kan vi kun udtrykke vor glæde over den.

Holger Larsen bød førstelærer Chr. Nielsen, tidligere Taagerup, og de nye lærerkræfter velkommen til den gerning, der skal øves på skolen. Han takkede endvidere håndværkere og arbejdere samt alle andre, der havde været med ved byggeriet, og rettede en særlig tak til amtsskolekonsulent Ebbe Stephansen for dennes medvirken ved rejsningen af skolen og for råd og vejledning ved skoleplanernes udførelse.

Amtsskolekonsulent Stephansen ønskede til lykke med den nye skole og udtalte sin glæde over, at være med til indvielsen, som var den sidste egentlige skoleindvielse, hvor han medvirkede ved afleveringen. Stephansen takkede for det gode samarbejde, der havde været gennem de mange år og fremhævede de mange fordele den nye Hovedskole bevirker rent undervisningsmæssigt i kommunen. Det er et smukt resultat, der er nået her, sluttede amtsskolekonsulenten, og jeg ønsker til lykke med den.

Skolekommissionens formand gdr. Aage Andersen, Taagerup, udtalte på kommissionens vegne, at det var med stor glæde, man nu ser den nye skole rejst. Han udtalte sin glæde over, at det havde været muligt at få de nye stillinger besat med dygtig lærerkræfter, som ville være i stand til at udfylde de rammer, den nye skole dannede.

Til slut udtalte Aage Andersen ønsket om, at kommunens beboere ville slutte op om den nye skole, og at det ville lykkes at knytte de bånd mellem hjem og skole, som er så nødvendige.

Lærer C. G. Værbak, Aagerup, ønskede på forældrerådets vegne sognerådet og skolekommissionen til lykke med den nye skole. Vi siger tak for de smukke skolerammer, og så vidt det står til os, skal de blive fyldt, så der kommer et godt resultat ud af dem.

Førstelærer Chr. Nielsen udtalte blandt andet, at det var med stor interesse man havde fulgt byggearbejdet ved den nye skole. Nu har vi fået en skole. Som vi kan være taknemmelige for at virke i, og vi siger tak for den meget kønne skolebygning og de gode forhold, der er blevet det endelige resultat. Men der er jo ikke blot smukke og praktiske forhold, som gør det alene. Det egentlige er det arbejde der skal udføres, og det er mit håb, at den gerning vi skal udføre i den nye skole, må blive til lykke og velsignelse for den slægt, der vokser op, ikke alene børnene, men også de mange, der søger ungdomsskolen og ungdomsundervisningen.

Gdr. Jacob Nørhave, Gundsølille udtalte sin glæde over den smukke nye skole. Det havde været en lang og trang vej at nå frem til den skole, der i dag kan indvies, men til gengæld synes jeg, det er blevet en dejlig skole. Vi har haft dygtige lærere i de gamle små skoler, som forstod at øve deres præg på børnene, og jeg håber, at de, der nu skal lede undervisningen, vil forstå at udfylde den nye skoles smukke rammer på en sådan måde, at man ikke alene har det rent undervisningsmæssige, men også det kulturelle for øje.

Arkitekt Højgaard Jensen, Gl. Himmelev, ønskede ligeledes tillykke og takkede sognerådet, byggeudvalget og håndværkere for samarbejdet og det håndværksmæssige gode arbejde, der var udført. Til slut ønskede, han alt godt for skolen i fremtiden.

Pastor H. Borup, Aagerup, ønskede lærerne tillykke med de fortrinlige rammer, de havde fået for undervisningen. Vi forældre er glade for at sende vore børn i skole, fordi vi ved, at lærerne foruden at give børnene den rene kundskabsmæssige undervisning også indgiver dem medmenneskelighed og livskundskab. Vi håber og ønsker, at det må blive ved med at være sådan her, at det ikke blot bliver dygtige børn, vi sender i skole, men også børn, der ved, hvad der er sandt, godt og rigtigt.

På håndværkernes vegne takkede vand og gasmester Villy Schmüser, Roskilde, for samarbejdet ved byggeriet. Han ønskede sognerådet til lykke med skolen og henstillede til lærerstaben, at man påså, at børnene også værnede om den nye skole og dens inventar.

Da der ikke var flere, der ønskede ordet, takkede gdr. Holger Larsen på sognerådets vegne for de mange smukke ord, og den festlige indvielse sluttede med, at man stående sang "Der er et yndigt land".

Byggearbejderne på den nye Hovedskole er udført af følgende:

Murerarbejdet: Murermester Carl Johansen, Roskilde

Tømrerarbejde: Tømrermester Aage Jensen, Gundsølille.

Snedkerarbejde: Snedkermester A. Hansen, Roskilde.

Blikkenslager- og sanitetsarbejde: Vand- og gasmester Villy Schmüser, Roskilde.

De elektriske installationer: Installatør Harald Andersen, Roskilde.

Glarmesterarbejdet: Glarmester Halvor Hansen og co., Roskilde.

Malerarbejdet: Malermester Børge Ilsøe, Aagerup.