LIDT OM SKOLEVÆSENET I ÅGERUP-KIRKERUP FØR LINDEBJERGSKOLEN

Efter reformationens indførelse 1536 blev det bestemt, at der skulle være degnetjeneste ved kirkerne. Degnen skulle om søndagen samle sognets ungdom i kirken og oplære dem i den kristne tro. Da sognene lå i rimelig afstand fra Roskilde, blev det de ældste elever fra katedralskolen, der skulle være løbedegne, d.v.s. hver søndag "løbe" ud til kirken og forrette tjenesten. At det kunne knibe med at få samling på ungdommen fremgår af en bemærkning, som Sjællands første lutherske biskop, Peder Palladius, skrev i sin visitatsbog: "O, Herre Gud, at man skal nøde folk til deres egen nytte og gavn". Senere, efter Chr.V.s danske lov 1683, oprettedes en degnegård i Kirkerup, så at man kunne have en fastboende degn i sognet, en "sædedegn", og være fri for løbedegnene fra Roskilde. Nu blev det forordnet, at degnen foruden søndagsundervisningen også en gang om ugen skulle undervise ungdommen i den kristelige børnelærdom. "Degnen skulle forestå sangen i kirken, ringe bede- og fredsklokken morgen og aften, være præsterne lydige i hvad dem på embeds vegne befale, samt befordre deres embedsbreve" hed det endvidere i forordningen, og bestemmelsen om at befordre præstens breve blev ved at gælde indtil 1851. Undervisningen af ungdommen skulle foregå i lærerens lejlighed, og denne ordning varede indtil ca. år 1800. Der blev dog tilbygget en skolestue i 1741 for at give mere plads.

I 1739 udsendte Chr.VI en forordning om skolevæsenets indretning. Det er den første almindelige skolelov for Danmark.

Ganske vist var der i årene 1720-26 bygget de navnkundige 240 rytterskoler, men de opførtes kun på kongens godser og fik ikke almen betydning. Nu skulle der være skoler rundt om i hele landet, og vi oplevede her i vore sogne, at der allerede to år tidligere, i 1737, var taget bestemmelse om, at der også skulle være en degneskole i Ågerup.

På et møde hos pastor Fr. Monrad i præstegården tilbød justitsråd de Falsen, Østrupgård, at give et hus til degneskolen. Huset var beliggende lige øst for kirkegården, det var på 15 fag, og der skulle være undervisning i degnens stue. Justitsråd de Falsen var i det hele taget meget ivrig for at få skolevæsenet fremmet. Da der f.eks. i Østrup fremkom forslag om, at børnene herfra skulle høre til Herringløse, byggede de Falsen et hus på 6 fag til skole, og undervisningen skulle foregå i lærerens stue. At det kunne knibe med at få kvalificeret lærerkraft til de mange nye skoler, er forståeligt. Der fortaltes, at den første lærer i Østrup var en husmand, og da hans indtægter kun var små - han havde jo ingen tjeneste ved kirken - måtte hans kone spinde garn for at tjene lidt.

Nu var der altså oprettet 3 skoler i sognene, men hvorledes undervisningen foregik i disse skoler, ved vi ikke. Har det mon været noget lignende, som pastor Steenvinkel i Svendborg skrev om forholdene på Sydfyn: "Her sidder i en skole omtrent 20 børn. Nogle skal lære at kende bogstaver, nogle at stave, nogle skal læse højt, andre sagte. Der er en skrækkelig larm. Når den stilner af, råber skolemesteren: Læs børn! På en gang råber alle i munden på hverandre så højt som muligt. ABC og katekismus, evangeliebog og forklaring synges imellem hverandre i en så snadrende og ubehagelig koncert, at man ikke kunne undre sig om skolemesteren blev gal. Midt under denne voldsomme larm kommer den ene efter den anden op med sin lektie. Nu skriger man ham igen ørerne fulde. Medens han hører den ene, leger de andre. Stille! råber skolemesteren og spørger den, han overhører, hvad det var, han sagde. Imidlertid skriger her en, en anden griner, en tredie fløjter. Endelig er timen forbi. Læg bøgerne sammen! råber den plagede mand, træskoene klaprer til afsked, dørene lukkes og dagen er gået, Gud ved, til hvor megen nytte!!"

I slutningen af det 18. århundrede, da kronprins Frederik havde overtaget regeringen, nedsattes den store skolekommission, som skulle udarbejde retningslinier for undervisningen i skolerne og læreruddannelsen. Resultatet blev skoleloven af 1814, hvori det bl.a. bestemmes, at der overalt skulle være regelmæssig skolegang, at degnen nu "kun" skulle være lærer, og at de kirkelige indtægter, de såkaldte offer og accidenser, som tidligere havde været en del af degnens løn, nu skulle fordeles til alle lærere i sognet.

Om Ågerup skole ved vi, at der i 1829 indførtes gymnastikundervisning, som skulle foregå på en plads, beliggende nord for kirken. I 1830-erne ombyggedes skolen øst for kirken, og embedet blev tillagt en jordlod på ca. 3 tdr. land, beliggende langs Ågerupvejen, vest for kirken. Her skulle være græsning til et par køer og nogle får, så læreren kunne få lidt større indtægt på denne måde. Den ombyggede skole lå på den gamle grund, man sagde, det var et godt sted, fordi der var så "rolige naboer". Først i 1873 byggedes en ny skole ude på skolelodden vest for kirken. En overgang var det på tale at flytte Ågerup skole til St.Valby, men det blev ikke til noget. Daværende brygger Rasmus Larsen, sognerådsformand og amtsrådsformand, fortalte hvorfor skolen blev i Ågerup: "Domprovsten og en til kom herud, jeg snakkede med ham, der betød mest, og St.Valbyerne trak af med nr.2. Jeg sagde til ham: Der er jo en yndig plet her. -og da Valbyerne kom tilbage sagde han til dem: Ja, vi har bestemt, at skolen skal ligge her." Det er nu afdøde gårdejer Carl Jensen, Vestergård, der har fortalt dette træk, og han føjede til: "Det, der kom fra Rasmus Larsen, var i orden, det skulle ikke laves om."

I Kirkerup døde den sidste degn, Søren Hansen Steenstrup, i 1806. Hans enke blev boende i degnegården 1806-12. I dette år blev en student, Peter Hartmann, lærer og han giftede sig med Steenstrups datter. Men allerede da Steenstrup døde i 1806 begyndte man at tale om, at flytte skolen til en mere central beliggende plads i skoledistriktet. Det blev dog ikke til noget før i året 1847, da skolen blev flyttet til Tågerup. Her opførtes bygninger med lærerbolig og skolestue ud mod vejen, bagved var der lo, lade og stald til 2 heste, 6-8 køer, 2 får og nogle grise, og embedet blev tillagt en jordlod, beliggende mellem Tågerup og Kirkerup. Da skolen flyttedes, var P. Petersen lærer. Han omtales som en meget dygtig lærer, der foruden at være lærer, var en dygtig landmand og desuden i 16 år formand for Ågerup-Kirkerup sogneråd. På Kirkerup kirkegård findes både hans og hans eftermands, lærer Nyboes grave.

I Østrup blev den gamle skole efterhånden brøstfældig, og man besluttede i 1817 at bygge en ny. Præsten Just Reimer ønskede, at den fortsat skulle ligge i Østrup, og der anlagdes gymnastikplads i lærerens have i 1829. Desuden blev der tillagt lærerembedet en skolelod ude på Østrup Holme. Denne skole undermuredes i 1863 og fortsatte som skole til 1917, da den blev ombygget til alderdomshjem. Der var dengang så mange børn i skoledistriktet, at man måtte bygge en helt ny 3-klasset skole, som dog senere, da børnetallet igen svandt ind, blev gjort 2-klasset.

Skolegangen i kommunens skoler var - bortset fra det ovennævnte i Østrup - ens: 2-klassede skoler med hverandendags undervisning. Hver klasse fik 18 timers undervisning om ugen, og denne ordning varede ved i mange år. Allerede i 1915 begyndte man dog at tale om en nyordning af kommunens skolevæsen. Daværende lærer i Tågerup, O.Mertz, var en ivrig forkæmper for moderniseringen. I 1940 vedtog sognerådet at bygge en centralskole, men så kom krigen og standsede planerne, og da lærer Mertz i 1949 tog sin afsked på grund af alder, var man lige vidt.

Endelig i 1950-erne kom man i gang med opførelse af en ny hovedskole i Gundsølille, og den 5. september 1955 blev denne indviet som skole for de fire ældste årgange og med skolerne i Ågerup, Tågerup og Østrup som forskoler, indtil de i 1964 også flyttedes til Gundsølille.

I.Chr.Nielsen

f.h.v.

skoleinspektør v/Lindebjergskolen

Det var altså i 1955, at den nye hovedskole blev bygget.

I kælderen var der skolekøkken og sløjdsal. På første sal 4 klasselokaler og i tårnet 1 klasselokale som indeholdt folkebiblioteket for Gundsølille. Bag skolen blev der bygget en gymnastiksal.

Klik på et billede

Der blev endvidere bygget 1 førstelærerbolig, 1 lærerindebolig og 1 lærerbolig.

En morsom ting var synet på en lærerinde i forhold til en lærer. Man gik ud fra som givet, at en lærerinde var ugift, og derfor fik hun tildelt en lille bolig, hvorimod en lærer selvfølgelig var gift og derfor fik han en stor bolig.

Dette princip var gældende, da undertegnede blev ansat ved skolen. Jeg var på det tidspunkt ugift og havde derfor kun brug for et værelse. Hvorimod Karen Fredborg, som var lærerinde, var både gift og havde 2 børn, hun måtte nøjes med den lille bolig.

I 1964 blev så hele Ågerup-Kirkerup skolevæsen samlet.

Det var en spændende tid. De tre små forskoler skulle nedlægges og tømmes. Østrup skole, som lokalemæssig var den største, havde da 3 elever. Jeg tror fordelingen var 2 i 1.klasse og 1 i 3.klasse.

Tågerup skole - den nuværende Roskilde lille Skole - var nok den mest spændende. Bl.a. var der på taget en vejrhane, som var ført igennem taget ned til undersiden af skolestuens loft. En stor vindrose var malet på loftet, så alle kunne se, hvilken vej, vinden blæste. Skolebordene var helt specielle. Det var selvfølgelig faste pulte, hvor alle elever fra 1. til 7.klasse skulle sidde og arbejde. Elever i 1. og 7.klasse er jo ikke lige store, men det problem blev klaret ved, at i stedet for 1 plade til fodstøtte, havde lærer O.Mertz sat 3 plader oven på hinanden. Man kunne så alt efter elevernes størrelse slå første, anden eller tredie fodplade op.

Læs her om den sidste skoledag

En skoleuge på Gundsølille hovedskole var dengang på 6 dage og hver lektion var på 50 min. Dagen startede altid med morgensang og bøn. Lærerværelset bestod indtil 1964 af en vindueskarm i forhallen. Senere efter 1964 fik lærerne deres eget lokale små 12 m² til 11 lærere.

Ved et skoleårs afslutning blev der holdt eksamen i alle klasser. Det foregik på følgende måde: Dagen før eksamensdagen mødte skolepatronen op og valgte, hvilke fag og hvilket område inden for faget, børnene skulle høres i. Det var en eksamen for både eleverne og lærerne. Bagest i klassen sad repræsentanter for skolekommissionen. De skulle så efter overhøringen give en skriftlig udtalelse om forløbet.

Når selve overhøringen var slut, var der fælles spisning for skolekommissionen og lærerne. Maden blev lavet af 7.klasse eleverne under ledelse af skolens hjemkundskabslærerinde.

Endnu en kontrol af, hvad eleverne havde lært. Så både elever og lærere havde rigeligt med nerver på.

December 1964 blev skolerne samlet. Der var bygget til på en sådan måde, at man ikke skulle kunne se, at der var bygget til. Alt var som i den gamle afdeling. Foruden klasselokaler blev der indrettet håndgerningslokale, formningslokale, fysiklokale og folkebibliotek, så nu var skolen dækket ind med faglokaler.

Det var dog kun en stakket frist. Der var livlig gang i udstykningen i Ågerup (9ax), senere kom St. Valby til, så allerede i 1969 måtte man udvide.

Der var politisk vilje til at bygge, men så kom der fra centralt hold regler om, at man kun måtte bygge for et beskedent beløb pr. år. Jeg tror, det var 100.000 kr. Det kunne lige strække til 2 pavilloner pr. år.

Det gik nu slag i slag og snart stod der i alt 7 pavilloner. Allerede på dette tidspunkt var der tale om at få en overbygning på skolen, så vi kunne beholde 8.-10.årgang. Det var sådan, at eleverne indtil kommunesammenlægningen drog til Roskilde, hvis de ville gå videre efter 7.klasse. Der var på dette tidspunkt kun 7 års undervisningspligt.

I starten blev eleverne fordelt rundt om på Roskildes skoler, men efterhånden fik de lov til at følges ad til samme skole. Det var et fremskridt, men allerhelst ville man have eleverne til at blive på Lindebjergskolen.

En stor begivenhed skete i 1969, skolen skiftede navn. Fra Gundsølille hovedskole til Lindebjergskolen.

Årsagen var Roskilde lille Skole. Vi fik deres, og de vores post. Det var en meget uholdbar situation, så derfor besluttede lærerrådet, at man ville indstille til byrådet, at skolen skiftede navn.

Men til hvad?

Der kom utrolig mange forslag, men tilslut blev alle enige om navnet Lindebjergskolen.

I 1970 kom så kommunesammenlægningen. Der blev oprettet et skolenævn og eleverne blev efter 7.klasse overført til Margretheskolen i Gundsømagle.

1971 var igen et fremskridtsår - oprettelse af børnehaveklasse - noget nyt og spændende.

Børnehaveklassen fik en hel pavillon til rådighed og dette var en vældig god beslutning. Tilstrømningen var meget stor og i løbet af ganske få år, var det normalt, at alle børn gik i børnehaveklasse.

Tanken om overbygning til Lindebjergskolen spøgte stadig og i 1974 blev det besluttet at bygge. Men hvordan og hvor?

Skolen fremkom med en plan, så udbygningen stod i forbindelse med den gamle skole. Der var flere møder, hvor forældre, nævn, lærere og politikere diskuterede bravt. Pludselig kom så forslaget fra byrådets side om, at man skulle starte på den anden side af vejen. Altså noget helt nyt. Der var mange meninger både for og imod, men resultatet blev, at man skulle bygge på den anden side af vejen. En fuldt udbygget 3 sporet skole blev tegnet og inddelt i 3 etaper med start 1976 for første etape, 2.etape i 78 og 3.etape i 80, endvidere skulle der bygges en tunnel under St. Valbyvej. En tunnel som vi tænker tilbage på med meget blandede følelser.

Der var langt for elever og lærere at gå i alt slags vejr, der var så langt, at en elev engang lagde sig til at sove i tunnelen.

Nå, etapeplanen holdt for 1. og 2.etape, men først i 1984 blev en meget reduceret 3.etape færdig. Det var nogle hårde år, hvor skolen var delt, men i dag må jeg sige, at det var en god løsning med en helt ny skole.

Lindebjergskolen

Hans Elmlund

skoleinspektør