Afskrift af ROSKILDE DAGBLAD/ fra 5. maj og til og med 11. maj 1953.

LINDEBJERGÅRD I GUNDSØLILLE

totalt nedbrændt sent i nat.

Hele gården lagt i aske i løbet af en times tid.

Næsten hele besætningen, alt indbo og mange maskiner indebrændte.

Branden uden tvivl påsat.

145 dyr led døden i flammerne.

Lindebjerggård

En usædvanlig voldsom brand har i nat lagt gdr. Laur. Jørgensens firelængede ejendom LINDEBJERGGÅRD i Gundsølille, fuldstændig i aske. En overgang var der alvorlig fare for, at to andre ejendomme i nærheden også skulle blive flammernes bytte. Branden var så voldsom/at hele gården var nedbrændt i løbet af en times tid, og trods ihærdigt redningsarbejde indebrændte størsteparten af gårdens dyr og alt indboet.

Branden blev opdaget ved 3-tiden af gdr. Laur. Jørgensens hustru, fru Marie Jørgensen, der vågnede ved at høre ilden buldre og knitre. Hun løb hen til vinduet og så da, at store flammer steg op fra gårdens lade bygning, der er tilbygget de øvrige længer.

Fru Jørgensen vækkede straks sin mand/men inden de nåede udenfor stod hele laden som et eneste flammehav, og umiddelbart efter var gårdens 4 øvrige længer, der alle var stråtækte, omspændt af ilden.

Gdr. Laur. Jørgensen sørgede straks for/at gårdens pige og to karle kom ud, og alarmerede Roskilde Brandvæsen og Falck. Også byens beboere kom hurtigt til brandstedet, men allerede da var hele gården et stort flammende bål, og selvom der foretoges ihærdige redningsforsøg, lykkedes det kun at få 2--3 køer og nogle få svin ud af de brændende længer.

En Nabogård og et hus antændt

Roskilde Brandvæsen og Falcks Redningskorps nåede hurtigt frem, men stod ganske magtesløse overfor det vældige flammehav, og man koncentrerede sig da først og fremmest om at hindre at ilden skulle brede sig yderligere.

"Den gamle gård"

Der var således en overgang stor fare for Sognefoged, gdr. Verner Andersens gamle gård, der ligger tæt ved Lindebjerggård. To overgange havde ilden fået fat i den ene længes stråtag, men begge gange lykkedes det Brandvæsenet at få nedkæmpet branden, uden at der skete skade i større omfang.

Også Lindebjerggårds fodermesterhus blev antændt af gnister fra Lindebjerggård, men her lykkedes det ligeledes Brandvæsenet at få slukket inden ilden fik rigtig fat.

De mange indebrændte dyr:

Lindebjerggård, der er på ca. 80 tdr. land, havde en meget stor besætning, og der indebrændte i alt 25 malkekøer, 8 kalve, 105 grise, 4 søer og 1 gylt, samt 2 heste. Gårdens 2 andre heste var heldigvis i nat ude på græs og blev således reddet. Det lykkedes som nævnt at få en del svin ud af den brændende stald, men flere af dem var så medtaget af røg og ild, at de måtte skydes ned på stedet af Falck.

Pengeskabet ud af det brændende Stuehus:

En af de første opgaver, Falck folkene blev sat til, var at redde gdr. Laur. Jørgensens pengeskab ud af stuehuset. Længen var allerede helt omspændt af flammer, men medens brandfolkene sprøjtede ind i stuen og på skabet, for at holde flammerne borte, lykkedes det en Falck mand med røgmaske at trænge derind og få lagt et reb om pengeskabet. Det vejer 8-900 kg., der måtte en snes mand til hjælp, før man kunne trække det gennem stuen og soveværelset ud i det fri. Det havde ikke taget skade af ilden.

Det lykkedes endvidere Falck folkene at redde 75 kyllinger, men alt indboet i stuehuset samt de maskiner der stod i laden, bl.a. et tærskeværk med halmpresser, blev flammernes bytte. Et maskinhus der ligger et lille stykke fra gården og hvor der befandt sig en hel del markredskaber og en traktor, blev dermed reddet.

Brandskæret sås i milevid omkreds:

Det vældige flammeskær fra branden på Lindebjerggård, kunne ses milevidt omkring, og også i Roskilde var der mennesker, som var ude på dette tidspunkt af natten, der havde bemærket brandskæret.

En Roskildenser siger at det så ud, som om solen var ved at stå op. Politiet i Glostrup og andre byer fik en mængde opringninger i nattens løb af mennesker ,der havde bemærket brandskæret, og ønskede at vide hvad der var sket.

I morges var der kun en rygende ruinhob tilbage af den firelængede gård. Den var brændt helt ned til grunden og kun nogle enkelte murrester står tilbage. Der forestår nu et stort arbejde med at få de indebrændte dyr bragt ud af ruinerne og transporteret bort.

Branden påsat?

Både ordenspolitiet og Kriminalpolitiet fra Roskilde var på brandstedet i nat ,og der blev straks foretaget indgående undersøgelser, for at få fastslået årsagen til branden.

Der er ingen tvivl om, at ilden er opstået i laden, da det var her, fru Marie Jørgensen først så ilden bryde ud. Efter de foreløbige undersøgelser, mener Kriminalpolitiet i formiddag at kunne fastslå at ilden kun kan være påsat, hvad enten det så er sket på forsætlig vis, eller ved uagtsomhed. Det er nærliggende at antage, at en person er gået ind i laden i aftes for at overnatte her/og at branden er opstået som følge af, at han har været uforsigtig med tobaksrygning, eller har tabt en tændstik i halmen.

Et betydelig tab for ejeren:

Gdr. Laur. Jørgensen havde Lindebjerggårds bygninger forsikret i ØSTIFTERNES BRANDFORSIKRING for 150 000 kr. løsøret var forsikret i Gl. ROSKILDE AMTS BRANDFORSIKRING for 110 000 kr. Endnu har man ikke nogen oversigt over den samlede brandskade/men da det kun er ganske ubetydeligt, hvad der er reddet ved branden, kan Laur. Jørgensen ikke undgå at lide et betydeligt tab.

Den gamle Gård, som var i fare under branden tilhører som nævnt Sognefoged Verner Andersen og drives af en bestyrer, mens Verner Andersen selv bor på sin anden gård i byen, et godt stykke fra brandstedet.

Da branden udbrød i nat var det nærmest vindstille/og det var utvivlsomt medvirkende til at branden ikke fik et større omfang.

En ANHOLDELSE efter branden i Gundsølille:

En 42 årig fodermester fra nabogården anholdt på Hørgården ved Roskilde i nat. Nægter bestemt at være brandstifter.

Nyt Retsmøde i morgen med Vidneafhøring

Kriminalpolitiet i Roskilde har i nat foretaget en anholdelse i forbindelse med den uhyggelige brandnatten til i går, på gdr. Laur. Jørgensens gård, Lindebjerggård i Gundsølille, hvor hele ejendommen nedbrændte i løbet af en time, og hvor størstedelen af besætningen indebrændte, ca. 150 dyr i alt, omkom i flammerne.

Politiet hælder fortsat mest til at branden er påsat, og ved undersøgelserne og afhøringerne på egnen i løbet af i går, samledes mistanken efterhånden om en 42 årig mand Carlo Balk Jensen, der dagen før branden havde fået plads som fodermester hos gdr. Chr. Harmsen Mariebjerggård, der er nabogård til den brandhærgede Lindebjerggård.

Mariebjerggård

Carlo Balk Jensen havde uden megen forklaring forladt sin plads i går ved 13.20 tiden og var siden ikke blevet set. Politiet iværksatte en eftersøgning, og i nat kl. 1.30 blev han fundet og anholdt på Vandrehjemmet Hørgården, hvor han var taget ind for at overnatte. Ved afhøringerne har Karlo Jensen nægtet at kende noget til brandens opståen og da han i formiddag blev fremstillet i Grundlovsforhør i Roskilde Kriminalret opretholdt han sin-nægtelse.

Forskellige ting i hans forklaringer om sin færden under og efter branden stemmer imidlertid ikke overens med det Politiet har konstateret, og efter Grundlovsforhøret i formiddag blev anholdelsen af ham opretholdt, og et nyt Retsmøde, hvor en række vidner vil blive indkaldt er blevet fastsat til i morgen.

Overnattede i lader:

Carlo Jensen havde indtil 1. maj haft plads i Vassingrød, men var flyttet herfra til første maj. Efter at have opholdt sig i København et døgns tid var han taget til Roskilde, hvor han den 2. og 3. maj havde søgt arbejde, og han havde overnattet i lader, i henholdsvis Hedehusende og Svogerslev.

Den 4. maj, dagen før branden, havde han set Roskilde Dagblad, og der set, at der var en plads ledig som fodermester hos gdr. Chr. Harmsen Mariebjerggård i Gundsølille. Han var taget derud sent på eftermiddagen og havde fået pladsen med det samme. I Retten forklarede han, at han havde spist til aften hos gdr. Harmsen og ved godt 22 tiden var han gået i seng på sit værelse. Kl. 3 var han blevet vækket af en mand udenfor, som havde råbt at det brændte hos gdr. Laur. Jørgensen. Han var sikker på tidspunktet, fordi han havde set på sit armbåndsur, og han var straks stået op, havde pakket sit arbejdstøj ud af kufferten og havde klædt sig på. Han var derefter gået ud for at vække Kontrolassistenten, der lå i et værelse ved siden af hans eget, og han havde herunder mødt fru Harmsen, der i natkjole i det samme var kommet ned i køkkenet.

Hjalp til med Redningsarbejde:

Carlo Jensen erklærede på Kriminaldommer A. Schmidts spørgsmål, at han aldrig tidligere havde været på Gundsølille-egnen. Umiddelbart efter at han var kommet udenfor, havde en ukendt mand henvendt sig til ham og sagt, at han skulle hjælpe til med at få svinene ud af den brændende stald. Han havde arbejdet på brandstedet en times tid, hvorefter han sammen med Kontrolassistenten var gået tilbage til gården, hvor han havde begyndt på sit arbejde i kostalden. Han forklarede videre, at han en gang om formiddagen, havde været henne og kigge på brandstedet, men var gået tilbage igen. På Mariebjerggård havde han spist til middag kl. 12 sammen med de andre på gården, og han havde herunder i Radioavisen hørt, at branden antagelig var påsat.

Kan ikke forklare hvorfor han var rejst:

Han var derefter gået ind på sit værelse, hvor han havde lagt sig på sin seng, men han havde ikke kunnet falde i søvn, hvorefter han havde taget sin cykel og cyklet en tur ,for at se lidt på egnen.

Da han var kommet tilbage ved 13.30 tiden, havde han pakket sin kuffert og var kørt bort fra gården.

Anklageren Politifuldmægtig A. Vøller: hvorfor?

Carlo Jensen: jeg var blevet ked af pladsen.

A. Vøller: efter en dags forløb? De havde dog sagt til Kontrolassistenten aftenen før ,at det var en god plads De havde fået ?

Carlo Jensen: Ja, men jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg ville flytte med det samme.

A. Vøller: Ser det ikke lidt mærkeligt ud ?

Carlo Jensen: jo/men det var noget der kom pludseligt, og jeg kan ikke forklare/hvorfor.

Dommer Schmidt: De må dog have tænkt på noget da de gjorde det?

Carlo Jensen: jeg kan ikke sige andet.

A.Vøller: Kan De ikke lige så godt sige det hele rent ud?

Carlo Jensen: Jeg har intet med den brand at gøre!

A.Vøller: Fru Harmsen har forklaret, at hun har hørt at der gik nogen nede i Deres værelse/inden der blev slået alarm på brandnatten. Og da hun kom ned i natkjole/var De allerede fuldt påklædt?

Carlo Jensen: Det var først 10 min. Efter, at jeg blev vækket.

A.Vøller: Brandslangerne var lagt ud kl. 3.05 og da De kom ud, var brandbilerne ikke kommet endnu?---det er konstateret at Deres ur gik rigtigt/men så kan Deres forklaringer heller ikke stemme?

Carlo Jensen: Det er sandt, som jeg har forklaret.

Den beskikkede Forsvarer, Lrssf. M. Elmertoft: Hvornår besluttede De, at De ville forlade gården?

Carlo Jensen: Det var umiddelbart efter at jeg havde spist til middag.

Dommer Schmidt: Men De kan stadig ikke give os nogen grund?

Carlo Jensen: nej.

Søgte straks en ny plads:

Carlo Jensen forklarede derefter om sin færden, Efter at han havde forladt Mariebjerggård var han cyklet til Roskilde/hvor han havde været på Arbejdsanvisningskontoret for at søge plads. Her var ingen ledige stillinger, men da han senere havde set, at der var en ledig plads på Grevegården, havde han først ringet dertil og fået det bekræftet, hvorefter han var cyklet til Greve. Han var alligevel ikke gået ind på gården, fordi han ikke syntes om" den, men var i stedet kørt over Vallensbæk til Glostrup, hvor han havde prøvet at få plads som karl på en Restaurant. Han fik dog ikke pladsen og var så cyklet tilbage til Roskilde, hvor han var taget ud på Hørgården for at overnatte. Det var her politiet i nat ved 1.30 tiden fandt ham og tog ham med til afhøring.

På Politifuldmægtig A. Vøllers begæring blev anholdelsen over Carlo Jensen derefter opretholdt, og et nyt Retsmøde vil som nævnt finde sted i morgen formiddag.

Carlo Jensen er ikke tidligere straffet.

Retsmødet om Branden i Gundsølille

Fodermesteren sat på fri fod:

Overraskende afslutning på vidneafhøringen i Roskilde Kriminalret, hvorefter Anklagemyndigheden frafaldt begæringen om fortsat anholdelse.

Ved Retsmødet i Roskilde Kriminalret i formiddag, hvor der i forbindelse med den store brand på Lindebjerggård i Gundsølille natten til tirsdag blev afhørt en række vidner, blev den anholdte 42 årige fodermester, Carlo Balk Jensen, som sigtedes for at være den eventuelle brandstifter/sat på fri fod.

Carlo Jensen havde som bekendt nægtet at have haft noget med brandens opståen at gøre, og Politiets begrundelse for hans anholdelse hvilede først og fremmest i at, de tidspunkter Carlo Jensen havde opgivet for Alarmeringen, ikke stemte overens med det Politiet havde fastslået. Han havde således hævdet at han var blevet vækket nøjagtig kl. 3.00 af en mand, som uden for hans vindue havde råbt, at det brændte hos gdr. Laur. Jørgensen, mens de øvrige på gården først var blevet vækket af fru Bestyrer Frydenlund 6-7 minutter senere, og Politiet havde ikke fundet den mand, Jensen hævdede at have hørt.

Et afgørende Vidneudsagn:

Som det sidste vidne i det ca. halvanden time lange Retsmøde forklarede fodermesterens husbond, gdr. Chr. Harmsen Mariebjerggård, imidlertid, at han havde fået at vide at en af gdr. Laur. Jørgensens karle umiddelbart efter at branden var blevet opdaget, var løbet over til Mariebjerggård og havde råbt, at det brændte hos Laur. Jørgensen. Karlen havde således været ved Mariebjerggård nogle minutter før fru Frydenlund, hvilket stemte overens med Carlo Jensens forklaring.

Anklagemyndigheden der repræsenteredes af Fuldmægtig A. Vøller, frafaldt derefter begæringen om at anholdelsen over Carlo Jensen skulle opretholdes, hvorefter Dommer Age Schmidt afsagde kendelse om, at han var løsladt.

Den anholdte fastholdt sine forklaringer:

Retsmødet i formiddag indlededes med, at Carlo Jensen blev udspurgt om sit armbåndsur, og han erklærede herunder, at han var sikker på at uret gik rigtigt. Han gentog derefter sin forklaring om, at han havde besluttet sig til at flytte fra gården umiddelbart efter, at han havde hørt om branden i Middagsradioavisen, men kunne dog stadigvæk ikke give nogen grund herfor.

Som første vidne afhørtes Overpolitibetjent Magnus Nielsen, som gav nærmere forklaring om brandens forskellige klokkeslet.

Alarmeringen til Politistationen i Roskilde var indløbet kl.2.46 eller 2.47 og kl. 3.07 havde der været vand på slangerne på brandstedet. Han havde særligt bemærket klokkeslettet for alarmeringen, fordi Politiet var de første der blev alarmeret og at han derfor havde regnet med, at det for en gangs skyld kunne lykkes Politiet at nå frem, før Brandvæsenet, det blev dog ikke tilfældet.

Mente, det var deres egen gård der brændte:

Derefter afhørtes fru Maren Frydenlund, som bor på gdr. Verner Andersens gård, der også kaldes "Den Gamle Gård”. Hun forklarede at hun var blevet vækket af gdr. Laur. Jørgensen, som havde råbt der var brand og da hun havde set flammeskæret gennem vinduerne, havde hun og hendes mand ment, at det var deres egen ejendom der brændte.

Hun havde derefter taget det mindste barn og var løbet over til Mariebjerggård, hvor hun først havde vækket Kontrolassistenten Johs. Nielsen og derefter gdr. Harmsen og Hustru. Til dem havde hun sagt at det var Den Gamle Gård der brændte.

Fru Harmsen forklarede, at hun var vågnet ved en eller anden støj, som hun mente kom fra fodermesterens værelse, men var dog ikke sikker på, om det også kunne være en, der havde banket på køkkendøren. Hun havde set på sit ur der viste mellem 10 og 5 minutter i 3,og hun havde derfor ment at det fodermesteren der stod en time for tidligt op. Umiddelbart efter havde hun hørt en kraftig banken og fru Frydenlund råbte at det brændte på Den Gamle Gård. Hun og hendes mand havde derefter skyndt sig ned i køkkenet, her havde hun mødt Carlo Jensen, der på det tidspunkt var fuldt påklædt.

Fodermesteren var lidt mærkelig:

Derefter afhørtes kontrolassistent Johs. Nielsen som også bor på Mariebjerggård, han forklarede, at han omkring kl. 3 var blevet vækket af et eller andet, men han vidste ikke hvad det var. Han var stået op og havde begyndt at tage noget tøj på, da Carlo Jensen var kommet og havde sagt at det brændte hos Laur. Jørgensen.

A. Vøller: Er De sikker på at Carlo Jensen sagde Laur. Jørgensen

Vidnet: Det er jeg så godt som fuldstændig sikker på

Dommer Schmidt: Hvad havde Carlo Jensen på?

Vidnet: Han var fuldt påklædt.

Johs. Nielsen forklarede videre at Carlo Jensen aftenen før branden havde sagt til ham, at han var glad for pladsen, da det tilsyneladende var let arbejde.

Han forklarede at Carlo Jensen ved middagsbordet næste dag var blevet så mærkelig tavs, da de hørte om branden i Radioavisen. Han havde ligeledes været meget mærkelig, da han om formiddagen blev sat ind i arbejdet på gården.

Den overraskende Vidneforklaring:

Derefter afhørtes gdr. Chr. Harmsen, han var oprindelig indkaldt som vidne, men da han var til stede, ønskede Anklagemyndigheden alligevel at afhøre om et enkelt punkt.

Herunder forklarede gdr. Harmsen at han om aftenen før branden havde vist Carlo Jensen rundt i gårdens stalde, men mente med bestemthed, at han ikke havde nævnt hvem der ejede nabogården.

Politifuldmægtig Vøller spurgte derefter Carlo Jensen, om denne stadig fastholdt sin forklaring. Det gjorde han, og han gentog atter, at der havde været en mand uden for hans værelse, som havde råbt at det brændte hos Laur. Jørgensen.

gdr. Chr. Harmsen: Må jeg have lov til at sige noget?

Dommer Schmidt: Ja

Harmsen: Det Carlo Jensen forklarer kan godt passe. Efter hvad Laur. Jørgensen har fortalt mig, sendte han umiddelbart efter at branden var opdaget en af sine unge medhjælpere, Mogens op til Mariebjerggård, Laur. Jørgensen var derefter løbet over på Den Gamle Gård, så Mogens har været henne hos os 6 - 7 minutter før fru Frydenlund nåede frem.

A. Vøller: Efter dette vil jeg ikke kræve at anholdelsen over Carlo Jensen opretholdes.

Dommer Schmidt erklærede derefter, at Carlo Jensen kunne sættes på fri fod, men han skulle give politiet underretning om hvor han var, indtil hele sagen om branden var sluttet.

Dommeren, hævede derefter Retsmødet.

OVERRASKENDE OPKLARING AF BRANDEN I GUNDSØLILLE

Brandstifteren, en 25 årig mand fra Roskilde, meldte sig til Politiet i Oslo. Aflagde fuld tilståelse om ildspåsættelsen i Roskilde Kriminalret i formiddag.

Den store brand der natten mellem den 4. og 5. maj lagde gdr. Laur. Jørgensens ejendom, Lindebjerggård i Gundsølille, fuldstændig i aske og hvor ca. 15o dyr indebrændte, er i dag på en overraskende måde blevet fuldt opklaret.

En 25-årig mand fra Roskilde meldte sig selv i mandags til Politiet i Oslo, og i et Retsmøde i Roskilde Kriminalret i middags, aflagde han fuld tilståelse. Han er tidligere straffet for brandstiftelse.

Den unge mand Peter Jakob Jensen, blev i 1949 efter at have sat ild på en halmstak, tilhørende Parsl. Poulsen, Veddelev, dømt til anbringelse på en Åndssvageanstalt. Herfra blev han den 31 marts i år løsladt og sat i kontrolleret familiepleje i Roskilde, og den 1. maj havde han fået plads som medhjælper hos gdr. Lars Lorentzen, Risgård i Kattinge.

Tanken om at sætte ild på, opstod pludselig:

Den 4. maj om aftenen havde han været til 4. maj fest i Kirkens Korshær i Roskilde, fremgik det af rapporten, der blev oplæst i Retten, og da han cyklede tilbage til sin plads i Kattinge, opstod den tanke hos ham, at han atter skulle sætte ild på.

Da han var kommet hjem/havde han lagt sig på sengen, uden at klæde sig af. Han havde ikke kunnet falde i søvn og ved halvettiden var han stået op og havde taget sin cykel for at køre til Veddelev, hvor han på ny ville prøve at sætte ild i en halmstak hos parsl. Poulsen.

I mørket kørte han imidlertid forkert ad vejen til Veddelev og fortsatte mod nord. Han forklarede i Retten/at han kunne huske, at han var kommet igennem en landsby, og havde derefter besluttet ,at han ville sætte ild på det første og bedste sted, han fandt.

Gemte sig på en mark om natten:

Han var kommet til en landsby og havde ment, at det var Gundsømagle. Her havde han fundet to ældre gårde, der lå lige ved siden af hinanden, og han var derefter gået ind i laden på den ene, hvor han havde sat ild til noget halm.

Efter at have set at ilden havde fået godt fat, var han gået ud, og kørte på cyklen ad en markvej, for enden af denne havde han efterladt cyklen og derefter havde han skjult sig på en mark indtil det begyndte at blive lyst, hvorefter han var gået mod Roskilde.

Da han var kommet ud på hovedvej l, mellem Roskilde og Hedehusende, fik han kørelejlighed med en motorcykel til København. Her havde han på Rådhuspladsen truffet en ukendt mand og efter at Jensen havde solgt sit armbåndsur, havde de besluttet sammen at tage til Sverige.

De havde søgt arbejde i Halmstad og var derefter taget til Gøteborg, hvor de havde overnattet på Politistationen. Derefter var de vagabonderet nordpå, idet de havde overnattet på forskellige gårde.

Fik samvittighedsnag i Oslo:

Lørdag den 9. maj var de nået til Oslo, hvor Jensens ukendte kammerat var forsvundet. Jensen havde gået rundt og kigget på byen hele søndagen, men efterhånden havde han fået samvittighedsnag, idet han tænkte sig muligheden af, at der var indebrændt mennesker ved den brand, han havde påsat.

Han gik derefter til Politiet i Oslo og fortalte, at han havde sat ild på en gård i Gundsømagle. Under Politiledsagelse blev Jensen derefter ført til København, hvor han ved ankomsten i morges blev anholdt og ført til Roskilde.

En uforklarlig, sindssyg trang:

Under Grundlovsforhøret i formiddag, optrådte den anholdte roligt og behersket og svarede klart og tydeligt på alle de stillede spørgsmål.

På Kriminalassistent Jansens spørgsmål om, hvilket motiv han havde haft til sin ugerning svarede han, at det var en uforklarlig og sindssyg trang til at sætte ild på, som pludselig var opstået hos ham.

Kriminaldommer Schmidt spurgte mod slutningen af Retsmødet, om den anholdte kunne sige på hvilket tidspunkt ildspåsættelsen havde fundet sted.

Hertil svarede Peter Jacob Jensen, at han havde set på sit ur/ og at han med bestemthed mente at det havde været ved godt 2.30 tiden.

Hvordan var laden ?

Jeg mener den var rødmalet og sikkert også af træ.

Så De noget i laden ?.

Der stod et tærskeværk og en halmpresser til venstre da Jeg kom ind, og til højre lå der en bunke halm, som jeg satte en tændstik til.

Hvorfor efterlod De cyklen på markvejen?

Jeg var klar over at det ville have vakt opsigt, hvis jeg havde slæbt den med mig ind over markerne, og jeg ville undgå at komme ud på vejene.

Politiet var på sporet af Brandstifteren:

løvrigt var Kriminalpolitiet i Roskilde allerede inden brandstifteren meldte sig til Politiet i Oslo, kommet på sporet af Peter Jacob Jensen. Hans cykel var blevet fundet i søndags, og da man ikke havde kunnet finde en ejermand til den i Gundsølille, var den af Sognefoged Verner Andersen blevet afleveret til Kriminalpolitiet i Roskilde. Her havde man netop fundet frem til, hvor cyklen var købt og hvem der ejede den, da man fik meddelelsen fra Oslo om, at Peter Jacob Jensen havde meldt sig til Politiet der ,og tilstået brandstiftelsen.

Retsmødet i formiddag sluttede med, at den anholdte på begæring af Kriminalassistent Jansen, blev fængslet for 4 uger.

Som hans forsvarer beskiggedes Landsretssagfører Svarre Nielsen, idet Peter Jacob Jensen på et spørgsmål fra Dommer Schmidt, erklærede at han ønskede samme forsvarer, som han havde haft under sagen ved den forrige brandstiftelse.