Det gamle Kort over Gundsølille, og hvorledes det er kommet i mit Eje.

Det var det første Krigsaar 1914. I Præstegaarden i Aagerup havde Artilleriet deres Parkplads og Beholdning af Ammunition, og der var derfor Vagtmandskab i Præstegaarden, og det havde Tilhold i en Samlingsstue. I denne Samlingsstue sad ogsaa de Soldater, som var Haandværkere og var udtaget til at reparere de forskellige Ting. Vi havde blandt andre i Indkvartering en Konstabel, som var Skrædder; hans Navn var Knudsen, men hans Kælenavn ved Batteriet var Pariserskrædderen, han havde nemlig arbejdet flere Aar som Dameskrædder i Paris. Han sad og reparerede Officerernes og de Meniges Tøj, naar han ikke var til Øvelse. Der havde først paa Vinteren været Auktion i Præstegaarden, og Kakkelovnen, som havde staaet i Stuen, hvor Soldaterne sad, var taget ned, og der var derfor baade koldt og Træk i Stuen. En af Knudsens Kammerater tog saa en Dag noget Papir, som de gik og traadte paa ude paa Gangen, og vilde stoppe det i Kakkelovnsrøret. Knudsen saa imidlertid, at der var et Kort imellem. Lad mig se det Kort, sagde han til Kammeraten, og saa opdagede han, at det var et gammelt Kort over Gundsølille. Om Aftenen, da han kom hjem, fortaltehan mig, at han havde fundet et Kort over Gundsølille, og spurgte mig, om jeg vilde have det, for ellers blev det tilintetgjort. Jeg var meget glad for Tilbudet, og paa den Maade kom det i mit Eje. Paa Kortet mangler noget, nemlig et Hjørne af Magistratens Gaards jorder samt hele jomfruklostrets Gaards jorder. Jeg har haft Kortet inde paa Matrikelkontoret for at se, om der ikke fandtes en Genpart, men ved at efterse de gamle Kort viste det sig, at der ikke var noget tilsvarende, og at det var det ældste Kort over Gundsølille. Det bærer Paaskrift om at "være fremlagt ved Mødet 21. Septbr. 1799".

Kilde: Optegnelser fra Gundsølille. Af Nilaus Pedersen, Gundsølille.

Forfatteren er ukendt for redaktionen til nedenstående)

Kortet viser landsbyen Gundsølille, som den så ud lige efter udskiftningen i 1799.

Udskiftning vil sige, at hver gård og hus fik sin jord samlet i et stykke. Før 1799 blev jorden dyrket i et drift fællesskab i 3 vange. En vang til rug, en til byg, og en tredje lå brak eller i græs. Vangeskellene ses på kortet som de tæt overstregede linjer.

Kortet er opmålt af en landinspektør, og han har gjort det med stor nøjagtighed. De punkterede linjer er sigtelinjer. De enkelte jordstykker er målt med 30 alen lange jernkæder ved hjælp af "kædedrenge". Første fæstebonde af matr. nr. 6 hed Elias Nielsen, og gården blev på 928.250 kv. alen. Også gårdens ejer er
påført, således også på gård nr. 7, Domkirkens gods.

De små tal er bonitetstal. Boniteten angiver jordens godhed til kornavl, og gik til en skala på 24, d.v.s. mindst 18 tommer muld. Det var vigtigt, at hver gård blev på det samme tønder hartkorn, som før udskiftningen, sådan at den enkelte lodsejers part ikke blev forringet.

Gundsølille havde i 1799 11 gårde, og af disse ejede Roskilde Domkirke de 9. Roskilde Adelige Jomfrukloster ejede en gård. Københavns Magistrat ejede oprindelig to gårde, som blev lagt sammen til en gård matr. nr. 10 på 146 tdr. 4 skp. land, Gundsølillegården.

I 1799 var der 11 gårde, og der var ligeledes 11 huse, og de lå rundt om et meget stort gadekær, som på kortet ses som bølgeformede linjer. Det nuværende gadekær er ikke tegnet med på kortet, men det må antagelig være en fejl.

Gård nr. 2 "Mariebjerg", og gård nr. 3 "Gammelgård" ligger på deres oprindelige plads. Gård nr. 4 "Lindebjerggård" brændte i 1954, og er nu kommunens materielgård. På mart nr. 25 lå "Bøgegården", og den fik ved udflytningen ny matr. Nr. 13. Matr. Nr. 5 er "Haugkærgård". Den brændte i 1931, og er flyttet et lille stykke ud på sin mark. "Kastaniegården" matr. Nr. 6 ligger på sin oprindelige plads. Matr. Nr. 7 er Kirsten Larsens gård, og den blev ligeledes liggende på sin oprindelige plads. Dens udlænger var til dels fælles med nr. 9. Denne gård, som tilhørte det Adelige Jomfrukloster, blev flyttet langt ud på vejen mod Østrup, og hedder "Ledagergård". Gård nr. 8 "Nordgården", og gård nr. 10 "Gundsølillegården" er efter en brand rykket lidt tilbage fra vejen og det lille gadekær. Mellem de to gårde lå gård nr. 11. Den er flyttet ud, og hedder nu "Kildevanggård". Alle gårdnavne er nutidige. Tidligere kendte s en gård kun ved sit matr. Nr. og ejerens navn.

Af de 11 huse ejede Roskilde Domkirke de 9, og de fik hver 3 tdr. land ude på Nyvangen, som ikke tidligere havde været dyrket, da det var for dårlig jord. Hver husmand skulle ved udskiftningen have så meget jord, at han kunne holde en ko. De to husmandssteder, der tilhørte Københavns Magistrat, fik dog kun græsningsret til en ko på magistratsgården.

Som det ses af kortet, gik vejen omtrent som nu. Vejen til Aagerup gik dog ikke den gang mellem de to gårde nr. 2 og nr. 3, men øst om gård nr. 2, hvor den i en vej gaffel delte sig i to veje, hvoraf den ene gik til Aagerup, og den anden gik over Soderup til København "Gammel Københavnsvej ". En sidevej til denne vej førte til Herringløse, en anden til Aagerup. Dette vejnet eksisterer delvis endnu, og dengang forenede det de fire landsbyers ungdom til mange fester på en idyllisk plads med en lille sø og med store popler lige syd for "Kildevangsgården".

Kilde: Årsskrift 1994: Egnshistorisk forening i Gundsø side 33

Tilbage til register