|
Gundsølille
Brugsforening
fylder 100 år
1. september 1887
1. september 1987
Redigeret af Erling Eriksen Fra start til århundredskiftet Filialen i Soderup 1888 - 1925 Indtil og under første verdenskrig Formænd og uddelere gennem tiderne Nuværende bestyrelse og uddeler
Nuværende formand Erik Petersen, Ågerup
Nuværende uddeler Erik Olsen, Ågerup
Ved Bestyrelsesmødet den 17. April 1887 er enstemmigt vedtaget: Peder Pedersen, Aagerup, og Niels Henriksen Gundsølille, blev udvalget til at afslutte Handelen med Gaardejer Lars Kristensens Enke om et Stykke Jord, stor 2 Skp. Land, til Byggegrund til Brugsforeningsbygninger og lade besørge dets Opmåling og Dokumentering. Vedtaget at afholde en ekstra Generalforsamling Søndagen den 24. April i Aagerup for at henstille til Foreningens Medlemmer om de vil tiltræde den foreliggende Tegning og Tilbud over Opførelsen af Uddelingsbygningerne. Gundsølille, den 17. April 1887.
HA NS PEDERSEN . NIELS LARSEN . HANS FREDERIKSENPEDER PEDERSEN . NIELS HENRIKSEN
Ved Ge neralforsamlingen i Aagerup den 24. April 1887 forhandledes følgende:Ve dtoges at benytte den af Bygningsudvalget fremlagte Tegning over Bygningernes Opførelse.Vedtoges det at modtage det af Chr. Christensen, Gundsømagle, givne Tilbud om Bygningernes Opførelse, nævnte Tilbud til Beløb 2.250 Kr., efter Tegning og Konditioner.Et Forslag om at paabegynde Bygningernes Opføre/se sna- rest mulig uden Hensyn til om Øvrighedens Tilladelse var given. Vedtoges.At Foreningen indmeldes i Fællesforeningen,At Var erne til Foreningen afhentes frit på nærmeste jernbanestation af Foreningens kjørende Medlemmer, indtil første Efteraarsgeneralforsamling.«
Af skrift af forhandlingsprotokollens første side 1887.Tilbage til indholdsfortegnelsen
Fra start til århundredskift Man begyndte småt og forsigtigt ved starten af Gundsølille Brugsforening, men der var ivrighed nok for at få begyndt. Som man ser af det ovenstående uddrag af den gamle protokol, er man straks villig til at begynde, og så vente med øvrighedens tilladelse til bagefter!. De gode mænd, hvis navne står først i protokollen, var følgende:Gårdejer Hans Pedersen, Taagerup, første formand og regnskabsfører.
Skomager Peder Pedersen, Aagerup. Gårdejer Niels Larsen, Store Valby. Gårdejer Hans Frederiksen, Kirkerup. V ed et senere bestyrelsesmøde den 30. maj suppleres pionerbestyrelsen med endnu to mænd , så ledelsen kommer til at tælle i alt syv, nemlig:Gårdejer Jens Didriksen, Østrup Gårdejer Hans Jensen, Gerdrup.
If ølge den ældste "Indtægtsbog" havde foreningen et år efter starten et medlemstal på 146, hvilket må kaldes stort efter den tids forhold, og startkapitalen var 5.066 kr. i indbetalte andele og indskud.H ele syv byer er repræsenteret i bestyrelsen.Tækkemand Kristen Olsen, Store Valby, som for resten var den første medhjælper i Gundsølille Brugsforening, har efter hukommelsen fortalt, at spiren til "Forbrugsforeningen" her på egnen kan føres tilbage til en "Diskussionsforening", som oprettedes her først i 1870-erne af den højskolevakte ungdom, som her fandt lejlighed til at drøfte tidens nye tanker. Me n i ''Provisorietiden'', som jo i virkeligheden blev en vækkelsestid for landboerne, stiftedes den mere aktive "Fremskridtsforening", hvor manikke nøjedes med at diskutere spørgsmålene, men også søgte at føre ideerne ud i praksis. Og da der ved et folketingsvalg i Roskilde opstod en ret stærk spænding mel l em de konservative byboere og de moderate landboere her fra egnen, vågnede spørgsmålet under denne form: ''Kan vi ikke undvære RoskiIde"? - Kan vi ikke undvære byboerne, som mener at kunne diktere os, fordi de føler sig beskyttede af købstadens ''Læbælte''.
F remskridtsforeningen tog spørgsmålet op til drøftelse og søgte nu praktiske oplysninger om forskellige former for ''Forbrugsforeninger''. I Ledøje havde man allerede i 1868 startet en "Indkøbsforening", og i Ousager havde folketingsmand Hans Dønnergaard saml et beboerne om en "rigtig brugsforening" med butik , og således også andre steder. Og resultatet blev, at Fremskridtsforeningen indbød til et møde i Taagerup med spørgsmålet: Brugsforening, på dagsordenen, og her nedsattes et udvalg, som skulle udarbejde planer og tegne medlemmer og kapital til rejsning af en bygning. Enhver kunne tegne sig for en eller flere andele af 10 kr. I indskud skulle alle betale to kroner, og desuden skulle gårdmændene betale to kroner for hver tønde "Hartkorn", de havde over en tønde. Senere blev det lempet, så småfolk kunne spare deres andel op, efterhånden som foreningen uddelte dividende af købet.
I det hus man fik opført sommeren 1887 for den nu så beskedne sum af 2.250 kr. af brødrene: Tømrer Chr. Kristensen og murer L. P. Kristensen, var der plads til både butik, baglokale, beboelse o.m., medens et mindre skur blev opført til pakhus. Som uddeler antoges ungkarl Hans Petersen, Gundsøli1e. Han havde været et virksomt medlem i Fremskridtsforeningen og meget ivrig for brugsforeningstanken .
I maj 1887 blev han antaget som uddeler, rejste senere tre uger til Ousager Brugsforening for at sætte sig ind i arbejdet. Uddannelsen skulle være afsluttet, før høsten gik ind, så der var ikke tid til længere læretid. Efter høsten tiltrådte Hans Petersen pladsen, og udsalget åbnedes den 1. september. Gundsølille Brugsforening var blevet en kendsgerning.De første år var rigere på erfaringer end på udbytte. Dette gjaldt både medlemmer, ledel se og uddeler. Adskilligt måtte prøves - med større og navnlig mindre held - før man fik et nogenlunde fast greb om tingene og plan i forretningsgangen.Hvad man må beundre hos disse mænd, som trak læsset og bar byrderne i denne første vanskelige tid, var jo først og fremmest den energi og ildhu for sagen, som tvang dem frem i arbejdet og kampen for ideens gennemførelse. Man må beundre det humør, hvormed de bar arbejdet og skuffelserne, gennem dyrekøbte erfaringer sejt og sikkert førte brugsforeningen fremad, så den nu står blandt de største foreninger på landet i Danmark.
Gå rdejer Hans Pedersen, Taagerup, foreningens første formand, fortalte ved 50 års jubilæet:Brugsf oreningsbevægelsen var jo rejst, og ideen syntes vi var god og rigtig - og så måtte vi være med. Det var et brydsomt arbejde de første år, men et arbejde, som vist ingen af os nogensinde har fortrudt eller villet undvære. Det kunne undertiden knibe med at få de koner i Taagerup til al tid at sende bud i "Brugsen", for det var jo så nemt at rende hen hos Per Nilen, som havde høkerhandel i Taagerup, og Hans Enok kom kørende fra Gundsømagle en gang eller to om ugen med varer. Nå, de skulle jo osse leve, men efterhånden fik vi jo da alligevel drejet den meste handel over til vor egen forretning. - De købmænd kunne skam ellers være hårde ved os en gang imellem, for de holdt jo sammen: Så slog den ene af på en vare, og den anden slog af på en anden vare, og det skulle vi jo nok få at høre fra medlemmerne, så vi måtte slå af på prisen på begge varer. Men målet, at få nogen kontrol med priserne, nåede vi dog efterhånden.Lønnen for at være både formand, regnskabsfører og kasserer var dengang 100 kr. for de første 10.000 kroners omsætning og en halv procent af resten, og det nåede sjældent op på 500 kr. Og så måtte jeg endda rejse til København en gang om måneden og betale varer. Og den dag kunne somme tider være streng nok, fortalte Hans Pedersen.Senere fik jeg da også lagt lidt på lønnen, men så havde vi fået udbetalt for mange procent i dividende, og så. måtte jeg slå af på lønnen igen!Og da tiderne og omsætningen bedredes, og der kunne betal es lidt mere i løn, gik jeg af som formand.Jeg mindes med taknemlighed de mænd, som med interesse, råd og dåd tog del i styrelsen de første år, og navnlig uddel er Hans Petersen, med hvem jeg jo stod i et nært samarbejde. Omsætningen var ikke stor til at begynde med, skønt butikken var åben til klokken ni hver aften og hele søndag formiddag. Men omsætningen var vist egentlig stor nok, for det var jo særlig det regnskab, det kneb med. Jeg regnede og fik det rigtigt, og jeg regnede det om igen og fik det galt. - Men efterhånden fandt vi da ud af, at når vi kalkulerede en bruttofortjeneste på 13 procent, og vore omkostninger beløb sig til 10 1/2 procent, så var det galt at udbetale et overskud på 5 procent!Ja, det og meget andet lærte vi og fik da det hele i gang. Havde vi valgt en bedre byggeplads, var det også gået bedre straks. Men der var meget fugtigt, så vi fik ødelagt mange varer. Men nu ser det jo så tørt og godt ud, og de folk, der står for Foreningen, forstår sig på sagerne. - Og når det bliver gjort, så der altid kan bevares et godt tillidsforhold mell em foreningen, dens medlemmer og dens uddeler, ja så virker "Brugsen" til fælles gavn , og det var det, den blev oprettet for!
Idyl ved den gamle "Brugs"
Tilbage til indholdsfortegnelsen Fagfolk til bu tikken var der jo på den. tid ikke tale om i brugsforeningerne. Hans Petersen, den første uddel er i Gundsøli1le, måtte gøre sine egne erfaringer efter den tre ugers læretid i Ousager. Men han var et lyst hoved, havde gode evner og ungdommens gå-på-mod, godt humør og var dengang - som senere i sin formandsperiode 1912-23 - anset og afholdt af sine sognefæller. De erfaringer, han erhvervede sig i de to år som uddeler 1887-1889, kom vel i højere grad foreningen end ham selv til gode. Desværre oplevede han ikke 50 års jubilæet, men hans og brugsforeningens første "assistent", Kristen Olsen, Store Valby, har efter hukommelsen givet et billede til hjælp for vor indsigt i "dagligt liv i Brugsen" for 100 år siden.
Krist en 0lsen fortalte, at uddeler Hans Petersen midt i november 1887 spurgte ham, om han havde lyst til at hjælpe til i butikken et stykke tid. Uddeleren var ikke sikker på, han selv kunne klare juletrav1heden, og da Kristen 0lsen havde både tid og lyst, trådte han straks ti1 som "assistent:" - selv kaldte han sig mere beskedent: stik- i -rend- dreng! Da Hans Petersen på denne tidligere tid af s in uddelersti1ing ikke havde nogen klar foresti1ling om sin 1øn, blev Kristen 01sens honorar ansat efter denne usikkerhed til 5 - skriver fem - kroner om måneden. Dog ikke på egen kost. Nej, de to ungkarle havde det hyggeligt sammen med fælles interesser og husholdning. De holdt sig selv med tørkost, og middagsmaden fik de henne hos "Karl Smed".D er findes ingen bestemte tal el1er op1ysninger om omsætningen i de første år og for øvrigt langt frem i tiden. Regnskabsføringen var ikke i faste former, varebog blev vistnok ikke ført, og fra flytning til de skiftende formænd, der j o også i de første 36 år var regnskabsførere, kan adskillige papirer være gået tabt. Papirer som nu ville have haft interesse, men som man dengang ikke skænkede videre eftertanke. Men man anslår omsætningen til i de første år at være kommet op på ca. 40.000 kr. årligt . Det var ikke meget målt med vore tal, men alligevel har ekspeditionen sikkert været vanskelig nok for de to uøvede mandfolk. Dengang skulle alting må1es og vejes og tælles op i løs vægt, der skul1e drejes "kræmmerhuse", pil1es rosiner. (Kristen Olsen måtte spise så mange, han vil - og fik tandpine!) Der skulle "lægges sild" i små baljer, måles kul i skæpper, tappes petroleum og sirup af o. s. v. . Og var der ikke arbejde inde, var der rigeligt ude. Gårdspladsen var et morads, og når gårdmændene havde et læs sten, som de ville af med, kørtes de hen i Brugsens gård, hvor så både uddel er og assistent slog sten og planerede, når der var tid til. Dog var der dage i den første vinter 1887-88, hvor det kneb med beskæftigelse, fordi voldsomme snefald hindrede så godt som al færdsel. Så måtte de have fat i naboen Jens Peter Hansen til en hyggelig "66" over disken. "Og der," fortalte Kristen 0lsen, "havde vi engang siddet og spi1et "66" i to hele dage, mens sneen føg sammen i et bjerg ude i gården. Da viste der sig pludse1ig et mørkt punkt på toppen af bjerget, det var møller Jens Pedersens den "Sorte", og efter den kom kurende ned ad bjerget en lille kane med mølleren i, og han kom som et lyspunkt i den langsommelige dag med kortspillet, for der sprang en flaske vin i den anledning. Mølleren skulle købe en halv tønde kul, men hans halsbrækkende kanetur blev en oplevelse i brugsforeningen."
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Vigtige dagligvarer var naturligvis brød, gryn og mel. Det hedder i en vigtig til føjelse ti1 protokollen i august 1887: ''Blev det vedtaget at modtage det tilbud fra Gundsølille Mølle at levere mel, gryn og brød ti1 efternævnte priser: Rugbrød betales med en pris, som retter sig efter Kjøbehavns kornmarkeds højeste notering. Til eksempel står rugprisen for øjeblikket til 4.25 kr. pr. 100 pund, når denne pris divideres med 6, så fås den almindelige brødpris da tilnærmelsesvis, i øjeblikket har vi rigtignok vedtaget at tage en øre mere i uddelingspris, som altså bliver 72 øre pr. lispundsbrød, og tipunds sigtebrød svarer til 16 pund groft rugbrød. - Ud af denne pris giver mølleren så 8 procent - skriver otte procent (rabat).Priserne p å bygmel og byggryn: Leveres på uddelingsstedet til 9.00 kr. pr. 100 pund, og her har mølleren lovet at finde en fast skala at gå efter for disses vedkonmende, thi der findes jo ikke notering for mel og gryn endnu."Ved nove mbertide 1887 opgjordes varelageret til ca. 4.000 kr.Men indmeldte sig som nævnt straks i "Fællesforeningen for Danrmrks Brugsforeninger", der var stiftet 1884, men nærmest arbejdede gennem kommissionsforretninger og havde et "kompletteringslager" ved kontoret i København. Først da landssammenslutningen i 1896 kom, blev Fællesforeningen af afgørende betydning som leverandør. Men i tiden indtil århundredskiftet var der livligt besøg af handelsagenter i brugsforeningen. Kristen Olsen huskede endnu priser fra de første år: en flaske fuselfri brændevin kostede 24 øre, den ringere 7 graders kun 21 øre, "kommenakvavit" hele 45 øre, og cognak fra fad 57 øre. ''Original cognac" tog man 75 øre for, men de Roskilde købmænd tog for samme mærke, en hel krone! - Punchessens spi1lede dengang en betydelig rolle, man kunne få den både rød og hvid efter behag. Husholdningsvarerne var jo den mest gængse gruppe, og sam noget særegent tog mm "pakfarver" til hjerrmefarvning hjem i stort udvalg. De mest velkorme agenter i butikken var vinagenterne, der gerne satte et par prøver af til bestyrelsens disposition.
Tilbage til indholdsfortegnelsen Allerede 2 3. september 1888 - altså kun et årstid efter Gundsølille Brugsforenings start vedtoges det efter opfordring fra medlemmer i Fløng sogn at oprette en filial i Soderup. Husmand Niels Jørgensen af Soderup "forpagtede" sit hus med grund ud til brugsforeningen i fem år mod en årlig leje af 150 kr. , Foreningen bekostede indretning af butik og anskaffelse af inventar, men uddeler Niels Jørgensen skulle selv holde huset vedlige. Iøvrigt stillede han kaution på samme måde som uddeleren i hovedafdelingen i Gundsølille. Der valgtes et udvalg til sammen med tre af den "gamle bestyrelse" at forestå indretning af den nye butik. Det blev tre mænd fra "oplandet", nemlig Hans Kristensen, Soderup, Anders Larsen, Marbjerg, og Peder Hansen, Fløng. Man får det indtryk fra protokollen, at uddel er Niels Jørgensen gennem en lang årrække er bestyrelsen en god støtte ved indkøb af foderstoffer og markfrø, og det bliver sædvane, at bestyrelsesmøderne holdes skiftevis i udsalgene i Gundsøli1le og Soderup , Fra 1892 antager foreningen navnet Gundsølille og Omegns Brugsforening", hvortil filialen sikkert har bidraget. Husmand Niels Jørgensen sad som filialuddeler til 1919, da bortforpagtningen ophørte, og foreningen købte ejendommen for en pris af 8.500 kr. Som ny uddel er antages kommis Knud Rindbøl, der kom fra Bondeskov Brugsforening ved Lejre. Han får til løn og svind 6 procent af omsætningen. Men allerede 1922 skiftes der uddeler igen, og J. C. Ravn overtog pladsen. Dette år var omsætningen i filialen 62.000 kr., hvoraf 4.000 kr. i grovvarer. Uddeleren skulle køre en ugentlig varetur rundt til medlemmerne under filialen.Ad ski1ige brugsforeninger på Sjælland har haft en lignende udvikling, med både en eller flere filialer. Men 1925 fremkom et forslag i Gundsølille og Omegns Brugsforening om at overdrage filialen til den medlemskreds, der handlede der, for en sum af 6.750 kr. med den motivering, at dobbeltdriften var uøkonomisk , og det var bedre, at man dannede en selvstændig brugsforening omkring i filialen i Soderup , Da der ikke viste sig tilstrækkelig tilslutning til denne plan, afhændede man bygning og butik til uddeler Ravn for 8.000 kr. og lod ham overtage det tilstedeværende varelager til indkøbspris. Dermed var et langt kapitel af foreningens historie med to butikker og to med1emskredse til ende, og der begynder så at sige et nyt afsnit med den nye uddeler A. Jørgensen, Gundsølille, der tilbyder at køre en varetur ti1 de medlemmer i Soderup-medlemskredsen, der ønsker det, og der sker således en Forretningsmæssig samling omkring hovedafdelingen i Gundsølille.
Tilbage til indholdsfortegnelsen Med det nye, tyvende århundrede kom der en grotid og fremgangstid for andelsbevægelsen, som vi ikke havde kendt i det gamle, andelsbevægelsens pioner tid; Skiftet i vort folkestyre til venstreregerin g havde sikkert en stor betydning for den optimisme og tro på fæl1esskabets styrke, der voksede frem med start af andelsforeninger af mange slags i hvert et sogn landet over. Til denne vækst bidrog naturligvis ikke alene starten af Fæl1esforeningen for Danmarks Brugsforeninger i 1896, men også landsorganisationen Dansk Andels Ægeksport 1898, Øernes Andelsselskab for Indkøb af Foderstoffer og Dansk Andels Gødningsforretning, begge samme år 1901. - I Gundsølille begyndte man vist allerede de første år at handle med foderstoffer og 1893 også med markfrø. Og de første kulturelle fremskridt i byen begynder i brugsforeningen. Telefon bliver indlagt år 1900, fire år efter bliver brugsforeningen "central", og der "opsættes et apparat i porten" til offentlig benyttelse. 1901 bliver der indlagt vand fra byens nye vandværk. Og medens bestyrelsen i det første tiår foretog så at sige alle indkøb i Roskilde og København, bliver det efterhånden således i det nye århundrede, at det bliver uddelerne, der også tager sig af indkøbet.L igesom i all e andre brugsforeninger bliver uddelerens position og ansvar større.S om nævnt har ræn ingen bestemte kronetal for omsætningen de første 25 år. Fra starten synes 0msætningen at stige svagt, til den i 1912 angives til ca. 50.000 kr. Men nu korrmer krigsperioden med unaturlige prisstigninger, så man i 1920 er oppe på ca. 225.000 kr. Krigsårene førte jo også varermangel, rationeringer og restriktioner med sig. Vinteren 1917 fortælles i protokollen, at bestyrelsen vedtog at rationere brændslet til kun en hektoliter kul om ugen til hver familie. Samne vinter blev uddel erne opfordret til at forsøge fra anden side at skaffe nogle af de varer, Fællesforeningen ikke var leveringsdygtige med. Men man kom dog over krigstidens rationeringer og dyrtid uden større vanskeligheder.I ledelsen var Hans Pedersen, Taagerup, for mand til 1898, i den vanskelige pionertid, da der var mange opgaver at løse. Han afløstes af gårdejer N.C. Larsen, Gundsølille, som de ældre husker som en Formand med både energi og humør i arbejdet for foreningen. Hans "regerings tid" sluttede 1912 ved hans bortrejse fra egnen. - Og nu blev hans afløser gårdejer Hans Petersen, Gerdrup, der havde været foreningens første uddeler i to år og som stadig havde fulgt foreningens udvikling med største interesse. Hans forrmandstid faldt i den vanskelige krigs- og efterkrigstid, men der skete dog flere ting af vigtighed. Der blev bygget nyt stuehus til uddeleren, og samtidig fik man plads til udvidelse af butik og andre lokaler i det gamle hus fra 1887. Tømrer Ole Nielsen, Herringløse, stod for arbejdet, der kostede 3.537 kr., og byggeudgifterne dækkes ved et lån i Bondestandens Sparekasse på 4.000 kr. Hans Petersen afløstes 1923 som formand af H.P. Hansen, "Søgaard", og medens de tre tidligere forrrænd alle havde været kasserere og regnskabsførerere samtidig, indførte man nu, efter de nye synspunkter, ansætte1se af en regnskabsfører - udenfor bestyre1sen. Til denne post antoges lærer V. Lund, Østrup, der varetog stillingen og var generalforsamlingens protokolfører lige til 1941.Af udde lerne var natur1igvis de første ufaglærte og kom fra de forskellige praktiske erhverv. Pioneren, ungkarl Hans Petersen var landmand og bestred pladsen i de to år fra 1887 til 1889. Han afløstes af Hans Chr . Nielsen, Skibby, der var uddeler i hele otte år og afløstes i 1897 af gartner Ado1ph Andersen fra Spanager, der så står for butikken i fem år til 1902. Men så følger udde1er Chr . Madsen fra Taagerup Brugsforening, Dalby, ligeledes kun i fem år, og i 1907 komnis Oluf P. Christensen fra Gevninge Brugsforening. Nu er uddelerne handelsuddannet, men allerede 1911 flytter Christensen, der nu overtager ledelsen af Gevninge Brugsforening, som han kom fra. Efter ham komner uddeler M. Andersen fra Rødding ved Skive, der bestrider 1edel sen af den daglige vareforsyning under de vanskelige krigsår og til sin død 1924. Hans enke førte arbejdet videre et halvt års tid, indtil brugsforeningens førstermnd blev valgt til uddeler. Arene 1923-24 må betegnes som en vigtig periode i foreningens historie, idet der i løbet af et års tid tiltræder både ny formand, en selvstændig regnskabsfører og ny uddeler. En ny periode i udv ikl ingen begynder.
Krisetid og anden verdenskrigA fviklingen af den mangeårige filial i Soderup gør forretningsledeisen fra året 1925 mere enkel og økonomisk. Og trods tredivernes landbrugskrise bliver tiden indtil anden verdenskrig en udpræget frengangstid. Den store begivenhed i perioden var rejsningen af den nye bygning. Allerede ved general forsamlingen i 1930 i december vedtog man enstemmigt at købe naboejendommen med grund og hus af parcellist H.P. Hansen og opføre en nybygning med butik og kontor med centralvarme. Efter tegninger og overslag af FDBs arkitektkontor indkom der i februar 29 tilbud, og de antagne håndværker opførte i sommeren 1931 den nye bygning for ca. 20.000 kr. indbefattet butiksinventar. Byggeudgifterne dækkesmed et lån i Roskilde Sparekasse, og foreningen havde nu rummelige og moderne bygninger til en årrække fremefter. Omsætningen var nu nået op på over 300.000 kr., en betydelig omsætning med de lave varepriser i forhold til den første krigs høje på en mindre varemængde. I ledelsen afløstes proprietær H.P. Hansen, Søgaard , i hvis periode det store byggeri var gennemført, af sognefoged gårdejer Verner Andersen, Gundsølille, der dog efter en kort formandsperiode 1932-34 afløstes af gårdejer H. Dilling-Hansen,Taagerup, i hvis periode foreningen kunne holde sin 50 års jubilæumsfest. Et festskrift blev udarbejdet af tømrermester Christensen, og en festlig sammenkomst blev afholdt sonmeren 1937 i gårdejer H. Henriksens lade med stor tilslutning af medlemner og indbudte gæster fra FDB og andre andelsselskaber og leverandører. - Di1ling-Hansen var Formand indtil 1947, da han afløstes af gårdejer Laurits Jørgensen, Gundsølille. Som nævnt overtog uddelerA. Jørgensen, der er gårdmandssønfra Store Valby, i 1924 i stillingen som den daglige leder og har sin store andel i den betydelige omsætning og fremgang, foreningen nåede i hans lange uddelertid indtil 1946
Natten en mellem den 9. og 10. juni 1938 nedbrændte foreningens lagerbygninger totalt. Bygningerne med inventar blev ved assurancen ansat til 8.230 kr., mens de brændte varers værdi gik op til 18.200 kr. Nu skulle der hurtigt rejses nye lagerbygninger, og bestyrelsen tog til Nørre JernIøse Brugsforening for at se på moderne lagerbygninger. Man fik FDBs arkitektkontor til at udarbejde tegninger og overslag. Uddelerens gamle beboelse skulle nedrives og ny lejlighed opføres i forlængelse af butikkens vestre gavl med facade mod vejen, lagerbygning skulle så opføres vinkelret på østre gavl mod nord og med port til gennerrkørsel. Garage og kulrum skulle opføres inde i gården. Overslaget lød på 45-50.000 kr. Bestyrel sen fik fuldmagt til at optage de nødvendige lån.
V ed licitationen antoges følgende tilbud:kr. M urerarbejdet:Murermester Chr. Larsen, Gundsølille 28.349 T ømrerarbejdet:Tømrermester Aage Willumsen 15.494 Snedk erarbejdet:Snedkermester Chr ; Christensen, Gundsølille 4.110 San itet og varme:Rasmussen og Nielsen, Holbæk 3.114 Elekt ricitetsarbejde:Vilh. Petersen, Frederiksssund 1.217 M alerarbejdet :Malermester J.R. Jensen, Aagerup 1.800 Glarmesterarbejdet: Glarmester B. Guhle, Roskilde 708
Samtlige byggeudgifter blev derefter ca. 57.000 kr. Der optoges et byggelån på 45.000 kr. i Andelsbanken, Roskilde. Der måtte anskaffes nyt hejseværk til foderstofafdelingen , og nyt inventar til butikkens udvidelse kostede 1.218 kr. De nye lagerbygninger kunne tages i brug ved juletid. Det gamle stuehue blev købt til nedbrydning af gårdejer H. Henriksen, Nordgaarden, for 1.073 kr. - de nye bygninger blev brandforsikret for en sum af 86.600 kr.
Ved udbruddet af den anden verdenskrig måtte man ruste sig på flere måder til en ny vanskelig periode. Man anskaffede en ny lastbil til 8.100 kr., og da varelageret ved nytår 1940 var steget med 15.000 kr., måtte man optage et driftslån i Andelsbanken på samme sum. Men allerede til april var varelageret gået op på 85.000 kr., og der øjnedes vanskeligheder med forsyningen. Bestyrelsen foreslog da og fik indført kontant betaling for butiksvarer. I juni fik mm indlagt "gasgenerator" ti1 træ og tørv i foreningens lastbil - et udpræget krigstegn. - Man besluttede stort indkøb af tørv til vinterbrændsel, og brugsforeningen stillede sine kældere til rådighed for byens folk som luftbeskyttelsesrum. - Samme sommer får foreningen autorisation for "statslager" af korn, og det bliver derfor nødvendigt at optage en kassekredit i Andelsbanken på 50.000 kr. til finansiering af kornkøbet. År 1941 dør foreningens mangeårige rengskabsfører, lærer Lund, Østrup , på en rejse. Hans efterfølger i stillingen bliver mejerist Harald Thinggaard. Nielsen, Store Valby. Til vinteren havde foreningen 50 tons tørv på lager samt en del brunkul, og flere ventes fra Jylland. Formmden nævner den stigende vanskelighed med at skaffe varer til butikken. Driftsåret 1942-43 omsatte man på "statslageret " 8.000 tønder kom, næste år, 1945, må man anskaffe et dyrt triøreanlæg til sædekorn med samt hejseværk til 5.700 kr.
En meget dramatisk begivenhed under krigen fandt sted i Gundsølille Brugsforening natten til den 2. maj 1945. Klokken mellem to og tre blev uddeler Jørgensen brutalt vækket af tre-fire grønne uniformerede, der udgav sig for "frihedskærrpere", men viste sig at være en flok ''Hippofolk'' og tyskere. De forlangte højlydt penge og tvang den chokerede uddeler med pistoler til at åbne pengeskabet. Dette indeholdt heldigvis kun byttepenge,-medens uddeleren havde en større pengebeholdning godt gemt i en indmuret boks. Imens myldrede en hel tylvt andre grønne ind og tømte butik og kælder for visse varer, særlig tobak og spiritus - af hvilke sidste de dog kun fandt små beholdninger i krigens sidste periode. Banden forsvandt med deres bytte i tre biler. Samme nat havde den foretaget et lignende overfald på Rørbæk Brugsforening ved Frederikssund. - laIt mistede foreningen varer for ca. 2.000 kr. - der dog blev delvis erstattet senere af krigsforsikringen. Men også krigsårene med de store forsyningsvanskeligheder og anstrængte økonomi for foreningen fik ende. Der holdtes netop bestyrelsesmøde den 4.maj 1945, og protokol føreren skriver disse håbefulde ord.: 'Under bestyrelsesmødet den 4. maj indløb gennem radion fra England den glædelige meddelelse, at de tyske styrker i Danmark og Holland havde overgivet sig. Overgivel sen træder i kraft den 5. maj kl. 8 morgen! - Efter meddelelsen spilledes i radioen både ''Kong Kristian" og "Der er et yndigt land".
Tilbage til indholdsfortegnelsen Med 1946 begyndte forsyningssituationen at lysne lidt. I august opsagde uddeler A. Jørgensen sin stilling, han havde beklædt· i 22 år, fordi han havde købt egen forretning. Til ny uddeler antoges blandt 34 ansøgere uddeler Paul Petersen, Faarevejle. Året efter fejredes foreningens 60-års jubilæum ved en fest. Formanden, gårdejer H. Dilling-Hansen trak sig tilbage og efterfulgtes af gårdejer Laurits Jørgensen, Gundsølille. En omforandring af butikken foretoges i 1949, og året efter byggedes andelsfryseri i forbindelse med foreningens bygninger. I årene efter krigen blev der oprettet mange andelsfryserier i sognene landet over. I Gundsølille blev det brugsforeningen, der tog opgaven op. Den 15. december 1949 var fryseriet færdigt, og modtagelsen af kødvarer til nedtfrysning begyndte samme dag. Anlæget var på 115 bokse, der lejedes ud til alle interesserede medlemmer af brugsforeningen, og fryseriet virkede meget tilfredsstillende gennem årene.Tiden siden anden verdenskrigs slutning havde været den store fremgangsstid for Gundsølille og Omegns Brugsforening. Særlig havde omsætningen i grovvarer, foderstoffer, korn og kunstgødning vist meget betydelige tal, som det ses af listen over omsætningen og overskud. Tager man blot de første 30 år, for hvilke der findes statistik, kan man se, at den samlede omsætning er vokset fra knapt 300.000 kr. i 1932 til ca. 1.500.000 kr. i 1962.Allerede fra 1950 oversteg den samlede omsætning millionen. Den samlede omsætning blev femdoblet i de 30 år, og omsætningen i butiksvarer steg fra ca. 170.000 kr. til 590.000 kr. i samme tidsrum. Og naturligvis stillede den betydelige omsætning i grovvare store krav til uddeler, personale og lagerrum, hvilket det sidste også kunne ses af foreningens betyde1ige bygningskomp1eks. Kun meget få brugsforeninger på landet kunne møde med en omsætning på over 24 mi1l. kr. for de nævnte 30 år. Eller med et nettooverskud ti1 med1emnerne i de samme år på ca. 820.000 kr. - Endnu vigtigere var det at foreningen stod med store og værdifulde bygninger, varelagre og fonds.Det var altså i en meget gunstig situation Gundsølille Brugsforening kunne fejre sit 75 års jubilæum den 1. SEP. 1962. Bibliotekar Peter Frank havde udarbejdet et jubilæumsskriftt , og jubilæet blev fejret med tilbud og kaffe til med1emmerne i butikken og om aftenen var der fest i Gundsølille forsamlingshus, hvor der blev serveret mad med 2 snapse, en øl samt kaffe for en pris af 14 kr. pr. kuvert.''Det fynske sangerpar", der var engageret for 375 kr., sørgede for den underho1dningsmæssige side af festen.Den grundlæggende ide i brugsforeningerne havde altid været, at den skulle handle med de varer med1 emnerne havde brug for. Herunder også brændse1, korn og foderstoffer og andre grovvarer.Efter anden verdenskrig opstod der, rundt i landet, en del korn og foderstofforeninger, der på grund af specia11isering, stor køb og forbedrede transport mulig heder, var i stand til at 1evere disse varer til lave priser. Konkurrencen fra disse foreninger bevirkede, at det var svært for de mindre at fastholde rentabiliteten i en sådan handel.Dette forhold var også gældende for Gundsø1i1 le Brugsforening og på en ekstraordinær generalforsamling den 12 JUL. 1963, blev det besluttet at afhænde foderstofsalgetDette skete en måned senere, og lokalerne blev udlejet til Roskilde egnens foderstofforretning for en 5 årig periode og til en årlig leje på 8000 kr. På general forsamlingen i DEC. 1963 var et af punkterne på dagsordenen, om man igen skulle gå over til kontant salg for butiksvarer.Kontant salg var oprindeligt indført i 1940, men gennem tiden siden da var det igen blevet almindeligt, at varekøb i brugsen blev skrevet i bogen og så afregnet med mellemrum, for de f1este en gang om måneden. Der udspandt sig en livlig debat om spørgsmålet. En del gav udtryk for, at brugsen ved indførelse af kontantsalg, ville miste kunder til en nærliggende købmand. Resultatet blev dog, at kon tant salg blev genindført i forbindelse med uddelerskiftet i sommeren 1964. Ved samme lejlighed blev der i øvrigt anskaffet af et - efter den tid - meget moderne kasseapparat.På et bestyrelsesmøde den 25 MAJ. 1964 indgav uddel er Poul Petersen sin afskedsansøgning efter 18 års virke i Gundsølille Brugsforening. Der blev averteret efter en ny uddeler i uddelerbladet den 30 MAJ, og på et bestyrelsesmøde den 15 JUN. besluttede man , blandt 24 ansøgere, at ansætte Erik Olsen, Buerup Brugsforening som uddeler, med tiltrædelse den 6 JUL samme år.1964 blev også året, hvor der blev skiftet formand. Lauritz Jørgensen, Gundsølille, der havde været Formand siden 1947 ønskede at trække sig tilbage, hvilket skete ved den ordinære generalforsam ling sidst på året. På det første bestyrelsesmøde derefter blev den nuværende Formand Erik Petersen valgt.
Bygningen i Ågerup set fra Gundsølillevej
Be styrelsen havde på et møde i DEC. 1963 drøftet, hvorledes handelen med "tilflytterne" i Ågerup kunne sikres. Der var i udstykningsplanerne afsat arealer til butikker, hvorfor et initiativ fra brugsen var nødvendig, hvis det skulle undgås, at der opstod en konkurrerende forretning på privatbasis.Under bestyre lsens drøftelser fremkom der mange forslag. Et af disse var, at man skulle bygge en ny forretning i Agerup og beholde den gamle i Gundsølille som filial. Resultatet blev, at der skulle rettes henvendelse til Ågerup-Kirkerup Kommune om evt. køb af grund i Ågerup samt søges konsulentbistand ved FDB vedrørende indretning og placering.Som følge heraf blev der af konsulent Arne Pedersen, FDB, på generalforsamling den 8 DEC. 1964, fremlagt et projekt vedrørende indretnin g og fremtidig placering af Gundsølille Brugsforening.Konsul enten anbefalede, at man gik over til selvbetjening. Varerne skulle lægges frem i butikken og ikke ligge gemt i skuffer og skabe. Man burde endvidere i lang højere grad gå over til at benytte frost- og kølediske. Efter FDBs beregninger ville en ombygning af den eksisterende butik i Gundsølille koste ca. 200.000 kr., medens en hel ny bygning i Ågerup ville kunne opføres for ca. 390.000 kr. Endelig anbefalede FDB, at brugsens fremtidige placering blev i Ågerup.Bestyrelsen arbejdede videre med disse tanker, og den 6. MUJ.1965 afholdtes det første møde med sognerådet om evt. køb af grund og etablering af brugsen i Ågerup. Grundprisen skulle være 110 kr. pr. m2 .Resultatet af forhandlingerne blev fremlagt på general forsamlingen i DEC. 1965. Der udspandt sig en lang og livlig debat. En debat der også var meget følelsesladet, idet det for flere, især ældre medlemmer, var svært at acceptere, at Gundsølille Brugsforening skulle ligge i Ågerup. Generalforsamlingen besluttede dog med 48 stemmer for og 27 imod at købe grunden i Agerup, og slutsedlen blevunderskrevet den 16 FEB. 1966. På en ekstraordinær general forsamling den 4 JUL. samme år anmodede bestyrelsen om bemyndigelse til at optage byggelån samt igangsætte øvrige byggeforberedelser. Debatten var påny livlig, ja, til tider heftig, og, som på den foregående ordinære general forsamling , meget følelsesladet , det var stadig svært at forstå, at Gundsølille Brugsforening skulle ligge i Agerup. Den efterfølgende afstemning gav dog det resultat, at der var 28 stemmer for og 7 mod, at den gamle ejendom i Gundsølille bIev solgt og en ny ejendom opført i Agerup.Ved be gge de før nævnte generalforsamlinger var det meningen, at brugsens fremtidige navn også skulle op til debat, men på baggrund af følelser, der var kommet til udtryk, valgte man fra bestyrelsens side at "glide let hen over" dette spørgsmål. En evt. diskussion om emnet kunne måskehave ændret afstemningsresultatet, hvilket ville have været katastrofalt for foreningen.Der for stadig navnet Gundsølille Brugsforening trods beliggenhed i Agerup . Måske også meget godt, idet det til daglig fortæller lidt om, hvor det hele startede.
Al t var nu klar til opførelsen af den nye ejendom i Agerup. Byggeriet blev påbegyndt i efteråret 1966, og der var rejsegilde den 4 APR. 1967. En ny ting i forbindelse med byggeriet var, at uddelerens bolig ikke mere - som tidligere - lå i forbindelse med butikken.I ti lknytning til brugsen i Gundsølille var der i 1949 blevet opført et frysehus med 115 bokse. Da det nu var besluttet, at ejendommen i Gundsølille skulle sælges, var det nødvendigt at nedlægge fryseriet. Dette skete 31 MAJ. 1967.F ør nedlæggelsen af fryseriet havde uddeler Erik Olsen indledt forhandlinger med flere fabrikanter af hjemmedybfrysere. Det var tanken, ved at spille disse ud mod hinanden, at opnå en meget fordelagtig pris og på den måde være med til at afhjælpe de nedfrysningsproblemer, medlemmerne fik i forbindelse med nedlæggelsen. Det lykkedes at opnå en meget fordelagtig pris, og tilbuddet betød, at brugsen solgte 80 kummedybfrysere på een gang. Det blev endog nødvendigt at leje en lade på Gundsølillegården til lager, idet en betingelse for den lave pris var, at alle fryserne kunne leveres på samme tid. Fryserne blev derefter videreleveret til medlemmerne efter ønske.Medens dette skete, fortsatte flytteforberedelserne. Den gamle ejendom i Gundsølille blev solgt til Ågerup -Kirkerup kommune for en pris af 425.000 kr. Overtagelsen fandt sted den 1. JUN. 1967.Byggeriet i Ågerup skred planmæssigt frem, og den 31. MAJ. 1967 kl. 10.00 kunne uddeler Erik Olsen byde medlemmerne velkommen i den nye moderne selvbetjeningsbutik ,En epoke i Gundsølille Brugsforenings historie var forbi, en ny kunne begynde.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Brugsen set fra Højgårdsvej På den første ordinære generalforsamling efter flytningen, i DEC. 1967, fremlagde formanden det afsluttede byggeregnskab. Prisen for den nye ejendom i Ågerup var blevet 498.512 kr. Formanden kunne endvidere oplyse, at såfremt udviklingen fortsatte, ville det snart blive nødvendig med en udvidelse. Bestyrelsen havde allerede drøftet et evt. køb af et areal på 298 m med sparekassen. Der skulle dog gå 3 år, inden udvidelses planerne rigtig tog form. Den påtænkte udvidelse skulle anvendes til personalerum, kontor, nat Box samt etablering af en slagterafdeling. Slagterafdelingen havde længe været et ønske fra medlemmerne, men var af bestyrelsen blevet udsat, indtil det nødvendige indbyggerunderlag var skabt.
I sommeren 1970 diskuteredes et skitseforslag til en udvidelse på ca. 300 m2, anslået pris til lidt over en million kroner. Gennem de videre drøftelser og deraf følgende justeringer enedes man om et projekt på 355 m2 og til en pris på 1.410.324 kr.
Der opstår under byggeri et visse problemer med kælderen, men den 1 AUG. 1972- er der rejsegilde, den 14. SEP. tages de tilbyggede lokaler i brug, og brugsen havde fået sin længe ønskede slagterafdeling. I de følgende år var det ofte fremme, at der var for lidt plads i butikken. Men bortset fra en miljøbestemt ændring af indgangen, med etablering af vindfang, i 1977, skulle der gå ca. 10 år, før en udvidelse igen blev nødvendig.
Det blev
vurderet, at udvidelsen denne gang
skulle
være
på ca.
175 m2
for at
dække behovet.
Der
blev udarbejdet et projekt,
og
den
11.
JAN. 1985 Prisen for den skitserede udvidelse ville blive 825.000, uden maler - VVS. - El.- og tyverisikring. Denne pris anså bestyrelsen for at være for høj, hvorfor licitationen blev aflyst. En udvidelse var imidlertid påkrævet, og i DEC. 1985 besluttede man at udvide med 130 m2 for 826.000 kr. alt inkl. Dette byggeri var færdig i sommeren 1986 og omfattede primært lager- og bag lokaler. Natboksen blev ved samme lejlighed udvidet og forsynet med køl, hvilket var en nødvendighed for at være tilsluttet FDB’s ferskvareterminal.
Der er a1tså sket en hel del med den nye ejendom i Ågerup, men også på andre områder har der været udvikling og ændringer.
I Gundsølille forhandlede brugsen benzin og olieprodukter fra olieselskabet B.P.. Bestyrelsen havde imidlertid et ønske om - af økonomi ske grunde - at afbryde dette samarbejde og etablere kontrakt med olieselskabet OK.
Efter en del juridisk tovtrækkeri lykkedes det at skifte selskab, og inden den egent lige flytning var brugsen begyndt at forhandle produkter fra det nye selskab.
OK selskabet var på det tidspunkt i gang med at oprette selvbetjeningstankstationer over hele landet. Bestyrelsen fandt det som en god ide at påvirke OK til at købe grund og oprette et sådant tankanlæg i umiddelbar nærhed af brugsens nye ejendom i Ågerup. Planen lykkedes, og ca. 6 mdr. efter brugsens flytning blev tankanlægget taget i brug. I begyndelsen var aftal en den, at brugsens personale skulle føre til~ med anlægget mod en betaling på 3 øre pr. solgt liter benzin. Det skulle imidlertid hurtigt vise sig, at p.g.a. hærværk og fejl på benzinstanderne var dette meget ressourcekrævende, og den beskedne betaling stod ikke i rimeligt forhold til det arbejde, der skulle præsteres.
Bestyrelsen besluttede, på denne baggrund, at rette henvendelse til olieselskabet med henblik på en genforhandling af kontrakten, subsidiært helt at overtage anlægget. Resultatet af henvendelsen blev, at Gundsølille brugsforening overtog hele anlægget med vaskehaller og benzinstandere den 1. JUN. 1970 til en pris af 260.000 kr.
Anlægget blev videreført efter den oprindelige anvendelsesplan • Hærværket mod vaskeha11erne fortsatte imidlertid, og da der samtidig blev registreret et dalende behov, besluttede bestyrelsen i sommeren 1973 at lukke vaskehallerne og leje dem ud til "De blå minibusser" for en leje af 500 kr. pr. måned plus 500 kr. for lys og vand. Senere blev hallerne udlejet til "Tempo møbler", men er i dag overtaget af brugsen selv og anvendes til lagerrum og specialudstilling.
I forbindelse med Gundsølille Idrætsforenings 120 års jubilæum vedtog brugsens bestyrelse - i samarbejde med OK - at yde et til skud på 3 øre pr. solgt liter benzin til hjælp til foreningens ungdomsarbejde. Gaven beløb sig i 1986 til 9.000 kr.
Det er dog
ikke uden problemer at drive sådan et tankanlæg. Anlægget
har ofte været udsat for hærværk ved, at slangerne skæres
over, der gøres forsøg med at komne sand og sten i
tælleapparatet, ja,
man
har endog forsøgt at anvende falske pengesedler dog uden
held. Derudover har det af rent vedligeholdelsesmæssige
grunde været nødvendigt, i 1978, at foretage en udskiftning
af benzinstanderne, med en udgift på 90.000 kr. til følge. I
1982
Endvidere har anlægget, her i jubilæumsåret, været i brug i 20 år, hvilket betyder, at tankene skal tages op, og der skal etableres et nyt anlæg, således at medlemmerne fortsat kan købe deres autobrændstof i brugsen.
Det har altid ligget de skiftende bestyrelser på sinde at opretholde en god medlemskontakt samt yde den bedst mulige service. Tilbage i tiden var det almindeligt, at brugsen kørte varetur en gang om ugen, hvor de bestilte varer blev afleveret på medlemmernes bopæl. Bestillingerne blev i begyndelsen indhentet ved, at brugsens personale cyklede rundt på ruten, og varerne blev så leveret næste dag pr. bil. Senere blev ordrerne indgivet pr. telefon eller brev, hvilket selvsagt var en stor besparelse.
Ordningen med varetur blev praktiseret helt frem til 1973, hvor den ansatte chauffør Poul Thomasen ytrede ønske om at trække sig tilbage. På denne baggrund diskuterede man i bestyrelsen, om tiden var løbet fra denne ordning, og hvilke andre muligheder der var for at hjælpe fjerntboende og gangbesværede medlemmer med at få foretaget deres indkøb. Der fremkom herved et forslag om, at i stedet for at brugsen kørte ud til medlemmerne, skulle medlemmerne hentes til brugsen, hvor de så, i ro og mag, kunne foretage deres indkøb i butikken. Der blev arbejdet videre med dette forslag, og den 24. MAJ. 1973 blev der afholdt et møde med de berørte. Ideen blev positivt modtaget, og denne ordning har siden virket til stor tilfredshed for begge parter.
Også på andre områder har man fra brugsens side forsøgt at yde medlemmerne den bedst mulige service. Det var således på initiativ fra uddeleren, at busstoppestedet - mod Roskilde - blev flyttet og indrettet som buslomme, umiddelbart ved brugsens østre gavl. Først efter at have fået afslag i 1969 lykkedes det i 1978 brugsen at blive tipsforhandler, ligesom man i sommeren 1983 fik etableret recept indlevering og håndkøbsudsalg fra Svane Apoteket i Roskilde. Som et sidste skud på denne stamme, blev der i FEB. 1987 åbnet en Dankort terminal, så nu kan der også "købes" penge i brugsen.
Overskudsdeling, som er et af nutidens meget diskuterede emner, har altid eksisteret i forbindelse med Gundsølille Brugsforening, dog under betegnelsen dividende. Men uanset benævnelsen er der tale om at udbetale et overskud i forhold til et dokumenteret køb.
En forudsætning for udbetaling af dividende er imidlertid, at foreningen giver overskud enten ved god indtjening eller ved lave omkostninger.
For indtjeningens vedkommende har brugsen siden begyndelsen af 1970-erne været udsat for en meget hård priskonkurrence, både fra supermarkeder og kædeforretninger, men også fra FDB selv, gennem åbningen af OBS supermarkedet i Høje Tåstrup. Dette, sammen med det forhold at en meget stor del af med1emmerne har deres daglige virke uden for området, og derfor har muligheder for at udnytte de mange tilbud, har betydet, at det ofte er påstået, at brugsens priser er for høje. Bestyrelsen har analyseret påstanden ved at foretage en prissammenligning på ca. 60 dagligvarer. Undersøgelsen viste dog kun små udsving til begge sider.
I samme periode har der også været store omkostninger. I denne forbindelse tænkes ikke på omkostninger ti1 personale, indkøb af kasseapparater, udskiftning af varevogn, udskiftning af indkøbsvogne osv., idet disse udgifter er en følge af stor aktivitet og handel i brugsen og derfor nå opfattes som positive, men mere på de udgifter der er påført foreningen gennem hærværk, indbrud og butikstyveri m.v.
Hærværket har primært ramt tankanlægget, men også hovedbygningen har med mel1emrum været udsat. Det kan f.eks. nævnes, at der i 1977 blev malet graffiti på en af facaderne. Malingen kunne ikke fjernes, og da der heller ikke kunne skaffes nye sten i samme farve, måtte muren pilles ned, stenene vendes og muren igen bygges op, med en udgift på adskillige tusinde kroner til følge.
Indbrud i forretningen er også forekommet med jævne mellemrum. I et enkelt tilfælde væltede tyvene en hel mur for at komme ind i butikken. Indbruddet skete i forbindelse med en ombygning af brugsen, hvilket gav mulighed for at "arbejde" ugenert på bagsiden af bygningen. Selv om tabene ved indbruddene dækkes af forsikringsselskabet, kan det ikke undgås, at det får udgift krævende følgevirkninger for foreningen. Således også efter 2 indbrud på 8 dage i 1986, hvilket resulterede i, at der, for at undgå en præmiestigning, skulle sættes gitter for visse varer i kiosken.
Almindelig butikssvind har der altid været, men efter indførelsen af selvbetjening har der været en stigning i det gemene butikstyveri. Personalet har i perioder opdaget en del tyverier, men kun enkelte er resulteret i politianmeldelse.
Uddeleren og bestyrelsen har også på andre områder arbejdet på at begrænse omkostningerne. I 1973 indførtes betaling for flasker og bæreposer. Der er installeret varmegenvindingsanlæg og såvel frost- som kølediske kører, sammen med lyset i butikken, på lavenergi. Langsomt omsættelige varer er efterhånden udgået af varesortimentet for derved at frigøre bundet kapital. Der blev på et tidspunkt indledt et annoncesamarbejde med de 2 andre brugser i Gundsø kommune, og da H. Thinggaard Nielsen i 1969 ønskede at trække sig tilbage efter 28 år som foreningens regnskabsfører, besluttede bestyrelsen at tilslutte foreningen EDB regnskabscentral.
Trods disse
omkostningsnedsættende tiltag måtte
bestyrelsen
alligevel i
1984
indføre
dividendepause
foreløbig
på
3
år, men den er dog stadig i
kraft
her
i jubilæumsåret. Egentlig er det vel også
et
spørgsmål,
om
ikke tiden er løbet fra
dividendesystemet.
Det synes bedre at anvende forretningsoverskuddet
til prisnedsættelser eller
måske
endnu bedre, styrkel
se af
likviditeten. En
høj
grad
af
selvfinansiering giver en tilsvarende
Gundsølille Brugsforening har også gennem tiderne været med i flere forsøg når nye varer eller emballager skulle introduceres for forbrugerne.
Foreningen blev således i 1969 af Roskilde Andelsmejeri udpeget til at skulle være med i forsøget med at sælge mælkeprodukter i papkartoner
. Mælken i den nye mere forbruger- og miljøven1ige emballage var dyrere end den mælk en privat mælkemand, på det tidspunkt, leverede i glasflasker direkte på medlemmernes bopæl.
En prisnedsættelse kunne midler tid ikke finde sted idet formålet med forsøget var, trods prisforskellen, at få forbrugerne til at foretrække papkartonerne fremfor glasflaskerne.
I begyndelsen var salget meget lavt, men efterhånden som medlemmerne opdagede Fordelene ved den nye emballage steg salget igen til normalt omfang og i dag er det helt naturligt at mælkeprodukter leveres i papkartoner.
På visse områder har foreningen været udsat for pres eller andre forsøg på at få indflydelse på den virksomhed, foreningen har drevet gennem årene. I 1976 havde brugsen således, igennem FDB, fået leveret et parti chilenske hummerhaler. Leveringen skete samtidig med, at de såkaldte Allende komiteer var meget aktive i arbejdet med at forhindre salg af varer fra Chile. Således også i Gundsølille, hvor komiteen under en kraftig aktionstrussel ville påvirke bestyrelsen til at stoppe salget af hummerha1erne. Bestyrelsen havde allerede inden henvendelsen meddelt FDB, at man ikke mere ønskede sådanne leveringer, hvilket blev offentliggjort gennem dagspressen. De på den måde "berømte" hummerhaler blev i øvrigt solgt på rekordtid. En anden episode, der måske skabte større røre i medlemskredsen, var da en forening i Sydsjælland gik konkurs. Der havde man nem1ig solidarisk medlemskab, hvilket betød, at medlemmerne hæftede for det manglende beløb. Gundsølille Brugsforening var oprindelig startet med tilsvarende medlemskab. Men da solidarisk medlemskab bygger på, at alle medlemmer kender hinanden, havde man allerede i 1974 ændret vedtægterne til medlemskab med begrænset ansvar. Dette betyder, at medlemmerne ikke har nogen økonomiske forpligtelser over for foreningen.
Det solidariske medlemskab havde i øvrigt en ejendommelig indflydelse på bestyrelsen. Det var nemlig altid manden, der blev registreret som melem, hvorfor kun han var valgbar til bestyrelsen. kun meget få kvinder blev derfor indvalgt i bestyrelsen, men i forbindelse med vedtægtsændringen ændrede det forhold sig dog således, at der hidtil er blevet valgt 4 kvinder til bestyrelsen, nemlig i 1964.-1966 Mary Bak, 1971-1976 Eja Elbæk, 1981-1986 Lis Jørgensen og siden 1974 Lone Pedersen.
I 1970 havde der på FDB’s kongres været tanker fremme om, at der skulle dannes en stor fælles Danmarks Brugsforening. Ideen i disse tanker var, at de selvstændige foreninger skulle afgive deres suverænitet til en samlet forening. Disse tanker kunne man i lighed med de fleste selvstændige brugsforeninger rundt om i landet, helt naturligt ikke gå ind for i Gundsølille, hvorfor tanken blev afvist. Tanker i den retning er altid blevet afvist fra Gundsølille Brugsforening, dels direkte på FDB kongres, dels igennem Danmarks Uddelerforening, hvor uddeler Erik Olsen i øvrigt har været formand i en periode.
Også
i lokalsamfundet
har Brugsforeningen markeret
sig.
Der har således gennem de senere år
været et
fortræffeligt samarbejde mellem
Gundsølille
Brugsforening
og Gundsølille Idrætsforening,
del
sved
den tidligere omtalte støtte
ved
benzinsalget,
men også som sponsor på
andre
områder. Da brugsen i
1969
skulle have
udsmykket
atriumgården,
blev der udskrevet en
tegnekonkurrence
blandt eleverne på Lindebjergskolen. Bedste forslag blev
præmieret med 200 kr., næstbedste med 100 kr. og nr. 3 og 4-
Vi står i dag med en brugsforening i stadig udvikling, med en forening, der har forstået at finde sin plads i det kulturelle mønster, det kendetegner vores lokale samfund med idrætsforeningen og skolen som de samlende faktorer for aktiviteterne i Gundsølille og omegn.
En oplysningsmand har kaldt andelsbevægelsen for "den folkestyrede økonomi". I Gundsølille Brugsforening har man et praktisk eksempel på dette folkestyre. I løbet af den lange årrække, jubilæet markerer, er to butikker smeltet sammen til en, og en lille halv snes landsbyer er blevet forsynet med husholdningsvarer og landbrugets foderstoffer og gødningsmidler igennem millionforeningen i Gundsølille og senere i Agerup. Her er alle med: landmænd, håndværkere, arbejdere og funktionærer på lige fod og med lige rettigheder til at rose og kritisere, til at vælge og blive valgt og til at tage del i ledelsen.
Lad os ønske, at dette må forsætte de næste hundrede år. |
