|
JUBILÆUM Gundsølille Skytte, Gymnastik-&Idrætsforening
1865-1985
Indledning til Jubilæumskrift 1985 Ved formand Kurt Larsen INDLEDNING TIL JUBILÆUMSSKRIFT 1985 Da det i år er 120 år siden at 2 . kreds Skytte Gymnastik- og Idrætsforening GundsøliIle blev en realitet, har bestyrelsen vedtaget at markere dette.Det vil man gøre, blandt andet ved at
skrive om de forskellige aktiviteters Skydningen er den ældste idræt, siden kom gymnastikken til. Vi er så heldige at Hans Peter Nielsen, Gerdrup i 1944 skrevet jubilæumsskrift, hvori han fortæller om de første år. Han var en meget aktiv organisator og skytte, og aktivt med i Roskilde amts Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening. Siden, da gymnastikken fik sin egen organisation i Roskilde Amts Gymnastik forening, valgte han gymnastikken og havde i mange år sæde i bestyrelsen der. Vi starter derfor med dette skrift for at bevare det for fremtiden. Også Einer Nielsen, Ågerup har været meget aktiv for de lokale foreninger, både i den gamle Ågerup Boldklub og har som dygtig og initiativrig gymnastikleder styrket interessen for foreningslivet. Han har i 1976 skrevet om Ågerup Boldklubs
historie fra 1908 indtil den Om GundsøliIle Boldklubs tilblivelse og første år fortæller Otto ViIlumsen i et interview 1981. Desuden har vi artikler fra Max Andersen samt Otto Willumsen og Knud ViIlumsen .Det er disse tre aktiviteter, nemlig Skytteforeningen, Gymnastikforeningen og Boldklubben der ved sin sammenslutning i 1948 har ført frem til den idrætsforening vi kender i dag .Nu ved 120 års jubilæet vil jeg, udover det der allerede af ovennævnte er skrevet om foreningens levnedsløb gennem årene, gennemgå de gamle protokoller for derigennem at stadfæste eventuelle skelsættende begivenheder og vedtagelser i foreningens virke .Kurt Larsen Formand IKFORENINGS HISTORIE fortalt af H. P. Nielsen, Gjerdrup(Genoptryk fra 1944) Gundsølille Gymnastikforenings Historie,
saaledes som jeg har oplevet den
Naar en Ungdomsforening har virket i et halvt Hundrede Aar kan man næsten altid gaa ud fra, at dens Medlemmer er helt uvidende om eller i hvert Fald kun har ringe Kendskab til den af Foreningens Historie, der ligger en Del Aar tilbage i Tiden. Medlemsflokken bestaar af unge Mennesker, der kun husker 10 - 15 Aar tilbage, og ofte findes kun mangelfulde Optegnelser at holde sig til.Saaledes er det ikke i Gundsølille Gymnastikforening . Vi har nemlig H. P. Nielsen. - Ofte og gerne har han paa sin levende og interessante Maade fortalt os om Foreningens Oprettelse, de første Aar, hvor der var mange Vanskeligheder at overvinde, og videre frem gennem Aarene, hvor Arbejdet efterhaanden kom ind under faste Rammer. Tit har han berettet om - og hver Gang fandt vi det lige interessant - hvordan han som ung Mand for nu 53 Aar siden gik ind i Gymnasternes Rækker og aldrig kom ud af dem igen. Han gik ind for denne Sag med en Varme, der aldrig kølnedes, og en usvigelig Trofasthed. Gennem disse mange Aar har H. P. Nielsen været Sjælen i Gundsølille Gymnastikforening. Derfor er han den rette til at fortælle Foreningens Historie. Han har ikke blot fortalt den for os, men ved dette Skrift har han sikret, at de, der om 25 eller 50 Aar eller endnu længere frem i Tiden, skal føre Arbejdet videre, kan faa Underretning om disse Ting. Et Skrift, der, hvor værdifuldt det end kan være i Dag, faar større og større Betydning jo ældre det bliver. For dette og for H. P. Nielsens Indsats for Gymnastiksagen takker vi ham paa det hjerteligste. Gid det maa være saaledes, at de Sider af Foreningens Historie, som vi, der i Øjeblikket staar i Arbejdet, har Ansvaret for, maa kunne føje sig værdigt til de foregaaende. - Gid det maa gaa saadan, naar nye Folk kommer til, ved at stifte Bekendtskab med dette Skrift, maa forstaa det Ansvar, der følger med og efter bedste Evne sætte noget virkeligt ind paa at føre Foreningen fremad.Brygger igaarden, den 2. Marts 1944Helmer Han sen
DLEDNING. Gymnastik og Legemsøvelser har været kendt længe før vor Tidsregnings Begyndelse. Vi hører om Grækerne, at de i den graa Oldtid dyrkede Legemsøvelser. De samledes hvert fjerde Aar til noget, de kaldte Olympiade. Her kappedes de i alle Slags øvelser, det var særlig Løb, Højde- og Lægndespring, Diskos og Spydkastning, Fægtning, Bueskydning, Brydning og Svømning m.m . , hvad vi vel nærmest nu vilde kalde fri Idræt. Fra Grækenland bredte disse og andre øvelser sig ud til andre Lande og Folk. De kom ogsaa til Tyskland, og herfra kom de til Danmark. I Tyskland ev de saakaldte forberedende Øvelser, dem, vi nu kalder staaende øvelser, opfundet, og de blev indført her i Danmark af en dansk Mand ved Navn Nategall. I Tyskland kaldte man disse Øvelser "Turn". Det er altsaa egentlig misvisende, at denne Gymnastik blev kaldt "Dansk Gymnastik", da det jo i Grunden er tyske Turnøvelser, men den blev brugt her i Landet fra omkring 800 Tallet til 1884, da den svenske eller Lingske Gymnastik, som den ogsaa edder efter den Mand, der opfandt den, kom her til Landet. Denne Gymnas:i.k blev indført og ledet første Gang paa Vallekilde Højskole i Vinteren 1884 af N. H. Rasmussen, der havde lært den paa det lingske Gymnastikinstitut i Stockholm. Denne Mand byggede senere det store Gymnastikhus paa Vordrofsvej i København, hvor der saa at sige blev drevet Gymnastik fra tidlig morgen til sen Aften. Fra Valle kilde Højskole bredte denne Gymnastik sig ud til andre Højskoler og derfra ud til Skyttekredsene. Dette gik dog ikke af uden Modstand, ikke alene fra de menige Gymnasters Side, men ogsaa fra de ledende. Kaptajn Edvard Nielsen, en af Skyttesagens ivrigste Forkæmpere, var en afgjort Modstander af svensk Gymnastik. Professor Kromann sagde i en Tale, han holdt ved en Skyttefest, som jeg overværede: Svensk Gymnastik er almindelig sund Hverdagskost, men dansk Gymnastik er Kage og Vin. Ogsaa her i Amtet mødte den svenske Gymnastik stærk Modstand. Jeg skal blot nævne et Eksempel. Ved en Amtsopvisning i Roskilde, vistnok 1897, var er mødt Hold baade med svensk og dansk Gymnastik. Vore Dragter den Gang var hvid Skjorte med lange Ærmer, lange hvide Benklæder og et rødt Schærf om Livet. En af de Kredse, som havde svensk Gymnastik, havde et blaat om Livet, de svenske Farver; det kunde vi med dansk Gymnastik ikke staa for, vi trampede i Gulvet, skreg og peb efter dem. Jeg indrømmer, det var ikke pænt gjort af os, men vi kan maaske undskylde s med, at det var vore nationale Følelser, der løb over for os. Men de, der havde svensk Gymnastik, saa saaledes paa os med dansk Gymnastik, at den ikke alene intet var værd, men den var endogsaa skadelig. Den Mand, der særlig har Æren for, at den lingske eller svenske Gymnatik vandt Fremgang her i Amtet, er Tømrermester Lars Petersen, Tune. Han ledede i mange Aar Gymnastikken paa Tune Landboskole og flere andre Steder. Naar han kom med sine Hold til Amtsopvisningerne, maatte vi beundre hans Gymnastik enter vi vilde eller ej. 1899 kom saa den Gymnastik, som blev kaldt ny dansk Gymnastik; i den var de to Systemer samarbejdet, og nu kom der en Del gode fredelige Arbejdsaar, til Niels Bukh 1914 kom med sin primitive Gymnastik, der nærmest er Bevægelsesgymnastik i Modsætning til den anden, der nærmest var Stillingsgymnastik. Ogsaa Bukhs Gymnastik vakte i Begyndelsen Modstand, men denne Modstand er nu helt forsvundet, og alle er vistnok glade ved Bukhs Gymnastik. Det ser jo ogsaa ud til nu, at den vil optage Stillingsøvelser imellem sine Øvelser, saa disse to Systemer gaar maaske ogsaa op i hinanden. GUNDSØLILLE GYMNASTIKFORENINGS HISTO RIEEfter denne korte Oversigt over Gymnastikkens Historie i Almindelighed går jeg over til at fortælle Gundsølille Gymnastikforenings Historie i korte Træk, saadan som jeg har oplevet den. Efter Nederlaget 1864 blev der dannet Skyttekredse i næs ten hver Kommune eller Sogn Landet over. Disse Foreninger var særlig nationale. Maalet var at faa Sønderjylland tilbage, som der staar i Sangen "Fremtidsmaalet. Sønderjylland vundet, det er Kampens Maal". Fra Begyndelsen var det rene Skyttekredse, men det varede ikke længe før de begyndte at tage ogsaa andre Øvelser op. Det var selvfølgelig slet ikke de Øvelser, som vi kender nu, de havde jo hverken Forsamlingshuse eller Redskaber. Nej, Øvelserne bestod i, at de traadte an et Sted i Byen og marcherede i sluttet Flok under Sang til Skydepladsen og tilbage igen efter endt Øvelse. Gaa Skydepladsen blev øvet Skydning, Eksercits med Trægeværer, Kapløb, Spring, Bukspring, Hammerkastning, vende Krage m. m. Men efterhaanden fik de jo baade Forsamlingshuse og Redskaber, og især efter 1884 efter den svensek Gymnastik var kommer her til Landet tog Gymnastikken rigtigt Fart.Næsten alle S kytte kredse her i Amtet begyndte at øve Gymnastik. I vor Skyttekreds blev der ogsaa øvet Gymnastik et Par Somre, dog kun med Drenge. Der var jo intet Forsamlingshus og Øvelserne foregik i en Lo hos daværende Gaardejer Lars Frederiksen, St. Valby. Lederen var første Aar en Tømrer, en ung Mand, der hed Lars P. Christensen fra Taagerup. Andet Aar H. P. Hansen, senere Gaardmand i Taagerup. Redskaberne var en Plint og Springstøtter med Snor. Alligevel blev det ikke den stedlige Skytte kreds her, der tog Gymnastikken op. Gymnastikforeningen blev oprettet som en selvstændig Forening, der vel arbejdede sammen med Skytteforeningen ved Festerne. Der havde vi den Ordning, at Medlemmer af den ene Forening havde Adgang ogsaa til den anden Forenings Fester, og Overskuddet deltes paa den Maade, at hvor der var Skydning ved en Fest, fik Skytteforeningen 40 Kr. forud, Resten deltes. Omvendt, hvis der var Gymnastik, fik Gymnastikforeningen 40 Kr. først, Resten deltes. Var der hverken Skydning eller Gymnastik deltes de lige over. Men ellers havde vi fra Begyndelsen vor egen Formand, Bestyrelse og vort eget Regnskab og Pengevæsen.I Sommeren 1890 blev Gund sølille Forsamlingshus bygget. Nu var der altsaa Plads til Gymnastikken i Forsamlingshusets Sal. Og den Mand, der først tog Arbejdet op for at faa oprettet en Gymnastikforening her, var daværende Ungkarl Hans Petersen Gundsølille, der senere blev Gmd. i Gjerdrup. Han sammenkaldte nogle unge Mænd fra hver By i Kommunen til et Møde i Forsamlingshuset kort efter Nytaar 1891, for at drøfte Mulighederne for at faa oprettet en Gymnastikforening. Han var lige kommet hjem fra et Ophold paa Sorø Højskole og var der blevet optaget af Gymnastikken. Efter at have budt os velkommen, forklarede han os, hvor sundt og tillige fornøjeligt det var at gøre Gymnastik og anbefalede, at vi oprettede en Gymnastikforening her. Jeg var den Gang lige kommet hjem fra Soldatertjenesten og kendte kun Gymnastikken derfra, og den Gang brugte Militæret kun Gymnastikken til at plage os med, saa jeg syntes, det var mærkeligt, at Hans Petersen vilde have oprettet en saadan Forening her. Senere, da jeg Aaret efter kom paa Højskole, fik jeg et helt andet Syn paa Gymnastikken, men den Aften var jeg imod. Efter nogen Forhandling gik vi til Afstemning. Der blev afgivet 6 stemmer for at oprette Foreningen, men 9 stemte imod. Naa, Hans Petersen var nu ikke den Mand, der hurtigt tabte Modet, havde han sat sig noget for, satte han ogsaa hele sin Energi og Kraft ind paa at føre det igennem. Han sad lidt efter denne Afstemning, saa rejste han sig og sagde: Ja, nu har I altsaa forkastet mit Forslag, men hvis vi nu alligevel kan blive nogle Stykker, der vil gaa til Gymnastik, vil I vel ikke forhindre det. Det var vi jo klar over, at det kunde vi ikke forbyde. Han spurgte saa hver enkelt Deltager, om vi vilde være med at prøve. Jeg sagde Nej. Men saa sagde han, om jeg da ikke vilde komme op og se paa dem den første Aften. Det sagde jeg ja til; jeg kom ogsaa. Jeg stod ved Døren og saa lidt paa dem, men da jeg havde staaet lidt, smed jeg trøjen og gik hen og stillede mig ind i Holdet og sagde, jeg tror, jeg vil være med. Og underligt nok, jeg kom aldrig siden ud af Rækkerne, for selvom jeg nu ikke er aktiv Gymnast, er jeg endnu Januar 1944 Forretningsfører i Roskilde Amts Gymnastikforening. . Januar 1891, vi første Gang var til Gymnastik i Gundsølille, og den Aften blev Foreningen oprettet, og den blev kaldt 2. kreds Gymnastikforening. Den stod, som tidligere nævnt, som en selvstændig Forening med Samarbejde med Skytteforeningen og tilsluttet Amts Skytte- og Gymnastikforeningen og benævntes der 2. Kreds b. Den samme Aften blev der valgt Bestyrelse, og Hans Petersen blev selvfølgelig valgt til Formand. Deltagerne var mødt i stort Tal, langt over Forventning, nemlig omkring ved 40, omtrent lige mange Voksne og Drenge. Leder af Gymnastikken var den første Vinter Lærer Mikkelsen, Østrup. Redskaber havde vi jo ingen af, men vi laante en gammel, stivbenet Hest i Jylling. Jeg kalder den stivbenet, for den kunde ikke sættes op og blive højere. Vi anskaffede saa et Par Springstøtter med Snor, en Madras og et Springbrædt. Skytte kredsen bevilgede os 25 Kroner til Køb og Anskaffelse af disse, da vi jo ingen Penge havde til at begynde med. Gymnastikken var den saakaldte Danske, vi øvede. Der var ikke flere Øvelser, end vi kunde gaa dem igennem paa et Kvarter. Vi fik dem alle den første Aften og fremdeles hver Aften hele Vinteren. Der blev heller ikke taget videre Hensyn til, hvorledes Øvelserne udførtes, blot vi fulgtes nogenlunde ad i Øvelserne. Det var mest Spring, vi øvede, og naar vi til sidst fik Hesten frem to, tre Mand oven paa, en Støvle eller Hat øverst og Springbrættet bag ved, saa kan det nok være, Humøret var højt, naar vi kunde sætte over her. Der var ingen afsluttende Øvelser. Lederen sad tit og saa til, saa sagde han: Nu gaar jeg hjem, saa sætter I nok Hesten paa Plads, naar I bliver kede af at springe.AI Begyndelse har jo i Reglen sine Vanskeligheder. Det havde vi ogsaa det første Aar, og det var især med Drengene . Ikke saadan at forstaa, at Drengene var vanskelige, nej, de var gode nok, men Vanskelighederne kom at, at vi gik alle i et Hold, og Drengene kunde jo slet ikke klare sig blandt de Voksne, især ved Springene. Saa prøvede vi paa at lade Drengene gøre Gymnastik inde i Stuen, og Ole Klausen, Aagerup, ledede dem, men det gik ikke, der var alt for lille Plads. Saa prøvede vi paa at lade Drengene gøre Gymnastik i den ene Side af Salen, de Voksne i den anden. En ung Mand fra Aagerup, der hed Andreas Stolze, som havde været på Højskole, skulde lede Drengene, det var, eller skulde da være, svensk Gymnastik. Men det gik heller ikke. Drengene saa paa os, og vi saa paa Drengene. Det hele blevet rigtigt Virvar. Enden blev, at alle Drengene gik fra. Hvorfor vi ikke kunde finde paa at lade Drengene møde først i et Hold for sig selv, ved jeg ikke. Selvfølgelig gik der ogsaa nogle fra i det ældre Hold, men vi var dog en hel Del, der holdt ud. Og den sidste Søndag i Februar holdt vi afsluttende Opvisning. Det var den første Opvisning her, og det blev en Opvisning, som der gik Ry af længe efter. Vi var 15 Mand, der havde holdt ud og var med til Opvisningen. Det var følgende: Hans Petersen, Gjerdrup, H. P. Hansen, Taagerup, Ole Petersen, St. Valby, H. P. Nielsen og Peter Nielsen, Gjerdrup, Ytte Yttesen, Oluf Nielsen og Karl Petersen, Gundsølille, Snedker Jens Larsen, Kirkerup, Andreas Hansen, Aagerup, Lars Nielsen, Aagerup, Ole Peter Hansen, Aagerup Mølle, Andreas Stolze, Aagerup, Niels Olsen, St. Valby, og Peter Smith, Gjerdrup. Af de nulevende bor Ole Petersen i Taastrup, Peter Nielsen i København, Ytte Yttesen i Roskilde, Karl Petersen i Kamstrup, Jens Larsen, Telefoncentralen, Andreas Hansen i Sengeløse, H. P. Nielsen, Gjerdrup, Stolze og O. P. Hansen er rejst til Amerika, de øvrige er døde.Den Gymnastik , vi viste til denne Opvisning, kan selvfølgelig langt fra staa Maal med det, vi nu ser til Opvisningerne, men vi maa jo huske, at her aldrig før var set Gymnastik. Forsamlingshuset var fuldt af Tilskuere, og der har vistnok aldrig været stærkere Bifald ved nogen Opvisning end som den Gang. Da vi lavede Overslag over Hesten, skreg flere af Damerne, andre holdt sig for øjnene, de turde ikke se det, de troede, vi slog os ihjel. Springen havde ogsaa den Gang et skrækkeligt Navn, det hed "Dødsspring". Da vi fik Hesten frem med to, tre Mand og en Støvle ovenpaa, og mange af os, selv den lille Ole Peter, Aagerup Mølle, flot satte over, steg Bifaldet til Orkan.Nogen tid før denne Opvisning havde vi faaet Bud om at deltage i Amtsopvisningen I Roskilde. Lederen vilde godt, men vi syntes ikke, vi var duelige nok til at tage derop, men e fter denne Opvisning var vi blevet nogle farlige Karle, og vi bestemte nu at tage til Roskilde. Men nu sagde Lederen Nej; saa maatte vi jo blive hjemme.Saaledes som jeg her har skildret det, g ik første Aar af Foreningens Liv. Andet Aar begyndte vi Gymnastikken midt i November. Lærer Mikkelsen vilde ikke lede os mere. Vi fik Ole Klausen, Aagerup, som Leder. Jeg var paa Sorø Højskole den Vinter, var altsaa ikke med her hjemme, men Gymnastikken gik ikke godt. De holdt op først i Februar; der blev derfor ingen Opvisning det Aar. Der var nu tale om at holde op med Gymnastik, men da der i Oktober blev holdt Skyttefest, var vi 16, der blev enige om at prøve at fortsætte. Første Gang, vi havde Gymnastik, mødte der 32, og nu havde vi ogsaa faaet ordnet det saaledes, at Drengene mødte først for sig selv. Den Vinter gik det godt, vi holdt Opvisning hjemme og var ogsaa med til Amtsopvisningen. Den Gang var der Talbedømmelse ved Amtsopvisningen. Kredsene blev sat i Nummerorden, men derfor vilde Lederen ikke have alle med. Han udtog 16 Mand til at tage med, men det havde til Følge, at næsten alle dem, der ikke kom med, gik fra og kom ikke mere til Gymnastik. Lederen skal efter min Mening altid passe paa ikke at gøre Forskel paa Gymnasterne, saa nogle skal gaa fra af den Grund, for de saakaldte daarlige Gymnaster trænger jo allermest til Gymnastik. Det næste Aar gik ikke saa godt. Vi var ikke ret mange Gymnaster. Vi holdt dog Opvisning hjemme, men til Amtsopvisningen maatte vi laane nogle Gymnaster fra Reerslev. Vi blev dog kun 18 Mand alligevel, 4 fra Reerslev og 14 herfra. Det sidste Aar, Ole Klausen ledede, gik det bedre, men da skete der noget, som gjorde, at Ole Klausen trak sig tilbage som leder. Vi havde nemlig en ung Hjælpelærer fra Gundsømagle med paa Holdet, han havde været Løjtnant i Tjenesten, og han kritiserede vore Øvelser hver aften, da vi 2. Paaskedag havde holdt Opvisning tilbød han at lede Gymnastikken, saa skulde vi have Opvisning 2. Pinsedag, og det skulde blive en Opvisning, som sagde Sparto til alt, hvad der tidligere var set her. Vi var letsindige nok til at gaa ind herpaa. Den første Aften, vi skulde have Gymnastik under Lærerens ledelse, var der mødt mange, men han ledede os aldeles som i Militærtjenesten, han gjorde Nar af os og var heller ikke fri for at skælde os ud. Dette bevirkede, at der næste Aften kun mødte 5, saa det hele Forsøg faldt ynkeligt til Jorden. Men det bevirkede saa meget, at da vi næste Aar spurgte Ole Klausen, om han vilde lede os, sagde han: Nej, det er vistnok bedst, jeg holder op mens Legen er god.O le Klausen havde ledet Gymnastikken i 4 Aar, fra November 1891 til November 1895. Nu stod vi altsaa efter 5 Aars Forløb uden Leder og gode Raad var dyre. Jeg var lige blevet valgt til Formand og var meget betænkelig ved Situationen. Det gik dog langt bedre, end vi havde ventet. Vi henvendte os til Kristen Olsen, St. Valby, og bad ham om at overtage Ledelsen. Han sagde Ja, og han ledede Gymnastikken i 4 Aar, fra 1895 til 1899. Disse 4 Aar blev en virkelig god Tid for Foreningen, det gik frem over alt, det var Grotid, som man siger. Kristen Olsen var en udmærket Leder efter den Tids Forhold. Han gik op I Arbejdet med Liv og Lyst, der blev mere Orden og Grundighed over Gymnastikken, og han forstod at lede Gymnastikken saaledes, at Gymnasterne var glade ved at komme. Han samlede ogsaa store hold. En Vinter var vi 54 Karle og 26 Drenge, en anden Vinter 60 Karle og 27 Drenge. Een Aften var vi 56 Karle til Gymnastik, men det var ogsaa det højeste vi naaede. Der blev ogsaa anskaffet 3 nye Gymnastikredskaber, nemlig Ringe, en Trapetz og en Barre. Disse Ting forstod Kristen Olsen at undervise i. Ringene og Trapetzen fik vi megen Fornøjelse af. Med Barren gik det ikke saa godt, for Gymnasterne kaldte den "Svinekassen", og naar en Gymnast øvede sig paa den, satte de ham i 1., 2. og 3. Klasse ligesom Svinene, saa den blev nærmest til Grin. Den blev derfor ikke brugt ret længe.I disse Aar begyndte vi ogsaa at optage bidragydende Medlemmer; det var den Gang mest ældre. Disse blev indbudt een eller to Gange om Aaret til at se paa Øvelserne. Efter Øvelserne var der fælles Kaffebord med taler og Sang; senere, da vi fik flere bidragydere, var der ogsaa et Par Timers Dans. Det var rigtig hyggelige og fornøjelige Aftener. Hvis nogen nu spørger, hvordan vi kunde holde Dans, inden vi fik bidragydende Medlemmer, saa maa de huske, at der den Gang ikke var noget, der hed Forlystelsesskat, saa alle kunde komme med til Dans, uden at være medlem. I disse Aar arbejdede vi ikke saa lidt sammen med Reerslev og især med Ousted Gymnastikforeningen. Gundsølille og Ousted var nemlig de to Kredse, der holdt længst ud med at øve "Dansk Gymnastik" her i Amtet. Vi kom sammen hvert Aar til Opvisning, og det var store Festligheder disse Sammenkomster. Der blev udsat en Sølvmedalje til den bedste Gymnast i hver Kreds, og efter Gymnastikken fik vi gratis Mad og Kaffe. Naar Oustederne kom hen til os, fik vi ogsaa Mad, men den Gang kunde vi ikke faa Mad i Forsamlingshuset. Vi spiste saa hos Handelsmand Hans Christiansen, som boede i Byen. Vi fik koldt Bord med alt, hvad der hører til, Snaps, Øl og Kaffe, og det kostede kun 85 Øre pr. Kuvert. Ja, hvor har Tiderne dog forandret sig. Vil vi nu have et saadant Maaltid med alt Tilbehør, kommer vi op paa 6 til 7 Kroner.Det var ogsaa i di sse Aar, vi begyndte med Gymnastik for Kvinder. Paa et møde, der blev holdt den 4. Oktober 1898, vedtoges det at begynde Gymnastik for Kvinder. De skulde være Medlemmer af Foreningen, men Kvinderne skulde vælge 4 Kvinder, der sammen med Lederen skulde varetage Kvindernes Tarv. Frk. Othillie Olsen, en Datter af Lærer Olsen, Aagerup, ledede Gymnastikken, og der var første Aar rigtig god Tilslutning, nemlig 24 Deltagere. Da nu Kvinderne kom med til Gymnastik, blev der ogsaa anskaffet Ribber og Bomme; disse Ting fik vi fra Amtsforeningen. Kvindernes Gymnastik var jo nærmest svensk, og Svenskerne brugte jo Ribber og Bomme ogsaa til Mændene. Vi holdt i Regelen to Opvisninger om Aaret, 2. Juledag og 2. Paaskedag, ligesom vi hvert Aar deltog i Amtsopvisningerne i Roskilde. Ved vore hjemlige Opvisninger blev der i mange Aar udsat en Medalje til den bedste Gymnast. Vi forsøgte ogsaa et Aar at udsætte flere Præmier, men det kom vi meget uheldigt fra, for dem, som ingen Præmie fik, blev fornærmede, og dem, der fik Præmierne blev allermest utilfredse, for den, der blev Nr. 2 mente, han skulde være Nr. 1 og saadan fremdeles. De syntes alle, der var gjort dem Uret. Vi havde nær splittet hele Foreningen, saa det forsøgte vi aldrig mere. Vi var blevet grundig kurerede for at udsætte Præmier. Men alt i alt var de 4 Aar, Kristen Olsen ledede Gymnastikken en God Tid, hvor alt lykkedes og trivedes over al Forventning for Foreningen. Jeg skal saa blot nævne en lille misforstaaet Konflikt mellem Kristen Olsen og mig paa den ene Side og Bestyrelsen paa den anden Side. Det var vistnok det andet sidste Aar, Kristen Olsen ledede, nogen Tid før vi skulde have den afsluttende Opvisning, at Bestyrelsen holdt Møde nogle Aftener efter øvelserne, uden at hverken jeg eller Kristen Olsen var med. Jeg var formand, og der stod i vor Lov, at Gymnastiklæreren altid var Medlem af Bestyrelsen. Jeg sagde saa til Kristen Olsen, hvad mon Bestyrelsen saadan holder Møde om hver Aften. Jeg ved det ikke, sagde han, de maa vil have noget imod os. Jeg blev saa vred, gik ind til Bestyrelsen og sagde,: Nu skal jeg sige jer noget Saalænge jeg er formand, vil jeg være med til Møderne, for jeg vil vide, hvad der foregaar i Foreningen, og har I noget imod Kristen Olsen og mig, er vi villige til at forsvinde straks. De sagde blot, at vi kunde ikke være med. Saa blev der ikke talt mere om det den Aften, men næste Dag kom en af Bestyrelsen ud hos mig og sagde, at de havde forhandlet om at give Kristen Olsen og mig en Gave, naar vi sluttede, og derfor kunde vi ikke være med, da det skulde have været en Hemmelighed. Kristen Olsen og jeg blev jo saa noget lange i Ansigterne efter disse Oplysninger. Vi fik ogsaa hver en Gave. Kristen Olsen fik en Lampe, jeg fik en Kobberkaffekande. Jeg har den endnu, men hver Gang jeg ser paa den, kommer jeg til at tænke paa den Gang, jeg blev vred, fordi jeg skulde have en Gave. Mindet lader jo som ingen Ting, er dog et lønligt Kildespring.Nu var der gaaet 9 Aar fra Foreningen blev oprettet, og i disse Aar havde vi øvet "dansk Gymnastik", men nu meddelte Kristen Olsen til vor store Beklagelse, at han ikke kunde lede Gymnastikken mere, han gav til Grund, at han ikke kunde lære os mere, hvorfor der maatte en ny Mand til. Vi stod nu igen i samme Situation som for 4 Aar siden og manglede Ledere. Der blev ikke uddannet nær saa mange Delingsførere som nu, og de, der ingen Uddannelse ha vde, vilde nødig lede Gymnastik. Bestyrelsen henvendte sig saa til mig flere Gange og bad mig om at overtage Ledelsen. Jeg kunde saa ikke modstaa, men sagde Ja og rejste saa paa Gymnastikkursus på Vallekilde Højskole i September og noget af Oktober 1899. Lederne af dette Kursus var Vilh. Christensen og Illeris. Øvelserne, vi lærte, var den Gymnastik, jeg i Indledningen benævnte "ny dansk Gymnastik". I den var de to Systemer, dansk og svensk, samarbejdet, men alligevel var det Lings Gymnastik. Der var langt flere staaende Øvelser end i den gamle Gymnastik. Vi kunde ikke faa dem igennem hverken paa een eller to Øvelsesaftener. Rækkefølgen i Øvelserne var denne. Først en Række lette Øvelser, saa Ribbe og Bom, derefter nogle sværere Øvelser, saa Højde- og Længdespring, Buk, Hest, Smidighedsøvelser , og til sidst sluttede vi med en kort Række lette øvelser. Vi begyndte og sluttede med Gang og en Sang. Her var altsaa Smidighedsøvelser, Hoved- og Kraftspring o.s.v. taget med. De fandtes ikke i svensk Gymnastik, og Ribber og Bom var med, de fandtes ikke i dansk Gymnastik. Jeg var ikke saa lidt betænkelig ved at tage fat paa denne Gymnastik, da jeg kom hjem, for havde jeg sagt, at det, vi nu skal begynde paa, er svensk Gymnastik, men paa en anden Maade, saa var de vel forsvundet alle. Jeg mener dog, jeg slap godt fra det. Jeg sagde nemlig: Den Gymnastik, vi nu skal øve, har alle de gamle Øvelser, vi plejer at have, men desuden har vi en hel Del udmærkede Øvelser foruden, som I nok skal blive glade for. Og Gymnastikken hedder "Ny dansk Gymnastik". Det tog de for gode varer, som det jo ogsaa var. Vi var den første Vinter 44 Karle og 15 Drenge og det gik godt hele Vinteren. Jeg ledede Gymnastik i 15 Aar i Træk fra 1899 til 1914, og fra disse Aar har jeg kun gode og glade Minder, som jeg ser tilbage paa med Glæde. Naar jeg blev ved saa længe, var Grunden den, at alt gik saa godt, og jeg mærkede, at Gymnasterne var glade for min Ledelse og betragtede mig som en god Kammerat. Vi var hvert Aar til Amtsopvisning i Roskilde og blev mange Aar Nr. 1. Den Gang var der nemlig Talbedømmelse. Holdene blev sat i Nummerorden. Vi var store Hold til Amtsopvisningerne. Det mindste Hold, vi var der med, var 26, men et Aar var vi 42, et ander Aar 46. Talbedømmelsen blev dog afskaffet 1926. Vi fik saa noget i nogle Aar, der hed kritisk Bedømmelse. Denne blev ogsaa efter nogle Aars forløb afskaffet, og nu blev Kritik ved Gymnastikken og Vejledning for Lederne henlagt til Kredsene. Den foregaar paa den Maade, at ældre, dygtige Ledere eller særlig uddannede Gymnastiklærer efter Opfordring kommer ud til Kredsene en almindelig Øvelsesaften og ser paa Holdene. Efter Øvelserne er der i Reglen fæl les Kaffebord. De tilsynsførende siger nogle Ord til Gymnasterne og senere samles de med Lederne, kritiserer eller roser og giver gode Raad. Denne Ordning faar de meget mere ud af end Kritik ved Amtsopvisningerne, hvor der er al for lidt Tid. Vi har her i Kredsen haft Tilsyn paa denne Maade i mange Aar, baade af vore egne, dygtige Delingsførere, men ogsaa af mere uddannede. Jeg nævner for de mandlige, Lærer Christensen, Taastrup, H. Olsen og Vagn Christensen, København. For Kvinderne: Rigmor Hansen og Henriette Riskær, der nu leder Gymnastikken hver Morgen for Kvinder i Radioen.I 4 Aar, fra 1904 til 1908, ledede jeg ogsaa Pigernes Gymnastik, da vi ingen kvindelig Leder kunde faa. Et eksempel som fortjener at blive kendt til Efterfølgelse for andre, skal jeg her nævne. I de 4 Aar, jeg ledede Pigernes Gymnastik, gik Petrine Petersen, Aagerup, til Gymnastik alle 4 aar, og i de 4 Aar manglede hun kun 2 Gange. Det kan vi vistnok kalde Rekord. Hun blev selvfølgelig ogsaa, da hun havde været paa Kursus paa Hadsten, Leder herhjemme og ledede Gymnastik i 7 Aar. Hun var en udmærket Leder, der med Liv og Lyst samt stor Energi gik op i Arbejdet, saa Kvindernes Gymnastik i disse Aar gik meget frem. De første Aar, hun ledede, var der kun 10 Gymnaster, det sidste Aar var der 36 . Da hun trak sig tilbage blev hun udnævnt til Æresmedlem.Efter at jeg 1914 trak mig tilbage fra Ledelsen, maatte jeg dog 4 Gange træ de til, naar Kredsen manglede Leder, og ogsaa som Formand, hvad jeg senere skal komme tilbage til. I disse Aar havde vi en meget alvorlig Konflikt med Forsamlingshusets Bestyrelse; den varede i flere Aar. Ved Opvisningen 2. Juledag 1898 skete der det, at en Mand uden for Forsamlingshuset blev slaaet i Hovedet med en Svingel, han besvimede og maatte søge Læge, men kom sig. Han rejste senere til Amerika og døde af en sygdom i Hovedet 10 Aar efter, Lægerne sagde, det var Slagets Skyld. Men fordi dette skete, forbød Forsamlingshusets Bestyrelse al Udskænkning af Spiritus ved vore Fester. Samtidig lagde de I Kr. paa Betalingen af hver af vore Øvelsesaftener. Denne Kr. fik vi dog eftergivet paa Forsamlingshusets Generalforsamling. Da Spiritusforbudet havde staaet ved Magt et Par Aar, kom Bestyrelsen og sagde, at nu maatte vi godt faa Spiritus igen. Men nu sagde vi Nej, vi vilde ingen Spiritus have, det gaar godt foruden. Saa vedtog Bestyrelsen, at vi skulde afstaa 15 pCt. af det, der indkom ved Indgangen ved vore Fester, naar vi ingen Spiritus vilde have. Disse 15 pCt. fik Forsamlingshuset i nogle Aar, saa kom der ny Formand og Bestyrelse for Forsamlingshuset. De Syntes dog, det var for galt, at Bestyrelsen vilde tvinge Ungdommen til at drikke Spiritus. Saa blev Afgiften afskaffet, og vi fik Lov selv at vælge om vi vilde have Spiritus eller ikke.I disse Aar begyndte vi ogsaa at holde en Udflugt hver Sommer. Den første Udflugt blev holdt i Sommeren 1901, den gik til Sorø. Senere er der holdt Udflugter mange Steder hen. Jeg nævner i Flæng foruden Sorø, København, Hillerød, Fredensborg, Helsingør, Jægerspris, Bregentved, Gisselfeldt, Stevns og Møens Klint, Storstrømsbroen, Malmø, Lund, Landskrona m.fl. Steder. Det har været dejlige Ture, de fleste med mange Deltagere. Mange Seværdigheder og mange skønne Egne baade i vort eget Land og i Sverige har vi set. Turen sluttede saa med Fællesspisning, Taler og Sang og en lille Svingom inden Hjemturen.En anden Ting, vi ogsaa har taget op, er Folkedansen. - F ørste Gang, vi dansede Folkedans, var i September og Oktober 1901. Snedker Jensen, Roskilde, ledede Øvelserne, og senere har der været holdt Folkedans de allerfleste Aar. Vi har haft mange Ledere. Jeg nævner foruden Jensen Frk. Mortensen og Lærer Sørensen, Roskilde, P. Mogensen, Hytten, Fru Snore, Gundsømagle, Fru Thinggaard, St. Valby, Søstrene Harriet' og Elise Dilling Hansen, Tågerup, Frk. Johansen, Roskilde og frem for alt Fru Skjoldgaard, Roskilde, der ledede Folkedansen her i 6 Aar. Naar vi har taget Folkedansen op, er det ikke fordi vi vil afskaffe den moderne dans, hver tid har nok sin særegne Dans, men vi mener, at disse gamle, prægtige Danse med de mange smukke Melodier, som er danset med Glæde af vore Forfædre, er et stykke Kulturhistorie, der er alt for værdifuldt til at gaa i Glemme, og det viser sig, at vor Tids Ungdom ogsaa med Glæde danser dem. Derved kan de bevares fra at gaa i Forglemmelse.En anden Ting, vi ogsaa tog op i disse Aar, var Foredrag. Der blev ho ldt flere Foredrag aarlig i Foreningen saavel af Højskolefolk som af andre. Dette gav Stødet til, at Foredragsforeningen blev stiftet, der saa tog sig af Møderne, men efter at Foredragsforeningen var ophørt at bestaa, har vi atter holdt Foredrag især Hjemstavns-Foredrag, og disse har samlet mange Tilhørere. Disse Hjemstavnsforedrag har bevirket, at Direktør Fang, Roskilde har besluttet sammen med Folk her fra Egnen at skrive Aagerup-Kirkerup Kommunes Historie.Inden 1924 havde vi kun haft Gymnastik om Vinteren, men Sommeren 192 4 forsøgte vi første Gang med Sommergymnastik for baade Karle og Piger, ogDet gik rigtig godt, med god Tilslutning. Karlene blev ledet af Ejner Nielsen, Aagerup, og Pigerne af Agathe Christensen, Bækgaard, Østrup, De sluttede Med en vellykket Opvisning 29. Juli, og senere har vi næsten hvert Aar haft Gymnastik ogsaa om Sommeren .Ogsaa Haandboldspillet har vi taget op de
senere Aar med godt Resultat. Sange. Vi havde saa en stedlig Musiker, Laurits Petersen, Gundsølille, til at Spille Melodierne. Som vi ser af det, jeg her har skrevet, har Gundsølille Gymnastikforening, trods, at vi altid sætter Gymnastik som Nummer 1, ogsaa taget meget andet ungdomsarbejde op, saa vi kan godt sige, at Gundsølille Gymnastikforening virkelig god Ungdoms forening , hvor alle kan være tjent med at komme, hvilket de ogsaa gør. Foreningen havde nemlig sidste Aar, 1943, 220 Medlemmer over 14 Aar, 115 under 14 Aar og 400 bidragydende Med, ialt 735 Medlemmer, hvilket vil sige, at den er en af de største Gymnastikforeninger i Amtet i Øjeblikket. Jeg vender nu tilbage for at fortælle lidt om de Delingsførere, vi havde efter den Tid, 1914, da jeg trak mig tilbage fra Ledelsen. Den første Leder, vi fik eftermin Tid, hed Ribbergaard, ham havde vi faaet gennem Avertering i "Ungdom og Idræt" , han havde Tjeneste hos Ole Nielsen, St. Valby.Det var en ganske ung Mand, og han magtede slet ikke Opgaven, han legede for meget Gymnasterne uden for øvelserne, og det hændte, at de efter Øvelserne rullede ham ind i Madrassen og smed ham hen paa Hesten. En Delingsfører godt være Kammerat med Gymnasterne, men han skal som Navnet lyder deres Fører, han skal kunne skaffe sig Respekt. Derfor turde jeg ikke lege med Gymnasterne, da jeg var Leder.Aaret efter, 1915-16, fik vi Magnus Elm,
Snoldelev, til Leder; han havde Aar 1917-18, ledede Lærer Nielsen, Aagerup, Gymnastikken, men han rejste saa til Gundsømagle. Nu kom der 3 Aar, hvor vi havde nogle unge, fremmede Ledere; det gik rent daarligt, de kunde ikke samle Gymnasterne, og da saa og Formanden, Oluf Villumsen, Gundsølille, rejste bort, gik det rent galt. Der var hverken Formand, Leder eller Gymnaster, og Kassebeholdningen var ind til 7 Kr. 70 øre. Saa kom Bestyrelsen ud hos mig og sagde: Du er til at overtage Hvervet foreløbig baade som Formand og Leder, ellers kommer vi til at ophæve Foreningen. Under disse Forhold kunde jeg ikke and end sige Ja hertil. Det blev anden Gang, jeg traadte til igen - det var 1921-22. . Det gik godt, vi var 36 Karle og 18 Drenge den Vinter. Næste Aar var var vi heldig med Leder, vi fik nemlig en ung Mand fra Aagerup, nuværende Landpost Ejner Nielsen, til at tage paa Kursus paa Ryslinge. Han overtog saa 1922 og var Leder i 5 Aar, til 1927. Han var en god Leder, der gik op i Arbejdet med Liv og Lyst. Han forstod at samle Gymnasterne; der var hvert Aar omkring ved 50 Karle og over 20 Drenge.N y begyndte atter en god Tid for Foreningen, hvor der var Vækst og Fremgang paa alle Områder. 1927-28 ledede Aage Larsen, Smørum, Øvelserne; han var ogsaa en god Leder. Vi var dette Aar til Amtsopvisning med 3 Hold, et Karlehold, et Pigehold og et mandligt Motionshold - jeg var selv med paa dette Hold. Aage Larsen skulde ogsaa have ledet Sommergymnastikken, men han rejste bort nogle faa Dage, inden vi skulde begynde. Jeg maatte saa for tredie Gang overtage Ledelsen. Og mærkeligt nok rejste ogsaa den kvindelige Leder, Ingeborg Rasmussen, bort, men saa fik vi Emilie Hansen, Reerslev , til at overtage Ledelsen for Kvinderne.Den 29 .Juli var en Afdeling af et Hold, der her fra Amtet skulde til Landsfest paa Dybbøl og holde Opvisning sammen med os. Her fra Kredsen deltog i Dybbølholdet 6 Karle og 5 Piger. Aaret efter, 1928-29, ledede Heinrich Andersen, Aagerup, Øvelserne. I dette Aar skete der noget, som jeg her maa omtale. Mellem Skytter og Gymnaster havde der i mange Aar været en Konflikt, hvad den drejede sig om, skal jeg ikke her komme ind paa, men det endte med, at Gymnasterne i næsten alle Amtsforeninger skilte sig ud fra Skytterne og dannede deres egen Forening. Ogsaa her i Amtet skilte Gymnasterne sig ud og dannede Roskilde Amts Gymnastikforening, der nu bestaar af 49 Kredse og har i Øjeblikket 21,215 Medlemmer. Paa en Generalforsamling her i Kredsen den l. Marts 1929 blev det vedtaget med 29 Stemmer mod 4 at indmelde Kredsen i Roskilde Amts Gymnastikforening, hvori nu næsten alle Amtets Kredse er indmeldt. Kun 5 blev i den gamle forening, nemlig Smørum, Reerslev, Greve, Karlslunde og Slimminge.V interen 1929-30 havde vi Poul Andersen, Stenløse, som Leder til Jul.Saa havde vi Bernh.Jensen, Fjordgaarden, nogle faa Gange, saa rejste han, og Poul Andersen maatte atter tage fat. De ledede begge baade Karle og Piger. 1930-31 fik vi Aage Petersen og hans Søster Karen Petersen, Hvedstrup, som Ledere. De kunde imidlertid ikke fortsætte. 1931 fik vi saa Asger Juul, Jyllinge, som Leder. Han ledede Gymnastikken her i 6 Aar til 1937, de 4 Aar ogsaa for Pigerne. Han var en udmærket Leder, der gik op i Arbejdet med Lyst og Energi, og alt gik godt i disse 6 Aar. Paa Generalforsamlingen d.3. April 1937, da Juul trak sig tilbage, takkede Formanden ham hjerteligt for hans gode Arbejde i Kredsen, ligesom flere af Gymnasterne rettede en Tak til ham, og han blev overrakt en Gave. Juul takkede for Gaven og for godt Samarbejde med alle. Det havde altid været ham en Glæde at arbejde i Gundsølille Gymnastikforening.1937-38 ledede Poul Nielsen, Gundsømagle, og 1938-39 Kaj Larsen, Jyllinge. Om Sommeren havde vi Ejner Bentsen, Gundsømagle som Leder, men han vilde ikke lede Drengene, saa maatte jeg lede dem. Det var fjerde Gang jeg maatte træde til som Leder. 1939-42 havde vi Poul Petersen, Taagerup, 1942-43 Ejner Olsen, Taagerup. De nuværende Ledere er Erik Barnekow, Herringløse, og Elise Dilling Hansen, Taagerup. Og det ser ud til, de magter Arbejdet godt. De to tilsynsførende, som var her ude i Aar og saa paa Gymnastikken, Aksel Nielsen og Fru Christensen, Sengeløse, sagde til mig en Dag, at Gymnastikken her var god og Lederne var gode. Af Ledere for Kvinderne kan nævnes foruden Othillie Olsen, der var den første Leder, min Søster, Inger Nielsen, Gjerdrup, der ledede 3 Aar efter Othillie Olsen. Derefter var der et Ophold paa 2 Aar, saa ledede jeg i 4 Aar, Petrine Petersen, Aagerup i 7 Aar, Valborg Christiansen, Gundsølille, og Juul hver 4 Aar, Ingeborg Petersen, Aagerup, 3 Aar, Anke Larsen Taagerup, Asta Henriksen, Gundsølille, og min Datter Astrid Nielsen, Gjerdrup, hver 2 Aar , Aagthe Christiansen, Bækgaard, Ester Mahler , Kirkerup, Emilie Hansen, Reerslev, Karen Petersen, Hvedstrup, Frk. Mikkelsen og Frk. Gersdal, begge Himmelev, Solveig Mogensen, Hytten, Harriet Dilling Hansen, Taagerup, Sigrid Sørensen og Alise Hansen, Taagerup, alle l Aar. Den nuværende kvindelige Leder er som nævnt Elise Dilling Hansen, Taagerup. r 1944 bestaaet i 53 Aar uden et eneste Aar at ligge stille, og de forskellige Formænd i dette lange Tidsrum har været følgende: 1891-92 Hans Petersen, Gjerdrup, 1892-93 H. P. Hansen, Taagerup, 1893-95 Ole Petersen, St. Valby, 1895-99, H. P. Nielsen, Gjerdrup, 1899-1900 Jørgen Villumsen, Gundsølille, 1900-03 Lars Nielsen, St. Valby, 1903-04 N. O. Hemmingsen, St. Valby, 1904-06 Ole Olsen, St. Valby, 1906-07 P. Rasmussen, Taagerup, 1907-08 N. O. Hemmingsen, St. Valby, 1908-10 Ole Nielsen, St. Valby, 1910-11 P. Rasmussen, Taagerup, et halvt Aar og N.J. Nielsen, St. Valby, et halvt Aar, 1911-12 Charles Petersen, Gundsølille, 1912-13 Jens Jensen, Hvedstrup, 1913-14 J. R. Jensen, Aagerup, 1914-16 KarlO. Jensen, Aagerup, 1916-18 Oluf Villumsen, Gundsølille, 1918-19 Laurits Olsen, Kirkerup, 1919-20 R. P. Larsen, Herringløse, 1920-21 Oluf Villumsen, 1921-38 H. P. Nielsen, Gjerdrup, 1938-39 S. Aa. Rasmussen, Gundsølille, 1939-41 Vilh. Jensen, Hvedstrup, 1941 Helmer Hansen, Bryggerigaarden, Aagerup, der er den nuværende Formand, en ung, energisk Mand, der sikkert vil udføre et godt Arbejde for Foreningen i Fremtiden.Den nuværende Bestyrelse, 1944, bestaar foruden af Formanden af Vilh. Jensen, Hvedstrup, Harald Thinggaard Nielsen , St. Valby, Erik Barnekow, Herringløse, Hanse Henriksen, Taagerup, Agnethe Hansen, Aagerup og Elise Dilling Hansen, Taagerup.Jeg har nu fortalt om Arbejdet i Gundsølille Gymnastikforening og om mange af de Kvinder og Mænd, der særlig har udført dette Arbejde , men naar Arbejdet trods alle Vanskeligheder er gaaet saa godt, som det er, saa er det fordi, vi alle har staaet sammen i Arbejdet for vor Forening. Formænd, Bestyrelser, Delingsførere og Gymnaster. Saa det gamle Ord Enighed gør stærk" passer ogsaa her. Jeg skal til sidst ogsaa omtale nogle af vore Fester. i i Reglen Opvisning og Bal 2. Juledag og 2. Paaskedag og efter Sommergymnastikken samt Opvisning i Folkedans og Bal sidst i Oktober. En ganske enkelt Gang har vi holdt Maskerade. fastelavnsridning har vi kun holdt een Gang, da den stedlige Boldklub har vundet Hævd paa denne Ridning. Pengene, som indkom ved denne vor eneste Ridning, blev dels anvendt til at anskaffe et Radioapparat til en Kone, der havde ligget syg gennem flere Aar, dels som Gave til det unge Grænseværn. Der har en enkelt Gang sammen med disse Opvisninger været holdt Tombola eller Pakkefest, ligesom der enkelte Gange har været forskellige Underholdninger 2. Juledag, naar der ikke har været Opvisning. Den første Fest vi holdt ud over de almindelige var, da Foreningen havde bestaaet i 25 Aar. Da holdt vi en Jubilæumsfest den 13. Februar 1916. Vi havde indbudt de bidragsydende Medlemmer til Festen. Først var der Opvisning af et Karlehold og et Drengehold, ledet af H.P.Nielsen, Gjerdrup, da vor egentlige Leder, Magnus Elm, midt paa Vinteren, som tidligere nævnt, blev indkaldt til Sikringsstyrken. Opvisningen gik godt og lønnedes med stærkt bifald. Derefter var der fælles Kaffebord, hvor H.P.Nielsen efter en Sang bød velkommen. Foreningens første Formand og Stifter af Kredsen, Gdr. H. Petersen, Gjerdrup, fortalte om Foreningens Oprettelse og Virksomhed. Han oplyste, at den første Bestyrelse bestod af følgende: Foruden Hans Petersen, Ole Klausen, Aagerup, H. P. Hansen, Taagerup og som Suppleant Hans Larsen, Gundsølille. Han anbefalende Ungdommen at gaa til Gymnastik og udbragte et Leve for Foreningen. H. P. Nielsen og Chr. Olsen fortalte Minder fra Foreningens første Tid. J. R. Jensen, Aagerup, takkede H. P. Nielsen for hans Arbejde i Kredsen baade som Formand og Leder. Formanden Oluf Villumsen sluttede Kaffebordet med Tak til alle, der havde virket i Foreningen. Derefter var der et Par Timers Dans.Den næste Jubilæumsfest, vi holdt, var da Foreningen havde bestaaet i 40 Aar, Festen holdtes den 10. Januar 1931, netop 40 Aarsdagen for Foreningens Oprettelse. Alle de gamle Gymnaster paa første Hold var indbudt, ligeledes Kredsens gamle Delingsførere og Formanden for Amtsforeningen, Vald. Hansen, Ousted. Der var fælles Kaffebord, og til Tonerne af Billesbølles Orkester gik den store Forsamling til Bords ved de smukt pyntede Kaffeborde, hvor man Sang "Nu velkommen enhver", h vorefter Formanden H. P. Nielsen bød velkommmen. Foreningens første Formand H. Petersen, Gjerdrup, var ogsaa ved denne Fest første Taler og skildrede Foreningens Oprettelse og Arbejde, ligesom ved 25 Aars Festen, og udbragte et leve for Foreningen. Efter en Sang talte Gdr. Nørhave. Han mindede om, at Gymnastik er et Barn af Højskolerne og Skytteforeningerne og omtalte Udviklingen inden for Gymnastikken fra Gamle dage til nu. Gymnastikken har til Maal: Et sund Sjæl i et sundt Legeme. Hvis de unge kender deres Ansvar, da vil Gymnastikken være et Middel til at bære Danmark ind i Dagen Ny. Vi sang Hostrup herlige Ungdomssang "det, som lysner over Vangen". Vald. Hansen talte for Foreningen som Forpost for dansk Folkeliv, som her er ægte dansk. Saavel Skytter som Gymnaster har altid ligget i Spidsen her og udført et udmærket Arbejdet og altid holdt Forbindelse med de ældre, og hvor ældre og yngre Haand i Haand, skal Resultatet nok blive godt. Han udbragte et Leve for de gamle Delingsførere (adresseret til H. P. Nielsen). Ejner Nielsen, Aagerup, udbragte et Leve for de nuværende Ledere, Karen og Aage Petersen, Hvedstrup, Tømrer Christensen, Gundsølille, talte smukt om Gymnastikkens internationale Betydning. Hvor Ungdommen samles til fælles Idræt, udvikles Kendskab og Forstaaelse af andre Folkeslag Kultur og kan derved bidrage til Fred og Forstaaelse mellem Folkene. Endnu talte Ole Klausen, Aagerup, og Chr. Olsen, St. Valby. H. P. Nielsen takkede disse to Ledere for alle gode Dage under deres Ledelse, ligesom han takkede alle for de gode Ord, der var talt. Tilsidst talte Tømrer Christensen for Damerne. N.J.Larsen, St. Valby, for den danske Sang og for Danmark og udbragte et Leve for vort Fædreland, og vi sang staaende "der er et yndigt Land" .Flere Sange, skrevet i Dagens Anledning, blev sunget mellem Talerne. Nu bød Formanden velbekommen. Derefter paabegyndtes et fornøjeligt Bal med en March, hvori Hans Petersen og H.P .Nielsen med de ældste Deltagere med Fanen gik i Spidsen. , vi har holdt, var Jubilæumsfesten, da Foreningen 0havde bestaaet i 50 Aar. Denne Fest er vistnok den største, vi nogensinde har holdt. Festen blev holdt Lørdag den 11. Januar 1941 i Gundsølille Forsamlingshus, der var smukt pyntet med Dannebrogsflag og røde og hvide Guirlander. Der var mødt mellem 300 og 400 Deltagere, saa vi kunde ikke faa Plads ved Kaffebordene i den store Sal, der maatte ogsaa dækkes i de tilstødende Lokaler. Baade ældre og yngre var mødt op for at fejre Foreningen, og Festen fik et yderst vellykket Forløb fra først til sidst. Den blev en festlig Stund midt i en mørk Tid. Indbudt til Festen var foruden Amtsforeningens Formand, Mejeriejer Vald. Hansen, Ousted, de gamle Veteraner fra det første Hold for 50 Aar siden. Da den store Forsamling var bænket om det festligt pyntede Kaffebord, bød Formanden Vilh.Jensen, Hvedstrup,velkommen og vi sang "Du danske mand". Dilling Hansen, Taagerup, var første Taler. Han talte smukt for Konge og Fædreland og sagde blandt andet: "Vi har meget at glæde os over; vi har et skønt Land med mange gode Minder. Vi har maaske nok tidligere stillet store Krav til dette Land, men nu er det Danmark, der stiller Krav til os. Lad os da vise os som gode Borgere i dette Land, naar det stiller sine Modkrav. Ogsaa vor Konge bør nævnes. Han har med oprejst Pande baaret sine Byrder til et godt Eksempel for os alle". Han udbragte et Leve for Kongen og vi sang "Kong Kristian". Vald. Hansen fik derefter Ordet. Han ønskede Foreningen til Lykke med Jubilæet. Gundsølille Gymnastikforening bærer sin Alder godt, sagde han. I Dag som i mange Aar er Foreningen en af Amtets bedste. I mange Aar har den samlet store Skarer om Gymnastikken og om meget andet godt Ungdomsarbejde, til Gavn ikke alene for Legemet, men ogsaa for Sjælen. Bliv i dette Spor, saa er I inde paa den rette Vej. Han udbragte et Leve for Foreningen. Vi sang "Vaj højt, vaj frit og stolt vort Flag". H.P.Nielsen fortalte om Kredsens Oprettelse og om den første Opvisning. Folk var saa begejstrede for den. Ja, efter Opvisningen var der en Mand fra Sengeløse, som indbød os alle til Kaffefe, ja, det var da kun Gymnasterne, han gav Kaffe. For den Sags Skyld kunde han godt have givet til alle, da en Kop Kaffe den Gang kun kostede 12 øre. Han udtalte Haabet og Ønsket om, at der altid maatte være Mænd og Kvinder til at tage Arbejdet op her og opfordrede Ungdommen til at slutte op om Gymnastikken. Formanden mindedes Foreningens Stiftere og udbragte et Lege for dem. Der blev sunget en munter Sang, skrevet i Dagens Anledning af Tømrer Christensen, Helmer Hansen, Aagerup, holdt en udmærket og velformet Tale for Damerne og udbragte et Leve for dem. Mejerist Thingaard Nielsen talte for H.P.Nielsen. Naar vi i de 50 Aar , der er gaaet, aldrig har haft nogen Afbrydelse i Gymnastikken, skyldes det H.P. Nielsen, der altid har været villig til at træde til som Leder og Formand., naar vi manglede saadanne. Han er altid mødt med godt humør og som vor gode Kammerat. Han udbragte et Leve for ham. Pastor Munck, Aagerup, der selv er gammel Gymnast, fortalte Minder fra sin Gymnastiktid og bad Gymnasterne huske, at der skal en sund Sjæl til et sundt Legeme. Udbragte et Leve for Gymnasterne. Politiassistent Larsen, Roskilde, ønskede ogsaa til Lykke og takkede, fordi at han altid var velkommen her i Foreningen. Endnu talte 3 af Foreningens tidligere Formænd: Oluf Villumsen, Roskilde, J. R. Jensen og Karl O. Jensen, Aagerup. De fremdrog alle Minder fra deres Formandstid. Formanden oplæste flere Telegrammer, blandt andet fra Foreningens Æresmedlem Fru Petrine Andersen, Aarhus.En smuk Farvefilm fra Fuglsølejren med frisk og glad Ungdom blev nu forevist, og Vald . Hansen gav nogle Oplysninger om det, man saa. Filmen vandt stærkt Bifald. Formanden Vilh. Jensen sluttede nu denne Del af Festen og vi sang staaende "Kongernes Konge". Aftenen sluttede med et fornøjeligt Bal, hvortil Niels Henriks Orkester spillede.Denne 50 Aars Fest, var en Fest i Ordets bedste Betydning, som Foreningen ha vde Ære af.Endnu en Fest skal jeg omtale, nemlig Faneindvielsesfesten , der blev holdt den 14.Februar 1926. Det er vel nok den mest højtidelige Fest, vi nogensinde har holdt. Der er altid, synes jeg, noget højtideligt over en Faneindvielse, for det er dog heldigvis saaledes, at selvom vi danske er uenige om mange Ting, saa holder vi dog altid vort gamle Flag i Ære og samles under dette Flag med Glæde, hvor forskellige Meninger vi end ellers har om mange Ting. Festen blev som nævnt holdt 14.Februar 1926. Vi havde nemlig dette Aar anskaffet en ny Fane. Ved frivillige Bidrag var indkommet 338 Kr. Fanen, der var købt paa Nordisk Flagfabrik i København, kostede 465 Kroner. Forsamlingshuset var smukt pyntet med Flag og Blomster. Der var fælles Kaffebord og der var mødt saa mange, som Forsamlingshusets store Sal kunne rumme. Vi gik tilbords til Tonerne af Løjtnant Schwarts 5 Mands Orkester, der musicerede under hele Festen. Efter Sangen "Nu velkommen enhver" bød Formanden H. P .Nielsen, Gjerdrup, alle velkommen. Saa førtes den nye Fane ind, baaret af Karl Hansen, Kirkerup, med 3 mandlige og 3 kvindelige Gymnaster i Gymnastikdragt som Fanevagt, medens hele Forsamlingen rejste sig. Da Fanen var ført paa Plads, sang vi "Vaj højt, vaj frit, vaj stolt vort Flag". Daværende Formand for Amtsforeningen, H. P. Hansen, Roskilde, slog det første Søm i Fanen for Danmark. Han udtalte sin Glæde over at være til Stede her i Aften og talte smukt for Danmark og ønskede, at der altid maatte samles en vaagen, dansk Ungdom under denne Fane og udbragte et Leve for Danmark. Vi sang staaende "der er et yndigt Land". Nørehave slog det andet Søm i Fanen for Gymnastikken. Han fremhævede, hvordan Gymnastikken fra en ringe Begyndelse var naaet til, at danske Bønderkarle og Bønderpiger rejste Verden rundt og vakte Beundring for deres Gymnastik overalt. Han udbragte et Leve for Gymnastikken. Vi sang en Sang, skrevet i Dagens Anledning. H.Henriksen, Gundsølille, slog det tredie Søm i Fanen for Foreningen. Han drog i korte Træk Foreningens Historie op fra dens Oprettelse til nu. Han haabede, at Foreningen vilde fortsætte i det samme gode Spor som hidtil og udbragte et Leve for Foreningen. Vi sang en Sang, skrevet om Arbejdet i Kredsen.H . P. Nielsen takkede for alle de gode Ord, der var talt, og for alle indkomne Bidrag til Fanen. Vi er glade for den nye Fane, sagde han; det er vort gamle Dannebrog, der har vajet over vort Folk i over 700 Aar i Lyst og i Nød, i gode og i onde Dage. Gaar vi ind under dette Flag, erkender vi os som danske Mænd og Kvinder, og alle, der gør et ærligt, trofast Arbejde hver paa sin Plads, er med til at hædre dette Flag. Han udbragte et Leve for Dannebrog og vi sang staaende "Hil Dig, vor Fane". Dermed var Fanen indviet og Ordet var frit. H. P. Hansen talte for sin gamle Lærer i Gymnastik Kristen Olsen, St. Valby. Kristen Olsen takkede og bragte en Hilsen fra sin Broder, Niels Olsen, Glostrup, der var med paa det første Hold. Nørhave talte for dem, der var med paa det første Hold og udbragte et Leve for dem. H. P. Nielsen foreslog at udnævne alle fra første Hold til Æresmedlemmer. Alle rejste sig og gav Tilslutning hertil. H. Henriksen, Roskilde, talte for de gamle Delingsførere og udbragte et Leve for dem og for vore to nuværende Ledere, Ejner Nielsen og Valborg Christiansen. Harald Jensen, Reerslev, nævnte det stor Arbejde som H. P. Nielsen havde udført, ikke alene for Kredsen her, men ogsaa for Amtsforeningen; han udbragte et Leve for ham. H. P. Nielsen takkede. Han havde fra Gymnastikken saa mange gode og glædelige Minder, han nødig vilde undvære. P. O. Petersen, Taagerup, talte for Damerne. J. R. Jensen, Aagerup, talte for det gode Kammeratskab blandt Gymnasterne. Fru Kirstine Nielsen, København, udbragte et Leve for de unge, der skulde drive Gymnastik under den nye Fane. P. Nielsen, København, der ogsaa var med paa det første Hold, takkede for den gode Aften her. Tømrer Christensen talte om Sangens Betydning ved Gymnastikken. Snedker Christensen, Ousted, bragte en Hilsen fra Ousted Gymnastikforening, der tidligere havde arbejdet meget sammen med Gundsølille Kreds. H. Henriksen, Roskilde, talte for H. P. Nielsens Hustru. H. P. Nielsen takkede de af Forretningsudvalgets Medlemmer, der var til Stede her i Aften, nemlig foruden H. P. Hansen, H. Henriksen og Harald Jensen. Ligeledes takkede han Pressen og udbragte et Leve for den. Redaktør Christensen takkede og sagde, det havde været ham en stor Glæde at være med ved denne Fest. Formanden oplæste et Lykønskningstelegram fra Kredsens Stifter og første Formand, Gdr. Hans Petersen, Gjerdrup, der paa Grund af Sygdom ikke kunde være med. Vi sendte et Telegram med Tak og ønskede ham god Bedring. Formanden takkede nu alle, der havde bidraget til at gøre denne Fest saa vellykket. Vi sluttede med et fornøjeligt Bal. Det var en prægtig Fest; det sagde alle, som var med.I 1935 blev der i Ollerup holdt den store, prægtige Landsfest, der var Tipi Top i alle Maader, om det saa var Flyvemaskiner, var de med. En af Dagene fløg 15 Maskiner i samlet Flok over Festpladsen . Her fra Kredsen deltog 8 mandlige og 6 kvindelige Gymnaster i Roskilde Amts Hold i denne Fest. Ogsaa for mig er der holdt to Fester. Een, da jeg havde arbejdet i Kredsen i 25 Aar, dels som Formand og dels som Leder, og een, da jeg fyldte 70 Aar. Disse to Fester vil altid blive bevaret i taknemlig Erindring, saa længe jeg lever.Jeg har nu, saa godt som jeg har formaaet, skrevet Gundsølille Gymnastikforenings Historie fra den Oprettelse 1891 og til nu, og det har været mig en stor Glæde at have med dette Arbejde at gøre, for efterhaanden som jeg har nedskrevet de forskellige Begivenheder, var det som jeg atter oplevede dem, ja næsten mere levende end i Virkeligheden.
Vil nogen nu spørge: Er en Gymnastikforening nu saa uundværlig og har den saa stor Betydning, at dens Historie fortjener at skrives? Saa vil jeg dertil svare et absolut og ubetinget Ja, for en Gymnastikforening er nu noget for sig selv. Hvor finder vi nemlig den Forening, hvor der er et saadant Kammeratskab som bland Gymnasterne, et Kammeratskab, som kan holde Livet igennem. Det har jeg selv haft mange Eksempler paa og havde vi ikke andet at pege paa, mener jeg, Gymnastikforeningerne har deres store Betydning, men vi har jo meget andet. Gymnastikken formaar virkelig, naar den bliver fulgt gennem Ungdommen, at bringe dens Udøvere en smuk og harmonisk Legemsbygning og et glad Sind. Jeg har set disse Resultater flere Gange og glædet mig derover. Den formaar ogsaa at opøve Mod, Viljestyrke og Udholdenhed. Vi ser sjældent, at en rigtig Gymnast, der i sin Ungdom virkelig fulgte Øvelserne, senere i Livet bliver sakket helt bagud. Kan det ene ikke gaa for ham, tager han fat paa noget nyt, for han har lært i Gymnastiksalen at overvinde Modstand. Ser vi ogsaa, at mange af dem, der i deres Ungdom var rigtig optaget af Gymnastikken, i deres Manddom sidder i ledende Stillinger i Sogneraad, Amtsraad, Rigsdag og mange andre Steder. Enhver anden Forening har for det meste sit særlige Formaal, og kan vi ikke slutte os til dette Formaal, kan vi ikke være Medlem, men en Gymnastikforening kan alle være Medlem af, for der spørger vi ikke om, hvad Medlemmerne mener om dette eller hint, men ene og alene om de vil noget og særlig, om de vil være med i det Arbejde, der gøres i Gymnastikforeningerne for at dygtiggøre den danske Ungdom til at tage et Arbejde op til Held og Gavn for dem selv og til Held og Gavn for det Land, vi alle tilhører. For dette er Gymnastikkens egentlige Maal, at opdrage unge Mænd og K vinder til at blive gode og dygtige Borgere i Samfundet. Jeg vil saa slutte disse Optegnelser med det Haab og det Ønske, at der altid i Gundsølille Gymnastikforening maa findes Mænd og Kvinder, der arbejder med dette Maal for øje, for da er de med til at bære Sten til den Mur, der hegner Danmarks Gaard. Gjerdrup, i Februar 1944 H. P. Nielsen. 2. KREDS SKYTTE- OG GYMNASTIKFORENING I året 1865 stiftedes 2. kreds skytteforening, som den første i landet. I 1866 stiftedes l. kreds Roskilde, senere kom så de øvrige gamle kredse. 2. kreds omfattede Gundsølille, St. Valby, LI. Valby, Veddelev, Aagerup, Herringløse, Hvedstrup, Østrup, Tågerup og Gerdrup. I 1909 blev der anlagt skydebane sydvest for gravhøjen, på nuværende Gundsø kommunes gård, hvor Lindebjergskolen og Gundsølillehallen nu ligger.Standpladsen blev an- lagt på Københavns Vandforsynings areal, hvor nu renseanlægget ligger. Skydningen foregik med 11 m/rn Remington rifler. Afstanden fra stand- pladsen og til skiverne var 400 alen. Endvidere skød man også med 8 m/m ri- fler, og salonrifler om vinteren i forsamlingshuset. 1916 var jubilæumsår. De 50 år blev fejret med 2 dages skydning, præmieuddeling og fællesspisning i Gundsølille forsamlingshus samt efterfølgende bal, det blev fejret den 24. og 25. juni. 8. januar 1918 begyndte motionsgymnastik for herrer, men skydning var alligevel det foreningen stod for. Kap- og præmieskydning blev afholdt 2. påskedag og igen om efteråret. Om vinteren skød man på 15 i forsamlingshuset, om foråret på 50 m banen og om sommeren på 200 m, sådan foregik det år efter år. I 1931 anlagde man en 50 m salonbane på Kirkerupvej 4. Her skød man på livet løs indtil 12. juni 1940. Den 13. juni skulle alle rifler og ammunition afleveres til politiet. Herefter anskaffede foreningen luftbøsser og skydningen fortsatte på 15 m i forsamlingshuset. Kapskydning i amtet foregik også med luftbøsser i hotel Roars kælder i Roskilde. Det samlede mange skytter, men alle var dog enige om, at der var alligevel forskel på et "fu" og et knald. Den 5. november 1945 fik foreningen alle sine geværer tilbage og den 16. januar 1946 fik foreningen tilbudt en 200 m skydebane i Gerdrup. Den blev indviet ved 2. kreds' 80 års jubilæum, hvilket var forrykket l år. Amtsskydningen på 200 m foregik i Herthadalen, det var tradition grundlovsdagen, ligeså var fugleskydning om efteråret på forsamlingshusets parkeringsplads også en tradition. Således har 2. kreds skytteforening fungeret i 83 år, indtil sammenlægningen med Boldklubben og Gymnastikforeningen den 31. marts 1948. Citat fra bestyrelsesmøde den 8. december 1917. l. Det vedtoges at forsøge at begynde gymnastikken tirsdag den 8. januar 1918. 2. Det vedtoges at afholde bal 2. juledag den 26. december, samt aftenunderholdning med 4 musikere. Billetpriserne, samlet billet 1,50 kr. for en herre, 1,25 kr. for en dame. Til ballet alene 1,25 kr. for en herre og l kr. for en dame og 50 øre for af ten underholdningen alene. Hvis ballet slutter før kl. l - 25 øre billigere. - Citat slut. Knud Villumsen.
GUNDSØLILLE GYMNASTIKFORENING
Gundsølille Gymnastikforenings arbejde i fyrrerne var i nogen grad præget af de strenge krigsår 1940 - 45, og samtidig de meget hårde vintre 1940 - 42. I efteråret 1941 måtte foreningen således betale en bøde på 15 kr. for dårlig mørklægning. Foreningens husleje til forsamlingshuset var for de almindelige gymnastikaftener ikke særlig stor og inkluderede selvfølgelig ikke varme i salen, dog var der altid varme i omklædningsrummet. Derfor blev det et par gange i bestyrelsen i disse hårde vintre drøftet, om man kunne få råd til tørv til opvarmning af salen. Temperaturen var enkelte gange -12 grader i salen. Der kom dog aldrig varme, men lederne sørgede så for, at vi kunne arbejde os varme, og det kunne vi. Grundet brændselsmangelen blev festernes lukketider stadig indskrænket. I 1944-45, hvor det kneb hårdt med alt, og da togene kun kørte hveranden dag, måtte festerne således slutte k\. 9 om aftenen - selvom sommeren, hvor det var helt lyst. Gymnastikopvisningen måtte så begynde k\. 3 om eftermiddagen, for der skulle da også gerne kunne blive et par timers dans. Trods disse genvordigheder gik foreningens daglige arbejde dog stort set normalt igennem krigsårene. Vinterholdet begyndte sædvanlig efter l. november, skiftedagen, og sluttede med opvisning 2. påskedag. Kontingentet for vintergymnastikken var for eksempel i 1941 3 kr. For disse 3 kr. kunne man så gå til gymnastik 2 gange ugentlig hele vinteren, man fik gratis kaffe til generalforsamlingen, og når man deltog i opvisningen, fik man selvfølgelig også gratis baltegn. Lederne blev honoreret med 1,50 kr. i timen. Kommunalt tilskud kendte man dengang ikke noget til, og dog kunne foreningens økonomi køre fornuftigt. Men det var jo krigstider med forrygende inflation, så i 1946 var kontingentet for vintergymnastikken nået helt op på 6 kr. Så fik lederne også 2 kr. i timen. Det var selvfølgelig af stor betydning for arbejdet og foreningens trivsel, at der var nogle gode ledere, og der var i fyrrerne virkelig nolge gode folk, der brugte en del af deres fritid på dette arbejde og gik op i det med lyst og interesse. Karleholdet havde i disse år følgende ledere: Poul Petersen, Ejner Olsen, Erik Barnechow, Hans Michelsen og Kurt Larsen. For pigeholdets vedkommende kan nævnes: Solveig Mogensen, Harriet Dilling Hansen, Elise Dilling Hansen, Sigrid Sørensen, Alice Hansen, Ingeborg Hansen og Astrid Svensson. Foruden de hjemlige opvisninger deltog de voksne hold altid i amtsopvisningen i Roskilde hvert forår, og fra Bortevejle-Lejrens oprettelse i 1930 også i de store Borrevejledage hvert år, sædvanlig den første søndag i juli. Børneholdene kom til Borrevejle til børnedagen, en søndag først i juni måned. R.A.G. arrangerede også i mange år en Københavnertur den første søndag i december, hvor vi besøgte forskellige seværdigheder og var en tur i teatret om aftenen. Disse ture havde i flere år stor tilslutning fra hele amtet, også fra Gundsølille. Fra høst og til november lå gymnastikken stille, men så havde vi altid i september og oktober et kursus i folkedans med en afsluttende opvisning sidst i oktober. Der var både et hold voksne og et børnehold. Af ledere her kan nævnes Solveig Mogensen, Harriet Dilling Hansen, Elise Dilling Hansen og Sofie Berthelsen. Musikken til folkedansen sørgede Poul Blom altid for. Udover dette faste program for gymnastik og folkedans blev der lejlighedsvis holdt foredrag af forskellig art, hjemmeaftener med lokale folk som indledere eller enkelte folkedansaftener i vinterens løb. Foreningens betydning for ungdommen og for egnens befolkning kan jo ikke måles, men den har altid søgt at leve op til, som der stod i formålsparagraffen "en sund sjæl i et sundt legeme" til gavn og glæde for ungdommen. Utallige er de unge mennesker, der gennem årene har haft deres gang i foreningen, utallige er de venskaber, der blev knyttet der, nogle for en kort tid, hvis de pågældende rejste fra egnen, og det skete jo tit, men også livsvarige venskaber blev der knyttet mange af i foreningen. Fælles for tidligere gymnaster og medlemmer er en lang række af gode minder fra de unge år, som man kan tænke tilbage på med glæde. Mindet lader som ingenting, er dog et lønligt kildespring.
Et
tidligere
medlem
(genoptryk fra 1976 i KvartalsNyt) Før 1900 tallet var sport og idræt på landet nærmest et ukendt begreb, undtagen var dog gymnastikken, der forinden var startet. Straks efter krigen i 1864 blev der dannet skytteforeninger rundt om i landet, og det var disse foreninger, der tog gymnastik med i deres program. Formålet var at foreberede sig til en ny krig, idet gymnastikken, der foregik på skydebanerne, nærmest bestod i mareh og våbenbrug. denne gymnastik fik navnet "gammel dansk gymnastik", og var absolut militærpræget. I 1865 blev der således her i Ågerup-Kirkerup kommune dannet en skytteforening, og at den har været en af de første i Roskilde Amt, siger navnet - 2. kreds Gundsølille - Roskilde var 1. kreds. I 1891 stiftedes den egentlige gymnastikforening, dog stadig som en underafdeling til skytteforenningen. Navnet blev herefter 2. kreds skytte- og gymnastikforening. Fra Sverige indførte man en ny bevægelsesgymnastik "den lingske", der så igen blev afløst af Niels Buks' primitive. Herefter kom der rigtig gang i gymnastikken, der kunne nu øves i forsamlingshuset, der få år forinden var blevet rejst i Gundsølille. Ønsker man at vide mere om gymnastik, kan jeg henvise til Gundsølille Gymnastikforenings Historie, skrevet og udgivet i 1944 af gårdejer Hans Peter Nielsen, Gerdrup, der var en af de allerførste ledere - og i øvrigt levede for og med gymnastik hele sit liv - han blev 95 år. Efter overskriften at dømme vil man måske sige, at ovennævnte ikke har noget med boldspil at gøre, men dertil vil jeg sige, at det har det i allehøjeste grad, idet det tydeligt har vist sig, at gymnastikken var grundlaget for al andet idræt. Det tror jeg imidlertid ikke, man var helt klar over, da nogle karle i Ågerup begyndte at sparke til en bold. Det forekommer mig, at der kun var få af dem, der også gik til gymnastik. I 1908 blev - som en af de første på egnen - Ågerup boldklub stiftet. I Jyllinge havde man begyndt en tid før, og på Sct. Jørgensbjerg var i 1906 nogle store drenge startet på en lille bane ved gasværket. Her i Agerup stillede daværende gårdejer Niels Peter Nielsen "Grünebjerggård" gratis en bane til rådighed, den var beliggende lige øst for byen ved vejen mod Agerup mølle. Grunden til at han gjorde det, har nok været, at han havde nogle karle, der var meget interessede i fodbold, og så har fået ham med i legen. Banen forblev der i mange år. På det tidspunkt var jeg kun 9 år, og selvom lysten var stor, kunne jeg selvfølgelig ikke få lov af mine forældre til at være med, og fodboldstøvler var der slet ikke råd til. Men vi drenge - som ikke måtte være med - kiggede på, så ofte vi kunne. Så snart vi var to sammen, løb vi og sparkede til en kludebold som vores mødre havde syet. Jeg husker så tydeligt, da vi havde fået lov til at spille på en pløjemark hos gårdejer Morten Olsen, at så gjaldt det om at få anskaffet en rigtig fodbold, og vi blev enige om at skaffe en 25 øre hver og mente så at vores lærer den gamle lærer Olsen (der forøvrigt var lærer ved Agerup skole fra 1870 - 1916) nok ville give et bidrag. Men på vore forespørgsler, blev svaret kort og godt - "jeg vil blæse jer noget med jeres fodbold" -. Efter hånden fik vi dog lov til at spille med på den rigtige fodboldbane. Hvordan forløb så starten for Ågerup boldklub? Ja - der var vel ingen, der havde ret meget forstand på fodboldsregler , men skomager Hans Nielsen, der var blandt de første spillere, har siden fortalt mig, at han den første spilleaften fik besked på, at spille "back", hvorefter han kiggede sig omkring efter en lille bakke på banen. Den bane, vi spillede på, kan slet ikke sammenlignes med de baner, der i dag stilles til rådighed. Det var dog en græsbane, men om dagen gik kreaturerne og græssede her, så det var meget almindeligt, at man gled i en 1.. .. Sammenspillet var det så som så med, det gjaldt mest om at sparke langt - og i nogle tilfælde om at få ram på modspilleren. Jeg så en aften, at Anton Christensen - en stor robust karl - flugtede bolden over hovedet på samtlige spillere og lige i det modsatte mål. Efterhånden kom der mere plan over spillet, og flere og flere meldte sig til, så med årene havde vi både 1.,2. og 3. hold. Hvordan så nu beboerne på fodboldspillerne? Ja - navnlig de ældre syntes, at det var helt forfærdeligt. For det første at de gad efter en lang arbejdsdag - der jo den gang var fra kl. 5 morgen til kl. 6 - 7 aften (også om lørdagen + søndag formiddag) - for det andet, og det var det værste, at de rendte rundt i korte bukser, så man næsten kunne se den bare r. .. Der var dog to gamle ungkarle, der hurtigt accepterede fodboldspillet, Hartvig Holm og Ole Willumsen - navnlig havde Holm sat sig godt ind i spillereglerne, og jeg husker tydeligt, at de hver aften sad på en bænk og tilkendegav deres mening om spillet. F. eks. ved at råbe meget højt: Kvægspark, smid ham ud den djævel o.s. v. En anden mand skal også nævnes, smedemester Ole Henriksen. Han gjorde på sin vis et godt stykke arbejde for foreningen med gode råd og vejledning, især hvad angik sammenholdets betydning. Senere - når vi cyklede ud til kampe - var han som regel med for at heppe os op. Jeg har tidligere nævnt, at man før os var begyndt at spille fodbold i Jyllinge og Sct. Jørgensbjerg, og jeg tror nok, at en af de allerførste kampe i Agerup spillede i - var mod Jyllinge, og vi drenge gik den søndag rundt og ventede spændt på resultatet. Jyllinge var selvfølgelig langt de stærkeste, og de vandt da også med 10 mål mod O, og noget lignende blev det, da man vovede sig i lag med Set. Jørgensbjerg. I de følgende år blev det til mange dyster med de to klubber, og stadig fik vi klø - dog med stadig mindre målforskel. Og jeg husker, inden jeg endnu var kommet med, at Ågerup vandt over Jyllinge på hjemmebane med 3 mål mod 2. Begejstringen var stor, ikke alene fordi vi vandt, men fordi møllerens Christian med et hovedstød satte det 3. mål ind - det var aldrig før set. Alligevel har jeg altid beundret de Jyllinger, de har altid været stærke, selv om vi kom til at vinde over dem flere gange. Lad mig lige nævne navnene på nogle af dem jeg særlig husker, og som jeg siden kom til at spille imod: - Brødrene tømrer Hans Peter Hansen og fisker Laurits Hansen, der senere nogle år tillige var skatterådsformand. Så var der fisker Ludvig Ludvigsen, tømrer Augustinesen, gårdejer Christian Aare, handelsmand Hans Chr. Andersen og tømrer Aage Jensen - senere tømrermester i Gundsølille. I Roskilde var der nu også blevet stiftet en klub - nemlig Roskilde Boldklub, men den nåede aldrig at føre sig frem, ingen regnede den for noget, hvorimod Sct. Jørgensbjerg arbejdede sig rask frem og blev kendt og "frygtet" under navnet "SØSTJERNEN". Roskilde Boldklub gled helt ud, og i en årrække var det "SØSTJERNEN", der repræsenterede Roskilde. Da "SØSTJERNEN" opløstes omkring 1930, var Roskilde Boldklub kommet igen, men jeg spørger, mon det var tilfældigt, at denne senere tog navnet ROSKILDE BOLDKLUB af 1906. Vi kom til at spille mange kampe med "SØST JERNEN" , i begyndelsen gik det på samme måde som med Jyllinge, hvor vi også tabte med 2-cifret tal, og dog skulle dagen komme, hvor de blev besejret med 2 mål mod l. Det blev efterhånden til hele festdage, når "SØSTJERNEN", kom herud, ikke mindst for dem selv. Jeg husker en gang, de kom kørende i en stor charabanc - forspændt 2 store heste. Humøret var særligt højt den dag, for de havde vist nok også nogle øller med, og da man havde spillet, kunne Ågerup også byde på en bajer. Herefter gik de rundt i byen og sang - en spillede endda på trompet. Da jeg i min erindring også husker en del af disse spillere, vil jeg også her nævne nogle af navnene. Der var brødrene Hans Peter Andersen og Christian Andersen, Edmund Olsen, August Nielsen, Ernst Olsen, Ingemann Aaby - og så var der Alfred, også kaldet "Dykkeren". I de følgende år og helt ind i krigs årene startedes flere og flere klubber, samtidig med at Ågerup voksede sig stærk med et godt sammentømret hold, der gik fra sejr til sejr. Lad os begynde med Hedehusene og Fløng. Det var kun en leg at spille med dem. Hedehusene spillede vi meget med. En gang måtte de rejse ad Hedehusene til med en sæk med 12 mål mod O. Her må jeg også nævne nogle navne - først Oluf Nielsen, der spillede målmand i hedehusene til han var over 50 år (- han spillede med i Hedehusenes storhedstid, ofte med en bajer i målet). Han arbejdede på teglværket, til han var 75 år. Han er nu 96 år og bor på de Gamles Hjem i Tåstrup. Så var der Emil Hansen, Viggo Olsen, Marius Larsen og Poul Zarp. Selvom vi på banen var modstandere, betragtede vi gensidigt hinanden som gode kammerater. I 1917 følte man sig endelig stærk nok til at deltage i en turnering med "SØSTJERNEN" , Køge og Holbæk. Det blev dog kun til en kort visit, idet Ågerup tabte de første tre kampe. "SØSTJERNEN" og Køge vandt dog kun med hver et overskydende mål.
Kampen
mod Holbæk, som jeg overværede, blev spillet på den gamle
Dyrskueplads i Roskilde. Den var forudset med megen spænding,
for nu skulle Holbæk i hvert fald have klø. Kampen startede i et
forrygende tempo. Ågerup gav bolden op, og straks driblede
Christian igennem - uden nogen
andre fik mulighed for at røre bolden, og det stod l-O
til Ågerup. Det store publikum jublede, for det bør nok siges,
at langt de fleste var på Ågerups parti.
Christian Larsen fik nu overfrakke på. Alligevel
tilkæmpede han sig flere chancer - godt hjulpet af bl.a.
backen Anton Christensen, men hver gang stoppet af Resultatet blev, at Holbæk vandt med 6 mål mod l. Herefter trak Agerup sig ud af turneringen, men alligevel må Agerups spil på den tid - vel nok påskønnes. Lad os også erindre, at det i dag er Køge, som er Danmarksmester med Holbæk på anden pladsen, og at Roskilde Boldklub af 1906 i sidste sæson rykkede ind i 3.division, hvilket "SØSTJERNEN" jo banede vejen for i 1906. Forøvrigt blev "SØSTJERNEN" i 1921 Sjællandsmester, og det skal konstateres, at både Anton Christensen og Christian Larsen i den sæson spillede hos "SØSTJERNEN", hvad der selvfølgelig svækkede Ågerup en stor del. Jeg vil gerne her antyde, at Christian Larsen på den tid måske var Sjællands bedste centerforward. I 1918 kom jeg på førsteholdet - som højre yderwing - og det var altså det år, hvor klubben havde 10 års jubilæum. Det blev fejret med et stort stævne, hvor flere klubber deltog og tre hornmusikere fra Roskilde militærorkester spillede på banen, og i dagens anledning blev der skænket os en flot fane af damer. Selvfølgelig vandt VI førstepræmien. Om aftenen marcherede vi i en stor flok med fanen og musikken i spidsen til forsamlingshuset i Gundsølille, hvor klubben holdt sit første bal med overvældende tilslutning. I de følgende fire år holdt vi os nogenlunde på toppen, dog med et nederlag ind imellem. Da der jo efterhånden var kommet mere gang i de bestående klubber på egnen, blev det næsten hver søndag eftermiddag, vi spillede - enten ude eller hjemme. Jeg syntes også, at jeg vil nævne navnene på de byer, vi kom til- selvfølgelig på cykel. Foruden de tidligere nævnte: Svogerslev, Gevninge, Veddelev, Gadstrup, Vindinge, Karlslunde, Karlstrup, Tåstrup, Glostrup, Smørum, Søsum og Veksø. Selv jeg husker episoder fra en del af disse kampe, vil det gå for vidt at komme nærmere ind på dem, dog må en enkelt med. Det var ved et stort stævne i Hedehusene, hvor vi skulle spille mod Glostrup. Inden kampen hørte jeg Glostrupperne stå og snakke om, at de bønderkarle skulle de nemt ordne. Nå, men resultatet blev, at vi vandt med 5 mål mod O og altså cyklede hjem til Ågerup med førstepræmien. Hvorfor husker jeg ikke, men vi kunne ikke mere få lov at spille på banen ved smedien, selvom vi i de sidste år betalte 50 kr. i leje. Dette gav os så anledning til at søge kommunen om et tilskud, og vi fik virkelig også bevilgetet tilskud på 25 kr. Da vi imidlertid syntes dette var for lidt, ville vi slet ikke have noget, selvom det jo var 100 mere, end gamle lærer Olsen ville give drengen den gang. I de sidste år måtte vi derfor spille på forskellige marker, der ofte lå langt fra byen. Vi betalte op til 150 kr. i leje, men om tilskud søgte vi ikke mere. En fodermester i Tågerup var blevet så interesseret i Ågerup boldklub, at han i 1921 udsatte en stor vandrepokal, som Ågerup og Hedehusene skulle spille om. Pokalen skulle vindes 3 gange for at blive ejendom, og vi havde vundet hver 2 gange, så spændingen var stor, da det gjaldt for tredie gang. Og da det jo var på hjemmebane, der skulle spilles, håbede vi det nok skulle gå, men ak og ve. hedehusene tog pokalen, de slog os med 3 mål mod l. Det var i 1922, og vi vandt aldrig mere over Hedehusene, som i årene fremover blevet meget stærkt hold, samtidig med at det langsomt gik tilbage for Ågerup. Den gamle stamme var gået i opløsning på grund af bortrejse eller også giftermål. - Apropos giftermål - da den første af spillerne blev gift i 1919, det var smedesvend Adolf Henriksen, Ågerup, samlede vi sammen til en brudegave og gav parret et stueur. Det blev så kutyme at give et stueur, og hvor mange det blev til, husker jeg ikke. Men det var allesammen ens ure, og alle blev de købt hos urmager Carl Olsen, Roskilde. I 1924 blev det min tur, og uret hænger stadig på væggen og kalder mange gode minder og erindringer frem, selvom det nu er blevet tavst, tikker det stadig og følger så nogenlunde tiden. Historien blev længere, end jeg faktisk havde tænkt, måske også for lang, men da der stadig dukkede noget frem, som jeg syntes jeg måtte have med, kunne den for mit vedkommende ikke gøres kortere. Omkring 1927 eller 1928 var livet i Ågerup boldklub ebbet ud. Imidlertid var lærer Sofus Jørgensen kommet til Ågerup i 1929, og i modsætning til gamle lærer Olsen, var han meget interesseret i fodbold, og han forsøgte at puste nyt liv i klubben. Det viste sig at være umuligt - slutspurten var kørt. Derimod var Gundsølille boldklub kommet til i midten af tyverne, og de fik jo efterhånden noget gunstigere betingelser end Ågerup havde haft. En bane blev planeret og stillet til rådighed for klubben, og at det blev i Ågerup, kunne jo ikke mindst glæde mig. Nå, havde jeg en lille personlig andel i, at banen blev placeret i Ågerup, kom jeg også selv til at lide lidt på den bane. I efteråret 1945 fandt man ud af, at det daværende sogneråd (bare for sjov) skulle spille en kamp mod håndboldpigerne. Hvem der vandt, husker jeg ikke, men i hvert fald så tabte jeg, idet jeg faldt og pådrog mig en alvorlig knæskade. 5 uger på ryggen - og det blev altså min absolutte sidste fodboldkamp. Så bare til sidst, den gamle fane, som er fyldt med faneplader. som Agerup boldklub har hjembragt i årenes løb, tillige med billedet fra 1919 samt den gamle protokol var i mange år opbevaret hos mig. Disse ting opbevares nu hos Henry Poulsen "Gammelbo", Krogager 5, Ågerup, idet han i den gamle 10 har indrettet et lille museum med gamle interessante sager. Ja, det var så historien om Ågerup boldklub, som jeg selv har oplevet. Ågerup i januar 1976 Ejner Nielsen.
GUNDSØLILLE BOLDKLUBS HISTORIE fortalt af Otto Willumsen, Gundsølille. (Genoptryk fra 1981 i KvartalsNyt) Boldklubben G.B. blev grundlagt allerede i 1923-24, da vi knægte på 12-13 år fik lov at spille fodbold på Jacob Nørhaves mark. Han havde selv nogle drenge som var interesseret i denne sport. Tit måtte vi ud med kost og skovl først, for at fjerne det værste komøj. I 1925 spillede vi på Niels Peder Nielsens mark - der ligger nu den ny Lindebjergskole. Det var et meget ujævnt areal, faktisk slet ikke egnet og derfor flyttede vi i 1927-28 ud ved den gamle central. Der var mere plant at spille og klubben fik her et vældigt opsving, idet vi nu kunne arrangere stævner som var den eneste form for turnering man kendte dengang. I 1930-31 fik vi et stykke jord - der, hvor den gamle skole er beliggende nu. Vi var en aften til bal i Forsamlingshuset og der udbrød brand på A. Andersens gård, vi var med i redningsaktionen og fik som tak fodboldbanen. Der var tit bal i Forsamlingshuset dengang og lokalrevyerne var meget populære, vi kendte ikke til kontingent i klubben, pengene kom simpelthen fra festerne. Vi afholdt også fastelavnsridning, det foregik med ca. 30 ryttere, musik og maskerade om aftenen. Musiken stod vi selv for, nogle af os kunne spille harmonika, violin og tromme. Da det nu gik for os i boldklubben ville gymnastikfolkene også være med til arrangementet engang sidst i 20-erne. De krævede et musikorkester fra Roskilde, som skulle spille på en ladvogn - men uheldigvis blev det øs-regnvejr, så det varede ikke længe før klaver og trompet måtte pakke sammen, så os - der havde spillet andenviolin rykkede op og indtog vores pladser foran igen. Jeg har da også fået jubilæumsgave for 25 års spilleri til disse fastelavnsridninger. I 1933-34 var vi tilbage på Nørhaves mark. Vi måtte betale leje af jorden - den blev trukket fra min løn for jeg var på det tidspunkt ansat hos ham. For at bøde lidt på tabet af de 50 kro som var mange penge dengang, solgte jeg drikkevand på "stadion". Vores væreste fjender var nok Jyllinge og Himmelev, som var nogle barske fyre at spille imod. Det var da også i en kamp mod Jyllinge at jeg fik ødelagt det ene knæ og det kostede mig 9 måneders uarbejdsdygtighed. Familien var dog godt repræsenteret, for i en kamp senere spillede vi fem brødre på holdet, en sjette var linievogter. Jo, der var godt gang i klubben, og vi cyklede det meste af nordsjælland rundt for at deltage i kampe og stævner - vi var endnu ikke med i turnering. Nogle gange måtte vi dog lokke et par stykker med til kamp for at være nok til et hold, men efterhånden blev vi to hold og vi kom tit hjem med flotte pokaler, som nu opbevares i klublokalet i hallen. I 1935 kom vi så til Ågerup, på banen ved den gamle skole. Banen var meget ujævn og vi havde en hel del diskussion med sognerådet om at få den planeret, og det lykkedes da også til sidst, den blev endda godkendt til turneringskampe - dog kun med mindstemål, men nu kunne vi være med i turneringer. Der var et træskur ved skolen som vi brugte til omklædning, nogle gange fik vi lov at låne selve skolen, men lærer Værbak var ikke selv interesseret i fodbold, så det var ikke så tit. Sidst i 30-erne og først i 40-erne var Brix Clausen formand for fodboldklubben. Han gjorde et stort stykke arbejde for os, blandt andet ved at få så store kunstnere som Johannes Wahl, Den Gyldenblonde og Aksel Shøttz herud og underholde i Forsamlingshuset og der var jo også stadig lokalrevy . Efter Brix Clausen var Aksel Skotte formand. Han spillede selv fodbold, men kunne da også andet. Engang skulle vi op og deltage i Dalby-turneringen. Skotte spændte hesten for og afsted gik det med hest og vogn - men kun til Frederikssund, herfra lejede vi en bil, for vi skulle jo komme standsmæssigt anstigende til Dalby. Jeg kan nu ikke sige om vi vandt af den grund. I tiden 1945-47 var jeg selv formand. Nu var det snart slut med G.B., for i 1947 var det nye klubhus i Ågerup ved at tage form og det blev indviet i 1948. Så nu hed det Gundsølille Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening. Otto Willumsen.
Ved gennemgang af protokollen 1941-48 fremgår det tydeligt, som også fortalt af Otto Willumsen, at man satsede meget på at samle penge ved afholdelse af fester. Der har været bal 6-7 gange om året. Faste balaftener var f.eks. nytårsaften, hvor der også opførtes revy, skrevet af tømrer Christensen, Gundsølille. Fastelavnsbal med maskerade. Det var en streng dag for dem der havde redet fastelavn hele dagen. Pinselørdag var også en tradition. Desudover var der næsten altid 2 store idrætsstævner med efterfølgende bal i forsamlingshuset, ligesom der om efteråret holdtes mindst et bal, enten med koncert eller med optræden af tidens populære solister og entertainere. Og så holdtes endda klubaftener med lokal underholdning, kammeratligt samvær, kaffebord og dans en gang om måneden i vinterens løb. Klubdragten var dengang hvide benklæder og rød- og hvidstribet trøjer. Aktiviteten var hoved saglig fodbold, men også håndbold var på programmet. Der var både pige og damehold. Denne idrætsgren var man dog ikke ene om, idet gymnastikforeningen også dyrkede håndbold. Badminton forsøgte boldklubben også, men det lykkedes aldrig helt. Protokollen viser, at man flere gange startede, men senere på sæsonen alligevel opgav, grundet manglende til slutning. Desværre har vi kun protokollen der startede med bestyrelsesmødet den 10. november 1941. Her fremgår, at bestyrelsen da bestod af Otto Willumsen, Gunner Willumsen, Verner Jensen, Holger Larsen, Holger Nielsen, Hans Hansen og Brix Clausen. Ved generalforsamlingen den 26. oktober 1942 udgik Verner Jensen og Holger Nielsen og i stedet valgtes Erik Petersen og Aksel Skotte. Aksel Skotte modtog på generalforsamlingen en gave for flerårig træning af juniorer. Ved generalforsamlingen den 29. oktober 1943 var klubbens formand gennem mange år, Brix Clausen fraflyttet kommunen og til ny formand valgtes Aksel Skotte. Brix Clausen blev æresmedlem. I 1944 blev banen i Ågerup udvidet og planeret og klubben lejede derfor et areal ved den gamle skole, den nuværende fritudsklub Impulsen, af Carl Petersen til at spille på. Der var heldigvis græsmark på dette tidspunkt. Ved ekstraordinær generalforsamling i august 1945 afgik Aksel Skotte som formand og Otto Willumsen overtog posten. Erik Frandsen valgtes til kasserer. Theodor Rahr og Erik Andersen indtrådte i bestyrelsen. Ved den
ordinære generalforsamling i oktober 1945 åbnede formanden Otto
Willumsen generalforsamlingen med at glædes over at man for
første gang Erik Petersen valgtes til kasserer og Herman Willumsen blev bestyrelsesmedlem. Den 22. februar 1946 afholdtes 25 års jubilæumsfest. Carl Petersen holdt festtalen og der var radiotransmission af festen fra k!. 20,30 - 21,00. Den 12. april 1946 vedtog bestyrelsen at indbyde Gymnastikforeningen til et møde om banefordeling og eventuelt sammenslutning af de to foreninger. Den 24. april afholdtes mødet. Der opnåedes ikke enighed om sammenslutning, men banefordelingen gav dog til resultat, at begge foreningers håndboldafdelinger trænede sammen mandag, onsdag og torsdag og der spilledes fodbold tirsdag og fredag. Ved generalforsamlingen i oktober 1946 nyvalgtes Kurt Larsen og Bjarne Olsen til bestyrelsen og Erik Frandsen genvalgtes. Aage Rahr indstillede til bestyrelsen at anskaffe en flagstang med flag til den nye sportsplads. Generalforsamlingen den 18. oktober 1947. Otto Willumsen nægtede at modtage genvalg og til ny formand valgtes Erik Petersen. Holger Nielsen valgtes til kasserer og nye bestyrelsesmedlemmer blev Vagn Petersen og Henning Andersen. Den 7. januar 1948 samledes bestyrelsen for de 4 foreninger i Gymnastikforeningen, Skytteforeningen, Køre- og Rideforeningen og Boldklubben, for at drøfte sammenlægning. Køre- og Rideforeningen ønskede ikke at medvirke, men de 3 andre foreninger enedes om at arbejde videre med planerne på nyt møde den 19. januar 1948. Hvad angår det idrætslige kan det kort siges, at det gik fint for både fodbold og håndbold. Fodboldspillerne var flere gange kredsvindere og vandt også flere kredskampe, men det lykkedes aldrig at komme i mellemrækken, som man traktede efter, det svarer vel i dag til serie 1. Der var i flere år både et senior A og senior B hold, ligesom der var mindst et drengehold. I 1944 vedtog man at vælge et spillerudvalg til at sætte holdene. Det første udvalg blev Erik Petersen, Holger Nielsen og Kurt Larsen. I 1946 blev det Erik Frandsen, Holger Nielsen og Aksel Phil. Håndboldspillet var også godt oppe på rangstigen og især de sidste år, da Boldklubben og Gymnastikforeningen samarbejdede, var Gundsølille frygtet blandt de større klubber. Af trænere for håndbold er nævnt Henning Sørensen, Holger Larsen, Bernhard Sørensen og Henning Andersen. For fodbold Rocatis, Sigvald Olsen. Juniorer Aksel Skotte og Erik Petersen. Da sammenslutningen blev en realitet opløstes Boldklubben den 27. februar 1948 og alle aktiver overgik til den nydannede forening. Kurt Larsen.
GUNDSØLILLE SKYTTE, GYMNASTIK
& Efter gennemlæsning af protokolerne står det klart, at en detaljeret beretning vil være uoverkommelig og alt for lang. Jeg vil derfor berette om det første års aktivitet for at anskueliggøre hvilke aktiviteter der var fremherskende i foreningens start, og derefter give generelle betragtninger om de idrætslige aktiviteter med 10 års intervaller. Onsdag den 7. januar 1948 var foreningens repræsentanter samlet for endelig at vedtage sammenslutningen. 17 repræsentanter stemte for og 2 imod. Mandag den 19. januar 1948 afholdtes orienterende og besluttende møde for medlemmerne, for sammenslutningen stemte 61 og 6 stemte imod. Der nedsattes et arbejdsudvalg til at udarbejde vedtægter for den nye forening. Dette bestod af Carl Rasmussen, V. Hatting Petersen, Ejner Willumsen, Max Andersen, Bent Bækgaard Rasmusssen, Margit Olsen, Erik Petersen, Erik Frandsen og Holger Nielsen. Den stiftende generalforsamling fastsattes til den 18. februar 1948. Denne dag blev lovene vedtaget og den nye forening var stiftet. Den første bestyrelse valgtes den 11. februar 1948. Søren Wibholm blev formand, Holger Nielsen, kasserer, Aage Willumsen, skydning, Bent Bækgaard Rasmussen, gymnastik, Erik Petersen, boldspil. Første bestyrelsesmøde afholdtes den 25. februar. Det vedtoges i sommerhalvåret at starte skydning, håndbold, fodbold, gymnastik, fri idræt og folkedans. Af fester i sommerhalvåret afholdtes gymnastikopvisning den 20. marts. indvielsesfest den 17. maj, Set. Hansfest den 23. juni, sportsuge den 12-18. juli, hånd- og fodboldstævne den 22. august, fugleskydning den 5. september, kapskydning den 26. september og folkedansopvisning den 24. oktober. Kontingenter fastsattes til fodbold drenge 2 kr., karle 7 kr., håndbold piger 5 kr., karle 5 kr. Gymnastik børn 2 kr., piger 5 kr., karle 5 kr. Skydning 5 kr. og fri idræt 3 kr. Alle kontingenter var månedlige. Den 11. marts var der overdragelse af aktiver. Fra gymnastik ved Max Andersen og Margit Olsen kontant 54,52 kr. + i Sparekassen 2,90 kr., l fane, 2 spyd, l diskos, l kugle, 2 håndbolde, 2 nye håndboldmål, l ny rullemadras, l ny kokosmåtte samt følgende som ejes af skytteforeningen, l hest, l plint, l buk, 2 springstøtter med snor, 2 ligevægtsbomme, l nedspringsmåtte, l jernring til diskoskast samt 2 rullemadrasser udlånt af R.A.G. Fra boldklubben ved Holger Nielsen kontant 153,72 kr. + i Sparekassen 10,00 kr. - l omklædningshus, 4 håndboldmål, 6 hånd- og fodbolde, 2 målnet, 22 trøjer, l badmintonnet, l pengekasse, 2 opslagsskabe, 6 flag og vimpler, l skab med pokaler. Fra skytteforeningen ved Ejner Willumsen kontant 46,11 kr. på checkkonto 345,20 kr. der medfulgte dog en ubetalt regning på 409,80 kr. samt en gæld i andelsbanken på 1.900,00 kr.. 4250 tyske patroner, 700 svenske patroner, 200 salonpatroner, 600 skydekort, 800 skiver, 4 svære salonrifler, l mindre salonriffel, l svært luftgevær, l mindre luftgevær , l skydestativ til salonskydning, l svær stålplade, forskellige materialer fra skydebanen, l skydehus, skiveopstilling og markørdækning, l - 50 m bane + telefonskabet. Stiftelsesfesten den 17.maj startede kl. 13.00 med Old-boys kamp på banen i Ågerup mellem Ledøje og Gundsølille. Kl. 14.00 var der indmarch af aktive medlemmer og formand S. Wibholm bød velkommen. Sognerådets sportsudvalg ved Åge Andersen, Tågerup overdrager banen til idrætsforeningen. Derefter festtale ved trafikminister Carl Petersen. Så fortsættes der med fodboldkampe, opvisning af R.A.G.'s idrætsgymnaster samt bueskydning og kl. 20.00 bal. Set. Hansfesten den 23.juni starter med kaffebord i forsamlingshuset med underholdning af lokale kræfter, musik og oplæsning, derefter bål på Holger Larsens mark. Sportsugen havde følgende program: Mandag: 3 fodboldkampe. Tirsdag: Håndbold - karle, piger og Old-boys. Onsdag: Fodbold. Torsdag: Håndbold og drengefodbold. Fredag: Fridag. Lørdag: Forhindringsløb, tovtrækning m.m. samt fri idræt. Søndag: Børne- og voksengymnastik, fodbold og R.A.G.'s elitehold i gymnastik. Kl. 19.00 fælles kaffebord, præmieuddeling og bal. Både ved fugleskydningen og kapskydningen afholdes præmieuddeling og bal. Badminton forsøges startet den 2. september og folkedans med fru Bertelsen som leder startes den 25. august. Fester i vinterhalvåret. I november koncert og bal med solist Vera Huhs. 2. juledag julebal. Februar fastelavnsfest. 2. påskedag gymnastikopvisning og bal. April afslutningsfest på vinterens arbejde, samt klubaftener den 20/11 - 18/12 -17/1 - 20/2 - 13/3 og 17/4. Til gymnastikledere antages Astrid Nielsen og Kurt Larsen. Til håndbold træner B. Sørensen. Når man her har gennemgået aktiviteterne det første år på arrangementerne udover alt det idrætslige, som den daglige træning, turneringer, kapskydninger, amtsopvisning, Borrevejledage og meget mere, forstår man vist godt, at jeg afstår fra at gå i detaljer og derfor prøver, at trække enkelte ting frem i årernes løb. Den 25. november 1948 afholdtes ordinær generalforsamling. Valgt blev Søren Wibholm, Holger Nielsen, Åge Villumsen, Erik Petersen og Henning Larsen for gymnastik. Udover de idrætslige aktiviteter holdes fastelavnsfest og maskerade for voksne fastelavnslørdag og fest for børnene fastelavnsmandag. Til klubaften den 23. marts underholdt lokale kræfter med sketch og sange. Grundlovsdag var der fest på sportspladsen, hvor gymnasterne gjorde opvisning. Der blev holdt efterårsfest med politihundeopvisning, og der blev opstillet boder ved forsamlingshuset, hvor der var revy og bal. Bestyrelsen den 28/11-1949: Formand S. Wibholm, skydning Åge Villumsen, kasserer R. Albertsen, Erik Petersen og Bernhard Sørensen. Den 29. marts 1950 blev det vedtaget, at fremskaffe tegninger til nyt klubhus (stenbygningen) i Ågerup og at sende disse samt en ansøgning om tilskud til opførelsen til sognerådet. Den 7. august 1950 modtog bestyrelsen tilsagn fra sognerådet om et beløb på 12.000,- kro mod, at idrætsforeningens medlemmer selv gravede ud til grund, vand og kloak. Den 9. september forelå på udvidet bestyrelsesmøde 2 foreslag til placering af klubhuset og efter diskussion og afstemning blev den nuværende placering vedtaget og frivillige aktive gik igang med at grave grund og vand samt kloak. (med spade og skovl - pu-ha). Det blev vedtaget, at hensætte 350,- kro fra fastelavnsridningen til en fanefond - til en ny fane, samt at afholde 85 års jubilæumsfest for skytterne og i den anledning afholde kap- og præmieskydning 7. og 8. oktober, samt spisning i forsamlingshuset, menu: Flæskesteg, ost, kaffe 6,50 kro derefter dans entre 2,00 kro Bestyrelsen 1950: Formand S. Wibholm, kasserer R. Albertsen, skydning Knud Villumsen, gymnastik Preben Valkvist, boldspild Erik Petersen.
Tipstjenesten yder et tilskud til reparation af geværer på 30,- kro pr. stk. Pinsedag den 12. maj 1951 blev klubhuset (stenbygningen) indviet, og der blev holdt sportsfest og bal.
Bestyrelsen oktober 1951: Formand Henning Larsen, kasserer Poul Petersen, skydning Knud Villumsen, gymnastik P. Valkvist, boldsp. Åge Thomsen. Det anslåede beløb til opførelse af klubhuset viste sig ikke at kunne holde, og de økonomiske vanskeligheder, foreningen derfor var i, drøftedes den 1. april 1952. Man vedtog derfor at ansøge sognerådet om et yderligere tilskud, samt bruge pengene fra fanefonden. Derudover ville man bede sognets beboere om at yde et mindre lån til foreningen, samt gøre en yderligere indsats for, at alle kontingenter blev betalt. Der var 11 af sognets beboere der ydede et lån, hver på 100,- kro Ved forhandling med disse slap foreningen for tilbagebetaling af lånene imod, at der udstedtes et 10-årigt kontingent frit medlemsskab, og da sognerådet gav den ønskede tillægsbevilling kom foreningens økonomi på fode igen. Bestyrelsen den 20. november 1952: Formand Henning Larsen, kasserer Poul Petersen, skydning A. Bak, gymnastik Kurt Larsen, boldspil Erik Petersen. Skydebanen i forsamlingshuset blev istandsat, og samtidig blev installeret nyt markeringsapparatur med telefon. Knud Villumsen leverede og opsatte det for en pris af 200,- kro + 10 års kontingentfrit medlemsskab. Til sportsstævnet kom venskabsklubben fra Visby i Sønderjylland og deltog i hånd- og fodbold. De blev indkvarteret privat. Bestyrelsen den 19. november 1953: Formand Kurt Larsen, kasserer Poul Petersen, skydning A. Bak, gymnastik Erling Christensen, boldspil Johannes Hansen. Til ballet fastelavnssøndag underholdt Blue Boys og til en Holberg aften i marts underholdt Elith Pio. Dilettanterne opførte "St. Bededags aften". Det blev vedtaget at sætte sig i forbindelse med kommunens sportsudvalg for at få klarlagt vedligeholdelsespligten af arealet omkring sportspladsen. Til det nyoprettede ungdomsnævn indstilles Kurt Larsen, A. Bak og Johannes Hansen. Bestyrelsen blev den 10. november 1954 udvidet med 2 stk., nemlig for håndbold og materialeforvaltning. Valgt blev: Formand Kurt Larsen, kasserer Poul Petersen, skydning A. Bak, gymnastik Alfred Jensen, fodbold Johannes Hansen, håndbold Jørgen Andersen og materialeforvaltning Børge Ilsøe. I 1954 var byggeriet af Lindebjergskolen, dengang kaldt hovedskolen, begyndt, og da der blev bygget en gymnastiksal, ansøgte idrætsforeningen om at benytte denne til badminton og gymnastik. Badminton blev nægtet, for man ville ikke have streger malet på det nye gulv, men gymnastik fik tilladelse. Det var en stor fornyelse, idet man nu kunne få brusebad efter træningen. Det var dog ikke gratis, idet kommunen forlangte 3,- kr. for salen og 1,- kr. for baderummet til rengøring for hver time. Kurt Larsen og Johannes Hansen kom i ungdomsnævnet og lige til ungdomsnævnenes ophør i 1970, havde foreningen repræsentant i dette nævn. Bestyrelsen den 9. november 1955: Formand Kurt Larsen, kasserer Erik Petersen, skydning A. Bak. gymnastik Alfred Jensen, fodbold Herluf Olsen, håndbold Jørgen Andersen, materialeforvalter Børge Ilsøe. Der blev truffet aftale med hjemmeværnet om leje af skydebanen i Gerdrup mod, at hjemmeværnsfolkene, der skød på banen, ind meldte sig i idrætsforeningen. Bestyrelsen den 12. november 1956: Formand Alfred Jensen, kasserer Erik Petersen, skydning Manfred Mikkelsen, gymnastik Preben Rasmussen, fodbold Kresten Knudsen, håndbold Kurt Larsen, materialeforvalter Børge Ilsøe. Der arrangeres fjernsynsaften lørdag den 26.1.1957. Otto Højer, Jyllinge leverer et fjernsyn - entre for fjernsyn alene 1,- kr. - for hele aftenen med bal 3,50 kr. Skydebanen i Gerdrup trængte til en hovedreparation, og der forelå tilbud fra håndværkere på tilsammen 950,- kr. Der kan ydes tilskud fra De Danske Skytte- gymnastik og idrætsforeninger på 200,- kr. pr. bane - ialt 800,- kr., og da hjemmeværnet vil give 350,- kr., er der 150,- kr. til overskridelse. Der sendes ansøgning til Danmarkssamfundet om ny fanedug, da den gamle er faldet helt fra hinanden. Kommunen køber ny græsslåmaskine til traktor, og stiller den til fri afbenyttelse for idrætsforeningen, mod at foreningen selv slår banen. Bestyrelsen den 8. november 1957: Formand Alfred Jensen, kasserer Erik Petersen, materialeforvalter Børge Ilsøe, Skydning Manfred Mikkelsen, gymnastik Preben Rasmussen, fodbold Kresten Knudsen, håndbold og badminton Kurt Larsen. Ved foreningens 10 års jubilæum opførte Hedeboegnens Hjemstavnsforening dilettantforestillingen "Jeppe på bjerget". Derefter var der bal til Frank Andersen's orkester. Kurt Larsen og Erik Petersen, der begge er medlemmer af ungdomsnævnet, indstilles til en ny periode. Formanden indstillede, at man lukkede skydebanen i Gerdrup, da vi ikke selv benytter den, og hjemmeværnet og Lyngbyklubben ikke betaler. Der lukkes til lejen er betalt. Efter at vi har fået lov at bruge skolens sal til badminton, er der nu kommet bedre gang i denne idrætsgren. I de første 10 år i den nye forening har der været både sorg og glæder. Der var, i de første år, svære økonomiske problemer, men ved velvillige medlemmers hjælp, og en ekstra indsats fra bestyrelserne lykkedes det at overvinde disse. Der var endnu piger og karle på gårdene og medlemstallet i foreningen var konstant. Mange passive støttede også med medlemsbidrag. På det idrætslige var Gundsølille fint placeret. Både hånd- og fodboldspillerne regnedes til de gode i området, og der var altid bud efter dem til stævnerne rundt omkring. Også gymnastikken gik fint. Der var både dame- og herremotionshold, pige- og karlehold samt flere børnehold. Der var god tilslutning og alle deltog gerne i opvisninger både hjemme og ude. Jeg har læst Stenløse Gymnastikforenings Jubilæumsreferat i Stenløse Nyt, uge 34 - 1985, at de i denne periode altid konkurrede med Gundsølille om at være de bedste ved amtsopvisningerne. En periode med stor aktivitet, store sportsfester. store underholdningsarrangementer og ikke mindst et godt samvær mellem unge og ældre. Bestyrelsenden 17. november 1958: Formand Børge Ilsøe, kasserer Erik Petersen, mateialeforvalter og badminton Johannes Hansen, skydning Manfred Mikkelsen, gymnastik Preben Rasmussen og håndbold Kurt Larsen. Ny overenskomst om hjemmeværnets lejemål af skydebanen i Gerdrup, udgør 240,- kr. i årlig leje, og skydningen fortsætter. Der blev bevilget 500,- kr. til indkøb af klaver til gymnastikafdelingen. Forsamlingshuset beder om lov til at nedtage ribberne i salen. Idrætsforeningen giver lov til dette. Det vedtages at starte bordtennis i forsamlingshuset. Bestyrelsen den 19. november 1959: Formand Børge Ilsøe, kasserer Thorkild Nielsen, skydning Manfred Mikkelsen, gymnastik Preben Rasmussen, fodbold Kresten Knudsen, badminton og materialeforvalter Johannes Hansen, håndbold Kurt Larsen. Der blev afholdt møde med sognerådet den 20.1.1960 om opsætning af cykelstativer på parkeringspladsen samt el.-installation af lys i klubhuset med stikkontakter til belysning af idrætspladsen. Den 8. august 1960 indtræder Holger Petersen og Th. Rahr i bestyrelsen i stedet for Thorkild Nielsen og Kresten Knudsen, da de begge flytter fra egnen. Kurt Larsen overtager kassererposten og Holger Petersen håndbold. Bestyrelsen den 16. oktober 1960: Formand Preben Rasmussen, kasserer Harald Petersen, gymnastik Jørgen Andersen, skydning Henning Søgård Nielsen, fodbold Manfred Mikkelsen, håndbold John Boysen, materialeforvalter og badminton Johannes Hansen. Foreningen bliver fritaget for at betale for rengøring på hovedskolen efter træning. Bestyrelsen den 13. november 1961: Formand Preben Rasmussen, kasserer Harald Petersen, skydning Henning Søgård Nielsen, gymnastik Jørgen Andersen, håndbold Jens P. Hansen, badminton og materialeforvalter Johannes Hansen, fodbold John Boysen. Det vedtages, at tage lysmasterne på banen ned om vinteren og opbevare dem indendørs i klubhuset. Kurt Larsen indstilles til ungdomsnævnet igen. Der skrives lejekontrakt med forsamlingshuset, 1.000,- kr. for fester og 350,- kr. for idræt (badminton). Klubhuset males udvendig ved frivillig arbejdskraft. Der startes moderne dans den 15.august med Anette Hansen som leder. Bestyrelsen den 19. november 1962: Formand Preben Rasmussen, kasserer Harald Petersen, skydning Manfred Mikkelsen, gymnastik Karl Åge Chabert, fodbold Svend Hågensen, håndbold Valther Christensen, badminton og materialeforvalter Johannes Hansen. Sportsugen den 14.-21. juli starter med børnestævne søndag den 14. juli og slutter søndag den 21. juli med bal på åben estrade. Der er idrætsaktiviteter alle ugens aftener, skydetelt og tombola samt lodsedier. 1.præmie - rejse til Norge, 2. præmie - håndmixer, 3. præmie - el.barbermaskine, 4. præmie - standerlampe, 5. præmie - rejseur. Bestyrelsen 19. november 1963: Formand Preben Rasmussen, kasserer Johannes Hansen. gymnastik Carl Aage Chabert, skydning Manfred Mikkelsen, håndbold Valther Christensen, badminton Karl H. Petersen, fodbold Sv. Haagensen og for det nye ungdomsafdeling fodbold Thorkild Jensen, materialforvalter Ole Ilsøe. Der blev i marts afholdt non-stop bal med Papa Bue, forårsbal i april med Flamingokvartetten, midsommerbal i juni, pinsebal i maj, i august bal med underholdning og i oktober andespil og der havde været overvældende tilslutning til dilettantforestillingen. Også sports festen i juli havde rekordbesøg. Fugleskydning i oktober og fastelavnsbal den 27. februar. Bestyrelsen 25. november 1964: Alle valg var genvalg. Der blev i årets løb forelagt bestyrelsen et forslag til halbyggeri på selvbygger basis. Skelettet i spændbeton fra Hedehusene Teglværk ville koste 87.440,- kr. Forslaget gik på en hal på 60 x 24 m med omklædnings- og fyrrum i den ene ende og oven på disse tilskuerplads og cafeteria. Det foresloges, at man kontaktede mere kompetent sagkundskab, før man tog stilling, da de mange problemer med lån og tilskud ikke kunne overses. I maj 65 modtog bestyrelsen en klage fra den nye ejer af gården i Gerdrup, hvorpå skydebanen ligger. Han klagede over utilfredstillende forhold på skydebanen og for dårlig vedligeholdelse. Han ville lægge sag an mod foreningen og evt. lukke skydebanen. Foreningen henvendte sig til en sagfører, som anbefalede at få en godkendelse af skydebanen. Man foretog en istandsættelse, og justitsministeriets sagkyndige godkendte banen til skydning for hjemmeværnet og skytteforeningen. når voldene blev lavet højere. Der blev på dette grundlag lavet ny aftale med ejeren med en tidsbegrænsning på 12 år. Den 9. oktober 1965 afholdtes 100 års jubilæum for skydeafdelingen med fugleskydning, fællesspisning og bal. Bestyrelsen november 1965: Formand Preben Rasmussen, kasserer Johannes Hansen, skydning Manfred Mikkelsen, gymnastik C. Aage Chabert, håndbold Valther Christensen, fodbold Flemming Petersen, ungdomsafdeling fodbold Thorkild Jensen, badminton Hans Elmlund, materialforvalter Kaj Dalsgaard. Banen i Ågerup er nu for lille til de aktive hånd- og fodboldspillere, idet den nye udstykning på 9 ax i Agerup har begyndt at give forøget tilgang til medlemstallene. Ansøgning om udvidelse af baneanlægget, samt et ønske om installering af gasvarmeanlæg til bruserne i omklædningsrummene blev forelagt på et møde med kommunens skoleudvalg. De var positive og ville gå videre med sagen. Angående skydebanen i Gerdrup var der stadig problemer. Banen er stadig ikke i orden, og ejeren af gården klager igen og opfordrer til ny forhandling. Det vedtoges at lade den kommende generalforsamling tage stilling til banens fremtid, og i stedet istandsætte skydebane i forsamlingshuset. På generalforsamlingen den 28. november 1966 vedtog man så at nedlægge skydebanen i Gerdrup. Bestyrelsen 28. november 1966: Formand Preben Rasmussen, kasserer Johannes Hansen, skydning Niels Andersen, gymnastik C. Aage Chabert, håndbold Niels Jørgen Petersen, fodbold Fl. Petersen, ungdomsafdeling fodbold Thorkild Jensen, badminton Hans Elmlund, materialeforvalter Kaj Dalsgaard. Der blev indkøbt brædder og lavet eget dansegulv til brug ved sommerfesten. Holmegaard Nielsen har tilbudt at købe skydehuset i Gerdrup eller fjerne det for egen regning. Angående hal byggeri er endnu ingen bestemmelse taget, og hvad angår baneudvidelsen, har skoleudvalget svaret, at man ville forsøge at få en bane etableret i forbindelse med skolen på Albert Andersens jord, men intet er endnu afklaret. Bestyrelsen 8. december 1967: Formand Ole Ilsøe, kasserer Johannes Hansen, skydning Niels Andersen, gymnastik Inge Andersen, håndbold Niels J. Petersen, fodbold Jens A. Olsen, ungdomsafdeling fodbold Thorkild Jensen, badminton Else Jeppesen og materialeforvalter G. Gissel Nielsen. Et længe næret ønske om lys på banen i Ågerup blev drøftet og det vedtoges at kontakte Henning Søgaard Nielsen om en pris på et lysanlæg, og derefter ansøge kommunen om tilskud. En ny 10 års periode er gået. En periode med både nedgang og opgang i medlemstallene. Nedgangen kom omkring 1960, da den store afgang fra landbruget bevirkede, at der blev færre unge på egnen. Men i de sidste år af perioden er det glædeligt at se den store fremgang der er sket på den aktive side, nu da indflytninger på beboelsesområdet 9 ax er begyndt. Alle afdelinger har haft fremgang. Det giver både for de aktive selv, men også for deres ledere og trænere en større glæde og oplevelse ved samværet i foreningen. Det vil føre alt for vidt at gå ind i en opgørelse over hvem og hvor mange der som ledere, trænere, udvalgsmedlemmer, forældre der har kørt for børnene og mange flere der har gjort foreningen tjenester økonomiske, materielle eller arbejdsmæssige, og jeg vil derfor i den forbindelse ikke nævne navne blot sige, at uden alle disse frivillige kan foreningen ikke køre. Besøgstallene ved de almindelige balaftener var dalende og flere af disse blev opgivet. Man forsøgte med underholdning af større kunstnere og koncertarrangementer, hovedsaglig gennem ARTE, hvilket var noget billigere. Men da også musikprisen steg jævnt, blev der til sidst ingen overskud ved disse arrangementer. Set, Hansfesten overgik i nogle år til istedet at holde Grundlovsmøde. men da disse blev mere og mere politisk prægede, valgte man at holde høstfest med fællesspisning og bal. Man prøvede også forskellige andre ting f eks. præmiewhist som i en årrække afvikledes i vintersæsonen. Ligesom andespil, indsamling af jern, loppemarked m.m .. Det blev dog aldrig til den helt store gevinst i forhold til arbejdet og udgik derfor efterhånden. Tilbage er dog stadig fastelavnsridning, børnemaskerade, sommerfesten, fugleskydning og høstfest samt håndboldstævner. Bestyrelsen 29. november 1968: Der opnåedes ikke valg af formand på generalforsamlingen, kasserer Johannes Hansen, skydning Gert Ebbe, gymnastik Inge Andersen, håndbold N. J. Jensen, fodbold Jens Olsen, ungdomsafdeling fodbold Egon Nielsen, badminton Else Jeppesen, materialeforvalter Gunner Gissel Nielsen. Ved ekstraordinær generalforsamling 17. januar 1969 valgtes Ole Ilsøe til formand. Da man stadig ikke har hørt fra kommunen angående større klubfaciliteter hverken uden- eller indendørs, vil man nu selv undersøge priser på færdige huse på ca. 40 kvm, samt materialepris for et selvbyggerhus. Tilbud på selvbyg 10 x 4 kvm = 21.135 kr. + moms Dansk skurvognsfabrik 10 x 4 kvm = 26.800 kr. + moms Financiering ville evt. ligge omkring 2.000 kr. årlig, endelig stilling ikke vedtaget. Angående lysanlægget foreligger nu 4 forslag, som vil blive drøftet med kommunens parkudvalg. Den 3. juli 1969 fik man af Larsen og Nielsen foræret en skurvogn på 44 kvm. Nu var problemet klubhus løst og man vedtog at optage et lån på 5.000 kr. til istandgørelse af den modtagne skurvogn. Af de 4 forslag til lysanlæg blev nr. 3 godkendt og igangsættelse foregår umiddelbart efter sommerfesten, da foreningen selv skal forestå gravearbejdet, og da dette skal gøres med håndkraft, efterlyses frivillige til dette. Kommunen betaler master og lysanlæg. Bestyrelsen 25. november 1969: Formand Gert Ebbe, kasserer Johannes Hansen, skydning Jens Thesbo, gymnastik Inge Andersen, håndbold N. J. Petersen, fodbold Jens Olsen, ungdomsafdeling fodbold Egon Nielsen, badminton Ole Ilsøe, materialeforvalter Gunner Gissel Nielsen. Den 15. januar 1970 orienterede formanden om et møde med skoleudvalget, hvor idrætsforeningen fik forelagt et skitseprojekt til et idrætsanlæg og en hal placeret på et areal ved St. Valbyvej, og at idrætsanlægget påbegyndes inden 1. november 1970. Idrætsanlægget i Ågerup nedlægges ikke af den grund. Da lysanlægget har vist sig ikke at give lys nok, vil kommunen give 9.000 til udvidelse af dette, samt at give kommunegaranti for lån til klubhuset. Det vedtoges at starte damefodbold, Erling Eriksen vil lede dette. Den 5. februar afholdtes møde i ungdomsnævnet og det indstilledes til sognerådet, at der ydes et årligt tilskud på 25,- kr. pr. aktivt medlem i alderen 7 - 25 år, og at der ydes et tilskud på 750/0 af idrætsforeningens lokalelejeudgifter . Til færdiggørelse af klubhuset, hvor reparation og ombygning blev større end beregnet, er optaget et lån på 9.000 kr. over 10 år, kommunen betaler 750/0 af forrentningen. Den 7. oktober 1970: Persontilskud fra kommunen blev fastsat til 40,- kr. pr. aktivt medlem under 21 år, dog må beløbet ikke overstige det betalte kontingent. Der er 230 medlemmer under 21 år. Bestyrelsen 21. oktober 1970: Formand Gert Ebbe, kasserer Johannes Hansen, badminton Ole Ilsøe, gymnastik Ruth Jensen, ungdomsafdeling fodbold Klaus Larsen, skydning Jens Thesbo, materialeforvalter Kaj Christiansen, fodbold Jens Olsen, håndbold N. J. Petersen. Efter kommunesammenlægningen er der ikke sket noget angående det nye idrætsanlæg i Gundsølille, men der er i kommunens budget afsat et beløb til anlægget, så man må væbne sig med tålmodighed. Der er blevet etableret varme i omklædningsrummene i Agerup. Banen skal istandsættes så fodboldtræningen begynder på Herringløses og Gundsømagles baner. Den 11. februar 1971 blev Hans Age Andersen på ekstraordinær generalforsamling valgt til håndboldudvalgsformand i stedet for Kaj Christiansen. Da træningsforholdene i Gundsømagle er meget dårlige vedtog man at spille i Ågerup, selvom det muligvis vil ødelægge banerne. Da Jyllingehallen nu er en realitet, vil der laves overblik over behovet for at få timer der. Det vedtoges at kontakte Preben Rasmussen for start og evt. ledelse af folkedans. Bestyrelse 27. oktober 1971: Formand Gert Ebbe, kasserer Johannes Hansen, fodbold Erling Marcussen, badminton Børge Petersen, ungdomsafdeling fodbold Egon Nielsen, skydning Preben Petersen, håndbold Kaj Christiansen, materialeforvalter Jens Thesbo, gymnastik Ruth Jensen. Forespørgsel sendes til Kommunen om, hvornår idrætsforeningen kan forvente de forskellige forbedringer i form af nye baner og omklædningsforhold, samt bedre vedligeholdelse af det eksisterende anlæg, som kommunen har påtaget sig for flere år siden. Gert Ebbe, der er medlem af fritidsnævnet, oplyser, at nævnet arbejder med en samlet opgørelse over behovet for idrætsanlæg i kommunen. Ole Ilsøe foreslog, at der oprettes et udvalg, der varetager Dilettantforestillingerne. Det vedtoges, at en repræsentant derfra kan deltage i bestyrelsesmøderne uden stemmeret. Johannes Hansen var betænkelig ved foreningens økonomi. Det vedtoges at få ændret lånet i klubhuset til et prioriteringslån med kommunegaranti, så lånet bliver tilskudsberettiget. Det var ikke muligt at få timer i Jyllingehallen, da JGI selv kan belægge dem alle. Der har nu ikke været skydning i 2 år grundet manglende tilslutning. Bestyrelse 30. oktober 1972: Formand Gert Ebbe, kasserer Johannes Hansen, fodbold Erling Marcussen, materialeforvalter Jens Thesbo, skydning Preben Petersen, ungdomsafdeling fodbold Egon Nielsen, gymnastik Ruth Jensen, håndbold Kirsten Petersen og det nye udvalg for dilettant Per Ilsøe, badminton Børge Petersen. Dilettant og folkedans er nu begge en realitet i foreningen og søges gennem vedtægtsændring optaget som udvalg på generalforsamlingen. De to grene optages som et udvalg og Per Ilsøe valgtes.
Efter forslag fra Erling Eriksen blev det vedtaget, at nedsætte et udvalg til at undersøge, om der var befolkning nok og hvordan økonomien ville være, hvis foreningen gik ind som bygherre ved et halbyggeri. 5 medlemmer valgtes: Gert Ebbe, Rasmus Jensen, Johannes Hansen, Egon Nielsen og Erling Eriksen. Da boligministeriet har meddelt, at ekspropriation af præstegårdsjord til idræts formål ikke kan foretages, bliver banen i Ågerup ikke udvidet. Men, hvis forpagteren Erik Petersen godkender, kan et areal lejes midlertidigt, dette bliver gjort. Jubilæums- og høstfest afholdtes 22. september kl. 19.00, da det var 25 år siden foreningerne blev sammenlagt. Der var fugleskydning om dagen og Palme-kvartetten spillede til bal og revy. Det blev en stor succes. Bestyrelse 24. oktober 1973: Formand Gert Ebbe, kasserer Johannes Hansen, fodbold Erling Marcussen, materialeforvalter Jens Thesbo, skydning Knud Gliese, badminton Børge Petersen, gymnastik Ruth Jensen, ungdomsafdeling fodbold Egon Nielsen, håndbold Kirsten Petersen, dilettant Per Ilsøe. Der tages kontakt til Enggårdens rideskole med hensyn til fastelavnsridning for at få denne igang igen. Den har ikke kunnet gennemføres i nogle år af mangel på heste. Til bestyrelsesmødet 20. marts 1974 var også det nedsatte udvalg til at undersøge muligheden for haletablering indbudt. Man havde fået tilbud om at leje en lade af Erik Vibholm. Ladens størrelse er ca. 48 x 18 m og istandsættelse vil andrage ca. 350.000 kr .. Sagen overgår til udvalget som arbejder videre med budgettet og sender ansøgning om kommunegaranti til kommunen. Ole Ilsøe blev indstillet til medlem af fritidsnævnet. 11. juni beder kulturelt udvalg om nærmere oplysning om etablering af idræt i laden hos Erik Vibholm. Møde mellem idrætsforeningen, Erik Vibholm og kommunen skal afholdes. Erling Eriksen får tilladelse til at starte klubbladet "KvartalsNyt" . Den 8. oktober 1974 afholtes møde mellem idrætsforeningens bestyrelse, forsamlingshusets bestyrelse og det nedsatte haludvalg fra idrætsforeningen. Planerne for idrætsområdet ved Gundsølille er taget frem igen og kommunen er indstillet på at anvende 250.000 kro til formålet. Gert Ebbe spurgte, om de tilstedeværendes mening om at arbejde hen imod en permanent løsning på lokaler til idrætsformål og samlingssted. Kurt Larsen oplyste på forsamlingshusets vegne, at et flertal af forsamlingshusets aktionærer gik ind for et sådant projekt, hvis også selskabslokaler kunne indgå i byggeriet og mente iøvrigt, at også Herringløse Idrætsforening burde være med i forhandlingerne. Der blev nedsat en komite på 3 mand, fra idrætsforeningen Erling Eriksen, Rasmus Jensen og Gert Ebbe og 3 mand fra forsamlingshuset Valther Christensen, Kurt Larsen og Anders Bækgård Rasmussen. Denne "komite" afleverede allerede dagen efter den 9. oktober 1974 et brev til kommunen, hvori man gjorde opmærksom på, at Gundsølille Idrætshal A/S eller I/S var under dannelse, underskrevet af de 6 komitemedlemmer. Idrætsforeningen meddelte derfor Erik Vibholm, at man afstod fra at investere i eventuel indretning af laden til sportshal og gav ham en gave for hans ulejlighed. Bestyrelse 23. oktober 1974: Formand Gert Ebbe, kasserer Johannes Hansen, fodbold Erling Marcussen, ungdomsafdeling fodbold Erling Eriksen, skydning Knud Gliese, håndbold Kirsten Petersen, gymnastik Birthe Petersen, materialeforvalter Jens Thesbo, badminton Børge Petersen, folkedans og dilettant J. Worm Jensen. Idrætsforeningens medlemmer opfordres til at tegne andels beviser til den nye hal. PH-hallerne inviterede bestyrelserne for idrætsforeningen og forsamlingshuset på rundtur til forskellige af dem byggede haller. Den 11. november blev møde afholdt med kulturel forvaltning om placering af det nye idrætsanlæg. Placeringen godkendtes af byrådet og arbejdet med anlæggelse af fodboldbaner kan påbegyndes. Det havde været nødvendigt de sidste par år at søge træningstimer for badminton og indendørsfodbold i Margretheskolen. Erling Eriksen beder om et udvalg til at hjælpe med medlemsbladet. Et sådant blev nedsat. Det blev vedtaget, at pigefodbold, der nu var startet, hørte under ungdomsudvalget og Old Boys under senior fodbold. Bestyrelse 29. oktober 1975: Formand Gert Ebbe, kasserer Johannes Hansen, fodbold Erling Marcussen, håndbold Kirsten Petersen, ungdomsafdeling fodbold Erling Eriksen, skydning Knud Gliese, folkedans og dilettant Jørgen Worm Jensen, materiale- forvalter Kristian Madsen, badminton Børge Petersen, gymnastik Ruth Jensen.
Formandens beretning: Foreningens aktiviteter i det forløbne år har været stort set de traditionelle med en nogenlunde uændret deltagelse, således at foreningens medlemstal ligger omkring 640. Hvorledes det er gået indenfor de enkelte aktiviteter vil fremgå af udvalgsformændenes beretninger. Den genopstandne tradition med fastelavnsridning i forbindelse med fastelavnsfesten blev fortsat, og vi har kun grund til at takke Enggårdens rideskole for indsatsen i den forbindelse. Afslutningen på vinteraktiviteterne i forsamlingshuset i marts måned havde nær sprængt alle rammer ved den store publikumsinteresse, men ved at stuve os sammen lykkedes det at få plads til alle. Et loppemarked blev afholdt i maj måned. På trods af den korte frist vi havde til arrangementet, fik vi alligevel godt 6.000,- kr. ind på det. Sommerfesten blev afholdt som vanligt i august, og blev den sædvanlige succes, ikke mindst takket være det fine vejr. Vi kører stadig denne fest efter de traditionelle retningslinier, men kunne egentlig godt tænke os noget fornyelse, så hvis nogen ligger inde med ideer, hører vi meget gerne om dem. Et andet arrangement der også var ved at spænge forsamlingshusets rammer var høstfesten i september, hvor vi var nødt til at stoppe billetsalgt. At tilløbet til denne begivenhed er blevet så stort er naturligvis revyen, og herfra skal da også lyde en tak for det store arbejde vore aktører lægger i denne. Alt dette kan umiddelbart lyde som om alt er ved det gamle, hvad det vel også endnu er, men samtidig er der sket mange ting som indebærer, at vi er inde i en udviklingsperiode, som vi skal være forberedt på. Der har i det forløbne år været megen snak, mange møder og mange drøftelser om udvidelse af de rammer vi arbejder under. De konkrete ting, der hidtil er kommet ud af dette er dels den nye Gundsøordning, der giver væsentlig forbedrede økonomiske kår for foreningen i form af større persontilskud for flere aldersgrupper, betaling for lokaleleje og tilskud til leder, instruktøruddannelse m. v .. Det er også retablering af banen i Ågerup i juni måned, delvis gennemført af frivillig arbejdskraft, hvorved vi sparede kommunen for en halv snes tusinde. Sidst er det leje af et stykke af præstegårdsjorden, som er tilsået og som forhåbentlig til næste år kan anvendes som træningsbane. Som alle ved, har der også været mange forhandlinger om det nye idrætsanlæg i Gundsølille. Med vedtagelsen af byplanvedtægt nr. 15 skulle dette puslespil være gået op på en på langt sigt tilfredsstillende måde, idet man har samlet idrætsplads, hal og skole på en måde, som sikrer bedst mulig brug af arealet. Der er i indeværende år afsat godt 1/4 mill. kr. til at påbegynde anlæg af baner m.m. og et noget større beløb til næste år. Planlægningen er i fuld gang, og hvis ellers diverse af byrådets udvalg har viljen til at få gang i det praktiske arbejde, skal det også nok lykkes at få anvendt de afsatte midler, som jo skal bruges inden finansårets udløb, altså inden 31. marts. Arealet der er afsat har et udseende der indbyder til at lave et interessant anlæg med baner i forskellige niveauer og med grønne områder ind imellem. Hvordan man har tænkt sig det, fremgår af kortskitsen. Så er der Gundsølillehallen. Et nedsat haludvalg med repræsentanter fra idræts foreningerne i Gundsølille og Herringløse, fra forsamlingshuset og fra skolen har længe arbejdet med at finde frem til et projekt. Der er mange hensyn at tage når det vi ønsker os er både en idrætshal, et nyt forsamlingshus og skolegymnastiksal. Meningen er at andelsselskabet Gundsølillehallen skal stå som bygherre. Vi har søgt og har et meget snævert samarbejde med kommunen, bl.a. ud fra den betragtning, at man putter blår i øjnene på sig selv ved ikke at indse, at kommunen kommer til at trække en stor del af det økonomiske læs. Vi har også kun grund til at være tilfredse med det hidtidige samarbejde, som bl.a. har resulteret i tilsagn om overdragelse af en 10.000 kvm stor grund og tilsagn om teknisk bistand m.m .. Tidsplanen er den, at i hvert fald l. etape omfattende hallen og omklædningsfaciliteter skal stå færdige l. august 1977. I den forbindelse må der her rettes en kraftig opfordring til tegning af andele. Især i denne forsamling bør det være en selvfølge, at alle har mindst I andel a kr. 100,-. Tegning kan ske ved enten at bruge kuponen i "KvartalsNyt" eller ved henvendelse til Gundsølillehallens bestyrelse. Vort foreløbige mål er tegning af andele for kr. 100.000. Alle får brug for den hal, hvad enten man dyrker idræt eller ej. Apropos "KvartalsNyt" . Udgivelsen af dette begyndte for godt et år siden som et eksperiment med Jørgen Worm og Erling Eriksen som redaktører. Det er vort indtryk, at det bliver godt læst og derved virker som forbindelsesled mellem foreningens medlemmer og befolkningen iøvrigt. Dette vil vi naturligvis gerne have bekræftet yderligere ved flere indlæg fra læserne. løvrigt søger vi nogle folk som har interesse i at danne en redaktionskomite for aflastning af vore to overbebyrdede redaktører. Vi har set flere melde sig i de aktives rækker som ledere og instruktører, men vi mangler stadig flere. Foreningens eksistens afhænger af den frivillige indsats. Lad mig slutte med en tak til alle i foreningen. Bestyrelsen for et godt samarbejde, udvalgsmedlemmer, ledere, instruktører for deres indsats og alle medlemmerne iøvrigt for deres vilje til at få det bedst mulige ud af de forhold vi har at byde på. Den 6. maj afholdtes licitation på det nye idrætsanlæg, pris 526.000 kr. 19. oktober 1976 tages det første spadestik til Gundsølil!ehallen og første etape ventes færdig 1. juli 1977. Hallen bygges af firmaet Larsen og Nielsen med Rasmus Jensen som daglig konduktør. Der har været afholdt omvendt licitation, hvor 3 firmaer gav tilbud. Larsen og Nielsen blev foretrukket til en pris af 6 mil!. Også idrætsanlægget er nu så langt fremme, at til såning er foretaget og den forventes taget i brug foråret 1977. Bestyrelse 27. oktober 1976: Formand Gert Ebbe, kasserer Johannes Hansen, fodbold Erling Marcussen, skydning Knud Gliese, ungdomsafdeling fodbold Erling Eriksen, håndbold Tove Dalsgård, Gymnastik Ruth Jensen, badminton Preben Svitzer, materialeforvalter Kristian Madsen, folkedans og dilettant Jørgen Worm Jensen. Idrætsforeningen har modtaget fradragsberettigede gaver til et beløb på 11.300 kr., heraf et meget stort beløb fra Henning Larsen. Pengene bliver brugt til køb af andels beviser. Fredag den 11. februar kl. 14.30 er der rejsegilde på Gundsølil!ehallen. Det vedtages at købe borde og stole til det nye klub lokale inden for en pris af ca. 8.000 kr .. Det fælles loppetorv afholdt af idrætsforeningen og Lions Club gav et overskud på 17.000 kr .. Hele beløbet også Lions andel gives til køb af andelsbeviser. Gundsølillehallen blev indviet den 1. august 1977. Greve Pigegarde marcherede fra Ågerup til hallen og deltog i indvielsen, hvor der var opvisning af topeliten indenfor badminton, hvor blandt andre Lene Køppen deltog, samt opvisning af gymnastikakrobaterne "Kul og Koks". Dette var torsdag aften. Fredag aften var der folkedans hele aftenen, hvor en svensk folkedansegruppe fra Helsingborg deltog. Lørdag aften bal med revy og Bo Bendixen underholdt 2 gange. En værdig indvielse for hallen. Udendørsanlægget er desværre blevet forsinket og ibrugtagelse kan først ske i foråret 1978. 2. etape, grusbanen skulle være klar til vintersæsonen, idet lysanlægget er under opførelse. Der bliver også løbebane og springgrav til atletik. Der er nu 550 medlemmer i foreningen. Medlemstallet i badminton er siden hallens ibrugtagning vokset fra 130 til 300 medlemmer. Da byrådet for at give kommunegaranti til halbyggeriet forlanger, at 10% af anlægssummen skal være egen kapital, og det er forsamlingshusets aktionærer, der er hovedstammen i det nye Gundsølillehallen I/S, vil forsamlingshuset blive solgt for at skaffe de nødvendige 600.000 kr. i egenkapital. Bestyrelse 25. oktober 1977: Bestyrelsen den samme, da alle valg var genvalg. Knud Gliese har indhentet forslag til indretning af skydebane i hallens kælder. Der er indhentet forskellige tilbud og ansøgning til hallen om evt. leje af kælderen vil blive fremsendt og forhandling igangsat. Der er fra kulturministeriet på idrætsforeningens anmodning bevilget 60.000 af tipsmidlerne til Gundsølillehallen. Idrætsforeningen modtager andelsbeviser for beløbet. Der blev ved hallens indvielse givet en vandrepokal af Tuborg Depotet v/Erik Vibholm. Pokalen skal gives til en af idræts foreningerne Gundsølille eller Herringløse indstillet idrætsudøver, som har været mest aktiv og har vist god sportslig opførsel. Den nye grus bane er desværre ubrugelig og henvendelse rettes til teknisk forvaltning om problemet. Skydeudvalget modtager fra hallen et udkast til lejekontrakt vedrørende skydekælderen. Den årlige leje vil andrage 9.000 kr. og idrætsforeningen skal selv sørge for det tekniske anlæg. Skydeudvalget har udarbejdet et overslag for etablering af skydekælderen, som godkendes, og man går nu igang med frivillig arbejdsindsats. Angående 2 nye udvalg i bestyrelsen henholdsvis bordtennis og tennis tages dette op på førstkommende generalforsamling. Bordtennis spilles i selskabslokalerne. Det vedtoges at afholde træner/lederfest. Endnu en 10. årige periode med fremgang i medlemstallet. Det er dog udendørsaktiviteter, som hånd- og fodbold der har haft den største fremgang. Dette kan måske for en del skyldes, at indendørs faciliteterne har været meget ringe, idet gymnastik, badminton og bordtennis har måttet dele lokaler rundt omkring, f.eks. i Lindebjergskolens klasseværelser og gymnastiksal samt i forsamlingshuset. Det har været meget utilfredsstillende forhold, og det er derfor med glæde foreningen tager den nye hal i brug. Bestyrelsen den 25. oktober 1978: Formand Gert Ebbe, kasserer Johannes Hansen, gymnastik Birgit W. Jensen, fodbold Erling Marcussen, håndbold Tove Dalsgård, ungdomsfodbold Knud Høeberg, folkedans/dilettant Per Nielsen, badminton Preben Svitzer, skydning Knud Gliese, materialeforvalter Kristian Madsen. På ekstraordinær generalforsamling samme aften blev foretaget lovændring til udvidelse af bestyrelsen med 2 medlemmer, nemlig bordtennis og tennis. Valgt blev Vagn Hansen og Bue Kipler. Anden etape af hallen er nu færdig og kan tages i brug, så nu er der også selskabslokaler, stort køkken og cafeteria. Der er ingen skydning udover fugleskydningen dette år, da skydeudvalget håber, at komme igang med at lave 6 baner i hallens kælder og derfor har afsat al fritid til dette arbejde. Den 2. august 1979 døde foreningens formand, gennem 9 år, Gert Ebbe efter lang tids streng sygdom. Gert blev valgt i bestyrelsen, som formand for skydeudvalget, men allerede efter l år blev han formand for hele idrætsforeningen. Han var en af initiativtagerne til Gundsølillehallen og med i byggeudvalget, medlem af fritidsnævnet og formand for de frie børnehaver i Gundsø. Han var en god kammerat, loyal og altid parat når en opgave skulle løses. En kreds af de kvindelige folkedansere startede en syklub for at sy gamle dragter, både til sig selv og deres mænd, men også børnedragter til foreningen så børnene kunne leje dragter lokalt. Der er syet hver vinter siden og det er blevet til mange dragter. Bestyrelsen den 30. oktober 1979: Formand Kurt Larsen, kasserer Johannes Hansen, materialeforvalter Kristian Madsen, skydning Knud Gliese, gymnastik Birgit W. Jensen, fodbold Palle Ørngren, håndbold Bent Jensen, ungdoms fodbold Knud Høeberg, badminton Preben Svitzer, bordtennis Vagn Hansen, folkedans Svend Humle Jørgensen og tennis Bue Kipler. Etablering af den nye skydebane er nu i fuld gang og foruden de 6 baner bliver der 30 kvm. opholdsrum til skytterne. Der optages et lån på 30.000,- kr. og amtet gav et tilskud på 30.000,- kr. Det sidste krævede dog, at skydeafdelingen førte særskilt regnskab og for at dette kunne lade sig gøre, skulle der laves en tilføjelse i vedtægterne. Der optages en kassekredit for at disse ting kunne bringes i orden, så banerne kunne blive færdige. Det blev faktisk 2 personer der hele vinteren brugte al deres fritid til dette arbejde, nemlig Knud Gliese og Erling Eriksen. Til fodboldstævnet i sportsugen har de 3 brugser i Gundsø udsat en vandrepokal til Gundsømesterskabet for seniorer. Da en af lysmasterne i Ågerup er væltet, indhentes der tilbud på maler- og smedearbejdet samt tekniske beregninger på reparation af soklerne. Det blev dog senere vedtaget, at man med fagfolks vejledning ville foretage istandsættelsen med frivillig arbejdskraft. Angående den af kommunens udsatte lederpris blev Erling Eriksen indstillet og til hallens vandrepokal blev Knud Høeberg indstillet. De 2 nye tennisbaner tages i brug. Bestyrelsen den 21. oktober 1980: Formand Kurt Larsen, kasserer Johannes Hansen, materialeforvalter Kristian Madsen, skydning Knud Gliese, gymnastik Birgit W. Jensen, fodbold Ole Bjørnstrup, håndbold Bent Jensen, ungdomsfodbold Knud Høeberg, badminton Preben Svitzer, bordtennis Vagn Hansen, tennis John Nielsen, folkedans Svend Humle-Jørgensen og dilettant Per Nielsen. Skytterne får 2 rifler og 1 pistol foræret af Henning Søegård Nielsen og foreningen får foræret en opsætmaskine af Bent W. Jensen. I januar 1981 startes støtteforeningen Gundsølille Idrætsforenings Venner. Initiativtager og sammenkalder til stiftende generalforsamling var Kurt Larsen. Grusbanerne viste sig desværre at være ubrugelige om vinteren, da drænene ikke virkede. Til den kommunale lederpris blev Preben Rasmussen indstillet. Til halpokalen Knud Høeberg. John Nielsen, tennisudvalget har fremskaffet en beplantningsplan vedrørende arealet omkring baneanlægget i Gundsølille, omfattende 2500 træer og buske til en pris af 18 - 20.000,- kr. Dette sendes til kommunen med tilbud om, at vi selv planter, hvis kommunen betaler hvad planterne koster. Kommunen godkendte dette og der plantedes i efteråret 1981. Danmarkssamfundet bevilgede en mindre fane til foreningen, som også kan magtes af de unge. Til legestuen med Fanøspillemændene "Sand på gulvet" kom over 600 gæster. Bestyrelsen den 21. oktober 1981: Formand Kurt Larsen, kasserer Johannes Hansen, materialeforvalter Kristian Madsen, skydning Knud Gliese, gymnastik Birgit W. Jensen, fodbold Ole Bjørnstrup, håndbold Bent Jensen, ungdomsfodfold Erling Eriksen, badminton Preben Svitzer, bordtennis Vagn Hansen, tennis John Nielsen, folkedans Svend Humle-Jørgensen og dilettant Per Nielsen. Foreningen søgte og fik tilladelse til at oprette bod på Festivalen i Roskilde. Dette gav et godt tilskud til ungdomsarbejdet. Og da sports- og sommerfesten også gav et pænt overskud, vedtog man at sætte 25.000,- kr. ind på en højt forrentet konto i S.D.S. i Ågerup. Folkedansafdelingen har afholdt legestue med Rebildspillemændene og der var 450 gæster. Til halpokalen blev Tove Dalsgård indstillet. Og til kommunens lederpris Erling Marcussen. Fritidsnævnet i samarbejde med idrætsforeningerne fremsender forslag til ny Gundsøordning. Bestyrelsen den 27. oktober 1982: Formand Kurt Larsen, kasserer Johannes Hansen, materialeforvalter Kristian Madsen, skydning Knud Gliese, gymnastik Bente H. Petersen, fodbold Ole Bjørnstrup, håndbold Bent Jensen, ungdomsfodbold Jens Krøjer Hansen, badminton Gerda Obel, bordtennins Vagn Hansen, tennis Claus Mikkelsen og folkedans Svend Humle-Jørgensen. Atletik til idrætsmærkeprøven er nu igang igen og udvalget er underlagt gymnastikken. Dilettanten er en underafdeling af folkedans. Tennis har fået bevilget indkøb af en tennis-robot, pris ca. 1O.000,-kr. Efter ansøgning til kommunen har foreningen fået 2.500,- kr. til indkøb af træer og buske til beplantning omkring tennisbanerne. Tennisudvalget planter selv. Kommunen betaler også for etablering af el. til tennisbanerne, når foreningen selv graver renderne fra spejderhytten, - det gør vi så. Den nye Gundsøordning trådte i kraft fra 1. juli og persontilskudet går på, at for de 0-24-årige betaler kommunen kr. til kr. for hvad de unge betaler i kontingent, dog maximum 315 kr. På kommunens budget er nu afsat penge til ny dræning af grus banen og dette skulle så kunne ske næste år. Bente Petersen har syet forklæder til brug i boden på festivalen. Til kommunens lederpris indstilledes Kurt Larsen og til halpokalen Erling Marcussen. Bestyrelsen den 27. oktober 1983: Formand Kurt Larsen, kasserer Johannes Hansen, materialeforvalter Kristian Madsen, skydning Knud Gliese, gymnastik Bente Petersen, fodbold Ole Bjørnstrup, håndbold Bent Jensen, ungdomsfodbold Jens Krøjer Hansen, badminton Gerda Obel, bordtennis Vagn Hansen, folkedans Svend Humle Jørgensen og tennis Claus Mikkelsen. Da den gamle afdeling af Lindebjergskolen er solgt kan foreningen nu ikke mere disponere over gymnastiksalen. Aktiviteterne må derfor overflyttes til hallen og der ansøges derfor halbestyrelsen om at oprette en kombineret scene- og tumlesal. Dette blev dog afslået i første omgang. Knud Gliese laver en muret boks til geværer i skydekælderen. Til kommunens lederpris indstilles Erling Marcussen igen, da han ikke fik den sidst han blev indstillet. Til halpokalen indstilles også Erling Marcussen igen, denne gang lykkedes det. Idrætsforeningens nystiftede ungdomspokal tildeles Søren Petersen, Kirkerup. Det vedtoges at søge generalforsamlingens tilslutning til oprettelse af et egentligt atletikudvalg. Bestyrelsen den 25. oktober 1984: Formand Kurt Larsen, kasserer Johannes Hansen, materialeforvalter Kristian Madsen, skydning Knud Gliese, gymnastik Ingrid Jacobsen, fodbold Ole Bjørnstrup, håndbold Ib Rasmussen, ungdomsfodbold Peter Villumsen, badminton Gerda Obel, bordtennis Vagn Hansen, folkedans Svend Humle Jørgensen, tennis Claus Mikkelsen og atletik Gregory Akerman. Kommunen bevilger 6.000 kr. på tennisbane til forårsklargøring og vedligeholdelse pr. år. Hallen inddrager et depotrum til udvidelse af selskabslokalet. Dette depotrum var benyttet af bordtennis, ligesom selskabslokalet benyttes til aktiviteter som folkedans, bordtennis og gymnastik og da vi forventer, at vi også må rykke ud derfra, fremsendes igen ansøgning om tumlesalen. Boden på festivalen gav i år ca. 14.000 kr., hvilket er lidt mindre end de foregående år. Til kommunens lederpris indstilledes Jan Birger Olesen, men han fik den ikke. Idrætsforeningen deltog med fanen ved mindehøjtiden for Danmarks befrielsesdag den 5. maj 1985. I anledning af ungdomsåret 1985 har vi haft 2 unge på ide kursus i Borrevejle og der er nu ved at blive oprettet et kommende ungdomsudvalg, som vi håber kommer med nye ideer til foreningen. Den 27. februar 1985 nedsattes et udvalg til at forestå tilrettelæggelsen af skydeafdelingens 120 års jubilæum, som vil blive afholdt den 28. september 1985. Udvalget består af Svend Humle Jørgensen, Johannes Hansen, Knud Gleise, Ingrid Jacobsen og Gregory Akerman. Der vil være reception torsdag den 26. september fra kl. 17 - 20, derefter forskellige arrangementer af udvalgene i hallen. Den 28. september vil der være fugleskydning om eftermiddagen og om aftenen fællesspisning, revy, West Side Dansenummer og bal. Dette var så slut på de mange år og ligesom der har været megen aktivitet i bestyrelsen, har den heldigvis været endnu større blandt de aktive. Foreningens aktive medlemmestal udgør nu 861 medlemmer, og det siger derfor sig selv, at der igennem årene har været hundred - ja tusindevis af ledere, trænere og udvalgsmedlemmer som har brugt en stor del af deres fritid på idrætten i foreningen, og som medlemstallet viser har de gjort det godt. Tak for det, og lad os håbe der mange år fremover vil være nogen der vil fortsætte dette fritidsjob. Det var selvfølgelig også en fordel at hallen blev bygget på det tidspunkt da eksplosionen i medlemstallet var størst. En aktivitet som badminton steg fra 130 til 300 medlemmer da man begyndte i hallen, og de nye grene som bordtennis, tennis og at/etik har også givet tilgang. Hallen gav også mulighed for fodbold og håndbold hele året. Der har også udover sportsstævner, kapskydninger og turneringer været afholdt alle de traditionelle arrangementer, f. eks. fastelavsridning. Tak til Flemming Hansen, Enggårdens Rideskole for hjælp med heste og køretøj til dette. Sommerfesten med tombola, skydetelt, pilekast, det muntre køkken, fiskedam, æbleskiver, is og pølser og meget andet. Til dette har erhvervsdrivende og andre sponceret. En håndsrækning af uvurderlig rækkevidde, ligesom sponsorer til medlemsbladet, til sportstøj, til bolde og rekvisitter er af en uvurderlig støtte. I perioden har der været gensidige besøg for juniorer med fodboldklubben ZWART-WIT i Amsterdam i Holland. Der har også været gensidige besøg af både børn og voksne fra Torns Folkedanselaug ved Lund i Sverige. De senere år er nye arrangementer kommet til, blandt andet folkedansernes store legestue med spillemands orkestre fra både Danmark og Sverige, som hidtil har samlet 400 - 700 gæster pr. gang, samt boden på festivalen i Roskilde som hidtil har givet ca. 15. - 20.000 kr. årligt til ungdomsarbejdet. Sportsfesten i Ågerup gav i år et lignende beløb og der har været positive røster om arrangementet. Alt sammen er det med til at give ungdommen mulighed for at opleve kammeratskabet ved idrætten og foreningssammenholdet.
Kurt Larsen
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |