SAGN OM BOLUND.

Øst for Roskilde fjord og udfor syvkilometerstenen ligger der en eng på 40 td. land. Denne eng tilhører alle gårdene i Ll. Valby i fællesskab.

Her har de deres ungkvæg, følhopper og føl til at gå om sommeren fra den 20. maj til 20. oktober.

Ude i fjorden ligger der en bakke, der hedder Bolund, kun landfast med engen med en ganske smal strimmel eng. Bakken er 4 td. land stor, og 8-10 m høj og ligger omkring 100 m. ude i fjorden. I denne bakke boede der i ældre tid en trold, men i en klint på Vejlegårds mark, der hed "Agernakke", og lå lige ud mod fjorden, boede der også en trold. Disse to trolde kunne aldrig forliges, men lå altid i klammeri med hinanden. De blev dog enige om, at nu ville de slås, og den der vandt skulle den anden rette sig efter i fremtiden. De ville dog ikke selv slås, men have to tyre til at slås for sig.

Bolundstrolden gik så op til Ll. Valby og fik lov til at låne en tyr i den første gård i byen. Trolden i Agernakke gik ind til Gerdrup, og fik lov til at låne bytyren, men denne er en mægtig krabat. Så blev Bolundstrolden bange og gik op til den mand som han havde lånt tyren af, og bad ham om at hjælpe sig. "Du skal nok få god betaling for hjælpen", sagde trolden. Manden ville vide, hvori hjælpen skulle bestå.

"Jo", sagde trolden "tyrenes styrke består enten i tungen eller halen, og hvis du kan komme til at skære en af delene af tyren under kampen, så vinder vi".

Manden gik så ind på at hjælpe trolden, og da dagen kom hvor kampen skulle stå, stillede han nede ved fjorden med en stor kniv i hånden. At kampen blev hård ser vi af, at hele den bugt, der går ind mellem Bolund og Agernakke mudrede tyren op den dag, de sloges, men manden kom alligevel til at skære halen af bytyren under kampen, og så var den færdig.

Bolundstrolden vandt, og var meget glad. "Når du nu kommer op til landevejen", sagde trolden til manden, "så ligger der en "bunke", den må du tage som betaling for hjælpen, men du må ikke sige et ord, før du får den hjem, for gør du det, så går det galt".

Da han kom op til landevejen lå der også en "bunke", men han syntes, det var hestepærer. Han tog dog så mange, som han kunne have i sine lommer. Da han kom hjem viste det sig, at det var guldpenge. Han blev da så glad, at han råbte ud til en karl: "Skynd dig at spænde for en vogn, så vi kan få den "bunke" hentet".

Af bare glæde glemte han, at han ikke måtte tale, og da de kom ud til landevejen var "bunken" væk.

I den samme gård, hvor troldene lånte tyren boede der engang en mand, der skulle have et barn døbt, men ved en barnedåb blev der dengang holdt store gilder. Denne mand var fattig og havde dårlig råd til at holde sådan et gilde. Han gik da ud på Bolund og bankede i bakken, og så kom trolden ud og spurgte, hvad han ville. Han fortalte det, og sagde til trolden: "Nu har du boet her i så mange år og aldrig givet noget i leje, nu kunne du godt hjælpe mig, så jeg kan holde gilde ligesom andre". "Kom indenfor", sagde trolden, "så kan vi tale om det".

Da nogen tid var gået sagde trolden til ham: "Hvor lang tid tror du, du har været hos mig ?"

"Vel en 14 dages tid", sagde manden.

"Nej", sagde trolden, "i dag har din datter bryllup, hende som du ikke kunne få fest nok for, da hun skulle døbes. Nu kan du gå hjem, så du kan komme med til brylluppet. Du skal dog ikke have været her forgæves, her er en skæppe guldpenge. Dem må du have, og så giver jeg dig det løfte, at de folk der for fremtiden bor i Ll. Valby skal være rige og altid have overflod", og det passer nok den dag i dag.

Trolden kunne skabe sig om til hvem og hvad han ville. Tit skabte han sig om til en hest, og gik sammen med de andre heste på engen. Kom der nu folk derud, gik den og gned sig op ad dem, som om den ville tilbyde dem en ridetur. Satte de sig så op, for den i rasende fart fra den ene ende af engen til den anden, så den der red måtte holde sig godt fast. Til sidst for den ud til Bolund, og der skabte den sig om til trold igen, og stod ved højen og grinede af ham, som havde redet, for han sad nu på jorden og red på et knippe halm;

Hvis man pløjer på Bolund ser det ud som om hele Ll. Valby brænder. Bygges der noget derude, så dør der en mand i byen. For nogle år siden byggede man et badehus derude, men samme år døde også en af gårdmændene i byen. Det var måske en tilfældighed, men badehuset blev omgående revet ned.

Bolund forsvinder efterhånden. Fjorden undergraver den ved højvande, så der styrter store stykker ned. For 35 år siden i 1924, var der oven på bakken 181 skridt, nu (1958) kun 170 skridt. I ældre tider har der været en mængde gravhøje og stendysser der omkring. På H. P. Nielsens mark har der ligget ikke mindre end 5 høje og 3 dysser. I disse høje boede der også trolde.

Engang forsvandt en kone fra byen. En nat hørte hendes mand nogen tid efter, noget pusle ude i gården. Han stod op og gik ud i gården og så, at det var hans kone, der var kommet hjem, men før han fik hende ind, kom trolden

og tog hende, og siden så han hende aldrig.

I engen ved Bolund, kun et lille stykke fra den gamle smedie ligger der en meget stor sten, der kaldes Bolundsstenen.

Den er kastet af en troldkvinde fra den anden side af fjorden mod Agerup kirke. Med lidt god vilje kan man se aftryk i stenen af hånden som kastede den. Da hun nu ikke nåede kirken, blev hun vred, og tog en langt mindre sten og bandt sit strømpebånd om den, men da hun kastede den mod Kirkerup kirke, knækkede båndet, og stenen nåede knapt i land. Den ligger lidt ude i fjorden i markskellet ved Vejlegård. Hun tog nu en større sten end Bolundsstenen, og kastede efter Gundsømagle kirke. Heller ikke den nåede målet.

Se flere billeder af  Odstenen

Den ligger lidt oppe på land på Jyllinge mark, og kaldes Odstenen. I den ses rillen af rebet hun kastede med.

Sagn fortalt af grdj.

H. P. Nielsen .