Tilbage til register

Fra Sømme Herred.

Optegnelser ved Nilaus Pedersen, Gundsølille.

 

 

 

Da jorden i Aagerup skulde udskiftes, var Byndene imod det. Den tilvante Måde: at have Ager om Ager passede dem bedst. Præsten derimod vilde helst have jorden udskiftet snarest muligt, og derved opstod der Gnidninger mellem ham og Bymændene. Der blev holdt flere Møder, hvor Bymændene enedes om at blive ved det gamle. Og hver Gang gik en fra Bymændenes egen Kreds, Bonden fra Gaarden Matr. Nr. 5 a til Præsten og fortalte ham det hele, saa han var vel underrettet. Bønderne kunde dog spare sig Ulejligheden. jorderne skulde udskiftes Og blev det. Præsten fik en stor og god Lod og meget af den bedste jord. Det passede selvfølgelig' ikke Bymændene, og Forholdet til Præsten blev ikke bedre.

Nogen Tid efter døde Præsten, og ved Begravelsen ind traadte der den Mærkelighed, at der ikke var jord nok til at fylde Graven med - der bliver jo ellers jord tilovers. omkring Graven stod hele Følget: Omegnens Præster og Provster, Herredsfogeden og andre fine folk og en Del af Sognets Beboere. Pludselig traadte en Mand frem ved Graven og udtalte højt og tydeligt: "Denne Mand har i levende live pinede aldrig kunnet faa jord nok, og det kan han heller ikke i Dag." Manden, der udtalte dette, boede i Gården Matr. Nr. 6 a. Jeg har Meddelelsen fra min Moder, der har rt den af sin Moder, Birthe Hans Klaus', der boede i Aagerup.

Til indholdsfortegnelsen

DA HØJEN SKULDE KØRES BORT.

I Haven til Matr. Nr. 5 a ligger der en stor Oldtidshøj for omtrent en 70 Aar siden begyndte den her omtalte Gaardmand, Hans Rasmussen, at bortkøre noget af den. Da de kom lidt ind i Højen, fandt de et Par Benrader. men Samtidig begyndte der at vise sig Uheld i Besætningen. Det tog man som et Varsel om, at Højen ikke maatte røres, og holdt op med at køre jord bort fra den. Og senere lod Manden Højen i fred

Til indholdsfortegnelsen

SKELETFUND.

Paa Aagerup Mark Sydvest for Byen ligger den Banke, der kaldes llingebjerg. Den er nu tildels gravet væk og kørt bort som Murgrus. I denne Banke fandtes for nogle Aar siden en Mængde Skeletter, som laa ved Siden af hverandre i omtrent en Alens Dybde under jordoverfladen. flere af Skeletterne laa med Benene overkors og var dækket at en flad Sten.

Nord for St. Valby ligger der en Banke, som hedder Maglehøj. for flere Aar siden blev der gravet Mergel i den, og man stødte da paa tre velbevarede Skeletter. jeg har selv set dem som Dreng.

Til indholdsfortegnelsen

DA KIRKERUP KIRKES ALTERKALK BLEV STJAALET.

I Krigsaaret 1914-15 var der Samlingsstue i Aagerup Præstegaard for Soldaterne, der havde Tilsyn med Parkpladsen. Samtidig var der en Tid Vakance i Embedet, den tidligere Pst var rejst og den nye ikke kommet. Præstegaarden stod altsaa tom. Mærkelig nok var Alterkalken for Kirkerup Kirke blevet efterladt i en af Stuerne. Det benyttede en Soldat, der var indkvarteret i St. Valby, sig af, han stjal Kalken og fik den smeltet om i København. Alterkalken var gammel og efter et Sagn skænket af Dronning Margrethe til Kirkerup Kirke.

 

Kommentar til ovenstående:

Jeg mener, at det er en misforståelse, at det var Kirkerup Kirkes alterkalk, der blev stjålet. I 1915 blev Ågerup Kirkes altersølv stjålet. Så det nuværende altersølvet i Ågerup kirke er fra 1915. Foræret af malermester Søren Jensen (Post Elly Jensens farfar).

Kirkerup Kirkes Alterkalk er meget ældre, men ikke fra Dronning Margrethe d. 1´s tid.

Sognepræst Gustav Elias Ferdinand Thygesen får "Afsked i nåde" 31/3 1914.

Den nye præst Hans Peter Hansen-Lavind bliver kaldt som sognepræst 28/11 1914 og ordineres d. 3/2 1915

Kilde: Harald Poulsens dagbog side 26

De danske Kirker bind 3.G E C Gads forlag 1970

Hans Elmlund

Til indholdsfortegnelsen

PENGEHOLMEN P AA ST. VALBY MARK.

Sydvestlig for St. Valby er der et Engdrag, der før var Sump. I denne laa der en Holm, der kun var tilgængelig fra Syd. Paa den nordøstre Side af denne Holm fandt Ungkarl Anders Olsen, St. Valby, for ca. 90 Aar siden, da han brækkede Sten op af Marken, en Krukke staaende nede i jorden. Krukken var fyldt med Sølvmønter. Jeg har set 8 af dem, som Anders Olsens Dattern, Ole Olsen i Haarløv, har. De bærer følgende Aarstal: 1671,74,95,1701,04, 10, 13 og 14. De er lidt mindre end en 2 øre, har paa den ene Side en Krone og paa den anden henholdsvis Christian 5's og Frederik 4's Billeder.

Til indholdsfortegnelsen

JE VED AAGERUP.

Paa Aagerup Mark laa der tidligere 3 Oldtidshøje, der bar Navnene: Byhøj, Grynbjergs Høj og Bokshorn Høj. Grynbjergs Høj er nu sløjfet.

Til indholdsfortegnelsen

DEN GAMLE VEDDELEVGAARD OG DET KONGELIGE BESØG 1712.

Veddelevgaard hørte i sin Tid til Edelgave og blev benyttet som Enkesæde. Men hvor har Gaarden ligget? Ældre Folk i Veddelev har meddelt mig, at Veddelevgaard skal have
ligget lidt Sydøst for Ole Villadsens Gaard i Veddelev By Ma tr. N r. 3 a og ind over to Husmænds Haver og derefter ud paa Ydinggaards Mark. Ved at pløje og ved at grave i
Ha
verne kan man endnu finde gamle røde Munkesten. Der vides intet om, hvornaar Veddelevgaard er nedbrudt.

Hos Brødrene Larsen, Svaleholm, findes en Beretning om et kongelig Besøg, som deres Farfader, Lars Larsen, har nedskrevet efter en gammel Bog, som i sin Tid fandtes i Himmelev Præstegaard; denne Beretning var nedskrevet af den daværende Præst, som hed Hans Thomsen Trojel, og som var med den Dag, det fyrstelige Besøg fandt Sted paa Veddelevgaard. Beretningen forller, at:

Tirsdag den 30. August 1712 tog Kronprinds Christian og den lille Prinsesse, begge Kong Frederik den Fjerdes Børn, deres Middagstaffel paa Veddelevgaard, der dengang tilhørte Vice By- og Raadstueskriver Peder Sørensen i Roskilde. De kongelige rn var paa Hjemrejse fra Holsten, efter at Pesten var hørt op. De maatte ikke spise i Roskilde, hvor Sygdommen ogsaa havde været, hvorfor man havde udset enten Himmelev Præstegaard eller Veddelevgaard. Som det belejligste Sted blev Veddelevgaard valgt, og Herskabet var, skriver Pastor Trojel, meget naadigt og veltilfreds baade med dette Spisested og sig selv. Herskabet spadserede i Haven og Lunden. Præsten forklarede, at Stedet havde hele Tiden ret sundt midt i Pestens Tid og overrakte Herskaberne et lille Velkomstvers.

Blandt dem, der gjorde Herskaberne deres Opvartning, var Domprovst Søren Jonasøn, Borgmester Hans jacobsen og Amtsskriver Ole Pedern. Disse Herrer og Himrnelev-Præsten maatte blive ved Kavallerenes Bord i den lille Stue ved Siden af Herskabets Spisestue, "der var den store Stue i den ndre Ende af Huset med Nedgang til Haven". Det var Baron Gersdorf, der trakterede i den lille Stue. og da man var rdig med at spise, gik man siden "ind at opvarte og saa Herskaberne spise. Samme høje Herskaber blev til Kl. 2·-3 Eftermiddag og rejste saa velfornøjet til Frederiksborg."

Dette er Pastor Trojels Beretning, som Brødrene Larsens Farfader har nedskrevet, og som de velviIligst har tilsendt mig. Brødrene Larsens Farfader, Lars Larsen, var dt paa Ydingegaard, og da han rejste ud til Svaleholm, tog han en Tavle med, som var fundet paa Tomten af Veddelevgaard. Denne Tavle er 14X18 Tm., og paa den er indhugget et Skjold og i de Øverste Hjørner to Bogstaver H. P. Denne Tavle sidder nu i Frontspidsen paa Stuehuset.

Til indholdsfortegnelsen

 

Tilbage til register