Tilbage til
register
Fra
Sømme
Herred.
Optegnelser
ved
Nilaus Pedersen,
Gundsølille.
Da
jorden
i Aagerup
skulde
udskiftes,
var Bymændene
imod
det.
Den tilvante
Måde:
at
have Ager om
Ager passede
dem
bedst.
Præsten
derimod
vilde
helst
have
jorden
udskiftet
snarest
muligt,
og derved opstod der
Gnidninger
mellem
ham
og Bymændene.
Der
blev
holdt
flere
Møder,
hvor Bymændene
enedes
om at
blive
ved
det
gamle.
Og
hver
Gang
gik
en fra Bymændenes
egen
Kreds,
Bonden
fra
Gaarden
Matr.
Nr.
5 a
til
Præsten
og
fortalte
ham
det hele,
saa
han
var
vel
underrettet.
Bønderne
kunde
dog spare sig Ulejligheden.
jorderne
skulde
udskiftes
Og
blev
det.
Præsten
fik
en
stor og god
Lod
og
meget
af den
bedste
jord. Det
passede
selvfølgelig'
ikke
Bymændene,
og
Forholdet
til
Præsten
blev
ikke
bedre.
Nogen
Tid
efter
døde
Præsten,
og ved Begravelsen
ind
traadte
der
den Mærkelighed,
at
der ikke
var
jord
nok
til
at
fylde Graven
med
-
der
bliver
jo
ellers
jord
tilovers.
omkring
Graven stod
hele
Følget:
Omegnens
Præster
og
Provster,
Herredsfogeden
og andre
fine
folk
og
en
Del
af
Sognets
Beboere.
Pludselig
traadte
en
Mand
frem
ved
Graven
og
udtalte
højt
og tydeligt:
"Denne
Mand
har
i
levende
live
pinede
aldrig
kunnet
faa
jord
nok,
og det
kan
han
heller
ikke
i Dag."
Manden,
der
udtalte
dette, boede
i
Gården
Matr.
Nr.
6
a.
Jeg
har
Meddelelsen
fra
min
Moder,
der
har
hørt
den af sin
Moder, Birthe
Hans
Klaus',
der
boede
i Aagerup.
Til indholdsfortegnelsen
DA
HØJEN
SKULDE
KØRES
BORT.
I Haven
til
Matr.
Nr.
5 a
ligger
der
en
stor
Oldtidshøj
for
omtrent
en 70
Aar siden
begyndte
den
her
omtalte
Gaardmand,
Hans
Rasmussen,
at
bortkøre
noget
af
den.
Da
de
kom lidt ind i Højen, fandt de
et Par Benrader.
men
Samtidig
begyndte
der at vise
sig Uheld
i
Besætningen.
Det
tog
man
som
et
Varsel om,
at Højen
ikke
maatte røres,
og
holdt op med at køre
jord bort fra
den.
Og senere
lod
Manden
Højen
i fred
Til indholdsfortegnelsen
SKELETFUND.
Paa Aagerup
Mark
Sydvest
for Byen
ligger
den Banke,
der
kaldes
Kællingebjerg.
Den
er nu
tildels
gravet
væk
og
kørt
bort som Murgrus.
I denne
Banke fandtes
for nogle
Aar siden
en Mængde
Skeletter,
som
laa
ved Siden
af hverandre
i
omtrent
en
Alens
Dybde
under
jordoverfladen.
flere
af Skeletterne
laa
med
Benene
overkors og var dækket
at
en flad
Sten.
Nord for St.
Valby
ligger
der
en
Banke,
som hedder
Maglehøj.
for
flere
Aar
siden
blev der gravet
Mergel
i den,
og
man
stødte
da
paa
tre
velbevarede
Skeletter.
jeg
har
selv set dem
som Dreng.
Til indholdsfortegnelsen
DA KIRKERUP KIRKES ALTERKALK
BLEV
STJAALET.
I Krigsaaret 1914-15
var
der Samlingsstue
i Aagerup
Præstegaard
for
Soldaterne,
der havde Tilsyn
med
Parkpladsen.
Samtidig var
der
en
Tid
Vakance
i Embedet,
den
tidligere
Præst
var rejst
og
den
nye
ikke
kommet.
Præstegaarden
stod
altsaa
tom.
Mærkelig
nok
var
Alterkalken
for
Kirkerup
Kirke blevet
efterladt
i en
af
Stuerne.
Det
benyttede
en
Soldat, der
var
indkvarteret
i St.
Valby,
sig af,
han
stjal
Kalken
og fik
den
smeltet
om
i København.
Alterkalken
var
gammel
og efter
et
Sagn skænket
af Dronning
Margrethe
til
Kirkerup
Kirke.
Kommentar
til ovenstående:
Jeg
mener, at det er en misforståelse, at det var Kirkerup Kirkes
alterkalk, der blev stjålet. I 1915 blev Ågerup Kirkes altersølv
stjålet. Så det nuværende altersølvet i Ågerup kirke er fra 1915.
Foræret af malermester Søren Jensen (Post Elly Jensens farfar).
Kirkerup
Kirkes Alterkalk er meget ældre, men ikke fra Dronning Margrethe d.
1Žs tid.
Sognepræst Gustav Elias
Ferdinand Thygesen får "Afsked i nåde" 31/3 1914.
Den nye præst Hans Peter
Hansen-Lavind bliver kaldt som sognepræst 28/11 1914 og ordineres d.
3/2 1915
Kilde:
Harald Poulsens dagbog side 26
De danske Kirker bind 3.G E C Gads forlag 1970
Hans
Elmlund
Til indholdsfortegnelsen
PENGEHOLMEN
P AA ST.
VALBY
MARK.
Sydvestlig
for
St.
Valby
er
der
et Engdrag, der
før
var
Sump.
I denne
laa
der
en Holm,
der
kun
var
tilgængelig
fra
Syd.
Paa
den
nordøstre
Side
af
denne
Holm
fandt Ungkarl
Anders
Olsen,
St.
Valby,
for
ca.
90 Aar
siden,
da han brækkede
Sten
op
af
Marken,
en
Krukke staaende
nede
i jorden.
Krukken
var
fyldt
med
Sølvmønter.
Jeg
har
set
8 af
dem,
som
Anders
Olsens
Dattersøn,
Ole
Olsen
i
Haarløv,
har.
De
bærer
følgende
Aarstal:
1671,74,95,1701,04,
10,
13
og
14.
De
er
lidt
mindre
end
en
2 øre,
har paa
den
ene
Side
en
Krone
og
paa
den
anden
henholdsvis
Christian
5's og
Frederik
4's
Billeder.
Til indholdsfortegnelsen
HØJE
VED
AAGERUP.
Paa
Aagerup
Mark laa
der
tidligere
3
Oldtidshøje,
der
bar
Navnene:
Byhøj,
Grynbjergs
Høj
og Bokshorn
Høj.
Grynbjergs
Høj
er
nu
sløjfet.
Til indholdsfortegnelsen
DEN
GAMLE
VEDDELEVGAARD
OG DET
KONGELIGE
BESØG
1712.
Veddelevgaard
hørte
i
sin
Tid
til
Edelgave
og
blev
benyttet
som
Enkesæde.
Men
hvor
har
Gaarden
ligget?
Ældre
Folk
i
Veddelev
har
meddelt
mig,
at Veddelevgaard
skal
have
ligget
lidt Sydøst
for
Ole
Villadsens
Gaard
i
Veddelev
By
Ma
tr.
N
r.
3 a og
ind
over
to
Husmænds
Haver
og
derefter
ud paa
Ydinggaards
Mark.
Ved
at
pløje
og ved
at grave
i
Haverne
kan man
endnu
finde
gamle
røde
Munkesten.
Der
vides
intet
om,
hvornaar
Veddelevgaard
er
nedbrudt.
Hos
Brødrene
Larsen,
Svaleholm,
findes
en
Beretning
om
et
kongelig
Besøg,
som
deres
Farfader,
Lars
Larsen,
har
nedskrevet
efter
en
gammel
Bog,
som i
sin Tid
fandtes
i Himmelev
Præstegaard;
denne
Beretning
var
nedskrevet
af
den
daværende
Præst,
som
hed
Hans
Thomsen
Trojel,
og som var
med
den Dag,
det
fyrstelige
Besøg
fandt
Sted
paa Veddelevgaard.
Beretningen
fortæller,
at:
Tirsdag
den
30.
August
1712
tog
Kronprinds
Christian
og
den
lille
Prinsesse,
begge Kong
Frederik
den
Fjerdes
Børn,
deres
Middagstaffel
paa Veddelevgaard,
der
dengang
tilhørte
Vice
By-
og
Raadstueskriver
Peder
Sørensen
i Roskilde. De
kongelige
Børn
var
paa
Hjemrejse
fra Holsten,
efter
at Pesten
var
hørt
op. De maatte
ikke
spise
i
Roskilde,
hvor
Sygdommen
ogsaa
havde
været,
hvorfor
man
havde
udset
enten
Himmelev
Præstegaard
eller
Veddelevgaard.
Som det
belejligste
Sted
blev
Veddelevgaard
valgt,
og
Herskabet
var,
skriver
Pastor
Trojel,
meget
naadigt
og veltilfreds
baade
med
dette
Spisested
og sig
selv.
Herskabet
spadserede
i
Haven
og
Lunden.
Præsten
forklarede,
at
Stedet
havde
hele Tiden
været
sundt
midt
i
Pestens
Tid
og overrakte
Herskaberne
et
lille
Velkomstvers.
Blandt
dem,
der
gjorde
Herskaberne
deres
Opvartning,
var
Domprovst
Søren
Jonasøn,
Borgmester
Hans
jacobsen
og
Amtsskriver
Ole
Pedersøn.
Disse
Herrer
og
Himrnelev-Præsten
maatte
blive
ved
Kavallerenes
Bord i den
lille
Stue
ved
Siden
af
Herskabets
Spisestue,
"der
var
den
store
Stue
i den
søndre
Ende
af
Huset
med
Nedgang
til
Haven".
Det
var
Baron
Gersdorf,
der trakterede
i den
lille
Stue.
og
da
man
var
færdig
med
at
spise,
gik man
siden
"ind
at
opvarte
og saa
Herskaberne
spise.
Samme
høje
Herskaber
blev
til Kl.
2·-3
Eftermiddag
og
rejste
saa
velfornøjet
til Frederiksborg."
Dette
er
Pastor
Trojels
Beretning,
som
Brødrene
Larsens
Farfader
har
nedskrevet,
og
som de velviIligst
har
tilsendt
mig.
Brødrene
Larsens
Farfader,
Lars Larsen,
var
født
paa
Ydingegaard,
og
da
han
rejste
ud til
Svaleholm,
tog
han
en
Tavle
med,
som
var
fundet
paa
Tomten
af
Veddelevgaard.
Denne
Tavle
er
14X18
Tm.,
og
paa den
er
indhugget
et
Skjold
og
i
de
Øverste
Hjørner
to Bogstaver
H.
P.
Denne
Tavle
sidder
nu i Frontspidsen
paa
Stuehuset.
Til indholdsfortegnelsen
Tilbage til
register
|