|
I det nordøstelige område af kirkegården står en meget smuk og kunsterisk udført gravsten. Gravstenen er sat over Rolf Karl William Krøjer Dahl. Han var barnebarn af den berømte skagensmaler P.S.Krøjer. Han døde i 2003, men allerede 15 år tidligere havde han sammen med billedhuggeren John Rud, skabt sin gravsten i svensk bohusgranit. Den grå sokkel (plint) har følgende indskrift: Mod vest: 08 05 25 - 1387, som naturligvis er Rolf K. Dahls personnummer. Det er tilsigtet provokation, der skal illustrerer det stigende tab af menneskelig identitet og voksende institutionalisering i det moderne samfund. Mod nord: Mod Østrup by, Dahl-familiens hjemstavn. Her står følgende: Fædre og sønner, for i generationer var der ingen døtre i familien, kun fædre og sønner. Mod syd: Står der Mødrene, for de skal naturligvis ikke glemmes. Mod øst: Solopgangenssiden, afsluttes teksterne med Støv har følelse. Det kryptiske udsagn hviler på begravelsesritualet "af jord er du kommet, til jord skal du blive, men af jorden skal du igen opstå" "ashes to ashes, dust to dust " - fra støv til støv, derimellem det følelsesmæssige menneskeliv. Kilde bl.a. Egnshistorisk Forening i Gundsø 2015 |