|
Korhvælv og skibets 1. fag
1944 Kirken henvender sig til Nationalmuseet med henblik på at få undersøgt kirkens øvrige fem hvælvinger for kalkmalerier. Konservator Egmont Lind anmodes på denne baggrund om at besøge kirken. 37
1945 Ved afdækningsforsøgene findes kalkmalerier i skibets 1. fag (fig. 6) og i korhvælvingen samt partielt på væggene, herunder rester af romansk kalkmaleri på korets vægge 38. I sin rapport foreslår Egmont Lind at aftrække nogle af de mest interessante motiver, hvilket tyder på, at bevaringstilstanden må have været meget svingende og helheden meget uensartet, således at han ikke har kunnet se en fremtid for malerierne in situ. Tilstanden af de fundne kalkmalerier beskrives bl.a. som følger: “Bevaringstilstanden er ingenlunde upaaklagelig, men adskillige af Billederne vil dog kunne istandsættes.” Museet anbefaler at konservere det, der kan bevares, også selv om udsmykningen vil få “en noget fragmentarisk Karakter”.39
1947 Kalkmalerierne i korhvælvet samt i hvælvet og på nordvæggen i skibets 1. fag istandsættes af Egmont Lind. Lind skriver, at bevaringstilstanden af malerierne har vist sig bedre end forventet. Beretningen indeholder en grundig skriftlig beskrivelse af motiverne, men ingen metode- eller materialeinformation. 40
1974 I forbindelse med en kommende indvendig kalkning af kirken nævnes det, at “Bundfarven fra de rigt dekorerede hvælv, bør nok gennemføres på de øvrige flader, i stedet for den “har de”, hvide kalkfarve, der nu findes her.. ,,41 Der refereres formodentlig til de ikke-dekorerede kappeflader i hvælvene, f.eks. i nord- og østkappen i skibets 1. fag, som formodentlig er blevet tonekalket, jf. deres stærkt eftermørknede udtryk i dag.
1988 I forbindelse med en besigtigelse konstateres mindre mikrobielle angreb på nordvæggen i skibets 1. fag.
2006 Kalkmalerierne besigtiges igen. 42 Der konstateres tre omrader, hvor male- og kalklaget er afskallet. Det første område er (formodentlig) i nordkappen i skibets 2. hvælvingsfag samt på ribben ind til vestkappen. Det andet drejer sig om afskalninger i toppen af første fags vestkappe. Det tredje drejer sig om “afskalninger på en absolut minimal skala” på korets østkappe. Afskalningerne kan generelt kategoriseres som mindre lokale problemer. Desuden observeres et voldsomt mikrobiologisk angreb på overfladen af maleriet på skibets nordvæg i 1. fag i form af mere end 100 mørkegrå runde pletter af forskellig størrelse.
2008 Nordvæggen renses og retoucheres. Tørafrensningen foregår med Akapad svampe. De mørkegrå pletter på baggrunden behandles med brintoverilte. Retouchering udføres med pastelkridt. De afskallende områder i toppen af 1. fags vestkappe renses for synlige saltudblomstringer og afflagninger fra ikke-oprindelige overflader. Området konsolideres med kalkdispersion og retoucheres med pastelkridt. Af tidsmassige årsager foretages ingen behandling af afskalningeme i 2. fags nordkappe. 43 Der udlægges efterfølgende en såkaldt offerpuds på oversiden af hvælvet, over nord- og vestkappen.
36 Brev fra kirkevarge Hans Elmlund til Nationalmuseet, 5. oktober 2010.37 Brev fra Sognepræst Munck til Nationalmuseet, 16. juli 1944.38 Lind, Egmont. Beretning vedr, undersøgelse af kalkmalerier, 13. marts 1945.39 Anbefaling fra Nationalmuseet til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, 11. juli 1945.40 Lind, Egmont. Beretning vedr. restaurering af kalkmalerier, 29. september 1947.41 Referat afmøde den 11.11.1974 i kirken.42 Hverken afbesigtigelsesrapporten eller af den efterfølgende restaureringsrapport fremgar det tydeligt, hvorafskalningerne i skibets 2. fag er observeret. Placeringen er i denne rapport tolket ud fra formuleringerne i begge rapporter. 43 Faurhoj, Birgitte. Rapport vedr. restaurering af kalkmalerier i skibets 1. fag, 2008.
Diskussion og opsummering af restaureringshistorie
Restaureringshistorien viser for det første, at den oprindelige bevaringstilstand af kalkmalerierne i Kirkerup kirke var meget varieret, hvilket i sagens natur trækker spor helt frem til i dag. For det andet bliver det tydeligt, at nedbrydningen af malerierne også er forløbet meget forskelligartet, med specifikke skader primært knyttet til nogle enkelte lokalområder, nemlig løstsiddende puds i korbuen, mikrobielt angreb på nordvæggen og endeligt saltrelateret nedbrydning i hvælvene. Malerierne i hvælvet i skibets 2. fag har lidt kraftigt under hyppigt tilbagevendende problemer med afskalning, hvilket bl.a. har medført tabet af næsten en hel figur i nordkappens vestre side. Denne afskalning begynder Ca. 20 år efter første restaurering og tolkes igen og igen som varende forårsaget af “udtørring” på grund af opvarmningssystemet, som siden kalkmaleriernes afdækning i 1925, og frem til omlægningen til bænkevarme i 1998, har haft sin udblæsningsrist i nordvæggen lige under det kalkmaleri (Noas sønner bygger arken), som med tiden er blevet mest nedbrudt. Det er dog ikke opvarmningen alene, som har udgjort et problem; i 1990’erne diagnosticeres et problematisk indhold af salte i puds og murværk, som i kombination med luftopvarmningen og en tilførsel af fugt oppefra forårsager en accelereret nedbrydning af malerierne i 2. fags øst- og nordkappe. Den saltrelaterede nedbrydning er kun yderst sporadisk observeret i skibets 1. fag og i korhvælvet.
Restaureringshistorien viser imidlertid også, at der for resten af kalkmaleriernes vedkommende har været tale om en ganske stabil bevaringstilstand gennem årene, således at korhvælvet og hvælvet i skibets 1. fag ikke er blevet gennemgribende istandsat efter den første restaurering i 1947, ligesom nordvæggen i skibets 1. fag kun er blevet restaureret en gang i de mellemliggende år |
