Håbet forandrer nutiden

Snusfornuften siger, at man ikke skal håbe, for så bliver man skuffet. Men håb er en vigtig drivkraft, som vi ikke kan undvære. Menneskers håb om en bedre fremtid kan sætte forandringer i gang, og håbet giver frimodighed og åbner nye perspektiver. Håbet er at turde bringe fremtiden ind i nutiden. Det kristne håb er håbet om, at Gud også er til stede i den fremtid, vi ikke kender, selv i den fremtid der har med døden at gøre. Håbet om en fremtid i Guds hænder giver styrke, mod og trøst til nutiden.

Benedicte Hammer Præstholm

Tilbage til billedet