af Mogens Müller

Kilde: Årsskrift 1985 Egnshistorisk forening i Gundsø side 27.

Som nævnt er kalkmalerierne i Kirkerup Kirke udført omkring midten af 1300-tallet. Fremgangsmåden var følgende: Farvestoffer, der som regel var jordfarver (metalilter), blev rørt op i skummetmælk i vægtforholdet 1 til 7. Skummetmælken var skånsom overfor de mere sarte af farverne, og mælken afgav et tilstrækkeligt stærkt bindemiddel. Farven blev malet på en bund af omhyggelig udarbejdet pudslag. Det ses netop af resultater, hvor forbavsende godt malerierne har holdt sig gennem ca. 7-9 hundrede år. Havde det været oliemalerier, ville de nu være praktisk talt udslettet.

I øvrigt var oliemaleriet et ukendt fænomen, da disse kalkmalerier blev udført. Oliemaleriet begyndte først så småt at komme frem i begyndelsen af 1400-tallet i Italien og Flanderen. Farven, rørt op i vand plus bindemiddel, hvad enten blandingen males på træ eller på våd eller tør kalkpuds (kalkmaleri), er en teknik, der er flere tusind år gammel. Mange af disse malerier er næsten uberørt af tidens tand.

Hvordan vil oliemalerierne se ud om 1000 år? De mørkner og krakelerer. En anden grund til at kalkmalerierne bl.a. i Kirkerup er relative velbevarede, trods ombygningsarbejde og trods nedsivning af regnvand gennem murhvælvingerne på grund af utætte kirketage, skyldes den omstændighed, at malerierne gennem over 200 år næsten dagligt er blevet "imprægneret" af em og damp fra vokslys og fra dunsten af de mange kirkesøgende. Ved senere talrige overkalkninger gennem 1700 tallet indtil nogle steder langt ind i 1800-tallet, skulle man tro, at malerierne for evigt var fortabt. Men netop denne "imprægnering" havde til følge, at alle kalklagene netop ind til malerierne kunne fjernes. Der blev ved afbankningen af de mange lag kalk anvendt små lette træhamre. I senere tid er man gået over til specielt formede lette stålhamre, omtrent som et bøjet stemmejern.

Tilbage til Kalkmalerier