Fragmenternes skønhed

Kirkerup Kirke 1150-75

Kirkerup kirke er kendt for sine tidliggotiske 1300-tals kalkmalerier fra Skabelseshistorien. Men der findes også en romansk korbueud­smykning med prismestave og tre medaljoner med halvfigurer af kvinder. Indskrifter karak­teriserer dem som "helgeninder« for Tro, Håb og Kærlighed.

Denne korbues kalkmalerier er meget hårdt opmalet i forrige århundrede, og man kan i dag næppe finde nogen kunstnerisk oplevelse ved synet af de allegoriske kvinder.

Hvilken overraskelse er det så, når man oppe over de gotiske hvælvinger må konstatere, at de romanske kalkmalerier her på overvæggene er malet af en kunstner på højt internationalt ni­veau. På triumfvæggen er kun fragmenter tilbage, men de har i deres originalitet bevaret hele den kunstneriske styrke i »ruinens fortryllelse«.

Triumfvæggens midterparti er dækket af hvælvets skjoldbue. Den store kronfrise består af en mæanderbort med indsatte felter, hvori hvide fugle flyver eller sidder. Denne ornamentik og figurscenernes stil henfører utvetydigt kalkmalerierne til jørlundeværkstedet. De nu synlige figurmalerier hører til to scener, en på hver side af triumfvæggen.

I den nordlige halvdel ses et hoved med stukglorie. Der er fordybninger, som til ædelstene i en korsform i glorien, så det må forestille Kristus med korsglorie. Han velsigner ind mod triumfvæggens midte. Der er intet synligt af hans arm, men hånden med to strakte fingre i velsignelsesgestus stikker lige op over hvælvets bue.

Foran ham - i ret lang afstand - anes fortegningen til et hoved uden glorie. Baggrunden står endnu med kraftige blå lapis lazuli-rester på sort bund - som et blåt hav, hvor den velsignende gullige hånd dukker op som et almægtigt kraftens tegn. Et under må finde sted. På grundlag af de få rester af motivet er det umuligt at sige hvilket. I Jørlunde kirke findes Lazarus' opvækkelse malet på denne plads,

På triumfvæggens sydlige halvdel er malet

endnu en scene, hvori Kristus indgår. Han står langt henne i sydhjørnet sammen med en skægløs apostel, måske Johannes. Begge har stukglorier, og i den forreste er igen ædelstensgruber i korsform, altså er figuren Kristus: De to tætstillede, næsten sammenpressede hoveder vender ind mod korbuen. Ansigterne er bevaret, så næsetegning, ja endog øjnene med hvide øjeæbler og pupiller ses endnu. De to rødlige hoveders tætte komposition er stærkt fremhævet ved gen­tagelsen i stukgloriernes form. Dengang den oprindelige guld pålægning endnu var bevaret, må dette parti have strålet og funklet på den mørkeblå baggrund.

Ud fra disse hoveder næsten vokser Kristi vandret strakte arm. Den er dækket af et stort, hvidt, løst kjortelærme, oprindelig skygget i lyseblåt. Ud fra dette ærme strækkes et smalt håndled og en lang hånd, hvor tommel- og pegefinger danner et hele i den pegende eller vel· signende gestus - set fra håndens inderside. Maleren har været i tvivl om placeringen af denne vigtige hånd, og da den nu kun står tilbage j undertegningens røde konturstreg, kan vi end· nu se hans ændringer af formen.

Den betydningsfulde hånd er rettet mod en mandsfigur , der er malet med ryggen helt op mod korbuen. Kun hans hoved og skulderlinien er bevaret. Han har en kegleformet hat, der er udført i stuk. En embedsmandshat eller en jødehat? I Måløv kirke bærer Pilatus en tilsvarende spids keglehat, men den har kun stuk i den

nederste brede kant.

Heller ikke sydsidens motiv kan således fortolkes. Men vi ser det betydningsfulde i forholdet mellem de to hellige figurer helt ude i

billedfeltets højre side, afstanden til manden med hatten i venstre side og ikke mindst den kraftfuldt tegnede arm og håndens budskab. Der er her i Kirkerup en kunstnerisk evne til udnyttelse af mellemrummet mellem figurer, som er helt identisk med de bedste partier i Måløv kirkes malerier.

Også i koret har der været romanske billeder.

I sydsiden findes rester af en lille, lavt placeret stukglorie i forbindelse med en større figur. Maria med barnet synes det at være. Denne tolkning underbygges af en anden velbevaret detalje. Hængende i bundlinien for den perspektiviske mæanderbort, som danner kronfri­sen, ses et halvt cirkels lag med en roset. Herunder ses på en meget velbevaret dybblå baggrund en fint tegnet pegende hånd. Pegefingeren er rettet lige mod rosetten. Altså må det forestille den mellemste konge, som peger på Bethlehemstjernen. Koret må have haft kalkmalerier fra Kristi barndomshistorie. Det er det eneste sted inden for Jørlundeværkstedets monumenter, hvor denne motivkreds forekommer.

Ulla Haastrup

Fra "Danske Kalkmalerier" bd. 1

Billederne i koret synes forsvundet i dag.

Hans Elmlund