 |
Simon Peter,
som fulgte efter ham, nåede nu
også frem; han går lige ind i
graven og ser linnedklæderne
ligge der og klædet, som Jesus
havde haft over hovedet; det lå
ikke sammen med linnedklæderne,
men rullet sammen på et sted for
sig selv. Da gik også den anden
discipel derind, han som var
kommet først til graven, og han
så og troede. Indtil da havde de
nemlig ikke forstået Skriftens
ord om, at han skulle opstå fra
de døde. Disciplene gik så hjem
igen.
Den opstandne
Jesus og Maria Magdalene
Men Maria stod
udenfor ved graven og græd. Som
hun nu stod der og græd, bøjer
hun sig ind i graven og ser to
engle i hvide klæder sidde dér,
hvor Jesu legeme havde ligget,
én ved hovedet og én ved
fødderne. De sagde til hende:
»Kvinde, hvorfor græder du?« Hun
svarede: »De har flyttet min
Herre, og jeg ved ikke, hvor de
har lagt ham.« Da hun havde sagt
det, vendte hun sig om, og hun
så Jesus stå der; men hun vidste
ikke, at det var Jesus. Jesus
sagde til hende: »Kvinde,
hvorfor græder du? Hvem leder du
efter?« Hun mente, det var
havemanden, og sagde til ham:
»Herre, hvis det er dig, der har
båret ham bort, så sig mig, hvor
du har lagt ham, så jeg kan
hente ham.« Jesus sagde til
hende: »Maria!« Hun vendte sig
om og sagde til ham på hebraisk:
»Rabbuni!« det betyder Mester.
|
Matthæusevangeliet 28, vers 1 – 5:
Efter sabbatten,
da det gryede ad den første dag
i ugen, kom Maria Magdalene og
den anden Maria for at se til
graven. Og se, der kom et
kraftigt jordskælv. For Herrens
engel steg ned fra himlen og
trådte hen og væltede stenen fra
og satte sig på den. Hans
udseende var som lynild og hans
klæder hvide som sne. De, der
holdt vagt, skælvede af frygt
for ham og blev som døde. Men
englen sagde til kvinderne:
»Frygt ikke! Jeg ved, at I søger
efter Jesus, den korsfæstede.
Markusevangeliet 16, vers 1 – 6:
Da sabbatten var
forbi, købte Maria Magdalene og
Maria, Jakobs mor, og Salome
vellugtende salver for at gå ud
og salve ham. Meget tidligt om
morgenen den første dag i ugen
kommer de til graven, da solen
var stået op. Og de sagde til
hinanden: »Hvem skal vi få til
at vælte stenen fra indgangen
til graven?« Men da de så
derhen, opdagede de, at stenen
var væltet fra. For den var
meget stor. Og da de kom ind i
graven, så de en ung mand i
hvide klæder sidde i den højre
side, og de blev forfærdede. v6
Men han sagde til dem: »Vær ikke
forfærdede! I søger efter Jesus
fra Nazaret, den korsfæstede.
Han er opstået, han er ikke her.
Se, dér er stedet, hvor de lagde
ham! |
Lukasevangeliet 24, vers 1 – 5:
Meget tidligt om
morgenen den første dag i ugen
kom kvinderne til graven med de
vellugtende salver, som de havde
tilberedt. De fandt stenen
væltet bort fra graven, og de
gik derind, men fandt ikke
Herren Jesu legeme. Mens de stod
og ikke vidste, hvad de skulle
tro, var der med ét foran dem to
mænd i lysende klæder. Kvinderne
blev forfærdede og bøjede sig
med ansigtet mod jorden, men
mændene sagde til dem: »Hvorfor
leder I efter den levende blandt
de døde?
Johannesevangeliet 20, vers 1 – 16:
Den første dag i
ugen, tidligt om morgenen, mens det
endnu var mørkt, kom Maria Magdalene
ud til graven, og hun så, at stenen
var flyttet fra graven. Så løber hun
hen til Simon Peter og til den anden
discipel, ham som Jesus elskede, og
siger til dem: »De har flyttet
Herren fra graven, og vi ved ikke,
hvor de har lagt ham.« Så kom
Peter og den anden discipel og ville
ud til graven. De løb begge to, men
den anden discipel løb foran,
hurtigere end Peter, og nåede først
til graven; han bøjede sig ind og så
linnedklæderne ligge der, men han
gik ikke ind. |