|
|
||
Longinus:Skal vi opholde os en kort stund ved denne "Longinus". Evangelisterne har ikke bevaret hans navn, men efter en gammel tradition har han altså navnet Longinus. Han var kompagnichef, kaptajn, jfr. Matt. 27, v. 54*; og sammenholdt med Johs. 19, v. 34** skulle det være den samme person, som gennemborede Jesu bryst med sin lanse. Det forhold behøver ikke udelukke, at Longinus var kompagnichef for vagtstyrken. Vi kunne have ventet, at han havde givet en menig befaling om at give Jesus lansestødet, men fordi Pilatus havde krævet absolut sikkerhed for, at Jesus var død, kan det tænkes, at kaptajnen selv udførte befalingen for at være sikker på, at det blev gjort rigtigt. Sendebuddet til Pilatus kunne altså vende tilbage med den besked, at Jesus var død, og Josef af Arimatæa kunne få tilladelse til at tage Jesu legeme ned fra korset.
|
Den romerske kaptajn havde været med til mange korsfæstelser, og han vidste hvordan det plejede at gå, når døden befriede den arme. Men aldrig havde han oplevet, at en korsfæstet kunne udstøde et højt råb, som Jesus gjorde det. Longinus havde hele tiden været med på Golgatha, fra kl. ni til kl. tre. Han havde hørt Jesu syv ord fra korset, havde bevidnet, hvordan den korsfæstede - bortset fra disse nævnte ord - ikke gav nogen lyd fra sig "ligesom et får, der er stumt over for den, der klipper det". Han havde oplevet jordrystelsen og et tre timers total mørke, hvilket ikke kunne komme af nogen solformørkelse, fordi den jødiske påske blev fejret ved fuldmåne, og i denne stilling kan månen ikke dække for solen. Longinus havde haft tid til at tænke. Og når Jesus udåndede og hans dødsøjeblik artede sig så usædvanligt, så anderledes end alle andre lignende tilfælde, da var han rede til åbent at udtale de ord, der blev den første bekendelse til Kristus efter hans død: "Sandelig han var Guds søn". I Bachs Mattæuspassion er denne korte trosbekendelse et af de højdepunkter, der ikke kan overbydes. |
Der er ingen grund til at følge legendens fortælling om Longinus´ skæbne og hvad der ellers skete med "den hellige lanse", der blev stødt gennem Jesus legeme. Men maleren her i Kirkerup kirke har bestemt kendt legenden om Longinus, der takket være Jesus blev helbredt for en øjensygdom. Derfor peger han på sit øje, og hvis den latinske skrift havde været bevaret, havde vi sikkert kunne læse Longinus´ bekendelse: "Han var Guds søn" (Filius Dei).
* Matt. 27 vers 54: Men da Høvedsmanden og de, der var sammen med ham holdt vagt over Jesus, så Jordskælvet, og hvad der ellers skete, blev de rædselsslagne og sagde "Sandelig han var Guds Søn".
** Johs. 19 vers 34: Men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og straks flød der blod og vand ud. |
