 |
|||
Longinus:Skal vi opholde os en kort stund ved denne "Longinus". Evangelisterne har ikke bevaret hans navn, men efter en gammel tradition har han altså navnet Longinus. Han var kompagnichef, kaptajn, jfr. Matt. 27, v. 54*; og sammenholdt med Johs. 19, v. 34** skulle det være den samme person, som gennemborede Jesu bryst med sin lanse. Det forhold behøver ikke udelukke, at Longinus var kompagnichef for vagtstyrken. Vi kunne have ventet, at han havde givet en menig befaling om at give Jesus lansestødet, men fordi Pilatus havde krævet absolut sikkerhed for, at Jesus var død, kan det tænkes, at kaptajnen selv udførte befalingen for at være sikker på, at det blev gjort rigtigt. Sendebuddet til Pilatus kunne altså vende tilbage med den besked, at Jesus var død, og Josef af Arimatæa kunne få tilladelse til at tage Jesu legeme ned fra korset.
Den romerske kaptajn havde været med til mange korsfæstelser, og han vidste hvordan det plejede at gå, når døden befriede den arme. Men aldrig havde han oplevet, at en korsfæstet kunne udstøde et højt råb, som Jesus gjorde det. Longinus havde hele tiden været med på Golgatha, fra kl. ni til kl. tre. Han havde hørt Jesu syv ord fra korset, havde bevidnet, hvordan den korsfæstede - bortset fra disse nævnte ord - ikke gav nogen lyd fra sig "ligesom et får, der er stumt over for den, der klipper det". Han havde oplevet jordrystelsen og et tre timers total mørke, hvilket ikke kunne komme af nogen solformørkelse, fordi den jødiske påske blev fejret ved fuldmåne, og i denne stilling kan månen ikke dække for solen. Longinus havde haft tid til at tænke. Og når Jesus udåndede og hans dødsøjeblik artede sig så usædvanligt, så anderledes end alle andre lignende tilfælde, da var han rede til åbent at udtale de ord, der blev den første bekendelse til Kristus efter hans død: "Sandelig han var Guds søn". I Bachs Mattæuspassion er denne korte trosbekendelse et af de højdepunkter, der ikke kan overbydes. Der er ingen grund til at følge legendens fortælling om Longinus´ skæbne og hvad der ellers skete med "den hellige lanse", der blev stødt gennem Jesus legeme. Men maleren her i Kirkerup kirke har bestemt kendt legenden om Longinus, der takket være Jesus blev helbredt for en øjensygdom. Derfor peger han på sit øje, og hvis den latinske skrift havde været bevaret, havde vi sikkert kunne læse Longinus´ bekendelse: "Han var Guds søn" (Filius Dei).
Matt. 27 vers 54: Men da Høvedsmanden og de, der var sammen med ham holdt vagt over Jesus, så Jordskælvet, og hvad der ellers skete, blev de rædselsslagne og sagde "Sandelig han var Guds Søn". Johs. 19 vers 34: Men en af soldaterne stak ham i siden medet spyd, og straks flød der blod og vand ud.
|
|||
|
Lidt om
Myten om
Den hellige Lanse!
|
|
||
|
Den hellige lanse eller spyddet blev hurtigt en religiøst relikvie. Det siges at "Den hellige Lanse" blev genfundet og den hellige kejserinde Helena (250-330, Konstantin den Stores mor ) for senere at blive begravet i Antiokia for at Saracenerne (muslimerne) ikke skulle få fat i lansen.
Næste gang lansen nævnes er i år 570. af Piacenza (en pilgrim). Han er på rejse til de hellige steder i Jerusalem og kommer til basilikaen på Zions Bjerg og her ser bl.a. "Den hellige lanse".
I 615 blev Jerusalem erobret af Perserne og "Den hellige Lanse" blev krigsbytte. Det var dog heldigt, at et stykke af spidsen af lansen var brækket af samme år og fandt vej til Hagia Sofia i Konstantinopel.
I år 1244 blev spidsen givet til Ludvig d. IX af Frankrig. Under den franske revolution forsvandt relikviet.
Den resterende del af lansen var taget af Perserne i 615, men blev tilbageerobret 627 og ført tilbage til Jerusalem.
På uforklarlig måde kommer lansen til Konstantinopel, og dette er bekræftet af forskellige pilgrimme. |
|||
|
I år 1492 erobres Konstantinopel af tyrkernes sultan Bajazet. Sultanens broder var fange hos pave Innocens VIII (1484-92) og for at blødgøre ham sendte han lansen til Rom til Peterskirken, hvor det stadig findes under den kuplen. |
 |
||
|
Som så ofte med den slags myter optræder der flere "Hellige Lanser". Den anden lanse hævdes at være sendt til Wien i år 1084, og her kendt som "Den hellige Mauritius Lanse". Lansen blev fra 1273 brugt ved kroningen af Rudolf af Habsburg. I 1424 modtog Kejser Sigismund en stor samling relikvier bl.a. lansen. Han bragte lansen til Nürnberg. Da Napoleons hære nærmede sig Nürnberg blev lansen sendt i sikkerhed i Wien til Hofburg.
Historier om "Den hellige Lanse" har eksisteret i århundrede. Efter at have været brugt ved kroninger af "hellige romerske kejsere af den tyske nation" blev lansen udstillet i paladset Hofburg i Wien.
Der opstod en legende, der sagde, at uanset hvem der ejede lansen, ville vedkommende være i stand til at erobre verden.
Napoleon forsøgte at erhverve lansen efter slaget ved Austerlitz, men den var blevet smuglet ud af Wien før slaget begyndte, så han fik den aldrig.
Ifølge legenden har bl.a. følgende været i besiddelse af "Den hellige Lanse":
Hitler og Den hellige Lanse
I 1912 kom en ung Adolf Hitler og hørte om lansen og om dens muligheder. Hitler sagde senere:" Jeg stod der stille og roligt stirrede på den i flere minutter ganske uvidende til scenen omkring mig. Det syntes at bære nogle skjulte indre mening, som unddragne mig, en betydning, som jeg følte, jeg indadtil vidste endnu ikke kunne bringe til bevidsthed... Jeg følte, som om jeg selv havde holdt den før i en eller anden tidligere århundredes historie. At jeg selv engang havde hævdede det som min talisman af magt og holdt skæbne af verden i mine hænder..."
1 1938 blev lansen igen sendt til Nürnberg nazisternes hovedsæde.
I 1945 80 minutter før Hitler tog sit eget liv var lansen blevet tage af USA. Mon Hitler kendte myten om lansen??
Den Hellige lansen er nu tilbage i Wien i Hofburg Museum, eller er den?
Det siges af SS smuglede lansen ombord på en ubåd. Er den i Sydamerika eller hvad med Roskilde fjord. Det ene bud kan vel være lige så godt som det andet. Lansen findes den dag i dag i Wien, Krakow, Rom og ???
|
|||
