|
1.
Mosebog kapitel 22 v. 1-19
Abraham
skal ofre Isak
Senere skete det, at Gud satte Abraham på
prøve. Han sagde: »Abraham!« og da Abraham svarede ja, sagde han:
»Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til
Morija-landet. Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg,
jeg giver dig besked om.« Tidligt næste morgen sadlede Abraham sit
æsel og tog sine to karle og sin søn Isak med. Da han havde kløvet
offerbrændet, begav han sig på vej til det sted, Gud havde givet ham
besked To dage efter fik Abraham øje på stedet i det fjerne, og han
sagde til karlene: »Bliv her med æslet, mens jeg og drengen går
derhen for at tilbede; så kommer vi tilbage til jer.« Abraham tog
offerbrændet og lagde det på sin søn Isak. Selv tog han ilden og
kniven, og så gik de to sammen. Isak sagde til sin far Abraham:
»Far!« Abraham svarede: »Ja, min dreng!« Isak sagde: »Vi har ilden
og brændet, men hvor er offerlammet?« Abraham svarede: »Gud vil selv
udse sig et offerlam, min dreng.« Og så gik de to sammen.
Da de
kom til det sted, Gud havde givet ham besked om, byggede Abraham et
alter og lagde brændet til rette; han bandt sin søn Isak og lagde
ham oven på brændet på alteret. Så rakte Abraham hånden ud og tog
kniven for at slagte sin søn. Men Herrens engel råbte til ham fra
himlen: »Abraham, Abraham!« Han svarede ja, og englen sagde: »Læg
ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du
frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn.«
Da Abraham så op, fik han øje på en
vædder, som hang fast med hornene i det tætte krat bagved. Abraham
gik hen og tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for
sin søn. Abraham gav dette sted navnet: »Herren ser«. I dag kaldes
det: »Bjerget, hvor Herren viser sig.« |
Herrens
engel råbte igen til Abraham fra himlen: »Jeg sværger ved mig selv,
siger Herren: Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din
eneste søn, vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så
talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine
efterkommere skal erobre deres fjenders porte. Alle jordens folk
skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig.«
Så vendte
Abraham tilbage til sine karle, og sammen gik de til Be'ersheba, og
dér blev Abraham boende.
1 Mos 22,1-19
1.
Mosebog kapitel 4
Brodermordet
En dag
sagde Kain til sin bror Abel: »Lad os gå ud på marken!« Og mens de
var derude, sprang Kain på sin bror og dræbte ham. V.9
Bagefter spurgte Herren Kain: »Hvor er din bror? Hvor er
Abel?« Kain svarede: »Hvor skulle jeg vide det fra? Jeg kan ikke gå
rundt og holde øje med ham!« v.10 Men Herren
sagde: »Din brors blod råber til mig fra jorden. Hvad har du dog
gjort? v.11 Derfor skal du bortdrives fra jorden,
som du har besmittet med din brors blod.
v.
12 Den skal
ikke længere give dig afgrøde, uanset hvor hårdt du arbejder. Fra nu
af skal du være en flygtning og fredløs på jorden!«
v. 13 Men Kain sagde til Herren: »Den straf er
ikke til at bære! v. 14Du bortstøder mig fra
marken og fra dig og gør mig til en flygtning og hjemløs på jorden.
Enhver, der møder mig, kan jo slå mig ihjel!« v.15
Herren svarede: »Ingen vil slå dig ihjel; hvis nogen forsøger det,
skal han straffes syv gange værre end de straffer dig!« Og Herren
satte et kendetegn på Kain, som skulle være til advarsel for enhver,
der mødte ham. v.16Derpå gik Kain bort fra Herren
og bosatte sig i landet Nod (det betyder »hjemløs«) øst for Edens
land. |
