|
Romansk stil kaldes også rundbuestil, i modsætning til den gotiske der kaldes spidsbuestil. Generelt siger man, at den romanske stil – ud over de rundbuede murgennembrud – er præget af tunge, vandrette bygningsdele, hvor gotikken er lodret i sit præg. I begyndelsen var de typiske romanske kirker simple langhuse.
|
|
Gotisk arkitektur har lige som den romanske et helt karakteristisk træk, og det er spidsbuen. Men man kan også kende den gotiske arkitektur på rum, der er højere og slankere end i den romanske arkitektur. Andre træk er stræbebuer og stræbepiller, krydshvælv og større vinduer end i den romanske arkitektur.
|
|
Renæssancens arkitektur eller renæssancestil er en europæisk arkitekturstil, der blev bygget i mellem begyndelsen 1300-tallet og begyndelsen af 1600-tallet i forskellige områder, der viste en fortsat genopblomstring og udvikling af visse elementer fra antikkens Grækenland og Romerriget igennem tankegang og materiale.
|
|
Manierismen eller senrenæssancen er en kunstretning, der i det 16. århundrede fulgte efter højrenæssancen og blev efterfulgt af barokken. Manierismen kendetegnes ved overdrevent langstrakt skikkelser og forkærlighed for overbroderede klædedragter og perspektivisk opereres der med meget stærke forkortninger.
|
|
Barokkens arkitektur er dramatisk, farverig og fuld af bevægelse. De plane flader og lige linjer fra renæssancens bygninger forsvinder. I stedet får bygningerne buede, bevægede linjer og flader samt fremspringende og tilbagetrukne bygningsdele. Søjlerne strækker sig nu over flere etager, og får desuden mere fylde.
|
|
Rokokoen er både en videreførelse af og en reaktion mod barokken. Den byggede videre på barokkens dekorative tendenser. I modsætning til barokkens tunge, mørke og svulstige arkitektur, begyndte man nu at bygge i en overdreven, let og elegant stil med brug af lyse raffinerede farver.
|
|
Nyklassicisme betegner klassicismens genkomst i Danmark og Norden i perioden ca. 1915-1930. Ligesom i renæssancen og klassicismen blev antikkens enkle græske og romerske bygningskunst efterlignet. Overdreven ornamentik blev undgået, og i stedet blev de rene flader, søjler og monumentaliteten opdyrket.
|
|
Historicismen er en stilart i arkitekturen, der især blev brugt fra ca. 1850 til 1900. Dens kendetegn er pompøse bygninger med brug af træk fra forskellige historiske stilarter. Når en arkitekt vil opføre en bygning, opfører han ikke bare fire mure med et tag over.
|
3